AarhusWiki

Hack Kampmann (1856-1920): Forskelle mellem versioner

← Forrige ændring
Ingen redigeringsopsummering
 
(3 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 47: Linje 47:
Statsbiblioteket var den første statslige kulturinstitution i provinsen, og Kampmann implementerede et gennemtænkt program i bygningen, der skulle understrege bibliotekets vigtighed. F.eks. den ovenbelyste læsesal, der er bygningens centrum og understreger væsentligheden af oplysning/viden.  
Statsbiblioteket var den første statslige kulturinstitution i provinsen, og Kampmann implementerede et gennemtænkt program i bygningen, der skulle understrege bibliotekets vigtighed. F.eks. den ovenbelyste læsesal, der er bygningens centrum og understreger væsentligheden af oplysning/viden.  


=== Kampmanns Aarhusbyggerier og -planer  ===
=== Personlige historier ===
Kampmann blev født i en præstegård på Grønningen i Ebeltoft (Århus Stiftstidende, 30. september 2023, s. 10) og døde den 27. juni 1920 i sit hjem på Frederiksberg. I tiden efter dødsfaldet blev der udgivet flere nekrologer.
 
I Århus Stiftstidende blev det beskrevet, hvordan han havde haft et dårligt helbred i tiden op til sin død. Specifikt havde hans hjerte ikke været stærkt nok, hvilket havde fået ham til at søge kurbehandling på Finsens Institut. Han blev beskrevet som en af de bedste arkitekter i Danmark, der havde “en stor kunstnerisk evne i sin frugtbarhed og mangfoldighed.” (Århus Stiftstidende, 28. juni 1920, s. 1).


Listen kan ikke anses for fuldstændig.
I en anden nekrolog blev han beskrevet som en “kunstnersjæl,” samt som en “myndig,” og “stilfærdig” person. Kampmann var derudover vellidt af de unge arkitekter, der arbejdede for ham (Århus Stiftstidende, 28. juni 1920, s. 1).
 
Personlighedsmæssigt blev Kampmann beskrevet som introvert. Han sagde ikke flere ord end højest nødvendigt (Johan Bender, Arkitekt Hack Kampmann, s. 14). Han blev både beskrevet som arrogant og mut, mens folk tæt på beskrev ham som munter (Johan Bender, Arkitekt Hack Kampmann, s. 552). Kampmann skulle føle sig tryg ved folk, før han åbnede op, og han gik på ingen måder op i den berømmelse, som den succesfulde arkitektkarriere medførte (Johan Bender, Arkitekt Hack Kampmann, s. 555-556).  


* [[Toldbygningen (1898-1995)|Aarhus Toldkammer]], Havnegade, Århus (1895-97, fredet)
Kampmanns vennekreds bestod af få, men nære venner. Det var blandt andet arkitekterne Axel Berg, Gotfred Tvede og Martin Borch, lægen Vilhelm Ryder, professor, skuespiller og teaterdirektør J.F.S. Dorph-Petersen, billedkunstner Erik Henningsen og arkitekt Martin Nyrop (Johan Bender, Arkitekt Hack Kampmann, s. 557-558).  
* [[Aarhus Teater]] (1897-1900, udsmykket af [[Frederik Carl Kristian Hansen Reistrup (1863-1929)]], fredet)
* Bebyggelsesplan for [[Marselisborg Gods | Marselisborg Jorder]] 1898, sammen med stadsingeniør [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)|Charles Ambt]].  
* [[Statsbiblioteket]], senere [[Erhvervsarkivet]], nu retsbygning, Bispetoften, [[Vester Alle 12]]. 1898-1902, udsmykket af Karl Hansen Reistrup. Fredet.  
* [[Marselisborg Slot]] (1899-1902)
* [[Villa Kampen]], [[Strandvejen]] 104. (1901-02)
* [[Villa Restalrig]], [[Strandvejen]] 106.(ca. 1902, nedrevet 1962)
* [[Skt. Johannes Kirke]] på [[Trøjborg]] 1902-1905
* [[Post- og telegrafbygning]], [[Kannikegade]].(1903-05)
* [[Den Jydske Handelshøjskole]], senere [[Århus Købmandsskole]], nu advokatkontor, [[Hans Broges Gade]] (1904-05)
* Udvidelse af [[Aarhus Privatbank]], Kannikegade (1905, nedrevet 1929)
* Nybygning og ombygning af [[Aarhus Katedralskole]] (1905-06)
* Landsted for grosserer [[Christian Kampmann (1881-1965)|Christian Kampmann]], Kronhjortevej (1916)
* Restaurering af [[Aarhus Domkirke]] (1907-20)
* Villa Skrænten, [[Niels W. Gades Vej 7]]


