Aarhus Museum: Forskelle mellem versioner
Hemik (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
Ingen redigeringsopsummering |
||
| (2 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil: | [[Fil:000498327 l.jpg|350px|thumb|right|Det nybyggede Aarhus Museum - dag adresse på Vester Allé 15 på Mølleengen. Ukendt fotograf, ca. 1880, Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
'''Aarhus Museum''' var et museum | '''Aarhus Museum''' var et museum etableret i 1877 beliggende på [[Vester Allé 15]]. Museer som [[ARoS]] og [[Moesgård Museum]] har begge deres rødder i Aarhus Museum. Det historisk-antikvariske Selskab, som blev oprettet i 1861, stod bag opførelsen af Aarhus Museum. | ||
=== Oprettelsen af Det historisk-antikvariske Selskab === | === Oprettelsen af Det historisk-antikvariske Selskab === | ||
Det historisk-antikvariske Selskab blev oprettet i 1861. Den 25. januar indrykkede en række Aarhus-borgere et opråb i [[Aarhus Stiftstidende]] vedrørende dannelsen af et historisk-antikvarisk selskab. | Det historisk-antikvariske Selskab blev oprettet i 1861. Den 25. januar indrykkede en række Aarhus-borgere et opråb i [[Aarhus Stiftstidende]] vedrørende dannelsen af et historisk-antikvarisk selskab. | ||
''”Opraab om Dannelse af et historisk-antikvarisk Selskab som Baggrund for et Museum'' - underskrevet af: Stiftamtmand [[Torkild Christian Dahl (1807-1872)|Dahl]], adjunkt [[Edvard Erslev]], Ritmester [[Frederiksen]], Kammerherre v. Güldencrone, [[Wilhelmsborg]], borgmester [[Christian Ehlers Hertz]], fabrikant [[Eiler Christian Mehl (1815-1890)|Mehl]], konsul [[J.M. Mørk]] og snedkermester [[Lars Christopher Theilgaard (1806-1876)|Chr. Theilgaard]]. Kort efter selskabets oprettelse begyndte de at indsamle genstande. | ''”Opraab om Dannelse af et historisk-antikvarisk Selskab som Baggrund for et Museum'' - underskrevet af: Stiftamtmand [[Torkild Christian Dahl (1807-1872)|Dahl]], adjunkt [[Edvard Erslev]], Ritmester [[Frederiksen]], Kammerherre v. Güldencrone, [[Wilhelmsborg]], borgmester [[Christian Ehlers Hertz]], fabrikant [[Eiler Christian Mehl (1815-1890)|Mehl]], konsul [[Johannes Magnus Mørk (1827-1889)|J.M. Mørk]] og snedkermester [[Lars Christopher Theilgaard (1806-1876)|Chr. Theilgaard]]. Kort efter selskabets oprettelse begyndte de at indsamle genstande. | ||
Selskabets første møde blev holdt den 22. april og foregik på [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen) |Aarhus Rådhus]]. Selskabets sekretær, [[Edvard Erslev Frederiksen]], viste rundt og fortalte om de genstande, selskabet allerede havde. | Selskabets første møde blev holdt den 22. april og foregik på [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen) |Aarhus Rådhus]]. Selskabets sekretær, [[Edvard Erslev Frederiksen]], viste rundt og fortalte om de genstande, selskabet allerede havde. | ||
| Linje 29: | Linje 29: | ||
I 1866 foreslog borgmester von Schmidten og J.M. Mørk kommunalbestyrelsen at finde lokaler til et museum, hvor begge samlinger kunne være. Der blev nedsat en komité til det arbejde, men diskussionen fortsatte i flere år, og kredsen bag kunstforeningen begyndte derfor i 1872 at indsamle midler til en ny museumsbygning. | I 1866 foreslog borgmester von Schmidten og J.M. Mørk kommunalbestyrelsen at finde lokaler til et museum, hvor begge samlinger kunne være. Der blev nedsat en komité til det arbejde, men diskussionen fortsatte i flere år, og kredsen bag kunstforeningen begyndte derfor i 1872 at indsamle midler til en ny museumsbygning. | ||
I 1873 | I 1873 - efter der havde været en længere diskussion om opførelsen og placeringen af en museumsbygning - fremkom møller [[Andreas Severin Weis (1815-1889)|Andreas Severin Weis]] med forslag om at bygge museet på [[Mølleengen]]. Andreas Weis ejede [[Aarhus Mølle]] og ville stille en grund på møllens jord til rådighed. Herefter begyndte byggeriet af museet, og der blev også under byggeriet jævnligt indsamlet penge til det videre byggeri. I sommeren 1877 kunne Aarhus Museum på [[Vester Allé]] slå dørene op. | ||
Efter at have åbnet gik det frem og tilbage for museet. Det modtog fortsat genstande og renoverede flere gange i takt med, at bygningen krævede det. Efter en række år viste bygningen sig dog at være for lille til den voksende samling, den rummede, og de forskellige afdelinger flyttede ud og blev til museer med et enkelt tema frem for et museum, som med mange forskellige dele, som det startede med. | Efter at have åbnet gik det frem og tilbage for museet. Det modtog fortsat genstande og renoverede flere gange i takt med, at bygningen krævede det. Efter en række år viste bygningen sig dog at være for lille til den voksende samling, den rummede, og de forskellige afdelinger flyttede ud og blev til museer med et enkelt tema frem for et museum, som med mange forskellige dele, som det startede med. | ||
