10.897
redigeringer
Kystvejen 7: Forskelle mellem versioner
m
Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="
Laura B. (diskussion | bidrag) |
m (Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ===") |
||
| (19 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 4: | Linje 4: | ||
|height=200 | |height=200 | ||
|zoom=15 | |zoom=15 | ||
|center=56. | |center=56.15875909, 10.21324178 | ||
|align=right | |align=right | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:Kystvejen 7.JPG|350px|thumb|right|Kystvejen 7. Foto: Ib Nicolajsen]] | [[Fil:Kystvejen 7.JPG|350px|thumb|right|Kystvejen 7. Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv]] | ||
'''Kystvejen 7''' | [[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Kystvejen 7''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']] | ||
'''Kystvejen 7''' har facade mod [[Den historiske havnefront|havnen]] og [[Navitas]]. Før [[Kystvejen|Kystvejens]] anlæggelse i 1871 hørte grunden til de adresser, der i dag er [[Mejlgade 32]] og [[Mejlgade 30|30]]. Til venstre for bygningen ligger [[Sct. Olufs Badeanstalt]] på [[Kystvejen 5]]. Badeanstalten var en af de første bygninger, der blev opført på Kystvejen. | |||
Kystvejen 7 er opført for tømrermester [[Søren Nielsen (1855-)|Søren Nielsen]] i 1895. Arkitekten bag projektet kendes ikke. Nielsen stod også bag opførelsen af [[Kystvejen 25]]. | |||
Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 3. | Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 3. | ||
| Linje 36: | Linje 37: | ||
Da matrikel 872 og 873 blev delt op i 1895, blev det frigjorte område mod Kystvejen taget i brug med det samme, selvom det nye beboelseshus endnu ikke var opført af tømrermester S. Nielsen. I 1895 nævnes Kystvejen 7 for første gang som adresse, men der fandtes ikke en egentlig bebyggelse på den del af grunden. En smed og en skomager havde deres værksteder, mens Hesteslagter [[John Bertelsen]] ejede matriklen og også slagtede dyr på adressen. Han havde selv privat adresse på Borgporten 9. Dyrehold var på dette tidspunkt almindeligt i bybilledet, og på det daværende Kystvej nr. 3 og 5 lå der kreaturhandlere, som på adresserne befandt sig tæt på den handel, der centrede sig omkring havnen og den gamle bydel. Smeden, skomageren og hesteslagteren rykkede ud i 1896, hvor den nuværende bygning stod færdig. | Da matrikel 872 og 873 blev delt op i 1895, blev det frigjorte område mod Kystvejen taget i brug med det samme, selvom det nye beboelseshus endnu ikke var opført af tømrermester S. Nielsen. I 1895 nævnes Kystvejen 7 for første gang som adresse, men der fandtes ikke en egentlig bebyggelse på den del af grunden. En smed og en skomager havde deres værksteder, mens Hesteslagter [[John Bertelsen]] ejede matriklen og også slagtede dyr på adressen. Han havde selv privat adresse på Borgporten 9. Dyrehold var på dette tidspunkt almindeligt i bybilledet, og på det daværende Kystvej nr. 3 og 5 lå der kreaturhandlere, som på adresserne befandt sig tæt på den handel, der centrede sig omkring havnen og den gamle bydel. Smeden, skomageren og hesteslagteren rykkede ud i 1896, hvor den nuværende bygning stod færdig. | ||
