Anonym

Mejlgade 35: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
1.247 bytes tilføjet ,  11. maj 2023
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
 
(En mellemliggende version af den samme bruger vises ikke)
Linje 41: Linje 41:


===Jydsk Møbelfabrik===
===Jydsk Møbelfabrik===
I 1912 købte snedkermestrene [[Christian Valdemar Juul (1878-1954)|Valdemar Juul (1878-1954)]] og Henrik Rasmussen Mejlgade 35, hvor de flyttede deres forholdsvis nystartede virksomhed, [[Jydsk Møbelfabrik]], til. Senere tilkøbte de [[Mejlgade 37]] og fabriksbygningerne på de to adresser blev bygget sammen. Til sidst købte de også [[Mejlgade 39]] og udvidede virksomheden hertil. I processen blev der foretaget til- og ombygninger i matriklernes baggårde, som til sidst kom til at rumme et stort fabrikskompleks, der strakte sig over alle tre adresser. Komplekset var tegnet af [[Wilhelm Theiland Klemann (1884-1963)|Wilhelm Th. Klemann]] og rummede ikke kun Jydsk Møbelfabrik, men også flere andre industrivirksomheder.
I 1912 købte snedkermestrene [[Christian Valdemar Juul (1878-1954)|Valdemar Juul (1878-1954)]] og Henrik Rasmussen Mejlgade 35, hvor de flyttede deres forholdsvis nystartede virksomhed, [[Jydsk Møbelfabrik]], til. Senere tilkøbte de [[Mejlgade 37]] og fabriksbygningerne på de to adresser blev bygget sammen. Til sidst købte de også [[Mejlgade 39]] og udvidede virksomheden hertil. I processen blev der i baggården til Mejlgade 39 opført en stor 6-etagers tilbygning til de to eksisterende fabriksbygninger i nr. 35-37. Resultatet blev ét stort, sammenhængende fabrikskompleks, der stod færdig i juli 1917. Komplekset strakte sig over alle tre adressers baggårde og fik navnet "Mejlgaarden". Under overskriften ''Aarhusiansk Storindustri'' beskrev Aarhus Stiftstidende den nye bygning som en imponerende fabriksbygning, der rummede alle produktionstrin i møbelindustrien ''"fra de store Tørrerier i Kælderen til Afslibnings- og Lakererværkstederne i øverste Etage."'' De skrev endvidere:


Med tiden blev det store fabriksområdet i baggårdene til Mejlgade 35-39 kendt som både "Mejlgaarden" og "Industrigaarden".
: ''"Fabriken raader over et Utal af sindrige Maskiner, som smukt og i Løbet af faa Sekunder præster Arbejde som i mange Tilfælde aldeles ikke vilde kunne udføres ved Haandens Hjælp og i alt Fald vilde tage en Tid, som vilde bringe Piserne op paa en Højde langt over den nuværende. Der er Maskiner imellem som udfører et med Billedskæreri ikke ubeslægtet Arbejde.<br>Produktionen, som synes organiseret efter nyeste og bedste Mønster, er meget stærkt specialiseret. Der arbejdes udelukkende i Eg, og den aldeles overvejende del af Færdigproduktet er Spisestuemøbler. ...<br>... Arbejdsforholdene synes at nærme sig det ideelle hvad Lokalerne angaar. De er mægtige, lyse, friske og smukt udstyrede Rum."''


Den 7. februar 1936 udbrød der en stor brand i Jydsk Møbelfabriks fabriksbygning brændte ned til grunden. Der gik dog ikke længe, før Valdemar Juul, der på dette tidspunkt ejede matriklerne alene, genopbyggede den hurtigt. Allerede i juli samme år blev kransen hejst på den nye bygning.
Fabrikskomplekset blev tegnet af [[Wilhelm Theiland Klemann (1884-1963)|Wilhelm Th. Klemann]] og rummede ikke kun Jydsk Møbelfabrik, men også flere andre møbelfabrikanter og snedkerier, der benyttede sig af industriel fremstrilling. Med tiden blev det store fabriksområdet i baggårdene til Mejlgade 35-39 kendt som "Industrigaarden".
 
Den 7. februar 1936 udbrød der en stor brand i Jydsk Møbelfabriks fabriksbygning, der brændte ned til grunden. Der gik dog ikke længe, før Valdemar Juul, der på dette tidspunkt ejede matriklerne alene, genopbyggede den hurtigt. Allerede i juli samme år blev kransen hejst på den nye bygning.


