Langenæs Sogn: Forskelle mellem versioner

(10 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist)

Linje 193:

|align=right

}}</div>

'''Langenæs Sogn''' er et sogn i [[Aarhus Kommune]], og hører under [[Aarhus Domprovsti]] ([[Aarhus Stift]]). Indtil ~~Kommunalreformen~~ i 1970 lå sognet i [[Hasle Herred]]. Langenæs Sogn blev udskilt af [[Sankt Lukas Sogn]] i 1966. [[Langenæskirken]] (eller Langenæs Kirke) er sognekirke. Sognet var i ~~2022~~ hjemsted for 6.~~718~~ indbyggere, hvoraf 4.~~935~~ var registrerede medlemmer af folkekirken.

'''Langenæs Sogn''' er et sogn i [[Aarhus Kommune]], som hører under [[Aarhus Domprovsti]] ([[Aarhus Stift]]). Indtil [[kommunalreformen i 1970]] lå sognet i [[Hasle Herred]]. Langenæs Sogn blev udskilt af [[Sankt Lukas Sogn]] i 1966. [[Langenæskirken]] (eller Langenæs Kirke) er sognekirke. Sognet var i 2025 hjemsted for 6.849 indbyggere, hvoraf 5.070 var registrerede medlemmer af folkekirken.

Langenæs Sogn har en udbredelse, der er større end selve Langenæs-området; det strækker sig fra baneterrænet langs [[Søndre Ringgade]], [[Jyllands Allé]] ned mod [[Dyrehavevej]] og [[Husumvej]] frem til [[Marselis Boulevard]]. Mod nord og nordvest grænser sognet op til [[Vor Frue Sogn]] og [[Åby Sogn]], mens det mod vest og sydvest grænser op til [[Viby Sogn]] og [[Fredens Sogn]]. Mod øst grænser sognet op til [[Sankt Lukas Sogn]].

Linje 200:

* Bydelen [[Langenæs]] og [[Langenæsparken]]

* [[Haveforeningen Åbrinken]]

* Det tidl. [[Marselisborg Hospital]] og [[Hospitalspark]] ([[SPARK]])

* Det tidl. [[Marselisborg Hospital]] og [[Hospitalspark]] (SPARK)

* [[Harald Jensens Plads]]

* [[Aarhus Letbane Trafik- & Servicecenter]]

* [[Aarhus Letbane Trafik- og Servicecenter]]

* Den nordøstligste del af [[Kongsvang]]

* [[Vandtårnet ved Ringgadebroen]]

* [[Teknologisk Institut]]

=== Sognets historie ===

Inden Langenæs Sogn blev selvstændigt var det nuværende sogneområde en del af [[Skt. Pauls Sogn]]. Blandt andet på grund af ~~Frederiksbjergs~~ voldsomme udbygning omkring århundredeskiftet var Skt. Pauls Sogn blevet landets største sogn uden for København. [[Aarhus Byråd|Byrådet]] ønskede derfor at opdele Skt. Pauls sogn i to dele, og i den anledning vedtoges der samtidig en plan om en forlængelse af Ingerslevs Boulevard med anlæggelse af [[Skt. Lucas Kirkeplads|Skt. Lukas Kirkeplads]] med den tilhørende [[Skt. Lukas Kirke]]. Lukaskirken blev indviet i 1926, men var allerede en del af sit eget selvstændige sogn fra 1923.

Inden Langenæs Sogn blev selvstændigt, var det nuværende sogneområde en del af [[Skt. Pauls Sogn]]. Blandt andet på grund af [[Frederiksbjerg]]s voldsomme udbygning omkring århundredeskiftet var Skt. Pauls Sogn blevet landets største sogn uden for København. [[Aarhus Byråd|Byrådet]] ønskede derfor at opdele Skt. Pauls sogn i to dele, og i den anledning vedtoges der samtidig en plan om en forlængelse af [[Ingerslevs Boulevard]] med anlæggelse af [[Skt. Lucas Kirkeplads|Skt. Lukas Kirkeplads]] med den tilhørende [[Skt. Lukas Kirke]]. Lukaskirken blev indviet i 1926, men var allerede en del af sit eget selvstændige sogn fra 1923.

I 1960'erne var [[Sankt Lukas Sogn|Skt. Lukas Sogn]] imidlertid blevet alt for stort og uoverkommeligt for de to præster, som var tilknyttet sognet. Derfor oprettedes Langenæs Sogn efter det nyopførte [[Langenæs|Langenæskvarter]]. Skt. Lukas Sogn rummede inden udskillelsen 33.000 borgere, hvoraf Langenæs Sogn tog godt 10.000 med over i det nye sogn. Ved det første menighedsrådsvalg 9. juni 1966 blev fire socialdemokrater og 11 fra den fælleskirkelige liste stemt ind i det nye menighedsrådsvalg.

