Emil Ferdinand Boesen
Fra AarhusWiki
Emil Ferdinand Boesen (født den 31. marts 1812 i København, død den 14. maj 1881 på Frederiksberg, begravet i Horsens) var stiftsprovst i Aarhus Stift.
Emil Boesen blev student i 1829, efter han dimitterede privat. I 1834 blev han cand.theol.
I 1849 blev han residerende kapellan i Horsens, i 1861 sognepræst samme sted, og i 1863 kom Boesen til Aarhus, da han blev udnævnt til stiftsprovst. Her var han indtil 1877, hvorefter han tog sin afsked.