I 1950 solgte Juul Mejlgade 35-37 til Akts. C.C. Winthers Eftfl. Ejendommen brændte igen ned i 1957, men blev endnu en gang hurtigt genopbygget.
I 1950 solgte Juul Mejlgade 35-37 til Akts. C.C. Winthers Eftfl. Ejendommen brændte igen ned i 1957, men blev endnu en gang hurtigt genopbygget.
Linje 52: Linje 54:
Efter branden 7. februar 1936 lå baggårdsbygningen i Mejlgade 35-39 i ruiner, men det skabte potentiale for nye måder at udnytte grunden på. Allerede den 8. februar 1936 - dagen efter den voldsomme brand - kunne [[Aarhus Stiftstidende]] annoncere, at Valdemar Juul havde udtalt, at han havde til hensigt snart at få genopbygget baggårdsbygningen. Han ville dog først tale med borgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)|H.P. Christensen]] om, hvorvidt [[Aarhus Kommune]] var interesseret i at anlægge en gade henover hans grunde.
Efter branden 7. februar 1936 lå baggårdsbygningen i Mejlgade 35-39 i ruiner, men det skabte potentiale for nye måder at udnytte grunden på. Allerede den 8. februar 1936 - dagen efter den voldsomme brand - kunne [[Aarhus Stiftstidende]] annoncere, at Valdemar Juul havde udtalt, at han havde til hensigt snart at få genopbygget baggårdsbygningen. Han ville dog først tale med borgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)|H.P. Christensen]] om, hvorvidt [[Aarhus Kommune]] var interesseret i at anlægge en gade henover hans grunde.


Gaden var ikke Juuls idé, men en plan [[Aarhus Byråd]] havde haft i støbeskeen i tre årtier. Siden 1906-1907 havde det været på tale at lave et gadegennembrud i form af en forlængelse af [[Bispegade]] mod nord. I 1936 havde planen taget form, så gadegennembruddet skulle gå på tværs af [[Rosensgade]] og [[Graven]] og derefter gennem baggårdende mellem [[Mejlgade]] og [[Studsgade]], hvor det skulle munde ud ved [[Rykind]]. Herefter skulle det fortsætte gennem matriklerne på den anden side af Studsgade og løbe parallelt med [[Paradisgade]], til det ramte [[Nørregade]].
Gaden var ikke Juuls idé, men en plan [[Aarhus Byråd]] havde haft i støbeskeen i tre årtier. Siden 1906-1907 havde det været på tale at lave et gadegennembrud i form af en forlængelse af [[Bispegade]] mod nord. I 1936 havde planen taget form, så gadegennembruddet skulle gå på tværs af [[Rosensgade]] og [[Graven]] og derefter gennem baggårdende mellem [[Mejlgade]] og [[Studsgade]], hvor gaden skulle munde ud i [[Rykind]]. Herefter skulle den fortsætte gennem matriklerne på den anden side af Studsgade og løbe parallelt med [[Paradisgade]], til den ramte [[Nørregade]].


Juuls konkrete planer kunne afsløres i avisen få dage senere, da man den 11. februar 1936 kunne læse:
Juuls konkrete planer kunne afsløres i avisen få dage senere, da man den 11. februar 1936 kunne læse:
Linje 73: Linje 75:
*Sejrs sedler, 1842-12-07, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000047431
*Sejrs sedler, 1842-12-07, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000047431
*Dansk Demografisk Database, Folketællinger, Simpel søgning, Aarhus Amt, søgeord: "Starcke", https://www.ddd.dda.dk/soeg_person_enkel.asp
*Dansk Demografisk Database, Folketællinger, Simpel søgning, Aarhus Amt, søgeord: "Starcke", https://www.ddd.dda.dk/soeg_person_enkel.asp
*Aarhus Stiftstidende, 08.02.1936
*Aarhus Stiftstidende, 1917-07-17
*Aarhus Stiftstidende, 11.02.1936
*Aarhus Stiftstidende, 1936-02-08
*Aarhus Stiftstidende, 17.03.1936
*Aarhus Stiftstidende, 1936-02-11
*Aarhus Stiftstidende, 03.04.1936
*Aarhus Stiftstidende, 1936-03-17
*Aarhus Stiftstidende, 1936-04-03


[[Kategori:Adresser]]
[[Kategori:Adresser]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
10.897

redigeringer