Brabrand: Forskelle mellem versioner
Hemik (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
|||
| Linje 9: | Linje 9: | ||
[[Fil:BrabrandByDel0.jpg|350px|thumb|right|Udsnit af kort over Brabrand anno 1780. Opmålt af Andreas Haar. Kopieret af Braadan. Historiskekort.dk.]] | [[Fil:BrabrandByDel0.jpg|350px|thumb|right|Udsnit af kort over Brabrand anno 1780. Opmålt af Andreas Haar. Kopieret af Braadan. Historiskekort.dk.]] | ||
'''Brabrand''' er en forstad til Aarhus, der ligger godt 6 vest for centrum af Aarhus, lige nord for [[Brabrand Sø]]. Byen hører til [[Brabrand Sogn]], [[Aarhus Vestre Provsti]] og [[Aarhus Stift]]. Indtil den store kommunalreform i 1970 lå Brabrand i [[Brabrand-Sønder Årslev Kommune]]. Efterfølgende blev Brabrand en del af [[Aarhus Kommune]]. | '''Brabrand''' er en forstad til Aarhus, der ligger godt 6 km vest for centrum af Aarhus, lige nord for [[Brabrand Sø]]. Byen hører til [[Brabrand Sogn]], [[Aarhus Vestre Provsti]] og [[Aarhus Stift]]. Indtil den [[Kommunalreformen i 1970|store kommunalreform i 1970]] lå Brabrand i [[Brabrand-Sønder Årslev Kommune]]. Efterfølgende blev Brabrand en del af [[Aarhus Kommune]]. | ||
Historien om Brabrand tager sit udgangspunkt i middelalderlandsbyen, der lå tæt ved [[Brabrand Sø]] og havde vidtstrakte jordtilliggender i det kuperede terræn mod nord. Brabrand var af typen slynget vejby og blev udskiftet den 6. juli 1782. Landevejen til Silkeborg løb igennem byen, og i 1862 blev Brabrand stationsby. | Historien om Brabrand tager sit udgangspunkt i middelalderlandsbyen, der lå tæt ved [[Brabrand Sø]] og havde vidtstrakte jordtilliggender i det kuperede terræn mod nord. Brabrand var af typen slynget vejby og blev udskiftet den 6. juli 1782. Landevejen til Silkeborg løb igennem byen, og i 1862 blev Brabrand stationsby. | ||
| Linje 19: | Linje 19: | ||
=== Kirken === | === Kirken === | ||
[[Fil:000251561 l.jpg|350px|thumb|right|[[Brabrand Kirke]] | [[Fil:000251561 l.jpg|350px|thumb|right|[[Brabrand Kirke]], 1962. <br>Foto: [[Børge André Venge Pedersen (1918-2012)|Børge Venge]], Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
Ud over gårde og småhuse, lå der i middelalderens Brabrand naturligvis [[Brabrand Kirke]], der sandsynligvis blev opført i 1200-tallet i rå og kløvede kampesten. Over de næste mange hundrede år gennemgik kirken flere ombygninger. Den kirke, vi i dag kan se i Brabrand, er i alt væsentlighed et resultat af en større renovering og ombygning udført i 1924-1925 efter tegninger af arkitekt Harald Lønborg-Jensen. I 1979 fandt endnu en udvidelse sted, da man byggede et nyt våbenhus. Arkitekterne, Jørgen og Kai Schmidt, forblev tro over for det oprindelige udgangspunkt, da de i det store hele fulgte tankerne bag Lønborg-Jensens udvidelse. | Ud over gårde og småhuse, lå der i middelalderens Brabrand naturligvis [[Brabrand Kirke]], der sandsynligvis blev opført i 1200-tallet i rå og kløvede kampesten. Over de næste mange hundrede år gennemgik kirken flere ombygninger. Den kirke, vi i dag kan se i Brabrand, er i alt væsentlighed et resultat af en større renovering og ombygning udført i 1924-1925 efter tegninger af arkitekt Harald Lønborg-Jensen. I 1979 fandt endnu en udvidelse sted, da man byggede et nyt våbenhus. Arkitekterne, Jørgen og Kai Schmidt, forblev tro over for det oprindelige udgangspunkt, da de i det store hele fulgte tankerne bag Lønborg-Jensens udvidelse. | ||
| Linje 47: | Linje 47: | ||
