Skovvejen 7: Forskelle mellem versioner

(4 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist)

Linje 8:

}}</div>

[[Fil:Skovvejen 7.JPG|350px|thumb|right|Skovvejen 7. Foto: Ib Nicolajsen, 2020]]

[[Fil:Skovvejen 7.JPG|350px|thumb|right|Skovvejen 7. <br>Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv]]

[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Skovvejen 7''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Etageejendomme'']]

'''Skovvejen 7''', der også hedder Weinerthus, ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]] og [[Hjortholmsvej]]. Fra ejendommen har man blik mod [[Østbanegården]], [[Aarhus Ø]] og [[Aarhus Lystbådehavn]]. Ejendommen blev opført i 1876 af gartner [[Poul Nielsen|P. Nielsen]]. Arkitekten bag kendes ikke.

Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes ~~Save~~-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 3.

Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes [[SAVE]]-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 3.

{{WaVE|text=Skovvejen 7 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

Linje 18:

Linje 20:

=== Kulturhistorisk beskrivelse===

==== Baggrundshistorie ====

Ejendommen blev opført af gartner [[Poul Nielsen|P. Nielsen]] i 1876. Den blev opført til beboelse og bestod af forholdsvis små lejligheder på 2-3 værelser. Af annoncer i [[Aarhus Stiftstidende]] fremgår det, at lejlighederne derudover havde køkken, spisekammer og ”øvrige bekvemmeligheder”. Det blev desuden fremhævet, at ejendommen befandt sig overfor den nyopførte [[Østbanegården]]. Østbanegården blev opført i 1877 og blev dermed opført omring samme tidspunkt som ejendommen på Skovvejen 7. Det nye jernbanenetværk udvidede byen, og det kunne derfor være en fordel for erhvervsdrivende at bo tæt på jernbanebygningen.

Ejendommen blev opført af gartner [[Poul Nielsen|P. Nielsen]] i 1876. Den blev opført til beboelse og bestod af forholdsvis små lejligheder på to-tre værelser. Af annoncer i [[Aarhus Stiftstidende]] fremgår det, at lejlighederne derudover havde køkken, spisekammer og ”øvrige bekvemmeligheder”. Det blev desuden fremhævet, at ejendommen befandt sig overfor den nyopførte [[Østbanegården]]. Østbanegården blev opført i 1877 og blev dermed opført omring samme tidspunkt som ejendommen på Skovvejen 7. Det nye jernbanenetværk udvidede byen, og det kunne derfor være en fordel for erhvervsdrivende at bo tæt på jernbanebygningen.

I 1877 var ejeren af ejendommen tømrer [[S. Pedersen Langballe]]. I juli samme år videresolgte han ejendommen på Skovvejen 7 til kommissionær [[P. Hansen]] for en købesum på 22.500 kr. P. Hansen drev derefter sit kontor i ejendommen, hvorfra han udlejede ejendomme.

Linje 32:

Linje 34:

==== Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden ====

Bygningen blev opført til beboelse og bestod hovedsageligt af private lejligheder. Enkelte erhverv har dog ligget i ejendommens høje kælder.

I de første år efter ejendommens opførelse lå der et værtshus og senere en restaurant i ejendommens kælder. Værtshusejeren hed Hansen og restauratøren hed [[S. Andersen]]. Andersen ejede også ejendommen efter kommissionær P. Hansen omkring 1879.

Andersen havde adskillige annoncer i de lokale aviser, hvor han søgte mænd, som var interesseret i at stifte middagsabonnementer i hans restaurant: ”2 honnette mandspersoner kunne faa Kost og Logis, naar man henvender sig paa Skovvejen Nr. 43 lige over for den ny Banegaard. S. Andersen. NB. Flere Middagsabonnenter ønskes”.

Andersen havde adskillige annoncer i de lokale aviser, hvor han søgte mænd, som var interesseret i at stifte middagsabonnementer i hans restaurant: ''”2 honnette mandspersoner kunne faa Kost og Logis, naar man henvender sig paa Skovvejen Nr. 43 lige over for den ny Banegaard. S. Andersen. NB. Flere Middagsabonnenter ønskes”''.

Der fandtes derudover flere slagtere i ejendommen frem til 1890’erne. I 1880’erne kunne man eksempelvis få varme blodpølser hver lørdag fra klokken 7 hos slagter Chr. Petersen.