| Linje 42: | Linje 42: | ||
==== Afstøbningssamling – Skulptursamlingen i Aarhus ==== | ==== Afstøbningssamling – Skulptursamlingen i Aarhus ==== | ||
[[Fil:B775100 CD0031 020224.jpg|300px|thumb|right|Afstøbningssamlingen på Aarhus Museum, | [[Fil:B775100 CD0031 020224.jpg|300px|thumb|right|Afstøbningssamlingen på Aarhus Museum, ca. 1900]] | ||
Afstøbninger var tidligere en stor del af mange museers samling. Som tidligere nævnt donerede kong Frederik VII en afstøbning af en lur, da han blev protektor for selskabet. I 1876 modtog museet en samling gipsafstøbningen fra Grækenland. Afstøbningerne ankom til Aarhus med corvetten | Afstøbninger var tidligere en stor del af mange museers samling. Som tidligere nævnt donerede kong Frederik VII en afstøbning af en lur, da han blev protektor for selskabet. I 1876 modtog museet en samling gipsafstøbningen fra Grækenland. Afstøbningerne ankom til Aarhus med corvetten 'Dagmar' og blev derefter ført hen til deres nye hjem på Aarhus Museum. Senere samme år kom også en afstøbning af Michelangelos 'Moses' ind i samlingen og siden seks kasser med [http://www.parthenonfrieze.gr/#/home| frisen fra Athens parthenon]. I 1877 rummede samlingen 144 afstøbninger fra antikken og middelalderen. | ||
Idéen om at have gipsafstøbninger som en del af museers samlinger var markant i tiden. Hvor man senere ser gipsafstøbninger som kopier, så man dem i datiden som kunstværker. Afstøbningerne muliggjorde, at gæsterne kunne beundre kunstværkerne i fuld form, uden at skulle tage til det sted, hvor originalerne stod. | Idéen om at have gipsafstøbninger som en del af museers samlinger var markant i tiden. Hvor man senere ser gipsafstøbninger som kopier, så man dem i datiden som kunstværker. Afstøbningerne muliggjorde, at gæsterne kunne beundre kunstværkerne i fuld form, uden at skulle tage til det sted, hvor originalerne stod. | ||
I dag findes der stadig en afstøbningssamling i Aarhus, [[Antikmuseet]] som ligger på [[Aarhus Universitet]]. | I dag findes der stadig en afstøbningssamling i Aarhus, [[Antikmuseet]], som ligger på [[Aarhus Universitet]]. | ||
==== Forhistorisk Museum ==== | ==== Forhistorisk Museum ==== | ||
| Linje 58: | Linje 58: | ||
[[Fil:Rnj 2014 03 12 035.jpg|300px|thumb|right|Moesgård Museums nye bygning, 2014]] | [[Fil:Rnj 2014 03 12 035.jpg|300px|thumb|right|Moesgård Museums nye bygning, 2014]] | ||
I 1949 blev der på Forhistorisk Museum ansat en arkæolog som leder, [[Peter Vilhelm Glob (1911-1985)]]. Det var Glob, der igangsatte flere udgravninger i Danmark og ekspeditioner til udlandet. Blandt andet Bahrain, Asien og Afrika. Forhistorisk Museums etnologiske del blev ved disse lejligheder øget markant, og museet har siden holdt mange udstillinger med disse udgravninger som temaer. | I 1949 blev der på Forhistorisk Museum ansat en arkæolog som leder, [[Peter Vilhelm Glob (1911-1985)|Peter Vilhelm Glob]]. Det var P.V. Glob, der igangsatte flere udgravninger i Danmark og ekspeditioner til udlandet. Blandt andet Bahrain, Asien og Afrika. Forhistorisk Museums etnologiske del blev ved disse lejligheder øget markant, og museet har siden holdt mange udstillinger med disse udgravninger som temaer. | ||
Efter at have ligget på tegnebrættet i en årrække flyttede Forhistorisk Museum i 1970 til [[Moesgård]]. Her overtog museet Moesgårds bygninger og omkring 100 hektar jord. Bygningerne og jorden blev givet som gave fra [[Aarhus Amt]] og forstæderne, som var dem, der bestyrede [[I/S Moesgård]]. Bygningerne blev omdannet til museumsbygninger af [[C.F. Møller]]. I 1970 blev museet åbnet af [[Margrethe II|kronprinsesse Margrethe]]. | Efter at have ligget på tegnebrættet i en årrække flyttede Forhistorisk Museum i 1970 til [[Moesgård]]. Her overtog museet Moesgårds bygninger og omkring 100 hektar jord. Bygningerne og jorden blev givet som gave fra [[Aarhus Amt]] og forstæderne, som var dem, der bestyrede [[I/S Moesgård]]. Bygningerne blev omdannet til museumsbygninger af [[C.F. Møller]]. I 1970 blev museet åbnet af [[Margrethe II|kronprinsesse Margrethe]]. | ||
Forhistorisk Museums tilværelse i de nye bygninger gik op og ned. Bygningerne blev renoveret flere gange og i 1997 skiftede museet navn til [[Moesgård Museum]]. | Forhistorisk Museums tilværelse i de nye bygninger gik op og ned. Bygningerne blev renoveret flere gange, og i 1997 skiftede museet navn til [[Moesgård Museum]]. | ||
I 2012 lukkede Moesgård Museum for at flytte ind i en ny udstillingsbygning. Den nye udstillingsbygning, tegnet af [[Henning Larsen Architects]], stod færdig til åbning den 10. oktober 2014. | I 2012 lukkede Moesgård Museum for at flytte ind i en ny udstillingsbygning. Den nye udstillingsbygning, tegnet af [[Henning Larsen Architects]], stod færdig til åbning den 10. oktober 2014. | ||