Sankt Johannes Sogn: Forskelle mellem versioner
mNo edit summary |
|||
| Linje 11: | Linje 11: | ||
<br>Området omfatter blandt andet: | <br>Området omfatter blandt andet: | ||
* Byskoven [[Riis Skov]] ved [[Aarhusbugten]] | * Byskoven [[Riis Skov]] ved [[Aarhusbugten]] | ||
* [[Den Permanente Søbadeanstalt|Den | * [[Den Permanente Søbadeanstalt|Den Permanente Badeanstalt]] | ||
* [[Aarhus Universitet]] | * [[Aarhus Universitet]] | ||
* Det tidligere [[Aarhus Kommunehospital|Kommunehospital]] (pt. under omdannelse til Universitetsbyen) | * Det tidligere [[Aarhus Kommunehospital|Kommunehospital]] (pt. under omdannelse til Universitetsbyen) | ||
Versionen fra 26. aug. 2022, 09:37
Sankt Johannes Sogn er et sogn i Aarhus Domprovsti (Aarhus Stift), der centrerer sig om Skt. Johannes Kirke.
Indenfor den geografiske sogneafgrænsning ses en lang række signifikante områder, der alle spiller en betydelig rolle i identitetsdannelsen af sognet som værende ungt, dynamisk og et epicenter for natur og fornøjelse.
Området omfatter blandt andet:
- Byskoven Riis Skov ved Aarhusbugten
- Den Permanente Badeanstalt
- Aarhus Universitet
- Det tidligere Kommunehospital (pt. under omdannelse til Universitetsbyen)
- Boligområdet Skovfaldet
- Risvangsområdet med Riisvangen Stadion og tennisbaner
- Det klassiske bykvarter Trøjborg
- Skt. Johannes Kirke og Nordre Kirkegård
- Den nordligste den af den historiske havnefront ved Skovvejen
- Østbanegården ved Østbanetorvet
Sognets historie
Sankt Johannes Sogn blev oprettet i 1904, men allerede i april 1903 blev sognegrænserne debatteret i Aarhus Byråd hvorefter forslaget til den endelige afgrænsning blev sendt videre til overvejelse i 'Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse'. I slutningen af april 1903 godkendte Aarhus Byråd, efter indstilling fra førnævnte udvalg og budgetudvalget, de af biskoppen foreslående sognegrænser. Det nye sogn blev ved den lejlighed udskilt som et separat sogneområde fra Aarhus Domsogn.
Først i 1905 blev kirken "Skt. Johannes Kirke", hvorfra sognets navn stammer, indviet. Skt. Johannes Kirke blev tegnet af den driftige og anerkendte arkitekt Hack Kampmann, og kirken blev hurtigt et synligt monument for sognet og for bydelen Trøjborg.
Fra Sankt Johannes Sogn blev Christians Sogn udskilt i 1930, og det samme var tilfældet for Sankt Markus Sogn der i anledning af indvielsen af Skt. Markus Kirke blev selvstændigt i 1935.
Sognets kendetegn og vartegn
Sankt Johannes Sogn er et større område i den nordlige del af Aarhus der er karakteriseret ved flere typer af bykvarterer. Området er i dag en integreret del af bykernen af det moderne Aarhus, men det var først i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet at området ikke længere blev betragtet som værende uden for bygrænsen. Græsningsarealer og marker blev omdannet til boligkvarterer og Trøjborg som den nye primære bydel blev hjemsted for flere tusinde mennesker i begyndelsen af 1900-tallet. Trøjborg er anlagt med flere etageejendomme i boligkaréer efter et nyere gadenet. Den centrale gennemkørselsvej på Trøjborg er den udadvendte og trafikerede vej Tordenskjoldsgade, der har et rigt handels- og caféliv.
Befolkningsudvikling i Sankt Johannes Sogn
| År | Befolkning |
|---|---|
| 1945 | 16.711 |
| 1955 | 16.652 |
| 1970 | 13.222 |
| 1986 | 9.757 |
| 1990 | 9.647 |
| 2000 | 10.087 |
| 2010 | 10.615 |
| 2015 | 11.372 |
| 2020 | 12.257 |
| 2022 | 12.006 |
Sankt Johannes Sogn på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og henvisninger:
- Statistisk Årbog for Århus 2003, udgivet af Aarhus Kommunes Statistiske Kontor.
- Danmarks Statistik (https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/befolkning/befolkningstal). Tabel af "Folketal 1. januar efter sogn og tid". 8120 Sankt Johannes (Aarhus Kommune).
- Aarhus Stiftstidende. Aarhus Byraad. Grænserne. 17-04-1903.