Før den nuværende bygnings opførelse i 1895, var adressen forbeholdt arbejdere, der både boede og drev deres erhverv (ofte håndværk) fra matriklen. Da Kystvejen 7 blev opført, flyttede de velstående aarhusborgere ind i stedet. Dette var en tendens, der generelt sås ved [[Den historiske havnefront|havnefronten]] i takt med den industrielle og økonomiske udvikling i byen. Med anlæggelsen af Kystvejen i 1871 havde gadens beboere udsigt til Aarhusbugten og kunne spadsere langs den nylagte kystvej ad den lille sti, der lå mellem gaden og havet. Kyststrækningen blev ikke længere kun forbundet med havnen, handel og industri, men var nu også et attraktivt område til beboelse for nogle af byens velbemidlede. | Før den nuværende bygnings opførelse i 1895, var adressen således forbeholdt arbejdere, der både boede og drev deres erhverv (ofte håndværk) fra matriklen. Da Kystvejen 7 blev opført, flyttede de velstående aarhusborgere ind i stedet. Dette var en tendens, der generelt sås ved [[Den historiske havnefront|havnefronten]] i takt med den industrielle og økonomiske udvikling i byen. Med anlæggelsen af Kystvejen i 1871 havde gadens beboere udsigt til Aarhusbugten og kunne spadsere langs den nylagte kystvej ad den lille sti, der lå mellem gaden og havet. Kyststrækningen blev ikke længere kun forbundet med havnen, handel og industri, men var nu også et attraktivt område til beboelse for nogle af byens velbemidlede. | ||
====Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden==== | ====Erhverv, virksomheder og andre formål repræsenteret på matriklen gennem tiden==== | ||
Kystvejen 7 blev opført som beboelsesejendom, og der har derfor ikke ligget mange erhverv på adressen gennem tiden. I de første mange år efter bygningens opførelse fandtes der ingen erhverv, og senere kom kun enkelte til. | Kystvejen 7 blev opført som beboelsesejendom, og der har derfor ikke ligget mange erhverv på adressen gennem tiden. I de første mange år efter bygningens opførelse fandtes der ingen erhverv, og senere kom kun enkelte til. | ||
I 1930'erne rykkede [[Serapionsordenen]] deres mødelokaler til førstesalen på Kystvejen 7. I Aarhus fandtes to Serapions-loger, der begge lå på Kystvejen 7. Logen [[Sct. Stephan]], der blev stiftet i 1905, og logen [[Clementia]], der blev stiftet i 1964. De tilknyttede logebrødre mødtes til ugentlige logemøder på Kystvejen 7 - henholdsvis hver onsdag og torsdag aften i vinterhalvåret. | |||
Det var først i 1940, at de første erhverv flyttede ind på Kystvejen 7. Her fik modehandler [[I C Quist]] og byggeselskabet [[”Pion”]] kontorer på adressen. I 1954 rykkede [[A/S Aarhus Bladkompagni]] ind i ejendommens stueetage, og i 1970 lå [[Kystvejens gulvbelægning]] ved montør K.E. Nielsen på bygningens 2. sal. I slutningen af 1980’erne fandtes en restaurant, [[Selskabsrestauranten]], i stuens kælderetager. | Det var først i 1940, at de første erhverv flyttede ind på Kystvejen 7. Her fik modehandler [[I C Quist]] og byggeselskabet [[”Pion”]] kontorer på adressen. I 1954 rykkede [[A/S Aarhus Bladkompagni]] ind i ejendommens stueetage, og i 1970 lå [[Kystvejens gulvbelægning]] ved montør K.E. Nielsen på bygningens 2. sal. I slutningen af 1980’erne fandtes en restaurant, [[Selskabsrestauranten]], i stuens kælderetager. | ||
| Linje 46: | Linje 49: | ||
====Bygningen og Aarhushistorien==== | ====Bygningen og Aarhushistorien==== | ||
[[Fil:Kystvejen 7 1920'erne.jpg|350px|thumb|right|Arbejdshold ved Jydsk Andels Foderstofforretnings skur nummer 1 ved (den senere) Nordhavnsgade; området bag Karens Mølle pakhus ved Bassin 2/Nordhavnen. I baggrund ses Kystvejen 7 til højre for lygtepælen. Billedet er taget | [[Fil:Kystvejen 7 1920'erne.jpg|350px|thumb|right|Arbejdshold ved Jydsk Andels Foderstofforretnings skur nummer 1 ved (den senere) Nordhavnsgade; området bag Karens Mølle pakhus ved Bassin 2/Nordhavnen. I baggrund ses Kystvejen 7 til højre for lygtepælen. Billedet er taget fra Aage Fredslund Andersens fotosamling (1884-1957). Dato: 1926 ~ 1931]] | ||
