Langenæs Sogn: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
m (Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ===")
 
(18 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist)
Linje 193: Linje 193:
|align=right
|align=right
}}</div>
}}</div>
'''Langenæs Sogn''' hører under [[Aarhus Domprovsti]] og ligger i [[Aarhus Kommune]]. Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hasle Herred. Langenæs Sogn blev udskilt af [[Sankt Lukas Sogn]] i 1966. I sognet findes [[Langenæskirken]] (eller Langenæs Kirke), som bliv indviet i 1966.
'''Langenæs Sogn''' er et sogn i [[Aarhus Kommune]], og hører under [[Aarhus Domprovsti]] ([[Aarhus Stift]]). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå sognet i [[Hasle Herred]]. Langenæs Sogn blev udskilt af [[Sankt Lukas Sogn]] i 1966. [[Langenæskirken]] (eller Langenæs Kirke) er sognekirke. Sognet var i 2022 hjemsted for 6.718 indbyggere, hvoraf 4.935 var registrerede medlemmer af folkekirken.


===Sognets placering===
Langenæs Sogn har en udbredelse, der er større end selve Langenæs-området; det strækker sig fra baneterrænet langs [[Søndre Ringgade]], [[Jyllands Allé]] ned mod [[Dyrehavevej]] og [[Husumvej]] frem til [[Marselis Boulevard]]. Mod nord og nordvest grænser sognet op til [[Vor Frue Sogn]] og [[Åby Sogn]], mens det mod vest og sydvest grænser op til [[Viby Sogn]] og [[Fredens Sogn]]. Mod øst grænser sognet op til [[Sankt Lukas Sogn]].  
Langenæs sogn har en udbredelse, der er større end selve Langenæs-området; det strækker sig fra baneterrænet langs [[Søndre Ringgade]], [[Jyllands Allé]] ned mod [[Dyrehavevej]] og [[Husumvej]] frem til [[Marselis Boulevard]].  


===Sognets historie===
Området omfatter blandt andet:
Langenæs sogn blev til omkring 1912. Inden da var sognet en del af [[Skt. Pauls Sogn]], som var blevet landets største sogn uden for København. Blandt andet på grund af Frederiksbjergs (vest og øst) voldsomme udbygning. Byrådet ønskede derfor at opdele Skt. Pauls sogn, og man vedtog en plan om en forlængelse af Ingerslevs Boulevard og en anlæggelse af [[Skt. Lucas Kirkeplads|Skt. Lukas Kirkeplads]]. [[Skt. Lukas Kirke]] blev indviet i 1926. 


I 1960'erne var [[Sankt Lukas Sogn|Skt. Lukas Sogn]] imidlertid blevet alt for stort og uoverkommeligt for de to præster, som var tilknyttet sognet. Derfor oprettede man Langenæs Sogn efter det nyoprettede [[Langenæs|Langenæskvarter]]. Skt. Lukas Sogn rummede inden udskillelsen 33.000 mennesker, hvoraf Langenæs Sogn overtog 10.000.
* Bydelen [[Langenæs]] og [[Langenæsparken]]
* Det tidl. [[Marselisborg Hospital]] og [[Hospitalspark]] ([[SPARK]])
* [[Harald Jensens Plads]]
* [[Aarhus Letbane Trafik- og Servicecenter]]
* Den nordøstligste del af [[Kongsvang]]
* [[Vandtårnet ved Ringgadebroen]]
* [[Teknologisk Institut]]


===Sognets kirke===
=== Sognets historie ===
Efter oprettelsen af Langenæs Sogn blev man enige om, at området skulle have en [[Langenæskirken|kirke]]. De første spadestik blev taget i [[Kirkedammen]] den 31. januar 1964. To år efter var kirken færdigbygget.  
 
Inden Langenæs Sogn blev selvstændigt var det nuværende sogneområde en del af [[Skt. Pauls Sogn]]. Blandt andet på grund af Frederiksbjergs voldsomme udbygning omkring århundredeskiftet var Skt. Pauls Sogn blevet landets største sogn uden for København. [[Aarhus Byråd|Byrådet]] ønskede derfor at opdele Skt. Pauls sogn i to dele, og i den anledning vedtoges der samtidig en plan om en forlængelse af Ingerslevs Boulevard med anlæggelse af [[Skt. Lucas Kirkeplads|Skt. Lukas Kirkeplads]] med den tilhørende [[Skt. Lukas Kirke]]. Lukaskirken blev indviet i 1926, men var allerede en del af sit eget selvstændige sogn fra 1923.
 
