10.897
redigeringer
Harlev-Framlev Kommune: Forskelle mellem versioner
m
Text replacement - "↵==Se også==" to " === Se også ==="
No edit summary |
m (Text replacement - "↵==Se også==" to " === Se også ===") |
||
| (7 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Harlev-Framlev DigDag.jpg|450px|thumb|right|Kortet viser, hvor kommunegrænsen ved [[Harlev-Framlev Kommune]] gik i 1969 inden [[Kommunalreformen i 1970]].]] | |||
'''Harlev-Framlev Kommune''' eksisterede som selvstændig kommune fra 1842-1970. | '''Harlev-Framlev Kommune''' eksisterede som selvstændig kommune fra 1842-1970. | ||
| Linje 14: | Linje 16: | ||
=== Udviklingen før 1900-tallet === | === Udviklingen før 1900-tallet === | ||
Harlev var indtil starten af 1900-tallet ensbetydende med landsbyen, som i dag hedder [[Gl. Harlev]] og ligger lidt syd for det vi i dag kalder Harlev. [[Aarhus Å]] løb lige øst for landsbyen, og langs den lå et par vigtige vandmøller – | Harlev var indtil starten af 1900-tallet ensbetydende med landsbyen, som i dag hedder [[Gl. Harlev]] og ligger lidt syd for det vi i dag kalder Harlev. [[Aarhus Å]] løb lige øst for landsbyen, og langs den lå et par vigtige vandmøller – [[Tarskov Mølle]] og [[Harlev Mølle]], der nævnes første gang i 1340, og som i 1700-tallet var et lille industricentrum med såkaldt kobber-, klæde- og jernmanufaktur. Inde i landsbyen lå [[Harlev Kirke|kirken]], [[Harlev Præstegård|præstegård]], der i dag er fredet, en smuk skolebygningen fra 1700-tallet, og i alt i sognet boede der i midten af 1800-tallet 501 indbyggere fordelt på 30 gårde og 37 huse. I Framlev Sogn boede der ved samme tid 812 indbyggere fordelt på 58 gårde og 49 huse. Efter udflytningen af nogle af Harlev og Framlevs gårde blev der på de tomme gårdtomter opført huse til aftægtsfolk og arbejdere. | ||
I midten af 1800-tallet blev vejforløbet på den gamle Silkeborg Landevej flyttet. Tidligere var landevejen gået igennem Framlev, men nu blev den rettet ud og fik en vejføring, der kom til at gå syd for landsbyen. | I midten af 1800-tallet blev vejforløbet på den gamle Silkeborg Landevej flyttet. Tidligere var landevejen gået igennem Framlev, men nu blev den rettet ud og fik en vejføring, der kom til at gå syd for landsbyen. | ||
| Linje 21: | Linje 23: | ||
=== Udviklingen efter 1900-tallet === | === Udviklingen efter 1900-tallet === | ||
[[Fil:000134937 l.jpg|350px|thumb|right|I [[Lillering]], der ligger lige vest for [[Harlev]], blev et af aarhusegnens første mosterier oprettet i 1937. Bag mosteriet stod [[Jydsk Haveselskab]] og i 1939 producerede mosteriet omkring 50.000 flasker æblemost. ]] | |||
I 1902 blev en station på [[Hammel-Aarhus Jernbanen|jernbanestrækningen Aarhus-Hammel-Thorsø]] indviet i den nordlige del af Harlev sogn midt mellem landsbyerne Harlev og Framlev. Stationen blev navngivet Harlev Station, og omkring den skød stationsbyen Harlev med håndværkere, handlende og offentlige institutioner frem på den bare mark. | I 1902 blev en station på [[Hammel-Aarhus Jernbanen|jernbanestrækningen Aarhus-Hammel-Thorsø]] indviet i den nordlige del af Harlev sogn midt mellem landsbyerne Harlev og Framlev. Stationen blev navngivet Harlev Station, og omkring den skød stationsbyen Harlev med håndværkere, handlende og offentlige institutioner frem på den bare mark. | ||
| Linje 31: | Linje 35: | ||
Omkring år 2000 forsøgte beboerne i Gl. Harlev at få ændret landsbyens navn til Harlev Kirkeby. Forsøget var dog forgæves. Da udviklingen i både Harlev og Framlev foregik væk fra de gamle landsbyer, fremstår både Framlev og Gl. Harlev med et velbevaret landsbymiljø med netop de gamle kirker og flere af de gamle gårde. | Omkring år 2000 forsøgte beboerne i Gl. Harlev at få ændret landsbyens navn til Harlev Kirkeby. Forsøget var dog forgæves. Da udviklingen i både Harlev og Framlev foregik væk fra de gamle landsbyer, fremstår både Framlev og Gl. Harlev med et velbevaret landsbymiljø med netop de gamle kirker og flere af de gamle gårde. | ||
== | === Se også === | ||
*[[Landkommunalstyret (sognekommuner)]] | |||
== Harlev-Framlev Kommune på AarhusArkivet == | |||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?collectors=110317 Se Harlev-Framlev Kommunes arkiv]}} | |||
== Litteratur og kilder == | |||
* [http://www.harlevframlevlokalarkiv.dk/ Kontakt Harlev-Framlev Lokalarkiv] | |||
* Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, J.P. Trap, København, 1859. | |||
* Trap: Danmark, fjerde udgave, VII. bind, G.E.C. Gads Forlag, København, 1926. | |||
* Trap: Danmark, femte udgave, VIII. bind, G.E.C. Gads Forlag, 1963. | |||
* Århus - Byens historie 1945-1995, bind 4, Århus Byhistorisk Forlag, 1995. | |||
* Landsarkivet for Nørrejylland, Harry Christensen: Danske landkommuner 1842-1970: fortegnelse over kommuner under dansk landkommunal lovgivning : med omlægninger og nyere grænseændringer, 1976. | * Landsarkivet for Nørrejylland, Harry Christensen: Danske landkommuner 1842-1970: fortegnelse over kommuner under dansk landkommunal lovgivning : med omlægninger og nyere grænseændringer, 1976. | ||
* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/kommuner/artikel.aspx?artikel=landkommuner.xml Landkommunernes administration 1660 - 1970] | * [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/kommuner/artikel.aspx?artikel=landkommuner.xml Landkommunernes administration 1660 - 1970] | ||
* Tarbensen, Kenn: Jægergården – fra landsted til byhus, Aarhus Kommune, Magistratens 1. Afdeling, 2001. | * Tarbensen, Kenn: Jægergården – fra landsted til byhus, Aarhus Kommune, Magistratens 1. Afdeling, 2001. | ||
* Aarhus Amt: Aarhus Amtsrådskreds: Danske byer og sogne, bind 5, Vort Lands Forlag, Aarhus, 1932. | * Aarhus Amt: Aarhus Amtsrådskreds: Danske byer og sogne, bind 5, Vort Lands Forlag, Aarhus, 1932. | ||
* http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Aarhus_2035-2064.pdf | |||
[[Kategori: Kommunal forvaltning]] | [[Kategori:Kommunal forvaltning]] | ||
[[Kategori: | [[Kategori:Byer & bydele]] | ||