Nordre Kirkegård: Forskelle mellem versioner
Hemik (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
|||
| (3 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
|align=right | |align=right | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:Nordre Kirkegård, ca. 1885.jpg|thumb|right|350px|Nordre Kirkegård i sine spæde år. Træerne er stadig små, og kapellet er endnu ikke blevet ombygget.]] | |||
[[Fil:Nordre Kirkegård, ca. 1885.jpg|thumb|right| | |||
'''Nordre Kirkegård''' ligger på [[Trøjborg]] og blev indviet i 1876, som aflastning for [[Søndre Kirkegård]]. Kirkegården er i dag et smukt åndehul, hvor mange smukke gravmæler endnu er bevaret. | '''Nordre Kirkegård''' ligger på [[Trøjborg]] og blev indviet i 1876, som aflastning for [[Søndre Kirkegård]]. Kirkegården er i dag et smukt åndehul, hvor mange smukke gravmæler endnu er bevaret. | ||
| Linje 26: | Linje 25: | ||
===Billettøren og barberens hustru indviede kirkegården=== | ===Billettøren og barberens hustru indviede kirkegården=== | ||
[[Fil:Stecher Christensens bisættelse, Hammerschmidt Foto, 1945.jpg|thumb| | [[Fil:Stecher Christensens bisættelse, Hammerschmidt Foto, 1945.jpg|thumb|right|350px|Borgmester [[Einar Stecher Christensen (1899-1945)|Einar Stecher Christensens]] bisættelse i kapellet på Nordre Kirkegård i 1945. I baggrunden ses [[Harald Borre (1891-1964)|Harald Borre]]s kalkmalerier fra 1942.]] | ||
Den 9. oktober 1876 blev kirkegården endelig indviet, da [[Vor Frue Kirke]]s sognepræst, [[Ferdinand Emil Seidelin|F.E. Seidelin]], afholdt de to første begravelser. Første mand i jorden var den blot 42-årige billettør Thomas Peter Henrichsen. Ifølge dødsannoncen fra [[Århus Stiftstidende]] havde billettør Henrichsen ''”i en Række af Aar bestridt sin lille Post i Communens Tjeneste med megen Accuratesse og Nidkjærhed. ”'' Ceremonien foregik fra et midlertidigt trækapel, hvor også byens andre præster, borgmesteren og byrådsmedlemmer deltog. Seidelin talte ifølge Århus Stiftstidende om, at det nye sted ''”hvor vi nu skulle begrave vore kjære Afdøde, seer saa aabent ud; med det skal hegnes med Herrens Fred. Der, hvor der tidligere er pløiet og saaet i den timelige Jord, der ville vi nu hegne med Guds gode Ord, saa at der her kan blive Fred imellem Gravene.”'' | Den 9. oktober 1876 blev kirkegården endelig indviet, da [[Vor Frue Kirke]]s sognepræst, [[Ferdinand Emil Seidelin|F.E. Seidelin]], afholdt de to første begravelser. Første mand i jorden var den blot 42-årige billettør Thomas Peter Henrichsen. Ifølge dødsannoncen fra [[Århus Stiftstidende]] havde billettør Henrichsen ''”i en Række af Aar bestridt sin lille Post i Communens Tjeneste med megen Accuratesse og Nidkjærhed. ”'' Ceremonien foregik fra et midlertidigt trækapel, hvor også byens andre præster, borgmesteren og byrådsmedlemmer deltog. Seidelin talte ifølge Århus Stiftstidende om, at det nye sted ''”hvor vi nu skulle begrave vore kjære Afdøde, seer saa aabent ud; med det skal hegnes med Herrens Fred. Der, hvor der tidligere er pløiet og saaet i den timelige Jord, der ville vi nu hegne med Guds gode Ord, saa at der her kan blive Fred imellem Gravene.”'' | ||
| Linje 37: | Linje 36: | ||
[[Fil:Krematorium, Nordre Kirkegård, Ebbesen, 1925.jpeg|thumb|right|300px|[[Sophus Frederik Kühnel]]s nu nedrevne krematorium på Nordre Kirkegård.]] | [[Fil:Krematorium, Nordre Kirkegård, Ebbesen, 1925.jpeg|thumb|right|300px|[[Sophus Frederik Kühnel]]s nu nedrevne krematorium på Nordre Kirkegård.]] | ||
I 1909 blev kapellet da også ombygget og udvidet efter tegninger af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel|S.F. Kühnel]]. Kühnel stod også bag tegningerne til [[Krematoriet på Nordre Kirkegård]], som blev indviet den 9. januar 1923. Da opførelsen af et krematorium var blevet diskuteret af byrådet i tilbage i 1908, udtalte [[Frederik Nørgaard|F. Nørgaard]], at selv ''”de mest sangvinske vilde”'' måtte indrømme, at der ville komme til at gå mange år, før tanken om ligbrænding ville slå igennem. Det viste sig at være upraktisk med krematorium og kapel i hver sin bygning, hvorfor kapellet i 1941 blev ombygget, og et krematorium blev indrettet i kapellets kælder. Få år efter blev Kühnels gamle krematorium nedrevet. Krematoriedriften på Nordre Kirkegård ophørte i 1969, hvorefter al ligbrænding foregik på [[Vestre Kirkegård]], der var blevet indviet i 1927. De nuværende kalkmalerier i kapellet blev udført i 1942 af [[Harald Borre]]. | I 1909 blev kapellet da også ombygget og udvidet efter tegninger af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel|S.F. Kühnel]]. Kühnel stod også bag tegningerne til [[Krematoriet på Nordre Kirkegård]], som blev indviet den 9. januar 1923. Da opførelsen af et krematorium var blevet diskuteret af byrådet i tilbage i 1908, udtalte [[Frederik Nørgaard|F. Nørgaard]], at selv ''”de mest sangvinske vilde”'' måtte indrømme, at der ville komme til at gå mange år, før tanken om ligbrænding ville slå igennem. Det viste sig at være upraktisk med krematorium og kapel i hver sin bygning, hvorfor kapellet i 1941 blev ombygget, og et krematorium blev indrettet i kapellets kælder. Få år efter blev Kühnels gamle krematorium nedrevet. Krematoriedriften på Nordre Kirkegård ophørte i 1969, hvorefter al ligbrænding foregik på [[Vestre Kirkegård]], der var blevet indviet i 1927. De nuværende kalkmalerier i kapellet blev udført i 1942 af [[Harald Borre (1891-1964)]]. | ||
===Udvidelser=== | ===Udvidelser=== | ||