9.515
redigeringer
Kystvejen 17: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Tidligere bebyggelse på matriklen
| (5 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
|align=right | |align=right | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:Kystvejen 17 facade.jpg|350px|thumb|right|Kystvejen 17. Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv]] | |||
[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Kystvejen 17''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Erhvervsbygninger]] | |||
'''Kystvejen 17''' er en adresse på [[Kystvejen]], hvorpå der ligger en større kontorbygning med facade ud til Kystvejen og [[Navitas]]. Bygningen blev opført i 1974, og bygherren bag den markante nytilføjelse på Kystvejen var tømrermester [[Svend Andresen]], mens arkitekten bag var [[Jørgen Ejsing]]. Den nye store bygning skulle erstatte de faldefærdige, små huse, der hidtil havde ligget på de inddragede matrikler. | |||
Kontorhuset blev senere opkaldt efter den fagforening, der havde lokaler på matriklen, og bygningen fik tilnavnet ’Buplhuset’. Ejendommen benyttes i dag til kontorer, handel, lager og offentlig administration. Den har ingen bevaringsstatus. | |||
{{WaVE|text=Kystvejen 17 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}} | |||
=== Kulturhistorisk beskrivelse === | |||
====Baggrundshistorie==== | ====Baggrundshistorie==== | ||
[[Aarhus Stiftstidende]] kunne den 13. september 1973 berette om, at et nyt kontorhus til 9 millioner kroner skulle erstatte seks ”saneringsmodne” huse på [[Kystvejen]]. Bygningen ville få seks etager og et etageareal på 3000 kvadratmeter. Byggeriet ville blive tilpasset Kystvejens gadebillede med murede facader og tegltag. Stueetagen skulle indrettes med butikker og de øvrige fem etager med både storkontorer og enkeltkontorer. På tagetagen skulle der også opføres enkelte lejligheder til beboelse. Arkitekten, Jørgen Ejsing, oplyste til avisen, at udlejningspriserne på årsbasis ville blive 300-350 kroner pr. kvadratmeter. Kontorhuset ville få et underjordisk og overjordisk parkeringsanlæg med indkørsel fra Kystvejen og udkørsel til [[Mejlgade]], og i parkeringskælderen skulle der blive plads til 70 biler. | [[Aarhus Stiftstidende]] kunne den 13. september 1973 berette om, at et nyt kontorhus til 9 millioner kroner skulle erstatte seks ”saneringsmodne” huse på [[Kystvejen]]. Bygningen ville få seks etager og et etageareal på 3000 kvadratmeter. Byggeriet ville blive tilpasset Kystvejens gadebillede med murede facader og tegltag. Stueetagen skulle indrettes med butikker og de øvrige fem etager med både storkontorer og enkeltkontorer. På tagetagen skulle der også opføres enkelte lejligheder til beboelse. Arkitekten, Jørgen Ejsing, oplyste til avisen, at udlejningspriserne på årsbasis ville blive 300-350 kroner pr. kvadratmeter. Kontorhuset ville få et underjordisk og overjordisk parkeringsanlæg med indkørsel fra Kystvejen og udkørsel til [[Mejlgade]], og i parkeringskælderen skulle der blive plads til 70 biler. | ||
| Linje 33: | Linje 33: | ||
