10.897
redigeringer
Kystvejen 41: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="
m (Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ===") |
|||
| (7 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 4: | Linje 4: | ||
|height=200 | |height=200 | ||
|zoom=15 | |zoom=15 | ||
|center=56. | |center=56.16057399, 10.21440076 | ||
|align=right | |align=right | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:Kystvejen 41 og 43.JPG|350px|thumb|right|Kystvejen 41 og 43. Foto: Ib Nicolajsen, 2020]] | [[Fil:Kystvejen 41 og 43.JPG|350px|thumb|right|Kystvejen 41 og 43. Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv]] | ||
[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Kystvejen 41 og 43''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']] | |||
'''Kystvejen 41''' og '''Kystvejen 43''' er sammenbygget, så de fremstår som én symmetrisk, treetages bygning. Bygningen ligger med facaden ud mod [[Kystvejen]] og [[Den historiske havnefront|havnefronten]] og blev opført i 1877 for intendant [[Adolf Speyer (1838-1901)|Adolf Speyer]] og arkitekt [[Sophus Petersen]]. Arkitekten bag var muligvis Sophus Petersen selv, men det vides ikke med sikkerhed. | '''Kystvejen 41''' og '''Kystvejen 43''' er sammenbygget, så de fremstår som én symmetrisk, treetages bygning. Bygningen ligger med facaden ud mod [[Kystvejen]] og [[Den historiske havnefront|havnefronten]] og blev opført i 1877 for intendant [[Adolf Speyer (1838-1901)|Adolf Speyer]] og arkitekt [[Sophus Petersen]]. Arkitekten bag var muligvis Sophus Petersen selv, men det vides ikke med sikkerhed. | ||
| Linje 388: | Linje 390: | ||
=====Arkitekterne i ejendommen===== | =====Arkitekterne i ejendommen===== | ||
Kystvejen 41 og 43 har været hjem for flere af Aarhus’ store arkitekter. Mest kendte er nok [[Sophus Frederik Kühnel]] og [[Rudolf Frimodt Clausen | Kystvejen 41 og 43 har været hjem for flere af Aarhus’ store arkitekter. Mest kendte er nok [[Sophus Frederik Kühnel]] og [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]], der boede i ejendommen i hhv. 1881-82 og 1894-96. | ||
Derudover boede arkitekt og ejendommens bygherre Sophus Petersen i bygningen fra 1878 til 1885. Arkitekt [[J.A. Frederiksen]] boede i ejendommen fra 1828 til 1961 og var også ejer i denne periode. I 1960 havde arkitekt [[Herbert Jensen]] tegnestue på førstesalen på Kystvejen 43. | Derudover boede arkitekt og ejendommens bygherre Sophus Petersen i bygningen fra 1878 til 1885. Arkitekt [[J.A. Frederiksen]] boede i ejendommen fra 1828 til 1961 og var også ejer i denne periode. I 1960 havde arkitekt [[Herbert Jensen (1919-1967)]] tegnestue på førstesalen på Kystvejen 43. | ||
===== Militærpersoner i ejendommen ===== | ===== Militærpersoner i ejendommen ===== | ||
[[Fil:Kystvejen 43 1896.jpg|350px|thumb|right|Kronprins Frederik (senere Frederik VIII) og prins Christian (senere Christian X) på besøg ved generalmajor Zahlmann på Kystvejen 43 i 1896. Fotograf Thomas Sørensen Hermansen, Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling]] | [[Fil:Kystvejen 43 1896.jpg|350px|thumb|right|Kronprins Frederik (senere Frederik VIII) og prins Christian (senere Christian X) på besøg ved generalmajor Zahlmann på Kystvejen 43 i 1896. Fotograf Thomas Sørensen Hermansen, Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling]] | ||
Forskellige personer, der var tilknyttet militæret, boede i løbet af 1800-og 1900-tallet i ejendommen på Kystvejen 41 og 43. Blandt andet oberstløjtnant [[M. Benzon]] i 1881-1883, fhv. skibskaptajn og krigsveteran [[N. Sørensen]] i 1909-1910, oberstløjtnant [[L.W. Otterstrøm]] i 1912-1913 og generalmajor [[Carl Christian Zahlmann]] i 1887-1898. | Forskellige personer, der var tilknyttet militæret, boede i løbet af 1800-og 1900-tallet i ejendommen på Kystvejen 41 og 43. Blandt andet oberstløjtnant [[M. Benzon]] i 1881-1883, fhv. skibskaptajn og krigsveteran [[N. Sørensen]] i 1909-1910, oberstløjtnant [[L.W. Otterstrøm]] i 1912-1913 og generalmajor [[Carl Christian Zahlmann (1830-1920)|Carl Christian Zahlmann]] i 1887-1898. | ||
