10.897
redigeringer
Skolebakken 17: Forskelle mellem versioner
m
Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
m (Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ===") |
||
| (12 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 4: | Linje 4: | ||
|height=200 | |height=200 | ||
|zoom=15 | |zoom=15 | ||
|center=56. | |center=56.15804968, 10.2130836 | ||
|align=right | |align=right | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:Skolebakken 17.JPG|350px|thumb|right|Skolebakken 17. Foto: Ib Nicolajsen, | [[Fil:Skolebakken 17.JPG|350px|thumb|right|Skolebakken 17. Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv]] | ||
[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Skolebakken 17''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']] | |||
[[Fil:Skolebakken ca. 1910.jpg|350px|thumb|right|Panoramabillede over Skolebakken og Kystvejen taget fra havnepakhuset Karens Mølle, ca. 1910. Skolebakken 17 ses til venstre for Skt. Olufs Kirkegaard. Ukendt fotograf, Den Gamle Bys billedsamling]] | [[Fil:Skolebakken ca. 1910.jpg|350px|thumb|right|Panoramabillede over Skolebakken og Kystvejen taget fra havnepakhuset Karens Mølle, ca. 1910. Skolebakken 17 ses til venstre for Skt. Olufs Kirkegaard. Ukendt fotograf, Den Gamle Bys billedsamling]] | ||
[[Fil:Skolebakken inden kystvejen.jpg|350px|thumb|right|Skolebakken med udsigt mod nord (Skovvejen og Riis Skov i baggrunden). Før Kystvejens anlæggelse. Det ses, hvordan Skolebakken på dette tidspunkt var en kort promenade, og hvordan Mejlgades matrikler havde deres baghaver ned til stien. Promenadestrækningen på Skolebakken blev anlagt i 1862. Dato: 1863 ~ 1867. Taget fra Hammerschmidt Fotosamling (1863-1940).]] | [[Fil:Skolebakken inden kystvejen.jpg|350px|thumb|right|Skolebakken med udsigt mod nord (Skovvejen og Riis Skov i baggrunden). Før Kystvejens anlæggelse. Det ses, hvordan Skolebakken på dette tidspunkt var en kort promenade, og hvordan Mejlgades matrikler havde deres baghaver ned til stien. Promenadestrækningen på Skolebakken blev anlagt i 1862. Dato: 1863 ~ 1867. Taget fra Hammerschmidt Fotosamling (1863-1940).]] | ||
'''Skolebakken 17''' er en hjørnebygning, der ligger på hjørnet af [[Skt. Olufs Gade]] og [[Skolebakken]]. Ejendommen har facade ud mod [[Den historiske havnefront|havnefronten]] og [[havnepladsen]]. Til højre for bygningen ligger [[Skt. Olufs Kirkegård]] og [[Skt. Olufs Badeanstalt]] på [[Kystvejen 5]]. | '''Skolebakken 17''' er en hjørnebygning, der ligger på hjørnet af [[Skt. Olufs Gade]] og [[Skolebakken]]. Ejendommen har facade ud mod [[Den historiske havnefront|havnefronten]] og [[havnepladsen]]. Til højre for bygningen ligger [[Skt. Olufs Kirkegård]] og [[Skt. Olufs Badeanstalt]] på [[Kystvejen 5]]. | ||
Bygningen er opført i 1890 og er ombygget i 1967. Bygherren og arkitekten bag er ukendte. | Bygningen er opført i 1890 og er ombygget i 1967. Bygherren og arkitekten bag er ukendte. | ||
Ejendommen blev i 2012 bedømt | Ejendommen blev i 2012 bedømt efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 5. Det betyder, at bygningen ikke er optaget i kommuneplanen som bevaringsværdig. | ||
{{WaVE|text=Skolebakken 17 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}} | {{WaVE|text=Skolebakken 17 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}} | ||
| Linje 43: | Linje 44: | ||
Ved bygningens opførelse i 1890 havde [[A. Ussing]] sin cigarforretning ’Royal’ i ejendommens kælder. Ussing solgte både cigarer og senere også vin fra adressen. Forretningen lå på Skolebakken 17 frem til 1940’erne, hvor [[Christian Vinderslev]] overtog og fortsatte forretningen under navnet ’[[Chr. Vinderslevs Cigarforretning]]'. Fra 1950’erne hed den nye cigarhandler [[Nordentoft]], mens [[Einer Møller]] havde tobakshandlen i kælderen på Skolebakken 17 fra 1960’erne. | Ved bygningens opførelse i 1890 havde [[A. Ussing]] sin cigarforretning ’Royal’ i ejendommens kælder. Ussing solgte både cigarer og senere også vin fra adressen. Forretningen lå på Skolebakken 17 frem til 1940’erne, hvor [[Christian Vinderslev]] overtog og fortsatte forretningen under navnet ’[[Chr. Vinderslevs Cigarforretning]]'. Fra 1950’erne hed den nye cigarhandler [[Nordentoft]], mens [[Einer Møller]] havde tobakshandlen i kælderen på Skolebakken 17 fra 1960’erne. | ||
Omkring 1920 havde [[De forenede jydske Produktforretninger]] adresse her. | |||
I slutningen af 1920’erne rykkede [[Stevedore-Compagniet]] ved Hassing og Drescher også ind i ejendommens kælder. Virksomheden lå på ejendommen frem til slutningen af 1930’erne. I denne periode flyttede [[Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring]] ind i ejendommens kælderetage. | I slutningen af 1920’erne rykkede [[Stevedore-Compagniet]] ved Hassing og Drescher også ind i ejendommens kælder. Virksomheden lå på ejendommen frem til slutningen af 1930’erne. I denne periode flyttede [[Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring]] ind i ejendommens kælderetage. | ||
I 1920’erne havde [[Dansk Andels | I 1920’erne havde [[Dansk Andels Kulforretning]] lokaler på ejendommens stueetage, og fra 1925 og frem til 1940’erne havde [[K.F.U.M.]] (Kristelig Forening for Unge Mænd) en arbejdervarmestue på ejendommens 3. sal. | ||
