Skjoldhøj Kollegiet

Fra AarhusWiki
Skift til: Navigation, Søgning

Skjoldhøj Kollegiet er det største kollegium i Aarhus og det næststørste i Danmark. Det består af 588 kollegieværelser, 100 etværelseslejligheder, 105 toværelseslejligheder og 54 rækkehuslejligheder, og har plads til lige over 1000 studerende.

Indledning

”Danmarks bedste kollegium”. Således blev Skjoldhøjkollegiet beskrevet i Århus Stiftstidende ved indvielsen i 1973. Forventningerne var enorme og kollegiet var tænkt som det foreløbige højdepunkt blandt de store kollegiebyggerier, som var blevet opført i byen i 1960’erne og starten af 1970’erne. Det skulle have været så godt, men allerede et halvt år efter var der trusler om økonomisk konkurs og store protester på grund af huslejestigninger.

Et stykke uden for Ringvejen ligger det enorme betonbyggeri Skjoldhøjkollegiet. Det trænger efterhånden til en kærlig hånd, og den 8 kilometer lange cykeltur til Aarhus Universitet skræmmer flere studerende væk, men som byens største kollegium med plads til over 1000 studerende har det gennem tiden haft en stor plads i mange århusianerens ungdomsliv.

I dag vidner kollegiet om en tid, hvor man med gode intentioner og storslåede arkitektoniske løsninger forsøgte at skabe en ny form for studiebolig, men de medfølgende problemer ved det store projekt betød, at det nye ideal for kollegiebyggeri kort tid efter måtte revurderes.


Opførelse og beliggenhed

På trods af flere nye kollegiebyggerier i Aarhus var der i slutningen af 1960’erne mangel på ungdomsboliger. ’Boligfonden for unge under uddannelse’ kæmpede længe for at finde en løsning på problemet, men havde svært ved at få opbakning til sit nye store projekt. Tilladelsen kom fra Brabrand - Sønder Årslev Kommune, som på den tid havde gang i flere større udbygningsprojekter bl.a. Gellerupparken og Skjoldhøjparken. Det skete lige inden den store kommunesammenlægning i 1970, hvilket betød at projektet alligevel endte under Aarhus Kommune, som ellers ikke havde været interesseret i byggeriet.

Skjoldhøjkollegiet blev opført 1970-73 efter tegninger af det i tiden toneangivende arkitektfirma Friis & Moltke i samarbejde med Knud Blach Petersen. De store betonbygninger kom til at rumme 900 værelser og 50 lejligheder, hvis antal gjorde det til Jyllands største kollegium. Som et resultat af sin størrelse var Skjoldhøjkollegiet af arkitekterne tænkt som et lille bysamfund for sig selv med kollegiebar, cafeteria, dagligvarebutik i form af Brugsen og en børnehave.

Indtrykket af at være et selvstændigt samfund styrkes af blokkenes beliggenhed med ryggen til den omkringliggende bebyggelse uden for; mod syd et industrikvarter og mod nord et parcelhuskvarter. Mellem parcelhuskvarteret og kollegiet ligger en bypark.

Internt var det formålet at skabe små fællesskaber i et hierarkisk system. Den mindste enhed var boliggruppen, som bestod af 12 værelser, herefter kom fællesskaberne omkring kollegiets gader, der havde små torve og delte flere praktiske funktioner som vaskeri og mødelokaler. Kollegiet skulle bindes sammen af det centrale bycenter med blandt andet dagligvarebutik, bar og vuggestue.

Udsmykning

Billedkunstneren Kasper Heiberg blev ansat til at udsmykke kollegiet og skabe kontrast til de store betonmure. I de første år flyttede han selv ind på kollegiet sammen med sin familie for at komme ordentligt i kontakt med omgivelserne og arkitekturen.

Udsmykningen tog udgangspunkt i kollegiets arkitektur, blandt andet med skulpturer, der mimede gavlens karakteristiske form. Han skabte også et værk, som skulle vise skyggen fra en af gavlene, som den faldt den 3. maj 1973 kl 13.15. Der ville således være overensstemmelse mellem den rigtige skygge og Heibergs malede felter to gange årligt. Udsmykningen bestod desuden af forskellige farverige træskulpturer på gangarealerne.

Flere eksperter har efterfølgende kaldt Heibergs udsmykning for et hovedværk i det 20. århundredes danske udsmykningskunst, men beboerne var generelt utilfredse med værket og ville eftersigende hellere selv have stået for udsmykningen – eller have haft en svømmehal. Det førte til flere stridigheder, hvor udsmykningen flere steder blev fjernet. Ligesom kollegiet har Heibergs udsmykning i dag set bedre tider, da tiden har tæret på både materialer og maling. Flere renoveringer har også været mere eller mindre mislykkede.

Protestaktioner i 1970'erne

Kollegiets beboere var næsten fra første dag aktive i tidens ungdomsoprør. Blot få måneder efter kollegiets indvielse, blev der i januar 1974 varslet en huslejestigning fra 375 kr til 450 kr for et værelse. Stigningen skyldtes ufordelagtige byggelån og faldende obligationskurser som følge af energikrisen.

De studerende protesterede højlydt og en økonomisk fallit truede. Der blev iværksat flere aktioner for at spare penge. Rengøringen blev sløjfet og beboerne overtog i høj grad selv driften af kollegiet for at spare lønninger til de ansatte. I maj var der 200 tomme værelser på kollegiet og mange flere havde planer om at flytte. Det påvirkede utvivlsomt fællesskabet og dermed et af kollegiets grundlag.

I maj 1974 førte det til et huslejeboykot, som de fastholdt i flere år. Det førte til støtteaktioner fra andre kollegier i både Aarhus og København. Både politiet og fogeden mødte op på kollegiet, men det var først omkring 1980, at konflikten ebbede ud gennem forhandlinger.

Se også

Litteratur og kilder

  • Andersen, Charles: Huslejeaktionerne på Skjoldhøj, 1981. Find på biblioteket.
  • Kofoed, Kira: Kasper Heiberg: maler, billedhugger og pioner på stedets betingelser, 1928-1984, 2013 Find på biblioteket
  • "Kollegiernes korte storhedstid", Ugens Aarhushistorie, Aarhus Stadsarkivs hjemmeside, 10. oktober 2016.
  • Poulsen, Mogens Brandt: Århus arkitekturguide, Arkitektskolen i Aarhus, 1999. Find på biblioteket.
  • Materiale på Aarhus Stadsarkiv om Skjoldhøjbaren.
  • Thomsen, Kristian Buhl: "3.000 kollegieværelser på 11 år", Ugens Aarhushistorie, Århus Stiftstidende 3. april 2016 og Aarhus Stadsarkivs hjemmeside 4. april 2016.

{{#coordinates:primary|56.168683|10.116063}}