10.897
redigeringer
No edit summary |
m (Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ===") |
||
(4 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
Linje 44: | Linje 44: | ||
Ved bygningens opførelse i 1890 havde [[A. Ussing]] sin cigarforretning ’Royal’ i ejendommens kælder. Ussing solgte både cigarer og senere også vin fra adressen. Forretningen lå på Skolebakken 17 frem til 1940’erne, hvor [[Christian Vinderslev]] overtog og fortsatte forretningen under navnet ’[[Chr. Vinderslevs Cigarforretning]]'. Fra 1950’erne hed den nye cigarhandler [[Nordentoft]], mens [[Einer Møller]] havde tobakshandlen i kælderen på Skolebakken 17 fra 1960’erne. | Ved bygningens opførelse i 1890 havde [[A. Ussing]] sin cigarforretning ’Royal’ i ejendommens kælder. Ussing solgte både cigarer og senere også vin fra adressen. Forretningen lå på Skolebakken 17 frem til 1940’erne, hvor [[Christian Vinderslev]] overtog og fortsatte forretningen under navnet ’[[Chr. Vinderslevs Cigarforretning]]'. Fra 1950’erne hed den nye cigarhandler [[Nordentoft]], mens [[Einer Møller]] havde tobakshandlen i kælderen på Skolebakken 17 fra 1960’erne. | ||
Omkring 1920 havde [[De forenede jydske Produktforretninger]] adresse her. | |||
I slutningen af 1920’erne rykkede [[Stevedore-Compagniet]] ved Hassing og Drescher også ind i ejendommens kælder. Virksomheden lå på ejendommen frem til slutningen af 1930’erne. I denne periode flyttede [[Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring]] ind i ejendommens kælderetage. | I slutningen af 1920’erne rykkede [[Stevedore-Compagniet]] ved Hassing og Drescher også ind i ejendommens kælder. Virksomheden lå på ejendommen frem til slutningen af 1930’erne. I denne periode flyttede [[Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring]] ind i ejendommens kælderetage. | ||
I 1920’erne havde [[Dansk Andels | I 1920’erne havde [[Dansk Andels Kulforretning]] lokaler på ejendommens stueetage, og fra 1925 og frem til 1940’erne havde [[K.F.U.M.]] (Kristelig Forening for Unge Mænd) en arbejdervarmestue på ejendommens 3. sal. | ||
Fra omkring 1930 drev fru C. Poulsen et pensionat på adressens 2. sal. Imidlertid fandt den nu pensionerede politiassistent [[André Grove Hauerbach]] (1866-1934)), der boede på etagen ovenover, pensionatets unge beboere for støjende, og gik til boligretten for at få Poulsen og hendes "slæng" smidt ud. Udfaldet af sagen er uvist, men i alle tilfælde flyttede Poulsen snart sit pensionat til [[Søndergade 8]]. I 1938 åbnede en ny indehaverske, "[[Moster Mette]]", et nyt pensionat på adressen. I 1940 åbnede hun yderligere en restaurant, også kaldt Moster Mette, i ejendommens stueetage, mens [[A/S Aarhus Moter-Compagni]] rykkede ind på ejendommens 2. sal. Motor Kompagniet lå i ejendommen frem til anden halvdel af 1900-tallet. | Fra omkring 1930 drev fru C. Poulsen et pensionat på adressens 2. sal. Imidlertid fandt den nu pensionerede politiassistent [[André Grove Hauerbach]] (1866-1934)), der boede på etagen ovenover, pensionatets unge beboere for støjende, og gik til boligretten for at få Poulsen og hendes "slæng" smidt ud. Udfaldet af sagen er uvist, men i alle tilfælde flyttede Poulsen snart sit pensionat til [[Søndergade 8]]. I 1938 åbnede en ny indehaverske, "[[Moster Mette]]", et nyt pensionat på adressen. I 1940 åbnede hun yderligere en restaurant, også kaldt Moster Mette, i ejendommens stueetage, mens [[A/S Aarhus Moter-Compagni]] rykkede ind på ejendommens 2. sal. Motor Kompagniet lå i ejendommen frem til anden halvdel af 1900-tallet. | ||
I 1950’erne og 1960’erne lå [[A/S Handel, Håndværk og Export]] med direktør A.E. Hansen i ejendommens stueetage sammen med [[A.M.C. Maskin Compagni A/S]] og [[Autotextil A/S]] (automobiltilbehør). Her var direktøren M. Jensen. | I 1950’erne og 1960’erne lå [[A/S Handel, Håndværk og Export]] med direktør A.E. Hansen i ejendommens stueetage sammen med [[A.M.C. Maskin Compagni A/S]] og [[Autotextil A/S]] (automobiltilbehør). Her var direktøren M. Jensen. | ||
Linje 61: | Linje 61: | ||
Da ejendommen på Skolebakken 17 blev opført, var bygningen en af del af de nye og moderne ejendomme, der blev opført langs [[Den historiske havnefront|kyststrækningen]]. Flere af byens velstillede borgere flyttede ind i ejendommens nyopførte lejligheder. [[Carl Larsen]], der ejede [[Hotel Royal]] på hjørnet af [[Store Torv]] og [[Bispegade]], boede blandt andet i ejendommens stueetage lige efter bygningens opførelse. | Da ejendommen på Skolebakken 17 blev opført, var bygningen en af del af de nye og moderne ejendomme, der blev opført langs [[Den historiske havnefront|kyststrækningen]]. Flere af byens velstillede borgere flyttede ind i ejendommens nyopførte lejligheder. [[Carl Larsen]], der ejede [[Hotel Royal]] på hjørnet af [[Store Torv]] og [[Bispegade]], boede blandt andet i ejendommens stueetage lige efter bygningens opførelse. | ||
[[Thorkel Møller]], der blandt andet var arkitekten bag Hotel Royal i 1901, boede fra midten af 1920’erne på ejendommens 3. sal. Møller stod bag en række prominente bygninger i Aarhus. Han var ansat som arkitekt hos [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]] og [[Martin Nyrop]], og i sin ansættelse hos Kampmann var Møller blandt andet med under opførelsen af [[Aarhus Teater]], mens han i sin tid hos Nyrop deltog i opførelsen af [[Københavns Rådhus]]. | [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)|Thorkel Møller]], der blandt andet var arkitekten bag Hotel Royal i 1901, boede fra midten af 1920’erne på ejendommens 3. sal. Møller stod bag en række prominente bygninger i Aarhus. Han var ansat som arkitekt hos [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]] og [[Martin Nyrop]], og i sin ansættelse hos Kampmann var Møller blandt andet med under opførelsen af [[Aarhus Teater]], mens han i sin tid hos Nyrop deltog i opførelsen af [[Københavns Rådhus]]. | ||
=====Nyt hotel med bodega===== | =====Nyt hotel med bodega===== | ||
Linje 99: | Linje 99: | ||
''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].'' | ''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].'' | ||
== Se også == | === Se også === | ||
* Bygninger og adresser på [[Skolebakken]]. | * Bygninger og adresser på [[Skolebakken]]. | ||
redigeringer