Med opførelsen af beboelsesejendommen i 1895 gik adressen fra at huse arbejdere og små håndværkserhverv til at huse en mere velstående | Med opførelsen af beboelsesejendommen i 1895 gik adressen fra at huse arbejdere og små håndværkserhverv til at huse en mere velstående del af indbyggerne i Aarhus. Dette gjaldt dog kun de første år efter bygningens opførelse. I 1899 boede pastor [[L. Lindhard]], grosserer konsul [[H.J.V. Madsen]] og daværende chefredaktør af [[Aarhus Stiftstidende]] [[Theodor Julius Funch Thomsen (1859-1923)]] i ejendommen. Thomsen var chefredaktør af Århus Stiftstidende fra 1. april 1889 og forpagter af Århus Stiftstidende og Stiftsbogtrykkerie fra 11. august 1890. Avisen havde adresse på [[Kystvejen 25]] frem til 1895, og indtil da boede Thomsen også i denne ejendom. | ||
Det velstående klientel fandtes i bygningen frem til 1940’erne. Der boede, udover ovennævnte, også en skibsmægler, overpostinspektør, pensioneret generalmajor, telegrafmester og flere grosserere, direktører og fabrikanter. I kælderetagen boede gennem tiden flere arbejdsmænd og en murersvend, jernkræmmer, skomager og vognmand. | Det velstående klientel fandtes i bygningen frem til 1940’erne. Der boede, udover ovennævnte, også en skibsmægler, overpostinspektør, pensioneret generalmajor, telegrafmester og flere grosserere, direktører og fabrikanter. I kælderetagen boede gennem tiden flere arbejdsmænd og en murersvend, jernkræmmer, skomager og vognmand. | ||
Fra 1940’erne og 1950’erne blev beboerne langsomt en del af middelklassen. Sygeplejerske J.M. Petersen flyttede eksempelvis ind sammen med skibssmed N.O. Petersen og maskinarbejder H.O. Ibsen. I lejlighederne fandtes derudover en politibetjent, en stukkatør, en inspektør, et bladbud, en servitrice, en skotøjsarbejder og en murerarbejdsmand. I 1960’erne og 1970’erne var billedet det samme. Her flyttede togbetjent | Fra 1940’erne og 1950’erne blev beboerne langsomt en del af middelklassen. Sygeplejerske J.M. Petersen flyttede eksempelvis ind sammen med skibssmed N.O. Petersen og maskinarbejder H.O. Ibsen. I lejlighederne fandtes derudover en politibetjent, en stukkatør, en inspektør, et bladbud, en servitrice, en skotøjsarbejder og en murerarbejdsmand. I 1960’erne og 1970’erne var billedet det samme. Her flyttede en togbetjent, en tilskærer og en billetkasserer ind. Flere af beboerne var i perioden tilknyttet et erhverv, der kunne relateres til havnen. Der boede bl.a. havnearbejdere, fiskere, sømænd, maskinarbejdere og fabriksarbejdere. I 1980’erne fandtes derudover en tømrermester, arkitekt, pædagog, tobaksarbejder, sekretær, lektor og vognmand på adressen. | ||
Kystvejen 7 gik således fra at være en mondæn ejendom for de velstående borgere i byen til, fra 1940’erne, at være hjem for arbejdere og byens middelklasse. Da ejendommen blev opført i 1895, var [[Kystvejen]] netop blevet anlagt, og strækningen var et af Aarhus’ nyeste og moderne områder. Det smittede af på de beboere, der i begyndelsen sås i ejendommen. I takt med at Kystvejen blev en integreret og almindelig del af bymiljøet, ændrede klientellet på Kystvejen 7 sig også. | Kystvejen 7 gik således fra at være en mondæn ejendom for de velstående borgere i byen til, fra 1940’erne, at være hjem for arbejdere og byens middelklasse. Da ejendommen blev opført i 1895, var [[Kystvejen]] netop blevet anlagt, og strækningen var et af Aarhus’ nyeste og moderne områder. Det smittede af på de beboere, der i begyndelsen sås i ejendommen. I takt med at Kystvejen blev en integreret og almindelig del af bymiljøet, ændrede klientellet på Kystvejen 7 sig også. | ||
===Arkitektonisk beskrivelse=== | ===Arkitektonisk beskrivelse=== | ||
