Brabrand: Forskelle mellem versioner
Ingen redigeringsopsummering |
|||
| (4 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
|align=right | |align=right | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil: | [[Fil:BrabrandByDel0.jpg|350px|thumb|right|Udsnit af kort over Brabrand anno 1780. Opmålt af Andreas Haar. Kopieret af Braadan. Historiskekort.dk.]] | ||
'''Brabrand''' er en forstad til Aarhus, der ligger godt 6 vest for centrum af Aarhus, lige nord for [[Brabrand Sø]]. Byen hører til [[Brabrand Sogn]], [[Aarhus Vestre Provsti]] og [[Aarhus Stift]]. Indtil den store kommunalreform i 1970 lå Brabrand i [[Brabrand-Sønder Årslev Kommune]]. Efterfølgende blev Brabrand en del af [[Aarhus Kommune]]. | '''Brabrand''' er en forstad til Aarhus, der ligger godt 6 vest for centrum af Aarhus, lige nord for [[Brabrand Sø]]. Byen hører til [[Brabrand Sogn]], [[Aarhus Vestre Provsti]] og [[Aarhus Stift]]. Indtil den store kommunalreform i 1970 lå Brabrand i [[Brabrand-Sønder Årslev Kommune]]. Efterfølgende blev Brabrand en del af [[Aarhus Kommune]]. | ||
| Linje 15: | Linje 14: | ||
=== Oldtid og middelalder === | === Oldtid og middelalder === | ||
Forskellige fund af flinteredskaber, rester af oldtidshøje og | Forskellige fund af flinteredskaber, rester af oldtidshøje og en grube viser, at der har levet mennesker ved nuværende Brabrand i tusindvis af år. Efter den sidste istid var området – ligesom resten af landet dækket af skov – men gennem århundreder blev ny jord taget ind til dyrkning, og efterhånden opstod det område, der kom til at udgøre landsbyen Brabrands markområde. Det ældste af landsbyen Brabrand har bestået af en række gårde med beliggenheden langs en landevej fra øst til vest og var dermed en såkaldt vejby. | ||
Indtil middelalderen var det bønderne selv, der i udgangspunktet ejede deres egne gårde, men herefter kom mange gårdejere i økonomiske vanskeligheder, hvorefter de overdrog deres besiddelser til herremændene eller kirken. Under middelalderen blev kirken ejer af så godt som alle fæstegårde i [[Brabrand Sogn]]. Altså bortset fra gårdene inde i selve landsbyen Brabrand, hvor kirken kun kom til at eje præstegården. Brabrands gårde var i stedet ejet af en adelsslægt fra [[Brabrand Hovgård]], der lå sydvest for kirken ned mod søen. Af markbogen for 1683 fremgår det, at denne gård hørte til en gruppe af gårde, der ikke kun havde deres agre liggende ved siden af hinanden, men som desuden var de eneste, der havde andel i et par af bymarkens store områder. På dette tidspunkt fandtes der 13 gårde og tre huse med jord i landsbyen. | Indtil middelalderen var det bønderne selv, der i udgangspunktet ejede deres egne gårde, men herefter kom mange gårdejere i økonomiske vanskeligheder, hvorefter de overdrog deres besiddelser til herremændene eller kirken. Under middelalderen blev kirken ejer af så godt som alle fæstegårde i [[Brabrand Sogn]]. Altså bortset fra gårdene inde i selve landsbyen Brabrand, hvor kirken kun kom til at eje præstegården. Brabrands gårde var i stedet ejet af en adelsslægt fra [[Brabrand Hovgård]], der lå sydvest for kirken ned mod søen. Af markbogen for 1683 fremgår det, at denne gård hørte til en gruppe af gårde, der ikke kun havde deres agre liggende ved siden af hinanden, men som desuden var de eneste, der havde andel i et par af bymarkens store områder. På dette tidspunkt fandtes der 13 gårde og tre huse med jord i landsbyen. | ||
=== Kirken === | === Kirken === | ||
[[Fil:000251561 l.jpg|350px|thumb|right|[[Brabrand Kirke]] fotograferet i 1962. Fotograf [[Børge André Venge Pedersen (1918-2012)|Børge Venge]], Aarhus Stadsarkiv.]] | |||
Ud over gårde og småhuse, lå der i middelalderens Brabrand naturligvis [[Brabrand Kirke]], der sandsynligvis blev opført i 1200-tallet i rå og kløvede kampesten. Over de næste mange hundrede år gennemgik kirken flere ombygninger. Den kirke, vi i dag kan se i Brabrand, er i alt væsentlighed et resultat af en større renovering og ombygning udført i 1924-1925 efter tegninger af arkitekt Harald Lønborg-Jensen. I 1979 fandt endnu en udvidelse sted, da man byggede et nyt våbenhus. Arkitekterne, Jørgen og Kai Schmidt, forblev tro over for det oprindelige udgangspunkt, da de i det store hele fulgte tankerne bag Lønborg-Jensens udvidelse. | Ud over gårde og småhuse, lå der i middelalderens Brabrand naturligvis [[Brabrand Kirke]], der sandsynligvis blev opført i 1200-tallet i rå og kløvede kampesten. Over de næste mange hundrede år gennemgik kirken flere ombygninger. Den kirke, vi i dag kan se i Brabrand, er i alt væsentlighed et resultat af en større renovering og ombygning udført i 1924-1925 efter tegninger af arkitekt Harald Lønborg-Jensen. I 1979 fandt endnu en udvidelse sted, da man byggede et nyt våbenhus. Arkitekterne, Jørgen og Kai Schmidt, forblev tro over for det oprindelige udgangspunkt, da de i det store hele fulgte tankerne bag Lønborg-Jensens udvidelse. | ||
