Anonym

Ridehuset: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
Ingen ændring i størrelsen ,  10. maj 2022
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 9: Linje 9:
|align=right
|align=right
}}</div>
}}</div>
[[Fil:Vester Allé 1.jpg|350px|thumb|right|Ford-vogns optog ved Rytterikasernen i Vester Allé. Foto: Aage Fredslund Andersen (1904-1976), 1925 ~ 1929]]


[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Ridehuset''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Militære institutioner'']]
[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Ridehuset''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Militære institutioner'']]
Linje 27: Linje 25:
=== Krenelerede hjørnetårne og udluftningsrosetter ===
=== Krenelerede hjørnetårne og udluftningsrosetter ===
I 1860 blev Prins Ferdinands Ridehus afløst af det store, grundmurede ridehus, som vi har i dag. Det blev opført efter tegninger af konduktør H. Jespersen, og af murermester H. Lanberg for Krigsministeriets regning. Det imponerende nye ridehus blev opført i historicistisk stil, der var fremherskende i perioden 1850-1910, og som tog udgangspunkt i klassiske europæiske stilarter.  
I 1860 blev Prins Ferdinands Ridehus afløst af det store, grundmurede ridehus, som vi har i dag. Det blev opført efter tegninger af konduktør H. Jespersen, og af murermester H. Lanberg for Krigsministeriets regning. Det imponerende nye ridehus blev opført i historicistisk stil, der var fremherskende i perioden 1850-1910, og som tog udgangspunkt i klassiske europæiske stilarter.  
[[Fil:Vester Allé 1.jpg|350px|thumb|right|Ford-vogns optog ved Rytterikasernen i Vester Allé. Foto: Aage Fredslund Andersen (1904-1976), 1925 ~ 1929]]


På bygningen finder man en masse fine detaljer, som også spillede ind, da bygningen i 1979 blev fredet. Her er store støbejernsvinduer og ventilationsrosetter. Ud over at være smukke, fortæller vinduerne også historien om støbejernets historie, der netop blev introduceret i Danmark i 1850 og muliggjorde store, detaljerede konstruktioner. Også taget, der består af skifer, er typisk for historicistiske bygninger, hvilket især skyldes, at grå walisisk skifer blev billigt i perioden.
På bygningen finder man en masse fine detaljer, som også spillede ind, da bygningen i 1979 blev fredet. Her er store støbejernsvinduer og ventilationsrosetter. Ud over at være smukke, fortæller vinduerne også historien om støbejernets historie, der netop blev introduceret i Danmark i 1850 og muliggjorde store, detaljerede konstruktioner. Også taget, der består af skifer, er typisk for historicistiske bygninger, hvilket især skyldes, at grå walisisk skifer blev billigt i perioden.