Kystvejen 7 har karakteristiske historicistiske træk, der er italiensk renæssance inspireret. Bygningen har blandt andet en markant midtergavlkvist og mange fine detaljer i puds. | Kystvejen 7 har karakteristiske historicistiske træk, der er italiensk renæssance inspireret. Bygningen har blandt andet en markant midtergavlkvist og mange fine detaljer i puds. | ||
Bygningen har fire beboelsesetager, og tagetagen og den høje kælderetage er ydermere inddraget til bolig. Ejendommens ydervæg er af mursten, tegl, kalksandsten og cementsten, og taget er | Bygningen har fire beboelsesetager, og tagetagen og den høje kælderetage er ydermere inddraget til bolig. Ejendommens ydervæg er af mursten, tegl, kalksandsten og cementsten, og taget er et saddeltag og heltag med dækningen af skifer og asbestcement. Bygningen har karnapper i hver side og et midterstykke, der er tilbagetrukket. Altaner med støbejernsgitter pynter bygningens facade. Døren er en fyldningsdør og bygningen har en grundmuret gavl og en gesims, der er muret med puds og stuk. Ejendommen har en fin facade-og frontkvist og to tagkviste i taget. Bygningens sokkel er pudset og vinduerne er retkantet og fladbuet. | ||
Bygningens facade mod Kystvejen er udsmykket med inskriptioner, friser, bånd og vindues-og dørindfatning. Udsmykningerne er lavet i natursten og cement. Bygningens facade fremstår næsten uændret fra bygningens opførelse i 1895. Bygningens detaljerede fremtoning falder inden for historicismens opgør med klassicismens klare, ensartede, stramme linjer. Arkitekturen skulle stadig tage inspiration i renæssancen og middelalderen, men skulle nu den være følelsesbetonet, malerisk og subjektiv. Med sine karnapper, altaner og mange finesser i udsmykningen, får bygningen en særegen og fremtrædende fremtoning. Bygningens blottede røde mursten og hvide cementdekorationer er med til at skabe de nationale associationer, som blev efterstræbt af | Bygningens facade mod Kystvejen er udsmykket med inskriptioner, friser, bånd og vindues-og dørindfatning. Udsmykningerne er lavet i natursten og cement. Bygningens facade fremstår næsten uændret fra bygningens opførelse i 1895. Bygningens detaljerede fremtoning falder inden for historicismens opgør med klassicismens klare, ensartede, stramme linjer. Arkitekturen skulle stadig tage inspiration i renæssancen og middelalderen, men skulle nu den være følelsesbetonet, malerisk og subjektiv. Med sine karnapper, altaner og mange finesser i udsmykningen, får bygningen en særegen og fremtrædende fremtoning. Bygningens blottede røde mursten og hvide cementdekorationer er med til at skabe de nationale associationer, som blev efterstræbt af historicismen. | ||
===Miljøbeskrivelse=== | === Miljøbeskrivelse === | ||
[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet. | [[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet. | ||
Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet. | Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet. | ||
Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer. | Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer. | ||
Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet. | Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet. | ||
Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by. | Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by. | ||
''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier| | ''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].'' | ||
== Se også == | === Se også === | ||
* Bygninger og adresser på [[Kystvejen]]. | * Bygninger og adresser på [[Kystvejen]]. | ||