En af de virksomheder, som kom til at få stor betydning for Brabrand, var Jydske Andelsslagteriers Konservesfabrik – bedre kendt som [[Jaka|JAKA]] – der i 1954 kunne indvie et nyt stort fabriksanlæg på en grund stillet til rådighed af Brabrand-Sønder Årslev Kommune. | En af de virksomheder, som kom til at få stor betydning for Brabrand, var Jydske Andelsslagteriers Konservesfabrik – bedre kendt som [[Jaka|JAKA]] – der i 1954 kunne indvie et nyt stort fabriksanlæg på en grund stillet til rådighed af Brabrand-Sønder Årslev Kommune. | ||
Fabrikken blev anlagt på en skrånende grund, hvor der mellem tilkørslen på grundens nordside og jernbanesporet på grundens sydside var en højdeforskel på ca. | Fabrikken blev anlagt på en skrånende grund, hvor der mellem tilkørslen på grundens nordside og jernbanesporet på grundens sydside var en højdeforskel på ca. fem meter. Denne højdeforskel undlod man at udligne og udnyttede den i stedet i fabriksbygningens udformning og indretning. Da der var flest ansatte på fabrikken, var der omkring 550. Det betød, at mange ønskede at flytte til Brabrand, og Jaka fik da også råderet over 50 lejligheder i Brabrand Boligforenings nyopførte byggeri, Søvangen. For at sikre at arbejderne kom frem til Jaka i tide, blev der oprettet en direkte buslinje mellem Aarhus og Jaka, hvilket var ret usædvanligt. Da Danish Crown i 2006 besluttede at lukke fabrikken, havde den 186 medarbejdere, deriblandt 144 slagteriarbejdere. Den 1. marts 2008 lukkede fabrikken. De ikoniske fabriksbygninger skulle have indgået i byudviklingen af det nye [[Høiriiskvarter]] som et kulturhus, men står nu (medio 2025) til nedrivning. | ||
=== Hovedgaden og Silkeborgvej === | === Hovedgaden og Silkeborgvej === | ||
[[Fil:000275665 l.jpg|350px|thumb|right|[[Engdalskolen|Brabrand Skole]] samler penge ind til flygtningehjælp med optog gennem [[Hovedgaden]] i 1960. | [[Fil:000275665 l.jpg|350px|thumb|right|[[Engdalskolen|Brabrand Skole]] samler penge ind til flygtningehjælp med optog gennem [[Hovedgaden]] i 1960. Foto: Ib Rahbek-Clausen, Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
Tidligere fandtes der én gennemgående gade gennem Brabrand; nemlig [[Hovedgaden]]. I takt med at Brabrand voksede, steg også trafikpresset på den tosporede gade. Det var ikke kun den lokale trafik, der var et problem, men i lige så høj grad den gennemkørende trafik til og fra Aarhus. Brabrand var blevet en flaskehals, og i slutningen af 1950’erne blev der gjort noget ved problemet. | Tidligere fandtes der én gennemgående gade gennem Brabrand; nemlig [[Hovedgaden]]. I takt med at Brabrand voksede, steg også trafikpresset på den tosporede gade. Det var ikke kun den lokale trafik, der var et problem, men i lige så høj grad den gennemkørende trafik til og fra Aarhus. Brabrand var blevet en flaskehals, og i slutningen af 1950’erne blev der gjort noget ved problemet. | ||
| Linje 65: | Linje 65: | ||
=== Skolerne === | === Skolerne === | ||
[[Fil:000275670 l.jpg|350px|thumb|right|Børn leger i skolegården ved Brabrand Kommuneskole – i dag [[Engdalskolen]] – en vinterdag i 1955. | [[Fil:000275670 l.jpg|350px|thumb|right|Børn leger i skolegården ved Brabrand Kommuneskole – i dag [[Engdalskolen]] – en vinterdag i 1955. Foto: Børge Venge, Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
