Randersvej: Forskelle mellem versioner

← Forrige ændring

Randersvej (vis kildekode)

Versionen fra 16. nov. 2022, 15:18

2.156 bytes tilføjet , 16. november 2022

m

ingen redigeringsopsummering

Phillip Stadsarkivet

Grænsesnitadministratorer, Administratorer

9.515

redigeringer

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-[[Fil:Niels Ebbesens Vej.jpg|400px|thumb|right|Den daværende Niels Ebbesens Vej med [[Christiansbjerg Mølle]] og [[Christianskirken]], 1933. Fotograf: [[Aage Fredslund Andersen]]. Den Gamle Bys billedarkiv]]
+[[Fil:Niels Ebbesens Vej.jpg|400px|thumb|right|Den daværende Niels Ebbesens Vej med [[Christiansbjerg Mølle]] og [[Christianskirken]], 1933. Fotograf: [[Aage Fredslund Andersen (1904-1976)]]. Den Gamle Bys billedarkiv]]
+'''Randersvej''' går fra [[Nordre Ringgade]] gennem [[Skejby]], [[Lisbjerg]], [[Trige]] og [[Spørring]] og over i Landevejen i Favrskov Kommune.
-Kører man ad [[Nørrebrogade]] fra [[Kystvejen]] skifter vejen navn til Randersvej i krydset, hvor [[Nordre Ringgade]] møder [[Søndre Ringgade]]. Randersvej strækker sig til den lille landsby Ødum nord for Aarhus, hvor vejstrækningen igen ændrer navn til ’Landevejen’. Fra omkring Alling Å til Randers centrum betegnes vejstrækningen ”Gamle Århusvej”.
+Kører man ad [[Nørrebrogade]] fra [[Kystvejen]] skifter vejen navn til Randersvej i krydset ved [[Nordre Ringgade]]. Randersvej strækker sig til den lille landsby Ødum nord for Aarhus, hvor vejstrækningen igen ændrer navn til ’Landevejen’. Fra omkring Alling Å til Randers centrum betegnes vejstrækningen ”Gamle Århusvej”.
 ===Navneskifte===
@@ Linje 19: / Linje 20: @@
 Et stykke ind i det 20.århundrede bestod Christiansbjerg-kvarteret hovedsagelig af marker med tilhørende markveje. Dog var der en række små lave huse ved Randersvejens østlige side, som efter sigende voksede op omkring det hus, hvor en slagtermester slog sig ned omkring 1880.<br>
-Bydelens indbyggertal voksede kun langsomt. [[Hans Peter Jensen|H.P. Jensen]], formand for [[Christiansbjerg Grundejerforening]] og viceborgmester 1946-58 flyttede til området i 1915. På det tidspunkt var der ifølge ham kun 5 huse på Randersvejs vestlige side og 3-400 beboere i kvarteret som helhed. I et interview med [[Aarhus Stiftstidende]] i 1961 fortæller han:<br>
+Bydelens indbyggertal voksede kun langsomt. [[Hans Peter Jensen (1886-1975)|H.P. Jensen]], formand for [[Christiansbjerg Grundejerforening]] og viceborgmester 1946-58 flyttede til området i 1915. På det tidspunkt var der ifølge ham kun 5 huse på Randersvejs vestlige side og 3-400 beboere i kvarteret som helhed. I et interview med [[Aarhus Stiftstidende]] i 1961 fortæller han:<br>
 [[Fil:Randersvej_86_1961.jpg|350px|thumb|right|Huset Randersvej 86, hvor slagteren boede. Fotograferet 1961 af [[Ib Rahbek-Clausen]]. Den Gamle Bys billedarkiv]]
 "''Paa begge sider af vejen var der store elmetræer og langs med vejen en cyklesti, som var afgrænset af landevejen med en række tykke pæle, der var rammet ned i jorden. Det var slet ikke nogen ufarlig affære at bevæge sig ad denne indelukkede cyklesti. Det gjaldt om at holde balancen for ikke at komme i konflikt enten med træerne eller pælene.''"
-I 1940 lå vandtårnet på [[Christiansbjerg]] endnu uden for byen omgivet af åbne arealer, fortovene standsede ca. ud for gården [[Højvang]], som lå omtrent, hvor Randersvej i dag krydses af [[Hasle Ringvej]].
+I 1940 lå vandtårnet på [[Christiansbjerg]] endnu uden for byen omgivet af åbne arealer, fortovene standsede ca. ud for gården [[Højvang]], som lå omtrent, hvor Randersvej i dag krydses af [[Hasle Ringvej]].<br>
+Området fik status af bydistrikt i 1920'erne. Indtil 1932 kunne man komme til og fra med privat rutebil, herefter blev bylinje 3 indsat med flere daglige afgange.<br><br>