I 1960'erne var [[Sankt Lukas Sogn|Skt. Lukas Sogn]] imidlertid blevet alt for stort og uoverkommeligt for de to præster, som var tilknyttet sognet. Derfor oprettedes Langenæs Sogn efter det nyopførte [[Langenæs|Langenæskvarter]]. Skt. Lukas Sogn rummede inden udskillelsen 33.000 borgere, hvoraf Langenæs Sogn tog godt 10.000 med over i det nye sogn. Ved det første menighedsrådsvalg den 9. juni 1966 blev fire socialdemokrater og 11 fra den fælleskirkelige liste stemt ind i det nye menighedsrådsvalg.

=== Sognets byområder, kendetegn og vartegn ===

Den store Langenæs bydel er udefra set domineret af de fristående grå boligblokke, men området byder også på mindre etageejendomme med murstensfacader langs den centrale [[Langenæs Allé]]. Derfra er flere sideveje navngivet efter sønderjyske byer.

==== Sognets kirke ====

Linje 219:

Linje 221:

Undervejs i byggeprocessen løb man pludselig ind i økonomiske vanskeligheder og manglede 100.000 kr. Man forsøgte at løse problemet ved at appellere til beboerne på Frederiksbjerg om at yde et månedligt bidrag gennem et helt år. Frivillige bidrag ansås som den eneste vej ud af vanskelighederne, da men ikke regnede med, at staten ville gribe ind. Pengene blev da også samlet ind, og kirken kunne indvies den 13. marts 1966.

Arkitekterne ~~Graves~~ og Richter tegnede kirken, der ved færdiggørelsen havde kostet ca. 2 mio. kr.

Arkitekterne Gravers og Richter tegnede kirken, der ved færdiggørelsen havde kostet ca. to mio. kr.

~~Læs mere her: ''[[Langenæskirken]]''~~

=== Befolkningsudvikling i Langenæs Sogn ===

Linje 248:

|-

| 2022 ||6.718

|-

| 2025 ||6.849

|}

== Se også ==

=== Se også ===

* [[Sogne i Aarhus Kommune]]

Linje 261:

Linje 263:

* Sogn.dk. Langenæs Sogn. Fakta om sognet. https://sogn.dk/langenaes/fakta-om-sognet

* Danmarks Statistik (https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/befolkning/befolkningstal). Tabel af "Folketal 1. januar efter sogn og tid". 8119 Langenæs Sogn (Aarhus Kommune).

* Aarhus Stiftstidende. Mandatfordelingen blev ikke ændret. 10-06-1966.

[[Kategori:Sogne, herreder & provstier]]