Før [[Bygningsnumre i Aarhus|det nye husnummersystems]] indførelse i 1869 var matriklens adresser Mejlgade 70, 69, 68, 67, mens de fra 1880’erne var Kystvejen 15 og 11 og Mejlgade 36, 38, 40 og 42. Fra 1875 dukkede Kystvejen 17 op som selvstændig adresse. Af Aarhus Vejviser fremgår det, at Mejlgade 40 og Kystvejen 17 blev betragtet som samme adresse helt op i anden halvdel af 1900-tallet. Kystvejen 17 var i 1875 en toetages udlejningsejendom, der var blevet opført samme år. På det tidspunkt dækkede adressen dog endnu ikke over de matrikler, som i 1974 skulle komme til at høre under adressen. | Før [[Bygningsnumre i Aarhus|det nye husnummersystems]] indførelse i 1869 var matriklens adresser Mejlgade 70, 69, 68, 67, mens de fra 1880’erne var Kystvejen 15 og 11 og Mejlgade 36, 38, 40 og 42. Fra 1875 dukkede Kystvejen 17 op som selvstændig adresse. Af Aarhus Vejviser fremgår det, at Mejlgade 40 og Kystvejen 17 blev betragtet som samme adresse helt op i anden halvdel af 1900-tallet. Kystvejen 17 var i 1875 en toetages udlejningsejendom, der var blevet opført samme år. På det tidspunkt dækkede adressen dog endnu ikke over de matrikler, som i 1974 skulle komme til at høre under adressen. | ||
I 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet lå der en række gårde med side-og baghuse på de | I 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet lå der en række gårde med side-og baghuse på de matrikler, der senere skulle udgøre Kystvejen 17. I første halvdel af 1900-tallet blev gårdene delt op og fik facadeændringer. Baghuse blev revet ned, og sidehuse og forhuse blev adskilt, så de hver udgjorde deres egne huse. | ||
[[Fil:Kystvejen 17 før den nye bygning3.jpg|350px|thumb|right|Udsnit af skitse af det gamle hus på Kystvejen 17 (1875). Skitsen er lavet i forbindelse med nogle facadeændringer, der skulle foretages på bygningen. Scan: Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, 1908]] | [[Fil:Kystvejen 17 før den nye bygning3.jpg|350px|thumb|right|Udsnit af skitse af det gamle hus på Kystvejen 17 (1875). Skitsen er lavet i forbindelse med nogle facadeændringer, der skulle foretages på bygningen. Scan: Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, 1908]] | ||
| Linje 63: | Linje 63: | ||
Avisen kunne berette om en nybagt mor, fru Merle Andersen, der var bange for at bringe sin datter hjem, fordi barnet blev syg hver gang, det befandt sig i den fugtige lejlighed. Derudover fortalte ægteparret Lundgreen til avisen, at deres lejlighed var så kold og fugtig, at de var nødt til at bruge brændsel for 20 kr. om dagen. Ovnen stod uafbrudt tændt, for at familien kunne holde ud at være der. Tapetet, der var blevet sat op i soveværelset året før, var fuldstændig ødelagt af fugt, og snegle kravlede rundt på de fugtige vægge og på gulvet. Gulvtæppet og sengene havde også fået store fugtskader, og i køkkenet var træet i loftet råddent. Lejlighedernes familier blev syge af de dårlige boligforhold og ville gerne flytte fra lejlighederne, men de havde ikke økonomien til det. | Avisen kunne berette om en nybagt mor, fru Merle Andersen, der var bange for at bringe sin datter hjem, fordi barnet blev syg hver gang, det befandt sig i den fugtige lejlighed. Derudover fortalte ægteparret Lundgreen til avisen, at deres lejlighed var så kold og fugtig, at de var nødt til at bruge brændsel for 20 kr. om dagen. Ovnen stod uafbrudt tændt, for at familien kunne holde ud at være der. Tapetet, der var blevet sat op i soveværelset året før, var fuldstændig ødelagt af fugt, og snegle kravlede rundt på de fugtige vægge og på gulvet. Gulvtæppet og sengene havde også fået store fugtskader, og i køkkenet var træet i loftet råddent. Lejlighedernes familier blev syge af de dårlige boligforhold og ville gerne flytte fra lejlighederne, men de havde ikke økonomien til det. | ||
