9.515
redigeringer
mNo edit summary |
|||
| (7 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 23: | Linje 23: | ||
Foruden samarbejdet mellem forvaltningen og fællesrådet er der også direkte kontakter til byrådet. Det har blandt andet fundet sted i form af et seminar om fællesråd. I seminaret, der afholdtes på Rådhuset, deltog medlemmer af byrådet, fællesrådsrepræsentanter og kontaktpersoner fra kommunens forvaltninger. Et seminar afholdtes i foråret 1997 for derefter at blive afholdt i det første og det tredje år af byrådets valgperiode. | Foruden samarbejdet mellem forvaltningen og fællesrådet er der også direkte kontakter til byrådet. Det har blandt andet fundet sted i form af et seminar om fællesråd. I seminaret, der afholdtes på Rådhuset, deltog medlemmer af byrådet, fællesrådsrepræsentanter og kontaktpersoner fra kommunens forvaltninger. Et seminar afholdtes i foråret 1997 for derefter at blive afholdt i det første og det tredje år af byrådets valgperiode. | ||
=== Fællesrådenes Historie === | |||
Det første fællesråd i Aarhus blev oprettet kort tid efter kommunalreformen i 1970. Det var i Solbjerg. Det hed dengang 'Foreningernes fællesråd i Solbjerg'. Senere blev det omdøbt til Solbjerg fællesråd. Nu er der dannet mange flere fællesråd, og de dækker næsten alle dele af kommunen. | Det første fællesråd i Aarhus blev oprettet kort tid efter kommunalreformen i 1970. Det var i Solbjerg. Det hed dengang 'Foreningernes fællesråd i Solbjerg'. Senere blev det omdøbt til Solbjerg fællesråd. Nu er der dannet mange flere fællesråd, og de dækker næsten alle dele af kommunen. | ||
| Linje 29: | Linje 29: | ||
Skolebestyrelsen og ældrerådet er eksempler, der kendes af de fleste. Brugerbestyrelser og brugerråd er i modsætning til fællesrådet i nogle tilfælde sikret ved lov. Til gengæld dækker brugerråd og brugerbestyrelsernes kompetence kun et mindre område, eksempelvis en institution. | Skolebestyrelsen og ældrerådet er eksempler, der kendes af de fleste. Brugerbestyrelser og brugerråd er i modsætning til fællesrådet i nogle tilfælde sikret ved lov. Til gengæld dækker brugerråd og brugerbestyrelsernes kompetence kun et mindre område, eksempelvis en institution. | ||
=== Lokalsamfundet og Fællesrådet === | |||
Det er af stor betydning, at hver enkelt borger har reel mulighed for gennem fællesrådet at påvirke de nære omgivelser i lokalsamfundet. Derfor spiller fællesrådet sammen med brugerråd og brugerbestyrelser en naturlig rolle. | |||
Typisk vil fællesrådet repræsentere en lang række af lokalsamfundets foreninger og sammenslutninger: Idrætsforeninger, menighedsråd, skolebestyrelser, grundejerforeninger, daginstitutionsbestyrelser, aftenskoler osv. | |||
I 1997 var der 26 fællesråd i kommunen. De fleste fællesråd repræsenterede da et af kommuneplanens 28 lokalsamfund. Et fællesråd kan dog også have andre geografiske udstrækninger. Der er altså ingen krav om, at et fællesråd taler på vegne af et lokalsamfund, der i omfang svarer til kommuneplanens. | |||
Det er dog ikke ønskværdigt at to fællesråd mener at repræsentere den samme del af et lokalsamfund. Kommunen kan da vælge kun at yde økonomisk støtte til det fællesråd, hvor områdets foreninger og sammenslutninger er bredest repræsenteret. | |||
Principielt set er der meget vide grænser for, hvad et fællesråd kan beskæftige sig med, men nogle sager er klart mere relevante end andre. | |||
I nogle tilfælde er det fællesrådet, der henvender sig til forvaltningen for at gøre opmærksom på, at der i lokalsamfundet er en særlig interesse for en bestemt sag eller type af sager. | |||
I sagsbehandling og beslutninger, hvor fællesrådets viden erfaringsmæssigt har betydning, sørger forvaltningen automatisk for skriftligt at inddrage fællesrådet. I den sammenhæng er det vigtigt, at fællesrådet inddrages på et tidligt tidspunkt. | |||
Da fællesrådenes interesser er meget forskellige og hele tiden udvikler sig, er det ikke muligt at fremhæve en komplet liste med emner, der dækker alle typer af kommunale beslutninger, hvor fællesråd bliver inddraget. | |||
Med afsæt i lokalsamfundets behov kan fællesrådene naturligvis også arbejde med opgaver, der ligger uden for samarbejdet med kommunen, eller med opgaver der inddrager andre myndigheder end de kommunale: Kulturarrangementer, private foreningstilbud, Friluftsrådet, samarbejde med boligforeninger, Danmarks naturfredningsforening, Økologisk forum, de lokale afdelinger af oplysningsforbundene osv. | |||
Fællesrådene har eksempelvis mulighed for at arbejde med spørgsmål on økologisk bæredygtige projekter ved at deltage i Økologisk forum. Også samarbejde mellem fællesrådene ser ud til at blive mere udbredt. | |||
=== Lokalsamfundsbeskrivelser til Kommuneplan 2017 === | === Lokalsamfundsbeskrivelser til Kommuneplan 2017 === | ||
| Linje 43: | Linje 65: | ||
{| class="wikitable" | {| class="wikitable" | ||
|- | |- | ||
! Fællesråd | ! Fællesråd i Aarhus Kommune | ||
|- | |- | ||
| [[Fællesrådet for Beder, Malling og Ajstrup]] | | [[Fællesrådet for Beder, Malling og Ajstrup]] | ||
| Linje 128: | Linje 149: | ||
== Litteratur og kilder == | == Litteratur og kilder == | ||
* Aarhus Kommune. Demokrati, Få indflydelse, Fællesrådene. https://aarhus.dk/demokrati/faa-indflydelse/faellesraadene#kontakt-til-faellesraadene-i-aarhus-kommune-05 | * Aarhus Kommune. Demokrati, Få indflydelse, Fællesrådene. https://aarhus.dk/demokrati/faa-indflydelse/faellesraadene#kontakt-til-faellesraadene-i-aarhus-kommune-05 | ||
* Aarhus Kommune, Fællesråd i Aarhus, 1997 | * Aarhus Kommune, Fællesråd i Aarhus, 1997. https://www.aarhusarkivet.dk/records/000246838 | ||
* Aarhus Kommune. Fællesrådenes lokalsamfundsbeskrivelser. Udarbejdet første gang i forbindelse med Aarhus Byråds Kommuneplan 2017. pr. 1.1.2018. https://aarhus.viewer.dkplan.niras.dk/plan/2#/1624 | * Aarhus Kommune. Fællesrådenes lokalsamfundsbeskrivelser. Udarbejdet første gang i forbindelse med Aarhus Byråds Kommuneplan 2017. pr. 1.1.2018. https://aarhus.viewer.dkplan.niras.dk/plan/2#/1624 | ||
[[Kategori:Politik]] | [[Kategori:Politik]] | ||