=== Kampmanns øvrige byggerier ===
Kampmann havde også flere hobbyer. Han besad for eksempel store evner inden for tegning og var derudover en dygtig akvarellist. (Johan Bender, Arkitekt Hack Kampmann, s. 14). Derudover holdt han af naturen, hvor han både lystfiskede, gik på jagt og vandrede (Johan Bender, Arkitekt Hack Kampmann, s. 553).


Listen kan ikke anses for fuldstændig.
Kampmann blev allerede i sin levetid anerkendt for sit arbejde. Fire år efter sin afgang fra Kunstakademiets Arkitektskole i København vandt han Akademiets lille guldmedalje i 1882. Den vandt han for sit forslag til en badeanstalt i italiensk renæssancestil. I 1884 blev han endnu engang anerkendt for sit arbejde, da han vandt Akademiets store guldmedalje. Denne gang for sit forslag til et rådhus i København (Århus Stiftstidende, 28. juni 1920, s. 1). Det åbnede muligheden for, at han kunne rejse ud i verden i to år fra 1884-1886. Kampmann kom blandt andet til Tyskland, Italien og Frankrig (Johan Bender, Arkitekt Hack Kampmann, s. 17).  


* Villa Miramare for grosserer William Salomonsen, Vedbæk Strandvej 350, Vedbæk (1887-88)
Inden han rejste afsted, så forlovede han sig med Johanne Holm, der var datter af hans arbejdsgiver arkitekt Hans J. Holm. Under rejsen forsømte Kampmann ikke Johanne derhjemme, men sendte mange kærlighedsbreve til hende (Johan Bender, Arkitekt Hack Kampmann, s. 18). Parret giftede sig i 1888 og fik siden fire børn, hvor to af børnene fulgte i Kampmanns fodspor og blev arkitekter (Johan Bender, Arkitekt Hack Kampmann, s. 22-23).
* Springvand (udstillet 1888)
* Centralsygehus, Bispensgade, Hjørring (1888-90)
* Provinsarkiv for Nørrejylland, nu Landsarkivet for Nørrejylland, Viborg (1889-91)
* Stege Præstegård, Stege (1891-93)
* Teknisk Skole, Kongensgade, Hjørring (1891)
* Brygger Carl Jacobsens villa på Ny Carlsberg (1890, fredet)
* Om- og tilbygning af det første Glyptotek på Ny Carlsberg, Valby (ca. 1890-95, fredet)
* Sparekasse, Kongensgade, Hjørring (1894)
* Jagthus og ombygning af hovedbygningen, Kalø Hovedgård (ca. 1897, fredet)
* Udvidelse af Ny Carlsberg Glyptotek, København (1901-06, efter konkurrence, fredet)
* Kontor- og laboratoriebygning på Ny Carlsberg, Valby (1901)
* Herregården Rye Nørskov (1904-06)
* Kreditforeningen af jydske Landejendomsbesiddere, nu Nykredit, Sct. Mathias Gade 1-3, Viborg (1905-06, sammen med Valdemar Schmidt)
* Skagen Toldkammer, Skagen (1907-1908)
* Nyt tårn, Kannikegaarden, Kannikegade 18, Aarhus
* Post- og telegrafbygning, Algade 42-44 i Aalborg (1908-10, fredet 1988)
* Hjørring Amtmandsbolig, Amtmandstoften 1 (1909-10, fredet 2010)[2]
* Sommerbolig for grosserer Christian Kampmann, Lønstrup (1909, nedrevet)
* Toldkammer, Banegårdspladsen, Viborg (1910, nedrevet)
* Hornslet Ting- og Arresthus, Tingvej 35, Hornslet (1910)
* Langå Posthus, Bredgade 53, Langå (1910, nedlagt)
* Hurup Posthus, Jernbanegade 2, Hurup (1910, nedlagt, vinduer ændret)
* Hadsten Posthus, Østergade 6, Hadsten (1910, nedlagt 2006, vinduer ændret)
* Sindal Posthus, Sindal (1911, nedlagt 1990, fredet 1997)
* Horsens Toldkammer, nu hovedsæde for Bestseller, Horsens (1911-13, fredet)
* Nyt tårn, Sankt Sørens Kirke Gl. Rye (1911-12)
* Kong Christian IX's og dronning Louises sarkofager, Roskilde Domkirke (1911 – ca. 1919)
* Bassin til Rudolph Tegners Danserindebrønd i Rosenborg Have (1913, nu i Helsingør)
* Løgstør Posthus, Løgstør (1913-18)
* Frederikshavn Toldkammer, Frederikshavn (1913-15)
* Politigård, Howitzvej 30, Frederiksberg (ca. 1915, efter konkurrence, fredet)
* Viborg Katedralskole (1915-26, sammen med Christian Kampmann og Johannes Frederiksen, fredet)
* Viborg Posthus, Sct. Mathias Gade 58, Viborg (1916)
* Statsprøveanstalten, Amager Boulevard 108, København (1916-19, nedrevet 1995)
* Randers Statsskole (1918-26, sammen med Christian Kampmann og Johannes Frederiksen, fredet)
* Skørping Postbygning, Skørping (1918)
* Cordial Teater, Stortingsgatan 16, Oslo (1918)
* Sankt Pauls Kirke, Hadsten (1918-19, sammen med Hans Jørgen Kampmann)
* Københavns Politigård, Polititorvet, København (1918-24, sammen med Aage Rafn, Christian og Hans Jørgen Kampmann, Holger Jacobsen og Anton Frederiksen, fredet)
* Brædstrup Posthus, Brædstrup (1919-21)
* Ombygning af Aalborg Slot (1919-20)
* Om- og tilbygning på Palstrup, Viborg Amt (1919)
* Nyt tårn og våbenhus, Kongens Thisted Kirke (1920)
* Silkeborg Toldkammer, nu posthus, Drewsensvej, Silkeborg (1920, sammen med Christian Kampmann)
* Ebeltoft Toldkammer og Amtsstue, nu Glasmuseet Ebeltoft (1921, sammen med Christian Kampmann)
* Tilbygninger til Horsens Statsskole