I 1960'erne var [[Sankt Lukas Sogn|Skt. Lukas Sogn]] imidlertid blevet alt for stort og uoverkommeligt for de to præster, som var tilknyttet sognet. Derfor oprettedes Langenæs Sogn efter det nyopførte [[Langenæs|Langenæskvarter]]. Skt. Lukas Sogn rummede inden udskillelsen 33.000 borgere, hvoraf Langenæs Sogn tog godt 10.000 med over i det nye sogn. Ved det første menighedsrådsvalg 9. juni 1966 blev fire socialdemokrater og 11 fra den fælleskirkelige liste stemt ind i det nye menighedsrådsvalg.
 
=== Sognets byområder, kendetegn og vartegn ===
Den store Langenæs bydel er udefra set domineret af de fristående grå boligblokke, men området byder også på mindre etageejendomme med murstensfacader langs den centrale [[Langenæs Allé]]. Derfra er flere sideveje navngivet efter sønderjyske byer.
 
==== Sognets kirke ====
Efter oprettelsen af Langenæs Sogn blev man enige om, at området skulle have en kirke. De første spadestik til Langenæskirken blev taget i [[Kirkedammen]] den 31. januar 1964. To år efter var kirken færdigbygget.


Undervejs i byggeprocessen løb man pludselig ind i økonomiske vanskeligheder og manglede 100.000 kr. Man forsøgte at løse problemet ved at appellere til beboerne på Frederiksbjerg om at yde et månedligt bidrag gennem et helt år. Frivillige bidrag ansås som den eneste vej ud af vanskelighederne, da men ikke regnede med, at staten ville gribe ind. Pengene blev da også samlet ind, og kirken kunne indvies den 13. marts 1966.  
Undervejs i byggeprocessen løb man pludselig ind i økonomiske vanskeligheder og manglede 100.000 kr. Man forsøgte at løse problemet ved at appellere til beboerne på Frederiksbjerg om at yde et månedligt bidrag gennem et helt år. Frivillige bidrag ansås som den eneste vej ud af vanskelighederne, da men ikke regnede med, at staten ville gribe ind. Pengene blev da også samlet ind, og kirken kunne indvies den 13. marts 1966.  


Arkitekterne Graves og Richter tegnede kirken, der ved færdiggørelsen havde kostet ca. 2 mio. kr.
Arkitekterne Gravers og Richter tegnede kirken, der ved færdiggørelsen havde kostet ca. 2 mio. kr.


===Indbyggertallet i sognet===
Læs mere her: ''[[Langenæskirken]]''
*1970: 8.502
*1980: 6.536
*1990: 6.151
*2000: 6.151
*2020: 6.948


== Se også ==
=== Befolkningsudvikling i Langenæs Sogn ===
 
{| class="wikitable"
|-
! År !! Befolkning
|-
| 1970 ||8.502
|-
| 1980 ||6.536
|-
| 1990 ||6.151
|-
| 2000 ||6.151
|-
| 2002 ||6.296
|-
| 2007 ||6.269
|-
| 2010 ||6.393
|-
| 2015 ||6.708
|-
| 2020 ||6.944
|-
| 2022 ||6.718
|}
 
=== Se også ===
* [[Sogne i Aarhus Kommune]]
* [[Sogne i Aarhus Kommune]]


Linje 223: Linje 258:
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107664 Langenæs Sogn]}}
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107664 Langenæs Sogn]}}


===Kilder og Litteratur===
== Litteratur og kilder ==
*Langenæs Posten, "Langenæs fra 1600-tallet frem mod vor tid", 1. aug. 1990
* Statistisk Årbog for Århus, 2003.
 
* Langenæs Posten, "Langenæs fra 1600-tallet frem mod vor tid", 1. aug. 1990
* Sogn.dk. Langenæs Sogn. Fakta om sognet. https://sogn.dk/langenaes/fakta-om-sognet
* Danmarks Statistik (https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/befolkning/befolkningstal). Tabel af "Folketal 1. januar efter sogn og tid". 8119 Langenæs Sogn (Aarhus Kommune).
* Aarhus Stiftstidende. Mandatfordelingen blev ikke ændret. 10-06-1966.