Generalmajor Carl Christian Zahlmann boede på ejendommens 3. sal i slutningen af 1800-tallet. Zahlmann var chef for 1. jyske Brigade og havde modtaget kommandørkoret af Dannebrogsordenen i 1892. I 1896 besøgte den daværende kronprins (senere [[Frederik VIII]]) og prins Christian (senere [[Christian X]]) Zahlmann i hans hjem på Kystvejen 43 i forbindelse med et besøg i både Horsens og Aarhus. | Generalmajor Carl Christian Zahlmann boede på ejendommens 3. sal i slutningen af 1800-tallet. Zahlmann var chef for 1. jyske Brigade og havde modtaget kommandørkoret af Dannebrogsordenen i 1892. I 1896 besøgte den daværende kronprins (senere [[Frederik VIII]]) og prins Christian (senere [[Christian X]]) Zahlmann i hans hjem på Kystvejen 43 i forbindelse med et besøg i både Horsens og Aarhus. | ||
| Linje 401: | Linje 403: | ||
Bygningen på Kystvejen 41 og 43 var attraktiv for både købmænd, grosserer, skibsmæglere, konsuler og andre forretningsdrivende, der nød fordel af bygningens placering tæt på [[Den historiske havnefront|havnen]], der var porten til omverden. | Bygningen på Kystvejen 41 og 43 var attraktiv for både købmænd, grosserer, skibsmæglere, konsuler og andre forretningsdrivende, der nød fordel af bygningens placering tæt på [[Den historiske havnefront|havnen]], der var porten til omverden. | ||
Købmand [[Anton Herskind]] boede blandt andet i bygningen i 1879. Derudover boede grosserer [[O. Bech]], købmand [[M. Meden]], købmand [[H. Glaser]] og købmand en gros [[Victor Brabrand]] i ejendommen i henholdsvis 1879-1880, 1880-1884, 1913-1916 og 1897-1904. [[Lindor|”Lindor”]] (Kitler og Trikoge) havde lokaler i ejendommens kælder i 1930’erne. Købmændene drog fordel af, at ejendommen befandt sig tæt på de handelsmuligheder, der både fandtes i forbindelse med havnen og den gamle bykerne, som også blot lå et stenkast væk. | Købmand [[Anton Herskind (1841-1915)]] boede blandt andet i bygningen i 1879. Derudover boede grosserer [[O. Bech]], købmand [[M. Meden]], købmand [[H. Glaser]] og købmand en gros [[Victor Brabrand (1868-1945)]] i ejendommen i henholdsvis 1879-1880, 1880-1884, 1913-1916 og 1897-1904. [[Lindor|”Lindor”]] (Kitler og Trikoge) havde lokaler i ejendommens kælder i 1930’erne. Købmændene drog fordel af, at ejendommen befandt sig tæt på de handelsmuligheder, der både fandtes i forbindelse med havnen og den gamle bykerne, som også blot lå et stenkast væk. | ||
Ejendommens placering var også tillokkende for større virksomheder, der ønskede at have gode handelsmuligheder både i og uden for byen. [[Vinkompagniet ”København”]] havde blandt andet lokaler i ejendommens kælder i 1930-1933, [[J. Jacobsen’s æskefabrik]] havde kontor i bygningen i begyndelsen af 1900-tallet, og [[Janby Olieimport]] lå i ejendommen fra 1962 til 1971. De gode forretningsmuligheder, der lå i ejendommens placering, spillede formentlig også en rolle i, at [[brandforsikringen ”Jylland”]] fik kontor i ejendommens stueetage efter opførelsen af bygningen i 1877. | Ejendommens placering var også tillokkende for større virksomheder, der ønskede at have gode handelsmuligheder både i og uden for byen. [[Vinkompagniet ”København”]] havde blandt andet lokaler i ejendommens kælder i 1930-1933, [[J. Jacobsen’s æskefabrik]] havde kontor i bygningen i begyndelsen af 1900-tallet, og [[Janby Olieimport]] lå i ejendommen fra 1962 til 1971. De gode forretningsmuligheder, der lå i ejendommens placering, spillede formentlig også en rolle i, at [[brandforsikringen ”Jylland”]] fik kontor i ejendommens stueetage efter opførelsen af bygningen i 1877. | ||
| Linje 441: | Linje 443: | ||
''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].'' | ''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].'' | ||
== Se også == | === Se også === | ||
* Bygninger og adresser på [[Kystvejen]]. | * Bygninger og adresser på [[Kystvejen]]. | ||