Linje 45:

Linje 47:

Bygningen var ved sin opførelse en del af en lang række beboelsesejendomme, som blev opført ved [[Den historiske havnefront|kyststrækningen]] i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet. Mange af ejendommene var tiltænkt de velstillede aarhusborgere, der søgte væk fra den trange og sammenklemte bymidte. De nye ejendomme tilbød plads, luft og udsigt over [[Aarhusbugten]].

Ejendommen på Skovvejen 7 var dog ikke så mondæn som nogle af de ejendomme, der ellers blev opført ved [[Skolebakken]], [[Havnegade]], [[Kystvejen]] og [[Mejlgade]]. I ejendommens første år frem til 1890’erne boede der flere personer, som levede af håndværks-og småerhverv. Det drejede sig blandt andet om flere arbejdsmænd, skomagersvende, gartnere, skibsførere og sømænd samt børstebindere og tømmersvende. Derudover boede der slagtere, murere, en jernbaneassistent, en portør, en ~~uhrmagersvend~~, en damefrisør og en pakmester.

Ejendommen på Skovvejen 7 var dog ikke så mondæn som nogle af de ejendomme, der ellers blev opført ved [[Skolebakken]], [[Havnegade]], [[Kystvejen]] og [[Mejlgade]]. I ejendommens første år frem til 1890’erne boede der flere personer, som levede af håndværks- og småerhverv. Det drejede sig blandt andet om flere arbejdsmænd, skomagersvende, gartnere, skibsførere og sømænd samt børstebindere og tømmersvende. Derudover boede der slagtere, murere, en jernbaneassistent, en portør, en urmagersvend, en damefrisør og en pakmester.

Ved bygningens opførelse i slutningen af 1800-tallet lå den i udkanten af byen og var derfor ikke så centralt placeret som de ejendomme, der lå længere mod syd og derfor var mere attraktive for byens velstillede borgere. Ejendommen havde dog en god placering i forhold de handels-og arbejdsmuligheder, der knyttede sig til havnen og Østbanegården. Det nød både sømænd og håndværks-og småerhvervene godt af.

Ved bygningens opførelse i slutningen af 1800-tallet lå den i udkanten af byen og var derfor ikke så centralt placeret som de ejendomme, der lå længere mod syd og derfor var mere attraktive for byens velstillede borgere. Ejendommen havde dog en god placering i forhold de handels- og arbejdsmuligheder, der knyttede sig til havnen og Østbanegården. Det nød både sømænd og håndværks- og småerhvervene godt af.

=== Arkitektonisk beskrivelse===

Ejendommen er en ~~3-etages~~, ~~4-fags~~, pudset og lys gråmalet bygning på høj kælder med tegltag og 4 ovenlys. Lys brunmalet facadepuds. Pudset hovedgesims og pudsede vinduesindfatninger på 2. og 3. etage. Kvaderpudset underetage, foroven afsluttet af kordongesims, og høj, lys brunmalet sokkel med profileret overgangsled.

Ejendommen er en treetages, firefags, pudset og lys gråmalet bygning på høj kælder med tegltag og fire ovenlys. Lys brunmalet facadepuds. Pudset hovedgesims og pudsede vinduesindfatninger på 2. og 3. etage. Kvaderpudset underetage, foroven afsluttet af kordongesims og høj, lys brunmalet sokkel med profileret overgangsled.

Ejendommen har tilbagetrukket port- og indgangsfag. Oprindelige, hvidmalede, ~~2-fags~~ vinduer med overrammer og brunmalede helglasvinduer til kælderbutik. Nyere, brunbejdset, ~~2-delt~~ port og oprindelig, brunmalet kælderdør med glasfylding.

Ejendommen har tilbagetrukket port- og indgangsfag. Oprindelige, hvidmalede, tofags vinduer med overrammer og brunmalede helglasvinduer til kælderbutik. Nyere, brunbejdset, todelt port og oprindelig, brunmalet kælderdør med glasfylding.

Den arkitektoniske kvalitet: middel. Den bygningsmæssige tilstand: middel. Samhørighed med omgivelserne: god. Omgivelsernes helhedskarakter: middel. Kvalitetsgruppe II

===Miljøbeskrivelse===

=== Miljøbeskrivelse ===

[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|~~åstrækningen,~~ den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

== Se også ==

=== Se også ===

* Bygninger og adresser på [[Skovvejen]].

