Kystvejen 41: Forskelle mellem versioner

|center=56.16057399, 10.21440076

[[Fil:Kystvejen 41 og 43.JPG|350px|thumb|right|Kystvejen 41 og 43. Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv]]

 

[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Kystvejen 41 og 43''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']]

I 1876 købte intendant Speyer og arkitekt Petersen en del af grunden til Kystvejen 41 og 43 af enkemadam [[J. Petersen]]. Området var oprindeligt baghaven til [[Mejlgade 70]], men blev ved købet adskilt fra matriklen på [[Mejlgade]], som fortsat ejedes af enken. Den erhvervede grund ud til Kystvejen var 42 alen dyb, dvs. lidt over 26 meter, og kostede Speyer og Petersen 7.000 kr. Herudover købte Speyer og Petersen købmand [[N.C. Kaas|N.C. Kaas’]] matrikel på [[Mejlgade 72]] for 30.000 kr. På de to opkøbte grunde opførte Speyer og Petersen i 1877 den ejendom på Kystvejen 41 og 43, der stadig ligger på adressen.

I årene efter havde Speyer flere notitser i aviserne, hvor beskrivelser af de nye lejligheder fremgik. Lejlighederne var rettet mod et ungt klientel, og Speyer gjorde det gang på gang klart, at lejlighederne havde ”gode ungdomsbekvemmeligheder”.

Før [[Bygningsnumre i Aarhus|det nye husnummersystems]] indførelse i 1869 var adresserne Mejlgade 94A og Mejlgade 94B, mens de derefter og frem til ejendommens opførelse i 1877 var [[Mejlgade 70]] og [[Mejlgade 72]]. Ved opførelsen af Kystvejen 41 og 43, blev matriklerne delt i A og B. 905A og 906A vendte mod Mejlgade, mens 905B og 906B vendte mod Kystvejen.  

Frem til 1830’erne lå der en stor købmandsgård i bindingsværk på de matrikler, der nu er Mejlgade 70, 72, 74 og Kystvejen 41, 43 og 45. Gården var ejet af købmand [[Rasmus Holbech]]. Holbech døde i 1829 og gården blev i 1831 opdelt i tre ejendomme, der hver blev drevet videre som adskilte købmandsgårde – nr. 74 blev dog senere til en slagterforretning. Ejendommene fik adresserne Mejlgade 94A, 94B og 94C.

Selvom Kystvejen 41 og 43 overvejende var en beboelsesejendom, hørte flere virksomheder også til på adressen. Derudover fandtes flere personlige kontorer for blandt andet arkitekter og andre erhvervsdrivende.

Klientellet i ejendommen var blandet, og arbejdsmænd og kontorister levede side om side med grosserer og direktører. Det er et væld af forskellige erhverv, beboerne i ejendommen har haft, men der har blandt andet boet lærere, lærerinder, arkitekter, grosserer og købmand. Derudover havde [[brandforsikringen ”Jylland”]] kontor i ejendommens stueetage frem til 1900-tallet.

|1965||Diakonelev L A Jessen B||

|1966-1968||Tømrer B Trier Hansen||

Kystvejen 41 og 43 har været hjem for flere af Aarhus’ store arkitekter. Mest kendte er nok [[Sophus Frederik Kühnel]] og [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]], der boede i ejendommen i hhv. 1881-82 og 1894-96.  

Derudover boede arkitekt og ejendommens bygherre Sophus Petersen i bygningen fra 1878 til 1885. Arkitekt [[J.A. Frederiksen]] boede i ejendommen fra 1828 til 1961 og var også ejer i denne periode. I 1960 havde arkitekt [[Herbert Jensen (1919-1967)]] tegnestue på førstesalen på Kystvejen 43.   

Forskellige personer, der var tilknyttet militæret, boede i løbet af 1800-og 1900-tallet i ejendommen på Kystvejen 41 og 43. Blandt andet oberstløjtnant [[M. Benzon]] i 1881-1883, fhv. skibskaptajn og krigsveteran [[N. Sørensen]] i 1909-1910, oberstløjtnant [[L.W. Otterstrøm]] i 1912-1913 og generalmajor [[Carl Christian Zahlmann (1830-1920)|Carl Christian Zahlmann]] i 1887-1898.

Bygningen på Kystvejen 41 og 43 var attraktiv for både købmænd, grosserer, skibsmæglere, konsuler og andre forretningsdrivende, der nød fordel af bygningens placering tæt på [[Den historiske havnefront|havnen]], der var porten til omverden.  

Købmand [[Anton Herskind (1841-1915)]] boede blandt andet i bygningen i 1879. Derudover boede grosserer [[O. Bech]], købmand [[M. Meden]], købmand [[H. Glaser]] og købmand en gros [[Victor Brabrand (1868-1945)]] i ejendommen i henholdsvis 1879-1880, 1880-1884, 1913-1916 og 1897-1904. [[Lindor|”Lindor”]] (Kitler og Trikoge) havde lokaler i ejendommens kælder i 1930’erne. Købmændene drog fordel af, at ejendommen befandt sig tæt på de handelsmuligheder, der både fandtes i forbindelse med havnen og den gamle bykerne, som også blot lå et stenkast væk.  

Ejendommens placering var også tillokkende for større virksomheder, der ønskede at have gode handelsmuligheder både i og uden for byen. [[Vinkompagniet ”København”]] havde blandt andet lokaler i ejendommens kælder i 1930-1933, [[J. Jacobsen’s æskefabrik]] havde kontor i bygningen i begyndelsen af 1900-tallet, og [[Janby Olieimport]] lå i ejendommen fra 1962 til 1971. De gode forretningsmuligheder, der lå i ejendommens placering, spillede formentlig også en rolle i, at [[brandforsikringen ”Jylland”]] fik kontor i ejendommens stueetage efter opførelsen af bygningen i 1877.  

Flere offentlige personer og erhverv fandtes også på adressen i løbet af 1800-og 1900-tallet. Borgmesterfuldmægtig [[J.M. Høj]] boede på ejendommens 2. sal i 1928-1932 og jurist og byfogedfuldmægtig [[G.V. Neergaard]] levede på bygningens 2. sal fra 1903-1909. I midten af 1900-tallet havde [[Vurderingsraadet for nordre Skyldkreds]] kontor på førstesalen, mens [[Amtstuen]] for Aarhus Amt lå i bygningens kælder i 1887-1892. Amtsforvalter [[O.C. Schlichtkrull]] boede i den forbindelse på ejendommens 1. sal fra 1884-1892. Han var desuden ejer af bygningen fra 1887. Derudover kan det nævnes, at den svensk-norske vicekonsul [[J.O. Florval]] levede i ejendommen fra 1905-1908. Ejendommens beliggenhed tæt på den gamle bykerne og havnens adgang til forbindelser uden for Aarhus gjorde, at også offentlige erhverv trivedes i bygning.  

===Arkitektonisk beskrivelse===

 

=== Miljøbeskrivelse ===

[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.  

Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.  

Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.  

''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

=== Se også ===