 At området omkring Randersvej mere blev set som land end by i slutningen af 1800-tallet får man et billede af ved at bladre i de ældste udgaver af Aarhus Vejviser. Man må lede forgæves efter "Randers Landevej" i vejviserne fra før 1888. Fra 1888-1898 er vejen nævnt, men med henvisning til "Aarhus Mark". Først fra 1899 får vejen en selvstændig sektion.
@@ Linje 41: / Linje 43: @@
 Første etape af letbanen kommer til at gå fra [[Aarhus Hovedbanegård|Banegården]] via Randersvej til [[Skejby Sygehus]] og videre til [[Lystrup]]. Projektets realisering har derfor medført en række ændringer af Randersvej og medfører også ændringer i området omkring. Selve letbanen kommer til at køre i et dobbeltspor midt i vejen, og busbanerne nedlægges og omdannes til almindelige vejbaner. [[Trøjborgvej]] forbindes med Nordre Ringgade i krydset over for [[Jens Chr. Skous Vej]] for at sikre fortsat adgang for den kørende trafik til [[Aarhus Sygehus]] (tidligere [[Kommunehospitalet]]) og den nordvestlige del af Trøjborg.<br><br>
+[[Fil:Rytterfægtningen.jpg|350px|thumb|right|90-året for rytterfægtningen, der højtideligholdes ved en ceremoni på Randersvej. Stenen ses i venstre side ved flagstangen, og er siden blevet flyttet omkring 25 meter. 1939. Fotograf: [[Aage Fredslund Andersen (1904-1976)]]. Den Gamle Bys billedarkiv]]
 Det forberedende anlægsarbejde på Randersvej og [[Nørrebrogade]] fra [[Nørreport]] til [[Nehrus Allé]] med blandt andet etablering af en sporkasse under jorden og diverse jord- og asfaltarbejde blev udført fra juni 2014 til september 2015.<br>
 Arbejdet med at opbygge skinner, elmaster, køreledninger og perroner gik i gang i efteråret 2015 og forventes afsluttet i 2016.<br>
-==Kilder og litteratur==
+=== Historiske begivenheder i området ===
+I området mellem Randersvej, [[Skejbyvej]] og [[Grenåvej]] stødte danske og preussiske dragoner sammen under treårskrigens [[Rytterfægtningen ved Aarhus 31. maj 1849|rytterfægtning]] 31.maj 1849 i forbindelse med General Ryes tilbagetrækning fra Helgenæs. De tyske husarer rykkede frem fra Randersvej, men blev omringet af danske dragoner, anført af ritmester S. C. Barth, og måtte trække sig tilbage ad Randersvej til det besatte Aarhus.<br>
+Der blev i flere år afholdt store militærparader til minde om begivenheden. I maj 1899 rejste [[Vaabenbrødreforeningen for Aarhus og Omegn]] en mindesten ved Nørrebrogade/Trøjborgvej, og året før blev der plantet en blodbøg ved [[Christiansbjerg Mølle]] og [[Christianskirken]] Men denne måtte lade livet, da letbanebyggeriet gik i gang.<br><br>
+Under 2. verdenskrig blev smedemester [[Carl Bardino|Carl Frederik Bardino]] i slutningen af december skudt i sit hjem på Randersvej af tre mænd fra "Koldinggruppen", der var en jysk fraktion af den tyske terrorgruppe "Peter-gruppen", der var etableret med henblik på at skræmme den danske befolkning til at tage afstand fra modstandsbevægelsen.
+== Randersvej på AarhusArkivet ==
+{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Randersvej Randersvej]}}
+== Kilder og litteratur ==
 * Byrådsindstilling fra Magistratens 5. Afdeling, 12.oktober 2005 Busprioritering på Randersvej
+* http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/peter-gruppen-tysk-terror-i-danmark-1944-45/
 * http://aarhuswiki.dk/wiki/N%C3%B8rreport
 * http://www.bymuseet.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=81
+* http://www.aarhusportalen.dk/letbanen_i_aarhus.asp
+* http://www.letbanen.dk/anlaeg/randersvej/
 * Rasmussen, Gunner: ”Reginehøj – ”Svinehøj” – Christiansbjerg” i "Århus dengang og nu", Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1971
 * Aarhus Stiftstidende 21.oktober 1961: "En bydel voksede op om slagterens hus"
 * Aarhus vejvisere
-* Århus Kommunes beretning Magistratens 2.afdeling 1962/63 K 966/46138; 1963/64 K 966/46125; 1964/65 K 966/46152
+* Århus Kommunes beretning Magistratens 2. afdeling 1962/63 K 966/46138; 1963/64 K 966/46125; 1964/65 K 966/46152
 [[Kategori:Gader & veje]]