| Linje 36: | Linje 36: | ||
===Nye kvarterer=== | ===Nye kvarterer=== | ||
[[Fil:000332179 l.jpg|350px|thumb|right|Kvinde med lille dreng ved den nybyggede Villa Egede på [[Voldbækvej]] [[Voldbækvej 12|12]] i [[Brabrand]]. Huset tilhørte laboratoriechef ved [[Ceres]], Johannes Høyrup. Ukendt fotograf, ca. 1913, Aarhus Stadsarkiv.]] | |||
Ud over at det gamle Brabrand skiftede karakter fra landsby til stationsby, blev også opført nye kvarterer rundt om den gamle landsbykerne. | Ud over at det gamle Brabrand skiftede karakter fra landsby til stationsby, blev også opført nye kvarterer rundt om den gamle landsbykerne. | ||
Et af de nye kvarterer blev anlagt lige vest for kirken, hvor en helt ny type bykvarter i Brabrand opstod i løbet af 1900-tallets første par årtier. Her blev udstykket grunde til villabebyggelse - blandt andet langs [[Voldbækvej]], og flere af de nye Brabrand-beboere var aarhusianere, der byttede Midtbyens trange lejligheder ud med flere kvadratmeter, lys og luft. | Et af de nye kvarterer blev anlagt lige vest for kirken, hvor en helt ny type bykvarter i Brabrand opstod i løbet af 1900-tallets første par årtier. Her blev udstykket grunde til villabebyggelse - blandt andet langs [[Voldbækvej]], og flere af de nye Brabrand-beboere var aarhusianere, der byttede Midtbyens trange lejligheder ud med flere kvadratmeter, lys og luft. | ||
| Linje 49: | Linje 50: | ||
=== Hovedgaden og Silkeborgvej === | === Hovedgaden og Silkeborgvej === | ||
[[Fil:000275665 l.jpg|350px|thumb|right|[[Engdalskolen|Brabrand Skole]] samler penge ind til flygtningehjælp med optog gennem [[Hovedgaden]] i 1960. Fotograf Ib Rahbek-Clausen, Aarhus Stadsarkiv.]] | |||
Tidligere fandtes der én gennemgående gade gennem Brabrand; nemlig [[Hovedgaden]]. I takt med at Brabrand voksede, steg også trafikpresset på den tosporede gade. Det var ikke kun den lokale trafik, der var et problem, men i lige så høj grad den gennemkørende trafik til og fra Aarhus. Brabrand var blevet en flaskehals, og i slutningen af 1950’erne blev der gjort noget ved problemet. | Tidligere fandtes der én gennemgående gade gennem Brabrand; nemlig [[Hovedgaden]]. I takt med at Brabrand voksede, steg også trafikpresset på den tosporede gade. Det var ikke kun den lokale trafik, der var et problem, men i lige så høj grad den gennemkørende trafik til og fra Aarhus. Brabrand var blevet en flaskehals, og i slutningen af 1950’erne blev der gjort noget ved problemet. | ||
| Linje 63: | Linje 65: | ||
=== Skolerne === | === Skolerne === | ||
[[Fil:000275670 l.jpg|350px|thumb|right|Børn leger i skolegården ved Brabrand Kommuneskole – i dag [[Engdalskolen]] – en vinterdag i 1955. Fotograf Børge Venge, Aarhus Stadsarkiv.]] | |||
Befolkningstilvæksten krævede også opførelsen af nye institutioner, og i 1910 fik Brabrand en ny kommuneskole med et fritliggende gymnastikhus. Brabrand fortsatte med at vokse, og skolen blev derfor over de næste årtier udvidet gentagende gange med flere nye og større bygninger. I 1934 blev eksempelvis indviet en helt ny stor skolebygning med ni klasseværelser og seks særlokaler lige ved siden af skolebygningen fra 1910. Igen i 1955, 1970 og 2013 blev opført nye, store bygninger. På trods af de mange udvidelser, er skolen ikke færdig med at vokse, og kommunen opkøbte for nyligt nabogrundene på Hovedgade 1-3, hvor en kommende udvidelse af skolen efter planen skal opføres. | Befolkningstilvæksten krævede også opførelsen af nye institutioner, og i 1910 fik Brabrand en ny kommuneskole med et fritliggende gymnastikhus. Brabrand fortsatte med at vokse, og skolen blev derfor over de næste årtier udvidet gentagende gange med flere nye og større bygninger. I 1934 blev eksempelvis indviet en helt ny stor skolebygning med ni klasseværelser og seks særlokaler lige ved siden af skolebygningen fra 1910. Igen i 1955, 1970 og 2013 blev opført nye, store bygninger. På trods af de mange udvidelser, er skolen ikke færdig med at vokse, og kommunen opkøbte for nyligt nabogrundene på Hovedgade 1-3, hvor en kommende udvidelse af skolen efter planen skal opføres. | ||