Linje 85:

Linje 87:

*Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090

* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Minejendom, Skovvejen 7

* Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og ~~forfatteret~~, 2018

* Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

* AarhusWiki, Skovvejen, Skovvejen - AarhusWiki

* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 7

@@ Linje 8: / Linje 8: @@
 }}</div>
-[[Fil:Skovvejen 7.JPG|350px|thumb|right|Skovvejen 7. Foto: Ib Nicolajsen, 2020]]
+[[Fil:Skovvejen 7.JPG|350px|thumb|right|Skovvejen 7. <br>Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv]]
+[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Skovvejen 7''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Etageejendomme'']]
 '''Skovvejen 7''', der også hedder Weinerthus, ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]] og [[Hjortholmsvej]]. Fra ejendommen har man blik mod [[Østbanegården]], [[Aarhus Ø]] og [[Aarhus Lystbådehavn]]. Ejendommen blev opført i 1876 af gartner [[Poul Nielsen|P. Nielsen]]. Arkitekten bag kendes ikke.
-Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 3.
+Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes [[SAVE]]-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 3.
 {{WaVE|text=Skovvejen 7 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}
@@ Linje 18: / Linje 20: @@
 === Kulturhistorisk beskrivelse===
 ==== Baggrundshistorie ====
-Ejendommen blev opført af gartner [[Poul Nielsen|P. Nielsen]] i 1876. Den blev opført til beboelse og bestod af forholdsvis små lejligheder på 2-3 værelser. Af annoncer i [[Aarhus Stiftstidende]] fremgår det, at lejlighederne derudover havde køkken, spisekammer og ”øvrige bekvemmeligheder”. Det blev desuden fremhævet, at ejendommen befandt sig overfor den nyopførte [[Østbanegården]]. Østbanegården blev opført i 1877 og blev dermed opført omring samme tidspunkt som ejendommen på Skovvejen 7. Det nye jernbanenetværk udvidede byen, og det kunne derfor være en fordel for erhvervsdrivende at bo tæt på jernbanebygningen.
+Ejendommen blev opført af gartner [[Poul Nielsen|P. Nielsen]] i 1876. Den blev opført til beboelse og bestod af forholdsvis små lejligheder på to-tre værelser. Af annoncer i [[Aarhus Stiftstidende]] fremgår det, at lejlighederne derudover havde køkken, spisekammer og ”øvrige bekvemmeligheder”. Det blev desuden fremhævet, at ejendommen befandt sig overfor den nyopførte [[Østbanegården]]. Østbanegården blev opført i 1877 og blev dermed opført omring samme tidspunkt som ejendommen på Skovvejen 7. Det nye jernbanenetværk udvidede byen, og det kunne derfor være en fordel for erhvervsdrivende at bo tæt på jernbanebygningen.
 I 1877 var ejeren af ejendommen tømrer [[S. Pedersen Langballe]]. I juli samme år videresolgte han ejendommen på Skovvejen 7 til kommissionær [[P. Hansen]] for en købesum på 22.500 kr. P. Hansen drev derefter sit kontor i ejendommen, hvorfra han udlejede ejendomme.
@@ Linje 32: / Linje 34: @@
 ==== Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden ====
-Bygningen blev opført til beboelse og bestod hovedsageligt af private lejligheder.  Enkelte erhverv har dog ligget i ejendommens høje kælder.
+Bygningen blev opført til beboelse og bestod hovedsageligt af private lejligheder. Enkelte erhverv har dog ligget i ejendommens høje kælder.
 I de første år efter ejendommens opførelse lå der et værtshus og senere en restaurant i ejendommens kælder. Værtshusejeren hed Hansen og restauratøren hed [[S. Andersen]]. Andersen ejede også ejendommen efter kommissionær P. Hansen omkring 1879.
-Andersen havde adskillige annoncer i de lokale aviser, hvor han søgte mænd, som var interesseret i at stifte middagsabonnementer i hans restaurant: ”2 honnette mandspersoner kunne faa Kost og Logis, naar man henvender sig paa Skovvejen Nr. 43 lige over for den ny Banegaard. S. Andersen. NB. Flere Middagsabonnenter ønskes”.
+Andersen havde adskillige annoncer i de lokale aviser, hvor han søgte mænd, som var interesseret i at stifte middagsabonnementer i hans restaurant: ''”2 honnette mandspersoner kunne faa Kost og Logis, naar man henvender sig paa Skovvejen Nr. 43 lige over for den ny Banegaard. S. Andersen. NB. Flere Middagsabonnenter ønskes”''.
 Der fandtes derudover flere slagtere i ejendommen frem til 1890’erne. I 1880’erne kunne man eksempelvis få varme blodpølser hver lørdag fra klokken 7 hos slagter Chr. Petersen.
@@ Linje 45: / Linje 47: @@