@@ Linje 193: / Linje 193: @@
 |align=right
 }}</div>
-'''Langenæs Sogn''' er et sogn i [[Aarhus Kommune]], og hører under [[Aarhus Domprovsti]] ([[Aarhus Stift]]). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå sognet i [[Hasle Herred]]. Langenæs Sogn blev udskilt af [[Sankt Lukas Sogn]] i 1966. [[Langenæskirken]] (eller Langenæs Kirke) er sognekirke. Sognet var i 2022 hjemsted for 6.718 indbyggere, hvoraf 4.935 var registrerede medlemmer af folkekirken.
+'''Langenæs Sogn''' er et sogn i [[Aarhus Kommune]], som hører under [[Aarhus Domprovsti]] ([[Aarhus Stift]]). Indtil [[kommunalreformen i 1970]] lå sognet i [[Hasle Herred]]. Langenæs Sogn blev udskilt af [[Sankt Lukas Sogn]] i 1966. [[Langenæskirken]] (eller Langenæs Kirke) er sognekirke. Sognet var i 2025 hjemsted for 6.849 indbyggere, hvoraf 5.070 var registrerede medlemmer af folkekirken.
 Langenæs Sogn har en udbredelse, der er større end selve Langenæs-området; det strækker sig fra baneterrænet langs [[Søndre Ringgade]], [[Jyllands Allé]] ned mod [[Dyrehavevej]] og [[Husumvej]] frem til [[Marselis Boulevard]]. Mod nord og nordvest grænser sognet op til [[Vor Frue Sogn]] og [[Åby Sogn]], mens det mod vest og sydvest grænser op til [[Viby Sogn]] og [[Fredens Sogn]]. Mod øst grænser sognet op til [[Sankt Lukas Sogn]].
@@ Linje 200: / Linje 200: @@
 * Bydelen [[Langenæs]] og [[Langenæsparken]]
-* [[Haveforeningen Åbrinken]]
+* Det tidl. [[Marselisborg Hospital]] og [[Hospitalspark]] ([[SPARK]])
-* Det tidl. [[Marselisborg Hospital]] og [[Hospitalspark]] (SPARK)
 * [[Harald Jensens Plads]]
-* [[Aarhus Letbane Trafik- & Servicecenter]]
+* [[Aarhus Letbane Trafik- og Servicecenter]]
 * Den nordøstligste del af [[Kongsvang]]
+* [[Vandtårnet ved Ringgadebroen]]
+* [[Teknologisk Institut]]
 === Sognets historie ===
-Inden Langenæs Sogn blev selvstændigt var det nuværende sogneområde en del af [[Skt. Pauls Sogn]]. Blandt andet på grund af Frederiksbjergs voldsomme udbygning omkring århundredeskiftet var Skt. Pauls Sogn blevet landets største sogn uden for København. [[Aarhus Byråd|Byrådet]] ønskede derfor at opdele Skt. Pauls sogn i to dele, og i den anledning vedtoges der samtidig en plan om en forlængelse af Ingerslevs Boulevard med anlæggelse af [[Skt. Lucas Kirkeplads|Skt. Lukas Kirkeplads]] med den tilhørende [[Skt. Lukas Kirke]]. Lukaskirken blev indviet i 1926, men var allerede en del af sit eget selvstændige sogn fra 1923.
+Inden Langenæs Sogn blev selvstændigt, var det nuværende sogneområde en del af [[Skt. Pauls Sogn]]. Blandt andet på grund af [[Frederiksbjerg]]s voldsomme udbygning omkring århundredeskiftet var Skt. Pauls Sogn blevet landets største sogn uden for København. [[Aarhus Byråd|Byrådet]] ønskede derfor at opdele Skt. Pauls sogn i to dele, og i den anledning vedtoges der samtidig en plan om en forlængelse af [[Ingerslevs Boulevard]] med anlæggelse af [[Skt. Lucas Kirkeplads|Skt. Lukas Kirkeplads]] med den tilhørende [[Skt. Lukas Kirke]]. Lukaskirken blev indviet i 1926, men var allerede en del af sit eget selvstændige sogn fra 1923.
-I 1960'erne var [[Sankt Lukas Sogn|Skt. Lukas Sogn]] imidlertid blevet alt for stort og uoverkommeligt for de to præster, som var tilknyttet sognet. Derfor oprettedes Langenæs Sogn efter det nyopførte [[Langenæs|Langenæskvarter]]. Skt. Lukas Sogn rummede inden udskillelsen 33.000 borgere, hvoraf Langenæs Sogn tog godt 10.000 med over i det nye sogn. Ved det første menighedsrådsvalg 9. juni 1966 blev fire socialdemokrater og 11 fra den fælleskirkelige liste stemt ind i det nye menighedsrådsvalg.
+I 1960'erne var [[Sankt Lukas Sogn|Skt. Lukas Sogn]] imidlertid blevet alt for stort og uoverkommeligt for de to præster, som var tilknyttet sognet. Derfor oprettedes Langenæs Sogn efter det nyopførte [[Langenæs|Langenæskvarter]]. Skt. Lukas Sogn rummede inden udskillelsen 33.000 borgere, hvoraf Langenæs Sogn tog godt 10.000 med over i det nye sogn. Ved det første menighedsrådsvalg den 9. juni 1966 blev fire socialdemokrater og 11 fra den fælleskirkelige liste stemt ind i det nye menighedsrådsvalg.
 === Sognets byområder, kendetegn og vartegn ===
+Den store Langenæs bydel er udefra set domineret af de fristående grå boligblokke, men området byder også på mindre etageejendomme med murstensfacader langs den centrale [[Langenæs Allé]]. Derfra er flere sideveje navngivet efter sønderjyske byer.
 ==== Sognets kirke ====
@@ Linje 219: / Linje 221: @@
 Undervejs i byggeprocessen løb man pludselig ind i økonomiske vanskeligheder og manglede 100.000 kr. Man forsøgte at løse problemet ved at appellere til beboerne på Frederiksbjerg om at yde et månedligt bidrag gennem et helt år. Frivillige bidrag ansås som den eneste vej ud af vanskelighederne, da men ikke regnede med, at staten ville gribe ind. Pengene blev da også samlet ind, og kirken kunne indvies den 13. marts 1966.
-Arkitekterne Graves og Richter tegnede kirken, der ved færdiggørelsen havde kostet ca. 2 mio. kr.
+Arkitekterne Gravers og Richter tegnede kirken, der ved færdiggørelsen havde kostet ca. to mio. kr.
-Læs mere her: ''[[Langenæskirken]]''
 === Befolkningsudvikling i Langenæs Sogn ===
@@ Linje 248: / Linje 248: @@
 |-
 | 2022 ||6.718
+|-
+| 2025 ||6.849
 |}
-== Se også ==
+=== Se også ===
 * [[Sogne i Aarhus Kommune]]
@@ Linje 261: / Linje 263: @@
 * Sogn.dk. Langenæs Sogn. Fakta om sognet. https://sogn.dk/langenaes/fakta-om-sognet
 * Danmarks Statistik (https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/befolkning/befolkningstal). Tabel af "Folketal 1. januar efter sogn og tid". 8119 Langenæs Sogn (Aarhus Kommune).
+* Aarhus Stiftstidende. Mandatfordelingen blev ikke ændret. 10-06-1966.
 [[Kategori:Sogne, herreder & provstier]]