Åboulevarden: Forskelle mellem versioner

Linje 41:

I 1970’erne begyndte man derfor at debattere en frilægning af åen. Ønsket var denne gang at få trafikken ud af midtbyen og skabe et æstetisk og fredeligt midtbymiljø. Projektet mødte dog stærk modstand, især på grund af Åboulevardens store betydning som færdselsåre.

I 1982 blev det vedtaget, at Skt. ~~Clemensbro~~ skulle rives ned og genopbygges i en ny udformning, der bedre kunne bære både gående og kørende trafik. Den nye bro skulle støttes af en række søjler, og en af dem måtte sættes ned midt i Åboulevarden og i åen under den. For at kunne bygge søjlen var man derfor nødt til at fjerne et stykke af overdækningen, hvilket skabte et lille hul ned til åen midt i Åboulevarden. Hullet fik lov at forblive åbent, efter broen var bygget færdig. På ~~stadsarkitektens kontor~~ var man begejstret hullet til åen og begyndte i midten af 1980’erne planer om at genåbne åen. Her forudså de, at Åboulevarden kunne blive en trivsom strøggade med ”vand og grønt, småbutikker og caféer”.

I 1982 blev det vedtaget, at Skt. Clemens Bro skulle rives ned og genopbygges i en ny udformning, der bedre kunne bære både gående og kørende trafik. Den nye bro skulle støttes af en række søjler, og en af dem måtte sættes ned midt i Åboulevarden og i åen under den. For at kunne bygge søjlen var man derfor nødt til at fjerne et stykke af overdækningen, hvilket skabte et lille hul ned til åen midt i Åboulevarden. Hullet fik lov at forblive åbent, efter broen var bygget færdig. På [[Stadsarkitektens Kontor]] var man begejstret for hullet til åen og begyndte i midten af 1980’erne at få planer om at genåbne åen. Her forudså man, at Åboulevarden kunne blive en trivsom strøggade med ''”vand og grønt, småbutikker og caféer”''.

Efter mange debatter for og imod genåbningen blev der i 1989 taget en principbeslutning om, at projektet skulle gennemføres. Første etape blev ~~startet~~ i 1995 og fokuserede på strækningen fra Frederiksbroen til Skt. ~~Clemensbro~~. I sommeren 1996 stod denne del af frilægningen færdig, og den blev indviet den 22. juni. Samme år modtog Aarhus Kommune Den Danske Byplanpris for projektet og i 1998 modtog de Prisen for europæisk by- og regionalplanlægning 1997-98.

Efter mange debatter for og imod genåbningen blev der i 1989 taget en principbeslutning om, at projektet skulle gennemføres. Første etape blev påbegyndt i 1995 og fokuserede på strækningen fra Frederiksbroen til Skt. Clemens Bro. I sommeren 1996 stod denne del af frilægningen færdig, og den blev indviet den 22. juni. Samme år modtog Aarhus Kommune Den Danske Byplanpris for projektet, og i 1998 modtog den Prisen for europæisk by- og regionalplanlægning 1997-98.

Genåbningen af åen var dog ikke færdig og de følgende år blev yderligere frilæggelser foretaget. Først i 2015 var hele åen fra Mølleparken til havnen igen åbnet.

Genåbningen af åen var dog ikke færdig, og de følgende år blev yderligere frilæggelser foretaget. Først i 2015 var hele åen fra Mølleparken til havnen igen åbnet.

=== Adresser og bygninger ===

* [[Åboulevarden 1]]

* [[Åboulevarden 7]]: En ~~seks etagers~~ kontorbygning samlet af støbte betonelementer, dengang kaldet Kallton-systemet efter opfinderen arkitekt Kall. Bygningen er tegnet af arkitekt Jens Hogaard Andersen (1912-2013) og stod færdig i efteråret 1952. Det er den første bygning i Aarhus opført i betonelementer færdigstøbte på byggepladsen. Byggeri med betonelementer blev en byggemåde, der i senere perioder skulle komme til at præge meget nybyggeri, dog fremstillet andetsteds på betonelementfabrikker.

* [[Åboulevarden 7]]: En seksetagers kontorbygning samlet af støbte betonelementer, dengang kaldet Kallton-systemet efter opfinderen arkitekt Kall. Bygningen er tegnet af arkitekt Jens Hogaard Andersen (1912-2013) og stod færdig i efteråret 1952. Det er den første bygning i Aarhus opført i betonelementer, der er færdigstøbte på byggepladsen. Byggeri med betonelementer blev en byggemåde, der i senere perioder skulle komme til at præge meget nybyggeri, dog fremstillet andetsteds på betonelementfabrikker.