Befolkningstilvæksten krævede også opførelsen af nye institutioner, og i 1910 fik Brabrand en ny kommuneskole med et fritliggende gymnastikhus. Brabrand fortsatte med at vokse, og skolen blev derfor over de næste årtier udvidet gentagende gange med flere nye og større bygninger. I 1934 blev eksempelvis indviet en helt ny stor skolebygning med ni klasseværelser og seks særlokaler lige ved siden af skolebygningen fra 1910. Igen i 1955, 1970 og 2013 blev opført nye, store bygninger. På trods af de mange udvidelser, er skolen ikke færdig med at vokse, og kommunen opkøbte for nyligt nabogrundene på Hovedgade 1-3, hvor en kommende udvidelse af skolen efter planen skal opføres. | Befolkningstilvæksten krævede også opførelsen af nye institutioner, og i 1910 fik Brabrand en ny kommuneskole med et fritliggende gymnastikhus. Brabrand fortsatte med at vokse, og skolen blev derfor over de næste årtier udvidet gentagende gange med flere nye og større bygninger. I 1934 blev eksempelvis indviet en helt ny stor skolebygning med ni klasseværelser og seks særlokaler lige ved siden af skolebygningen fra 1910. Igen i 1955, 1970 og 2013 blev opført nye, store bygninger. På trods af de mange udvidelser, er skolen ikke færdig med at vokse, og kommunen opkøbte for nyligt nabogrundene på Hovedgade 1-3, hvor en kommende udvidelse af skolen efter planen skal opføres. | ||
| Linje 77: | Linje 77: | ||
=== Gellerup === | === Gellerup === | ||
[[Fil:000406464 l.jpg|350px|thumb|right|Udsigt fra altan i de nyopførte lejligheder i [[Gellerupparken]]. | [[Fil:000406464 l.jpg|350px|thumb|right|Udsigt fra altan i de nyopførte lejligheder i [[Gellerupparken]]. <br>Foto: Ole Ryolf, 1971, Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
[[Gellerup]] er officielt tilhørende sit eget sogn - [[Gellerup Sogn]], men er en del af postnummeret Brabrand. Indtil 1960’erne levede den lille landsby Gellerup en meget stille og anonym tilværelse. I 1682 bestod middelalderlandsbyen, der lå langs nuværende Louisevej tæt på Brabrandsøens bredder, af blot fire gårde. | [[Gellerup]] er officielt tilhørende sit eget sogn - [[Gellerup Sogn]], men er en del af postnummeret Brabrand. Indtil 1960’erne levede den lille landsby Gellerup en meget stille og anonym tilværelse. I 1682 bestod middelalderlandsbyen, der lå langs nuværende Louisevej tæt på Brabrandsøens bredder, af blot fire gårde. | ||
I de nyere år har Gellerup påvirket udviklingen i området meget. Specielt i aviserne har Gellerup haft en stor rolle på grund af det boligbyggeri, [[Gellerupparken]], som [[Brabrand Boligforening]] har i området. Gellerupparken er opført | I de nyere år har Gellerup påvirket udviklingen i området meget. Specielt i aviserne har Gellerup haft en stor rolle på grund af det boligbyggeri, [[Gellerupparken]], som [[Brabrand Boligforening]] har i området. Gellerupparken er opført i 1967-1972 og tegnet af arkitekterne Knud Blach Petersen og [[Mogens Harbo]]. Oprindeligt var Gellerupparken tiltænkt at skulle være moderne lejligheder med alt, hvad man kunne ønske sig af fællesanlæg, institutioner og varierede handlemuligheder i det moderne indkøbscenter [[City Vest]]. Med tiden har parken udviklet sig fra at være moderne til at være et udfordret boligkvarter, hvilket har ført til vedtagelser om væsentlige transformationer kendt under navnet Helhedsplanen. | ||
=== Befolkningsudvikling i Brabrand=== | === Befolkningsudvikling i Brabrand=== | ||
| Linje 96: | Linje 96: | ||
| 1880 || 514 | | 1880 || 514 | ||
|- | |- | ||
| 1901 || | | 1901 || 1.477 | ||
|- | |- | ||
| 1916 || | | 1916 || 1.352 | ||
|- | |- | ||
| 1930 || | | 1930 || 2.650 | ||
|- | |- | ||
| 1955 || | | 1955 || 4.315 | ||
|- | |- | ||
| 1960 || | | 1960 || 5.699 | ||
|- | |- | ||
| 2010 || | | 2010 || 6.618 | ||
|} | |} | ||