Nytår i Aarhus: Forskelle mellem versioner

===Store Torv, optøjer og politistave===

I midten af 1800-tallet samlede folk sig nytårsaften på [[Store Torv]] og [[Lille Torv]], og her kunne festlighederne gå ganske voldsomt for sig.  

== Nytårsfesterne flytter indendørs 1914-1945 ==

Nytåret, som vi kender det i dag, blev til mellem de to verdenskrige. Hvor nytåret tidligere havde været præget af gadeoptøjer, rykkede festen indendørs i byens natklubber og de private hjem.

=== Revolutionært nytår ===

Nytårsaften 1914 kom det i Aarhus til nogle usædvanligt voldsomme optøjer, hvor to politibetjente blev hårdt sårede af kanonslag, så den ene mistede sit øje. Som reaktion på optøjerne blev salg af fyrværkeri totalt forbudt indtil 1918. Det kommunale fyrværkeri på havnen blev også aflyst, da det stik imod hensigten havde forøget uroen. Debatten fik politiske undertoner, da den socialdemokratiske avis Demokraten anklagede [[André Grove Hauerbach|politiassistent Hauerbach]] for at have fremprovokeret uroen med sin iltre opførsel. Omvendt beskyldte Stiftstidende det socialdemokratiske byrådsmedlem [[Niels Jensen]], som stod for havnefyrværkeriet, for at have opildnet til optøjerne og endda deltaget i dem.  

==Nytår 1915-1916==

Ved nytårsskiftet mellem 1915-1916 rasede 1. verdenskrig. En krig, som Danmark som nation ikke var direkte involveret i, men som ikke desto mindre påvirkede folket. Lokalpressen havde gennem hele 1915 været fyldt med levende beskrivelser af krigens rædsler, og både [[Demokraten]]s og [[Århus Stiftstidende]]s opsamling på året var præget af krigens mørke skygger.  

===Kvindernes valgret===

1915 var også året, hvor kvinderne gennem den nye grundlov fik valgret. Et emne, som blev taget op i årets tilbageblik i Stiftstidende af den anonyme aarhusianerinde ”Ellen”: ''”Det gamle Aar bragte os den politiske Valgret, og den maa vi kunne bruge i Fredens Tjeneste – ja, det er kun en Tanke, men den ligger saa snublende nær. Den Verdensfred, vi alle sukker efter og længes efter, den maa komme gennem Kvinderne. Jeg tror det. Jeg ved det.”''

===En nytårsaften i fred og ro===

Og så var der jo selve nytårsaften. Her var Demokraten og Stiftstidende for en gangs skyld enige. Nytårsaften skulle foregå i fred og ro uden farlig fyrværkeri og ballade. Det ellers traditionsrige offentlige fyrværkeri på havnen var i 1915 blevet aflyst. Det havde inspireret aarhusianerne til selv at skyde af, hvilket ikke just havde været den oprindelige intention. Også i dette indslag i Stiften blev læseren - af politiassistent [[André Grove Hauerbach]] - mindet om Den Store Krig: ''”ude i Verden skydes og knaldes tilstrækkeligt til usigelig Rædsel og Sorg for en Menneskeslægt, der ofrede alt for megen Tid og alt for store Værdier paa det forbandede Skyderi…”'' Samtidig medførte den store forsamling ofte ballade og konfrontationer med politiet. Ifølge Hauerbach var det netop en af publikums fornøjelser at blive drevet hjem af politiet efter midnat. Demokraten delte denne betragtning: ''”Man faar den allerhyggeligste Nytaarsaften ved at fejre ”Begivenheden” i sit Hjem”''.  

==Nytår 1925-1926==

=== Kronen på himmelflugt ===

Første Verdenskrig var ved årsskiftet 1925 ikke blot frisk i erindringen, men havde stadig direkte konsekvens for hele Europa. Europa var i en økonomisk krise, og som følge heraf blev en ny valutalov vedtaget i Danmark i slutningen af 1924. Valutaloven fastslog blandt andet, at kronekursen indtil 1. januar 1927 skulle føres op mod 70 i et forsøg på at hæve og stabilisere værdien for den danske krone.  

Jyllands-Posten nævnte i deres leder Frankrigs krig mod Marokko: ''”Disse kampe, der ikke er afsluttede ved Aarsskiftet, er skredet frem i de hvide Magters Favør; men de er Udtryk for en Bevægelse mod den hvide Race, som i de kommende Aar vil vokse i Styrke.”'' Om Frankrigs kaotiske indenrigspolitiske forhold skrev Jyllands-Posten videre: ''”Som den skarpeste Modsætning hertil har man Italien, et Land, der for nogle Aar siden var ligesaa politisk vanrøgtet og befandt sig på Randen af en bolshevikisk Revolution, men blev frelst af Diktatoren Mussolini … saaledes at det nu tjener som Mønster for andre europæiske Stater”''. Jyllands-Posten gik endog så vidt som til at skrive: ''”Danmark hører jo til de Lande der vilde have godt af en Omgang forstandigt Diktatur. Den almindelige Lede ved det parlamentariske Styre er her saa udbredt som noget Sted, og med den allerbedste Grund.”'' Jyllands-Posten underbyggede sin holdning med blandt andet at fremhæve de skiftende regeringers valutapolitik, der blandt andet var mundet ud i førnævnte valutalov, der ''”blev fumlet sammen af Politikere med mindst fem Tommelfingre paa hver Haand.”''  

Demokratens leder var ikke enige i Jyllands-Postens analyse og skrev modsat: ''”I Italien sidder den reaktionære Diktator og regerer ved Hjælp af Vold og Undtagelseslove … Det er et Folk i aandelige Lænker, Mussolini svinger Diktaturets Svøbe over”''. Og som direkte kommentar til Jyllands-Posten udtalelser skrev Demokraten dagen efter yderligere ''”Bladet [Jyllands-Posten] mener vel, at under saadanne Tilstande vilde der ogsaa være Mulighed for at ødelægge Arbejdernes Organisationer og dermed slaa dem ned i økonomisk Henseende, thi naturligvis skulde Diktatoren være en reaktionær Mand”.''  

Også byens foreninger afholdt forskellige nytårsarrangementer. [[Aarhus Amatør Cykelklub]] afholdt for eksempel stor nytårsfest i [[Pavillonen i Riis Skov|Pavillonen]] i [[Riis Skov]], som til lejligheden var pyntet med dekorationer og illuminationer. Til festen var desuden en bod med serpentiner, konfetti og tyrkerhuer, der – sammen med det store orkester – gjorde aftenen lidt festligere.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==