| Linje 68: | Linje 71: | ||
=== Broge i Brabrand === | === Broge i Brabrand === | ||
[[Fil:B775100-CD0490-125004.jpg|350px|thumb|right|[[Theodor Valdemar Thrue|[Bogtrykker Thrue]] fra Aarhus på udflugt med familie til [[Hans Broges Bakker]]. De høje træer, der i dag kendetegner området omkring stenen, er endnu ikke vokset op. Ukendt fotograf, ca. 1899, Den Gamle By.]] | |||
En af de mest prominente borgere, som Brabrand har haft er [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]]. Broge var gennem årtier Aarhus’ største og mest indflydelsesrige købmand. På det skrånende terræn lige nord for banen fik han opført en villa, der stod indflytningsklar i 1868, og som primært blev brugt som sommerresidens for Broge-familien. På den tilhørende grund fik han anlagt et anlæg, der blev beplantet ligesom en stor sten blev nedsat. I 1901 blev anlægget skænket til Brabrand-Sønder Årslev Kommune, og området kaldes i dag [[Hans Broges Bakker]]. | En af de mest prominente borgere, som Brabrand har haft er [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]]. Broge var gennem årtier Aarhus’ største og mest indflydelsesrige købmand. På det skrånende terræn lige nord for banen fik han opført en villa, der stod indflytningsklar i 1868, og som primært blev brugt som sommerresidens for Broge-familien. På den tilhørende grund fik han anlagt et anlæg, der blev beplantet ligesom en stor sten blev nedsat. I 1901 blev anlægget skænket til Brabrand-Sønder Årslev Kommune, og området kaldes i dag [[Hans Broges Bakker]]. | ||
I 1980’erne lå den smukke gamle villa, stadig i bakkerne – om end noget misvedligeholdt. Villaen blev af den anerkendte arkitekturhistoriker N.J. Israelsen betegnet som den ældste egentlige villabygning, der var bevaret inden for Aarhus Kommunes område. Broges villa stod dog i vejen for et nyt boligprojekt med stærke kapitalinteresser bag. 120 lejemål skulle klemmes ind på grunden ifølge lokalplan 216, som i 1985 blev forelagt byrådet. På trods af store protester, splittelse i byrådet og flere hundrede indsamlede underskrifter blev villaen nedrevet i 1987. På grunden står i dag [[Hans Broges Have]], som består af boligblokke opført i røde sten. | I 1980’erne lå den smukke gamle villa, stadig i bakkerne – om end noget misvedligeholdt. Villaen blev af den anerkendte arkitekturhistoriker N.J. Israelsen betegnet som den ældste egentlige villabygning, der var bevaret inden for Aarhus Kommunes område. Broges villa stod dog i vejen for et nyt boligprojekt med stærke kapitalinteresser bag. 120 lejemål skulle klemmes ind på grunden ifølge lokalplan 216, som i 1985 blev forelagt byrådet. På trods af store protester, splittelse i byrådet og flere hundrede indsamlede underskrifter blev villaen nedrevet i 1987. På grunden står i dag [[Hans Broges Have]], som består af boligblokke opført i røde sten. | ||
=== Gellerup === | === Gellerup === | ||
[[Fil:000406464 l.jpg|350px|thumb|right|Udsigt fra altan i de nyopførte lejligheder i [[Gellerupparken]]. Fotograf Ole Ryolf, 1971, Aarhus Stadsarkiv.]] | |||
[[Gellerup]] er officielt tilhørende sit eget sogn - [[Gellerup Sogn]], men er en del af postnummeret Brabrand. Indtil 1960’erne levede den lille landsby Gellerup en meget stille og anonym tilværelse. I 1682 bestod middelalderlandsbyen, der lå langs nuværende Louisevej tæt på Brabrandsøens bredder, af blot fire gårde. | [[Gellerup]] er officielt tilhørende sit eget sogn - [[Gellerup Sogn]], men er en del af postnummeret Brabrand. Indtil 1960’erne levede den lille landsby Gellerup en meget stille og anonym tilværelse. I 1682 bestod middelalderlandsbyen, der lå langs nuværende Louisevej tæt på Brabrandsøens bredder, af blot fire gårde. | ||
| Linje 118: | Linje 122: | ||
* http://digdag.dk/ | * http://digdag.dk/ | ||
* Kommuneatlas Århus 1. Byens og landsbyernes bevaringsværdier. 1997. | * Kommuneatlas Århus 1. Byens og landsbyernes bevaringsværdier. 1997. | ||
* De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688, Henrik Pedersen,1928. | |||
[[Kategori: Byer & bydele]] | [[Kategori: Byer & bydele]] | ||
[[Kategori: Det 20. århundrede]] | [[Kategori: Det 20. århundrede]] | ||