 Bygningen var ved sin opførelse en del af en lang række beboelsesejendomme, som blev opført ved [[Den historiske havnefront|kyststrækningen]] i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet. Mange af ejendommene var tiltænkt de velstillede aarhusborgere, der søgte væk fra den trange og sammenklemte bymidte. De nye ejendomme tilbød plads, luft og udsigt over [[Aarhusbugten]].
-Ejendommen på Skovvejen 7 var dog ikke så mondæn som nogle af de ejendomme, der ellers blev opført ved [[Skolebakken]], [[Havnegade]], [[Kystvejen]] og [[Mejlgade]]. I ejendommens første år frem til 1890’erne boede der flere personer, som levede af håndværks-og småerhverv. Det drejede sig blandt andet om flere arbejdsmænd, skomagersvende, gartnere, skibsførere og sømænd samt børstebindere og tømmersvende. Derudover boede der slagtere, murere, en jernbaneassistent, en portør, en uhrmagersvend, en damefrisør og en pakmester.
+Ejendommen på Skovvejen 7 var dog ikke så mondæn som nogle af de ejendomme, der ellers blev opført ved [[Skolebakken]], [[Havnegade]], [[Kystvejen]] og [[Mejlgade]]. I ejendommens første år frem til 1890’erne boede der flere personer, som levede af håndværks- og småerhverv. Det drejede sig blandt andet om flere arbejdsmænd, skomagersvende, gartnere, skibsførere og sømænd samt børstebindere og tømmersvende. Derudover boede der slagtere, murere, en jernbaneassistent, en portør, en urmagersvend, en damefrisør og en pakmester.
-Ved bygningens opførelse i slutningen af 1800-tallet lå den i udkanten af byen og var derfor ikke så centralt placeret som de ejendomme, der lå længere mod syd og derfor var mere attraktive for byens velstillede borgere. Ejendommen havde dog en god placering i forhold de handels-og arbejdsmuligheder, der knyttede sig til havnen og Østbanegården. Det nød både sømænd og håndværks-og småerhvervene godt af.
+Ved bygningens opførelse i slutningen af 1800-tallet lå den i udkanten af byen og var derfor ikke så centralt placeret som de ejendomme, der lå længere mod syd og derfor var mere attraktive for byens velstillede borgere. Ejendommen havde dog en god placering i forhold de handels- og arbejdsmuligheder, der knyttede sig til havnen og Østbanegården. Det nød både sømænd og håndværks- og småerhvervene godt af.
 === Arkitektonisk beskrivelse===
-Ejendommen er en 3-etages, 4-fags, pudset og lys gråmalet bygning på høj kælder med tegltag og 4 ovenlys. Lys brunmalet facadepuds. Pudset hovedgesims og pudsede vinduesindfatninger på 2. og 3. etage. Kvaderpudset underetage, foroven afsluttet af kordongesims, og høj, lys brunmalet sokkel med profileret overgangsled.
+Ejendommen er en treetages, firefags, pudset og lys gråmalet bygning på høj kælder med tegltag og fire ovenlys. Lys brunmalet facadepuds. Pudset hovedgesims og pudsede vinduesindfatninger på 2. og 3. etage. Kvaderpudset underetage, foroven afsluttet af kordongesims og høj, lys brunmalet sokkel med profileret overgangsled.
-Ejendommen har tilbagetrukket port- og indgangsfag. Oprindelige, hvidmalede, 2-fags vinduer med overrammer og brunmalede helglasvinduer til kælderbutik. Nyere, brunbejdset, 2-delt port og oprindelig, brunmalet kælderdør med glasfylding.
+Ejendommen har tilbagetrukket port- og indgangsfag. Oprindelige, hvidmalede, tofags vinduer med overrammer og brunmalede helglasvinduer til kælderbutik. Nyere, brunbejdset, todelt port og oprindelig, brunmalet kælderdør med glasfylding.
 Den arkitektoniske kvalitet: middel. Den bygningsmæssige tilstand: middel. Samhørighed med omgivelserne: god. Omgivelsernes helhedskarakter: middel. Kvalitetsgruppe II
-===Miljøbeskrivelse===
+=== Miljøbeskrivelse ===
 [[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.
 Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.
 Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.
 Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.
 Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.
-''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|åstrækningen, den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''
+''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''
-== Se også ==
+=== Se også ===
 * Bygninger og adresser på [[Skovvejen]].
@@ Linje 85: / Linje 87: @@
 *Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090
 * Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Minejendom, Skovvejen 7
-* Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
+* Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
 * AarhusWiki, Skovvejen, Skovvejen - AarhusWiki
 * Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 7