Skovvejskvarteret
Skovvejskvarteret er et bykvarter, som ligger i den indre by i Aarhus ud mod Aarhusbugten. Kvarteret strækker sig langs Skovvejen og afgrænses af Dronning Margrethes Vej og Østbanetorvet. Kvarteret omfatter Skovvejen, Østbanetorvets nordlige side og Sandgravvej.
Kvarteret er sammensat af villaer fra den første udflytterbølge ca. 1870-1895, arbejder- og håndværkerboliger, der blev opført i Aarhus i forbindelse med industrialiseringen, og senere tiders almene boligbyggerier. Særligt tætbebyggede arbejderboliger fra slutningen af 1800-tallet karakteriserer området. Arbejdernes Byggeforening opførte ejendomme på Skovvejen 21-51 i perioden 1887-1893 og ejendomme langs Sandgravvej 3-5 i 1894. Ejendommene ligger der endnu.
I dag er kvarteret et populært område for både private boliger og erhverv, hvilket blandt andet skyldes dets tætte placering på Riis Skov, Aarhusbugten, havnen og byens centrum.
Skovvejskvarteret er opkaldt efter Skovvejen, der strækker sig gennem området, og som også har haft betydning for, at kvarteret er afgrænset, som det er.
Skovvejen blev oprindeligt kaldt ”Vejen til Grenaa” eller ”Grenaa Landevej” og gik tidligere fra Mejlgades Port og langs kysten neden for Risskov. Vejen blev omlagt i 1800-tallet og blev forbundet med Kystvejen, da den blev anlagt i 1870’erne. Skovvejen var således ganske tidligt en vigtig indfaldsvej til byen. Skovvejens navn blev første gang brugt i 1872 og betyder ’vejen til skoven’.
Kvarteret før anlæggelsen af Skovvejen
Før anlæggelsen af Skovvejen var området, der i dag af Skovvejskvarteret, hovedsageligt præget af de marker, der lå uden for bygrænsen. Når man kom uden for Mejlgades port, havde man til venstre den bredt stigende Knudhøvsbakket (Knudriisbakke), og vejen mod Vejlby og Grenå snoede sig langs bakkens fod som en dårlig hulvej op gennem en slugt, "Trøjborgkløften", som den kaldtes, og videre vest om Riis Skov.
Under Koleraepidemien i 1859 opførte man et lazaret i et lille hus, og i 1866 opførte man en stor vindmølle på det sted, hvor Østboulevarden og Kirkegårdsvej krydser hinanden i dag. Møllen fik navnet Margrethemøllen.
I det område, hvor bygningskomplekset Klintegården ligger i dag, opførte den 40-årige skræddermester Søren Møller fra Skolegade 2 i 1847 et traktørsted med skydebane og beboelse, der blev kaldt "Trøjborg". Traktørstedet eksisterede i mange år efter skræddermesterens død og var under skiftende ejere. I 1889 anlagde den daværende ejer gartner Gustav Birkefeldt et blomstergartneri på stedet og udstykkede jordene til villagrunde.
Studestalden på Skovvejen 11 var en af de første bygninger, der blev opført uden for Mejlgades Port, og den lå derfor ved sin opførelse i 1865 stadig i landlige omgivelser. Området var således stort set ubebygget, og man begyndte for alvor først at opføre ejendomme på området i 1890'erne.
Skovvejskvarteret voksede frem
Skovvejskvarteret begyndte for alvor at udvikle sig, da Skovvejen blev omlagt i 1870’erne. Aarhus var på dette tidspunkt tætbefolket, fordi industrialiseringens havde resulteret i en massiv befolkningstilvækst. Den voksende industri krævede arbejdskraft og trak mange mennesker fra landet til byerne. I årene fra 1870 til 1900 voksede byens indbyggertal således fra ca. 15.000 til ca. 50.000, og på baggrund af disse mange menneskers boligbehov blev byggeaktiviteten intensiveret. Man begyndte at opføre ejendomme på den anden side af den gamle bygrænse, og ved Mejlgades Port skød ejendomme op langs Skovvejen.
Bebyggelsen langs vejen varierer lige fra enetages til seksetagers boliger. To byggerier skiller sig ud fra de øvrige. Det ældste er Studestalden fra 1865. Den blev opført i gotisk stil af arkitekt Carl Steinbrenner for rådmand og brændevinsbrænder H.H.L. Bering Liisberg. Han havde brug for en stald til opfedning af de stude, han fodrede med bærme – et restprodukt fra spritproduktionen.
I 1936-1938 opførtes et andet markant bygningskompleks, nemlig Klintegården, tegnet af ingeniør Hans Ove Christiansen (1886-1971). De to hvide blokke blev opført i jernbeton med samtidens funktionelle udtryk.
Sandgraven
Sandgravvej er et levn fra byens baksandgrav, som lå i forlængelse af vejen. Selvom gaden først fik sit navn i 1890, har den eksisteret i området længe. Den fungerede som indkørselsvej til "byens baksandgrav på Knudrisbakke" - en grus- og sandgrav, hvorfra man bl.a. forsynede sig med sand og grus til brolægning og til sejlskibsballast. Omkring 1900 udgjorde sandgraven en udgravet plads på 1 ½ td. land omgivet af høje bevoksede skrænter.
Skovvejskvarteret på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og Kilder
- Nørre-Stenbro og Skovvejskvarteret Århus, Registrant Magistratens 2. afdeling, Stadsarkitektens Kontor, 1988.
- Leif Dehnits: "Aarhusianske gadenavne", 2018, udgivet af Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren.
- AarhusWiki, Skovvejen
- Historisk Atlas, historiskatlas.dk