[[Kategori:Sogne, herreder & provstier]]
[[Kategori:Sogne, herreder & provstier]]

Nuværende version fra 3. jan. 2024, 10:35

Indlæser kort...

Langenæs Sogn er et sogn i Aarhus Kommune, og hører under Aarhus Domprovsti (Aarhus Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå sognet i Hasle Herred. Langenæs Sogn blev udskilt af Sankt Lukas Sogn i 1966. Langenæskirken (eller Langenæs Kirke) er sognekirke. Sognet var i 2022 hjemsted for 6.718 indbyggere, hvoraf 4.935 var registrerede medlemmer af folkekirken.

Langenæs Sogn har en udbredelse, der er større end selve Langenæs-området; det strækker sig fra baneterrænet langs Søndre Ringgade, Jyllands Allé ned mod Dyrehavevej og Husumvej frem til Marselis Boulevard. Mod nord og nordvest grænser sognet op til Vor Frue Sogn og Åby Sogn, mens det mod vest og sydvest grænser op til Viby Sogn og Fredens Sogn. Mod øst grænser sognet op til Sankt Lukas Sogn.

Området omfatter blandt andet:

Sognets historie

Inden Langenæs Sogn blev selvstændigt var det nuværende sogneområde en del af Skt. Pauls Sogn. Blandt andet på grund af Frederiksbjergs voldsomme udbygning omkring århundredeskiftet var Skt. Pauls Sogn blevet landets største sogn uden for København. Byrådet ønskede derfor at opdele Skt. Pauls sogn i to dele, og i den anledning vedtoges der samtidig en plan om en forlængelse af Ingerslevs Boulevard med anlæggelse af Skt. Lukas Kirkeplads med den tilhørende Skt. Lukas Kirke. Lukaskirken blev indviet i 1926, men var allerede en del af sit eget selvstændige sogn fra 1923.

I 1960'erne var Skt. Lukas Sogn imidlertid blevet alt for stort og uoverkommeligt for de to præster, som var tilknyttet sognet. Derfor oprettedes Langenæs Sogn efter det nyopførte Langenæskvarter. Skt. Lukas Sogn rummede inden udskillelsen 33.000 borgere, hvoraf Langenæs Sogn tog godt 10.000 med over i det nye sogn. Ved det første menighedsrådsvalg 9. juni 1966 blev fire socialdemokrater og 11 fra den fælleskirkelige liste stemt ind i det nye menighedsrådsvalg.

Sognets byområder, kendetegn og vartegn

Den store Langenæs bydel er udefra set domineret af de fristående grå boligblokke, men området byder også på mindre etageejendomme med murstensfacader langs den centrale Langenæs Allé. Derfra er flere sideveje navngivet efter sønderjyske byer.

Sognets kirke

Efter oprettelsen af Langenæs Sogn blev man enige om, at området skulle have en kirke. De første spadestik til Langenæskirken blev taget i Kirkedammen den 31. januar 1964. To år efter var kirken færdigbygget.

Undervejs i byggeprocessen løb man pludselig ind i økonomiske vanskeligheder og manglede 100.000 kr. Man forsøgte at løse problemet ved at appellere til beboerne på Frederiksbjerg om at yde et månedligt bidrag gennem et helt år. Frivillige bidrag ansås som den eneste vej ud af vanskelighederne, da men ikke regnede med, at staten ville gribe ind. Pengene blev da også samlet ind, og kirken kunne indvies den 13. marts 1966.

Arkitekterne Gravers og Richter tegnede kirken, der ved færdiggørelsen havde kostet ca. 2 mio. kr.

Læs mere her: Langenæskirken

Befolkningsudvikling i Langenæs Sogn

År Befolkning
1970 8.502
1980 6.536
1990 6.151
2000 6.151
2002 6.296
2007 6.269
2010 6.393
2015 6.708
2020 6.944
2022 6.718

Se også

Langenæs Sogn på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Langenæs Sogn

Litteratur og kilder

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Langenæs_Sogn&oldid=89331"