Marselisborgkvarteret

Marselisborgkvarteret er et bykvarter, der ligger to kilometer syd for Aarhus Midtby. Kvarteret strækker sig mellem Tangkrogen, Marselis Boulevard, Strandvejen, Emil Hornemans Vej, Skovridervej, Carinavej og Jyllands Allé. Marselisborgkvarteret hørte fra 1868 til 1899 til Viby Sognekommune og blev frem til 1970 en del af Aarhus Købstadskommune, hvorefter det kom til at høre under Aarhus Kommune. Området kan deles i to, hvoraf den ene del hører til Sankt Pauls Sogn og den anden hører til Sankt Lukas Sogn.

Marselisborgkvarteret er et relativt lille bykvarter og bliver derfor ikke altid regnet for et selvstændigt kvarter, men som en del af Frederiksbjergkvarteret. Kvarteret er det ældste og mest udprægede rigmandskvarter i Århus.

Kvarterets historie

Udsigt over villaer i Marselisborgkvarteret. Området mellem Marselis Boulevard, Dalgas Avenue, Marselisvej og Skovbrynet. I baggrunden ses kræmmermarked på Tangkrogen. Foto: Betina Fangel, Aarhus Stadsarkiv, 1996

Marselisborgområdet hørte frem til 1896 til Marselisborg Gods jorde. I anden halvdel af 1800-tallet oplevede Aarhus en massiv befolkningstilvækst, hvilket betød, at byen begyndte at vokse udover den gamle bygrænse. Behovet for at bygge mod syd var til stede, og overretssagfører Christian Ludvig Kier foreslog på et byrådsmøde i 1895, at man skulle forhandle med indenrigsminister Ingerslev, der var ejeren af Marselisborg Gods, om at opkøbe godsets områder. Man fik lavet en aftale, der sikrede Aarhus forkøbsret ved Ingerslevs død i 1896. Derefter var området, der i dag kendes som Marselisborgkvarteret, i Aarhus Kommunes eje.

Marselisborg opstod dog først som selvstændigt kvarter i 1898. De første to år efter at Aarhus Kommune havde købt Marselisborg Gods jorder, hørte området til Frederiksbjerg. I 1898 blev en byplan for området fremlagt af arkitekten Hack Kampmann og ingeniøren Charles Ambt. De to mente, at folk af forskellig slags ikke skulle bo sammen: ”Den ene Art Bebyggelse vil ikke passe sammen med den anden, men de ville indbyrdes genere hinanden til liden Gavn og Glæde for Beboerne”. Marselisborgkvarteret ligger dog ikke præcis der, hvor planlæggerne havde tænkt sig. Til gengæld er der en stor socioøkonomisk forskel på Marselisborg og f.eks. Langenæs, der ikke ligger langt fra området.

De riges villaområde

Christian 10. stående på Kongevejen foran Marselisborg Slot på et postkortmotiv. Billedet er formodentligt manipuleret og kongen er klippet ud og indsat på billedet. Ukendt fotograf, ca. 1910, Aarhus Stadsarkiv.

En af grundene til, at Marselisborgkvarteret blev et populært sted for rige aarhusianere, var blandt andet, at kong Christian X i 1898 fik en stor grund og en sommerbolig skænket på området af taknemmelige borgere i Aarhus. På grunden opførte man i 1902 Marselisborg Slot. Kvarterets placering ud til vandet og tæt på skov gjorde, sammen med den kongelige nabo, Marselisborg til storborgerskabets foretrukne kvarter. Store villaer blev de følgende år opført i området, og kvarteret blev et af Aarhus dyreste. Flere villaer findes stadig i området i dag. Blandt andet Villa Alba, Villa Zenta og Villa Ydernæs

Navnets historie

Marselisborgkvarterets navn stammer fra Marselisborg Gods, som området tidligere hørte under. Godset lå der, hvor Marselisborg Gymnasium ligger i dag, og har givet navn til flere lokationer i området. F.eks. Marselis Boulevard, Marselisborghallen, Marselisborg Strand og Marselisborg Mindepark.

Se lokationer i Marselisborgkvarteret

• Havreballe Skov
• Marselisborg Gymnasium
• Marselisborg Gods
• Marselisborg Slot
• Aarhus Stadion
• Mindeparken
• Marselisborgskovene

Marselisborgkvarteret på AarhusArkivet

Søg billeder og kilder på AarhusArkivet Marselisborgkvarteret

Kilder og Litteratur

• Historisk Atlas, historiskatlas.dk
• AarhusWiki, Marselisborg Gods: https://aarhuswiki.dk/wiki/Marselisborg_Gods
• AarhusWiki, Langenæs: https://aarhuswiki.dk/wiki/Langen%C3%A6s