1.778
redigeringer
Skovvejen 7: Forskelle mellem versioner
→Bygningerne og Aarhushistorien
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
SBC (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 47: | Linje 47: | ||
Bygningen var ved sin opførelse en del af en lang række beboelsesejendomme, som blev opført ved [[Den historiske havnefront|kyststrækningen]] i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet. Mange af ejendommene var tiltænkt de velstillede aarhusborgere, der søgte væk fra den trange og sammenklemte bymidte. De nye ejendomme tilbød plads, luft og udsigt over [[Aarhusbugten]]. | Bygningen var ved sin opførelse en del af en lang række beboelsesejendomme, som blev opført ved [[Den historiske havnefront|kyststrækningen]] i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet. Mange af ejendommene var tiltænkt de velstillede aarhusborgere, der søgte væk fra den trange og sammenklemte bymidte. De nye ejendomme tilbød plads, luft og udsigt over [[Aarhusbugten]]. | ||
Ejendommen på Skovvejen 7 var dog ikke så mondæn som nogle af de ejendomme, der ellers blev opført ved [[Skolebakken]], [[Havnegade]], [[Kystvejen]] og [[Mejlgade]]. I ejendommens første år frem til 1890’erne boede der flere personer, som levede af håndværks-og småerhverv. Det drejede sig blandt andet om flere arbejdsmænd, skomagersvende, gartnere, skibsførere og sømænd samt børstebindere og tømmersvende. Derudover boede der slagtere, murere, en jernbaneassistent, en portør, en | Ejendommen på Skovvejen 7 var dog ikke så mondæn som nogle af de ejendomme, der ellers blev opført ved [[Skolebakken]], [[Havnegade]], [[Kystvejen]] og [[Mejlgade]]. I ejendommens første år frem til 1890’erne boede der flere personer, som levede af håndværks- og småerhverv. Det drejede sig blandt andet om flere arbejdsmænd, skomagersvende, gartnere, skibsførere og sømænd samt børstebindere og tømmersvende. Derudover boede der slagtere, murere, en jernbaneassistent, en portør, en urmagersvend, en damefrisør og en pakmester. | ||
Ved bygningens opførelse i slutningen af 1800-tallet lå den i udkanten af byen og var derfor ikke så centralt placeret som de ejendomme, der lå længere mod syd og derfor var mere attraktive for byens velstillede borgere. Ejendommen havde dog en god placering i forhold de handels-og arbejdsmuligheder, der knyttede sig til havnen og Østbanegården. Det nød både sømænd og håndværks-og småerhvervene godt af. | Ved bygningens opførelse i slutningen af 1800-tallet lå den i udkanten af byen og var derfor ikke så centralt placeret som de ejendomme, der lå længere mod syd og derfor var mere attraktive for byens velstillede borgere. Ejendommen havde dog en god placering i forhold de handels- og arbejdsmuligheder, der knyttede sig til havnen og Østbanegården. Det nød både sømænd og håndværks- og småerhvervene godt af. | ||
=== Arkitektonisk beskrivelse=== | === Arkitektonisk beskrivelse=== | ||