Arkitekt [[N. P. Skou]], der på det tidspunkt ejede lejlighederne, fik en bøde for at have overtrådt sundhedsvedtægterne med hensyn til renlighed, orden og toiletforholdene. Arkitekten var selv overrasket over kritikken af lejlighederne og beskrev i Aarhus Stiftstidende den 14. januar 1970, hvordan flere beboere selv havde ændret på lejlighederne, så der kom fugt, og at flere af egen vilje boede rodet. Derudover havde han tilbudt nogle af lejerne en anden lejlighed. Den kostede lidt mere, men det måtte man også forvente at betale, hvis man ville bo godt. Skou tilføjede dog, at han flere gange havde ansøgt kommunen om at få lov til at rive huset ned og opføre et nyt, da han selv mente, at det var en ”umulig opgave at gøre huset beboeligt”. Direktør [[Gunnar Staal]] fra byrådskontorret kunne oplyse avisen om, at Skou havde fået afslag, fordi han havde oplyst, at en lejlighed stod tom, selvom den ikke gjorde. | Arkitekt [[N. P. Skou]], der på det tidspunkt ejede lejlighederne, fik en bøde for at have overtrådt sundhedsvedtægterne med hensyn til renlighed, orden og toiletforholdene. Arkitekten var selv overrasket over kritikken af lejlighederne og beskrev i Aarhus Stiftstidende den 14. januar 1970, hvordan flere beboere selv havde ændret på lejlighederne, så der kom fugt, og at flere af egen vilje boede rodet. Derudover havde han tilbudt nogle af lejerne en anden lejlighed. Den kostede lidt mere, men det måtte man også forvente at betale, hvis man ville bo godt. Skou tilføjede dog, at han flere gange havde ansøgt kommunen om at få lov til at rive huset ned og opføre et nyt, da han selv mente, at det var en ”umulig opgave at gøre huset beboeligt”. Direktør [[Gunnar Staal (1904-1988)|Gunnar Staal]] fra byrådskontorret kunne oplyse avisen om, at Skou havde fået afslag, fordi han havde oplyst, at en lejlighed stod tom, selvom den ikke gjorde. | ||
[[Bygningsvæsenets kontor]] og [[boligkommissionen]] var blevet orienteret om de dårlige leveforhold. Sundhedspolitiet afleverede nemlig en rapport om ejendommen efter deres besøg i november 1969. Bygningsvæsenets kontor kunne dog oplyse om, at man ikke kunne gøre noget ved den sundhedsmæssige side af ejendommen, og at man kun kunne foretage sig noget, hvis der var noget i vejen med bygningen, som kunne være livsfarligt. Det kunne dreje sig om et tag, der var ved at falde sammen eller en trappe, der var gået i stykker. Sagen var derfor sendt videre til [[huslejenævnet]], som ville behandle sagen. | [[Bygningsvæsenets kontor]] og [[boligkommissionen]] var blevet orienteret om de dårlige leveforhold. Sundhedspolitiet afleverede nemlig en rapport om ejendommen efter deres besøg i november 1969. Bygningsvæsenets kontor kunne dog oplyse om, at man ikke kunne gøre noget ved den sundhedsmæssige side af ejendommen, og at man kun kunne foretage sig noget, hvis der var noget i vejen med bygningen, som kunne være livsfarligt. Det kunne dreje sig om et tag, der var ved at falde sammen eller en trappe, der var gået i stykker. Sagen var derfor sendt videre til [[huslejenævnet]], som ville behandle sagen. | ||
| Linje 93: | Linje 93: | ||
''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].'' | ''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].'' | ||
== Se også == | === Se også === | ||
* Bygninger og adresser på [[Kystvejen]]. | * Bygninger og adresser på [[Kystvejen]]. | ||
| Linje 102: | Linje 102: | ||
== Kulturmiljøer ved vandet == | == Kulturmiljøer ved vandet == | ||
{{WaVE|text=Kystvejen 17 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}} | {{WaVE|text=Kystvejen 17 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}} | ||
== Litteratur og kilder == | == Litteratur og kilder == | ||