Fra omkring 1930 drev fru C. Poulsen et pensionat på adressens 2. sal. Imidlertid fandt den nu pensionerede politiassistent [[André Grove Hauerbach]] (1866-1934)), der boede på etagen ovenover, pensionatets unge beboere for støjende, og gik til boligretten for at få Poulsen og hendes "slæng" smidt ud. Udfaldet af sagen er uvist, men i alle tilfælde flyttede Poulsen snart sit pensionat til [[Søndergade 8]]. I 1938 åbnede en ny indehaverske, "[[Moster Mette]]", et nyt pensionat på adressen. I 1940 åbnede hun yderligere en restaurant, også kaldt Moster Mette, i ejendommens stueetage, mens [[A/S Aarhus Moter-Compagni]] rykkede ind på ejendommens 2. sal. Motor Kompagniet lå i ejendommen frem til anden halvdel af 1900-tallet. | |||
I 1950’erne og 1960’erne lå [[A/S Handel, Håndværk og Export]] med direktør A.E. Hansen i ejendommens stueetage sammen med [[A.M.C. Maskin Compagni A/S]] og [[Autotextil A/S]] (automobiltilbehør). Her var direktøren M. Jensen. | I 1950’erne og 1960’erne lå [[A/S Handel, Håndværk og Export]] med direktør A.E. Hansen i ejendommens stueetage sammen med [[A.M.C. Maskin Compagni A/S]] og [[Autotextil A/S]] (automobiltilbehør). Her var direktøren M. Jensen. | ||
| Linje 56: | Linje 61: | ||
Da ejendommen på Skolebakken 17 blev opført, var bygningen en af del af de nye og moderne ejendomme, der blev opført langs [[Den historiske havnefront|kyststrækningen]]. Flere af byens velstillede borgere flyttede ind i ejendommens nyopførte lejligheder. [[Carl Larsen]], der ejede [[Hotel Royal]] på hjørnet af [[Store Torv]] og [[Bispegade]], boede blandt andet i ejendommens stueetage lige efter bygningens opførelse. | Da ejendommen på Skolebakken 17 blev opført, var bygningen en af del af de nye og moderne ejendomme, der blev opført langs [[Den historiske havnefront|kyststrækningen]]. Flere af byens velstillede borgere flyttede ind i ejendommens nyopførte lejligheder. [[Carl Larsen]], der ejede [[Hotel Royal]] på hjørnet af [[Store Torv]] og [[Bispegade]], boede blandt andet i ejendommens stueetage lige efter bygningens opførelse. | ||
[[Thorkel Møller]], der blandt andet var arkitekten bag Hotel Royal i 1901, boede fra midten af 1920’erne på ejendommens 3. sal. Møller stod bag en række prominente bygninger i Aarhus. Han var ansat som arkitekt hos [[Hack Kampmann]] og [[Martin Nyrop]], og i sin ansættelse hos Kampmann var Møller blandt andet med under opførelsen af [[Aarhus Teater]], mens han i sin tid hos Nyrop deltog i opførelsen af [[Københavns Rådhus]]. | [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)|Thorkel Møller]], der blandt andet var arkitekten bag Hotel Royal i 1901, boede fra midten af 1920’erne på ejendommens 3. sal. Møller stod bag en række prominente bygninger i Aarhus. Han var ansat som arkitekt hos [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]] og [[Martin Nyrop]], og i sin ansættelse hos Kampmann var Møller blandt andet med under opførelsen af [[Aarhus Teater]], mens han i sin tid hos Nyrop deltog i opførelsen af [[Københavns Rådhus]]. | ||
=====Nyt hotel med bodega===== | =====Nyt hotel med bodega===== | ||
| Linje 81: | Linje 86: | ||
Bygningen har karakteristiske historicistiske træk og er udsmykket med friser, bånd samt lodrette skulpturelle elementer (søjler). | Bygningen har karakteristiske historicistiske træk og er udsmykket med friser, bånd samt lodrette skulpturelle elementer (søjler). | ||
===Miljøbeskrivelse=== | === Miljøbeskrivelse === | ||
[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet. | [[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet. | ||
Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet. | Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet. | ||
Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer. | Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer. | ||
Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet. | Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet. | ||
Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by. | Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by. | ||
''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier| | ''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].'' | ||
== Se også == | === Se også === | ||
* Bygninger og adresser på [[Skolebakken]]. | * Bygninger og adresser på [[Skolebakken]]. | ||
| Linje 112: | Linje 117: | ||
* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Skolebakken 17, https://minejendom.aarhus.dk/Byggesag/Liste?adresseId=70990 | * Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Skolebakken 17, https://minejendom.aarhus.dk/Byggesag/Liste?adresseId=70990 | ||
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018. | * Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018. | ||
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 234 | |||
*Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skolebakken 17 | *Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skolebakken 17 | ||
* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skolebakken | * Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skolebakken | ||