=== Restaureringer udenfor Aarhus ===
Selvom Hack Kampmann ikke var bosat i Aarhus, da Landsudstillingen i byen løb af stablen i 1909, så havde han en stor påvirkning på begivenheden som formand for kunstudvalget og som medlem af Landsudstillingens udstillingsråd (Johan Bender, Arkitekt Hack Kampmann, s. 500).


Listen kan ikke anses for fuldstændig.
=== Kampmanns Aarhusbyggerier og -planer  ===
Nedenstående lister kan ikke anses for fuldstændige.


* Sneslev Kirke (1889-91)
====Liste over bygninger i Aarhus====
* Helligåndshuset, Randers (1894)
{| class="wikitable"
* Thisted Kirke (1895)
! År !! Adresse !! Navn !! Noter
* Tilbygning og restaurering af Nørresundby Kirke (1897-98)
|-
* Skive gamle Kirke (1898)
| 1895-1897 || [[Hack Kampmanns Plads]] 1, Aarhus C || [[Aarhus Toldkammer]]/Toldboden || Kilde: Johan Bender, ''Arkitekt Hack Kampmann'', s. 561
* Restaurering og tilbygning til Budolfi Kirke, Aalborg (1899-1910)
|-
* Aalborg Kloster, Adelgade (1904-07)
| 1897-1900 || [[Teatergaden]] 1, Aarhus C || [[Aarhus Teater]] || Fortjenstmedalje i guld. Kilde: Thyge Klemann + Johan Bender, s. 562
|-
| 1898 || || [[Bebyggelsesplan for Marselisborg jorder]] || Udarbejdet med [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)|Charles Ambt]]. Kilde: s. 561
|-
| 1898-1902 || [[Vester Allé 12]], Aarhus C || [[Statsbiblioteket]] (nu retsbygning) ||
|-
| 1899-1902 || [[Kongevejen]] 100, Aarhus C || [[Marselisborg Slot]] ||
|-
| ca. 1900 || [[Krathusvej]] 7, Risskov || [[Krathusvej 7|Skovhuset]] || Villa
|-
| 1901-1902 || [[Strandvejen 104]], Aarhus C || Villa Kampen ||
|-
| 1902 || [[Niels W. Gades Vej]] [[Niels W. Gades Vej 7|7]], Aarhus C || Villa || Kilde: Thyge Klemann
|-
| 1902 || [[Strandvejen]] 106, Aarhus || [[Strandvejen 106|Villa Restalrig]] ||
|-
| 1902-1905 || [[Peter Sabroes Gade]] 20 || [[Skt. Johannes Kirke]] ||
|-
| 1903-1905 || [[Kannikegade]] 16 || [[Kannikegade 16|Post- og Telegrafbygning]] ||
|-
| 1904-1905 || [[Hans Broges Gade]] 2 || [[Hans Broges Gade 2|Handelshøjskole]] (nu advokatkontor) ||
|-
| 1905 || [[Kannikegade]] 4-6 || [[Aarhuus Privatbank]] || Udvidelse
|-
| 1905-1906 || [[Skolegyde]] 1-3 || [[Aarhus Katedralskole]] || Ny- og ombygning
|-
| 1907-1920 || [[Domkirkepladsen]] 2 || [[Aarhus Domkirke]] || Restaurering
|-
| 1908 || [[Kannikegade]] 18 || [[Kannikegaarden]] || Nyt tårn
|-
| 1916 || [[Kronhjortevej]] || Landsted for Christian Kampmann ||
|-
| 1917 || [[Høegh-Guldbergs Gade]] 8 ||  || Ombygning. Kilde: Thyge Klemann
|}
 