* [[Åboulevarden 18]]

* [[Åboulevarden 20]]

@@ Linje 41: / Linje 41: @@
 I 1970’erne begyndte man derfor at debattere en frilægning af åen. Ønsket var denne gang at få trafikken ud af midtbyen og skabe et æstetisk og fredeligt midtbymiljø. Projektet mødte dog stærk modstand, især på grund af Åboulevardens store betydning som færdselsåre.
-I 1982 blev det vedtaget, at Skt. Clemensbro skulle rives ned og genopbygges i en ny udformning, der bedre kunne bære både gående og kørende trafik. Den nye bro skulle støttes af en række søjler, og en af dem måtte sættes ned midt i Åboulevarden og i åen under den. For at kunne bygge søjlen var man derfor nødt til at fjerne et stykke af overdækningen, hvilket skabte et lille hul ned til åen midt i Åboulevarden. Hullet fik lov at forblive åbent, efter broen var bygget færdig. På stadsarkitektens kontor var man begejstret hullet til åen og begyndte i midten af 1980’erne planer om at genåbne åen. Her forudså de, at Åboulevarden kunne blive en trivsom strøggade med ”vand og grønt, småbutikker og caféer”.
+I 1982 blev det vedtaget, at Skt. Clemens Bro skulle rives ned og genopbygges i en ny udformning, der bedre kunne bære både gående og kørende trafik. Den nye bro skulle støttes af en række søjler, og en af dem måtte sættes ned midt i Åboulevarden og i åen under den. For at kunne bygge søjlen var man derfor nødt til at fjerne et stykke af overdækningen, hvilket skabte et lille hul ned til åen midt i Åboulevarden. Hullet fik lov at forblive åbent, efter broen var bygget færdig. På [[Stadsarkitektens Kontor]] var man begejstret for hullet til åen og begyndte i midten af 1980’erne at få planer om at genåbne åen. Her forudså man, at Åboulevarden kunne blive en trivsom strøggade med ''”vand og grønt, småbutikker og caféer”''.
-Efter mange debatter for og imod genåbningen blev der i 1989 taget en principbeslutning om, at projektet skulle gennemføres. Første etape blev startet i 1995 og fokuserede på strækningen fra Frederiksbroen til Skt. Clemensbro. I sommeren 1996 stod denne del af frilægningen færdig, og den blev indviet den 22. juni. Samme år modtog Aarhus Kommune Den Danske Byplanpris for projektet og i 1998 modtog de Prisen for europæisk by- og regionalplanlægning 1997-98.
+Efter mange debatter for og imod genåbningen blev der i 1989 taget en principbeslutning om, at projektet skulle gennemføres. Første etape blev påbegyndt i 1995 og fokuserede på strækningen fra Frederiksbroen til Skt. Clemens Bro. I sommeren 1996 stod denne del af frilægningen færdig, og den blev indviet den 22. juni. Samme år modtog Aarhus Kommune Den Danske Byplanpris for projektet, og i 1998 modtog den Prisen for europæisk by- og regionalplanlægning 1997-98.
-Genåbningen af åen var dog ikke færdig og de følgende år blev yderligere frilæggelser foretaget. Først i 2015 var hele åen fra Mølleparken til havnen igen åbnet.
+Genåbningen af åen var dog ikke færdig, og de følgende år blev yderligere frilæggelser foretaget. Først i 2015 var hele åen fra Mølleparken til havnen igen åbnet.
 === Adresser og bygninger ===
 * [[Åboulevarden 1]]
-* [[Åboulevarden 7]]: En seks etagers kontorbygning samlet af støbte betonelementer, dengang kaldet Kallton-systemet efter opfinderen arkitekt Kall. Bygningen er tegnet af arkitekt Jens Hogaard Andersen (1912-2013) og stod færdig i efteråret 1952. Det er den første bygning i Aarhus opført i betonelementer færdigstøbte på byggepladsen. Byggeri med betonelementer blev en byggemåde, der i senere perioder skulle komme til at præge meget nybyggeri, dog fremstillet andetsteds på betonelementfabrikker.
+* [[Åboulevarden 7]]: En seksetagers kontorbygning samlet af støbte betonelementer, dengang kaldet Kallton-systemet efter opfinderen arkitekt Kall. Bygningen er tegnet af arkitekt Jens Hogaard Andersen (1912-2013) og stod færdig i efteråret 1952. Det er den første bygning i Aarhus opført i betonelementer, der er færdigstøbte på byggepladsen. Byggeri med betonelementer blev en byggemåde, der i senere perioder skulle komme til at præge meget nybyggeri, dog fremstillet andetsteds på betonelementfabrikker.
 * [[Åboulevarden 18]]
 * [[Åboulevarden 20]]