====Liste over bygninger uden for Aarhus====
{| class="wikitable"
! År !! Adresse !! Navn !! Noter
|-
| 1887-1888 || Strandvejen 350, Vedbæk || Villa Miramare || Kilde: Johan Bender, s. 560
|-
| 1888-1890 || Bispensgade, Hjørring || Centralsygehuset i Hjørring || Kilde: s. 560
|-
| 1889-1891 || Viborg || Provinsarkivet i Viborg || Kilde: s. 560-561
|-
| 1889-1891 || Haslevvej 390, Ringsted || Sneslev Kirke || Restaurering
|-
| 1890-1896 || Valby || Glyptotek (første) || Om- og tilbygning
|-
| 1891 || Hjørring || Teknisk Skole || Kilde: s. 561
|-
| 1891-1893 || Stege || Stege Præstegård || Kilde: s. 561
|-
| 1894 || Hjørring || Sparekasse || Kilde: s. 561
|-
| 1894-1897 || Randers || Helligåndshuset || Istandsættelse
|-
| 1895 || Thisted || Thisted Kirke || Restaurering
|-
| 1897-1898 || Nørresundby || Nørresundby Kirke || Tilbygning
|-
| 1898 || Skive || Skive Gamle Kirke || Restaurering
|-
| 1898-1899 || Rønde || Kalø Jagthus ||
|-
| 1899-1910 || Aalborg || Budolfi Kirke || Restaurering og tilbygning
|-
| 1904-1906 || Ry || Herregården Rye Nørskov ||
|-
| 1904-1907 || Aalborg || Aalborg Kloster || Restaurering
|-
| 1905-1906 || Viborg || Kreditforeningen (nu Nykredit) || Sammen med Valdemar Schmidt
|-
| 1907-1908 || Skagen || Skagen Toldkammer ||
|-
| 1908-1910 || Aalborg || Post- og telegrafbygning ||
|-
| 1909-1910 || Hjørring || Amtmandsbolig ||
|-
| 1910 || Viborg || Toldkammer ||
|-
| 1910 || Hornslet || Ting- og Arresthus ||
|-
| 1911-1913 || Horsens || Horsens Toldkammer ||
|-
| 1911-1912 || Gl. Rye || Sankt Sørens Kirke || Nyt tårn
|-
| 1915 || Frederiksberg || Politi- og brandstation ||
|-
| 1916-1919 || København || Statsprøveanstalten ||
|-
| 1918-1924 || København || Politigården || Samarbejde med flere arkitekter
|-
| 1919-1920 || Aalborg || Aalborghus Slot || Ombygning
|-
| 1920 || Silkeborg || Silkeborg Toldkammer ||
|-
| Indviet 1921 || Ebeltoft || Toldkammer og Amtsstue || Nu Glasmuseet
|}


=== Se også ===
=== Se også ===
Linje 176: Linje 220:


* [http://da.wikipedia.org/wiki/Hack_Kampmann Kampmann på wikipedia]
* [http://da.wikipedia.org/wiki/Hack_Kampmann Kampmann på wikipedia]
* [https://arkitekternesaarhus.dk/ Podcast om Hack Kampmann - afsnit i serien Arkitekternes Aarhus]


[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]
Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/wiki/Hack_Kampmann_(1856-1920)"