11.882
redigeringer
Hjortshøj-Egå Kommune: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Geografien
No edit summary |
|||
| (6 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Hjortshøj-Egå Kommune''' eksisterede som selvstændig kommune fra 1842 til 1970, hvor den som en del af [[ | [[Fil:Hjortshøj-Egå DigDag.jpg|350px|thumb|right|Kortet viser, hvor kommunegrænsen gik ved Hjortshøj-Egå Kommune i 1969 inden [[Kommunalreformen i 1970]].]] | ||
'''Hjortshøj-Egå Kommune''' eksisterede som selvstændig kommune fra 1842 til 1970, hvor den som en del af [[Kommunalreformen i 1970]] blev en del af [[Aarhus Kommune]]. | |||
=== Kommunen === | === Kommunen === | ||
| Linje 13: | Linje 15: | ||
Arealet, som kommunen dækkede, var på 2556 hektar, hvor der udover landbrugsjord også var fredskov, nogle mindre åløb og den større å med navnet Egå, der også dannede skel mellem Randers Amt og Aarhus Amt. Tidligere var der i kommunen også områder med lyngbevokset hede. | Arealet, som kommunen dækkede, var på 2556 hektar, hvor der udover landbrugsjord også var fredskov, nogle mindre åløb og den større å med navnet Egå, der også dannede skel mellem Randers Amt og Aarhus Amt. Tidligere var der i kommunen også områder med lyngbevokset hede. | ||
Udover [[Hjortshøj]] og [[Egå]] lå der i kommunen byerne [[Kankbølle]], [[Hesselballe]], [[Brandstrup]], [[Skæring]] og [[Lystrup]], hvor størstedelen af landsbyen dog lå i nabokommunen Elsted. | Udover [[Hjortshøj]] og [[Egå]] lå der i kommunen byerne [[Kankbølle]], [[Hesselballe]], [[Brandstrup]], [[Skæring]] og [[Lystrup]], hvor størstedelen af landsbyen dog lå i nabokommunen [[Elsted Kommune|Elsted]]. | ||
=== Udviklingen før 1900-tallet === | === Udviklingen før 1900-tallet === | ||
| Linje 23: | Linje 25: | ||
Hvor jernbanen i slutningen af 1800-tallet drev udviklingen i Hjortshøj, var det ved Skæring langs landevejen mod Grenaa, at udviklingen fandt sted. Her fandtes blandt andet en fattiggård med asyl indviet i 1877 og missionshus fra 1888. | Hvor jernbanen i slutningen af 1800-tallet drev udviklingen i Hjortshøj, var det ved Skæring langs landevejen mod Grenaa, at udviklingen fandt sted. Her fandtes blandt andet en fattiggård med asyl indviet i 1877 og missionshus fra 1888. | ||
[[Fil:000275681 l.jpg|350px|thumb|right|I august 1964 kunne eleverne i Hjortshøj-Egå Kommune tage den nye [[Sølystskolen]] i brug. Ved indvielsen manglede dog både lyskryds og tunnel under den befærdede [[Grenåvej]], så politiet måtte ud og styre trafikken. Foto Ib Rahbek-Clausen, 1964, Aarhus Stadsarkiv.]] | |||
=== Udviklingen fra 1900-tallet === | === Udviklingen fra 1900-tallet === | ||
| Linje 31: | Linje 35: | ||
Inden området ved Egå blev omdannet til parcelhuskvarter, var der helt andre planer for det. I [[Aarhus Byråd]] ønskede man en bynær lufthavn af international standard, men lufthavnen ved [[Tirstrup Lufthavn|Tirstrup]] var for langt væk, og [[Kirstinesminde Flyveplads|lufthavnen ved Kirstineminde]] egnede sig heller ikke. Der for blev det besluttet at anlægge en ny lufthavnen øst for Egå ned mod vandet. Planen blev første gang introduceret i 1944, og umiddelbart efter krigen blev der arbejdet for at realisere den. Det krævede dog økonomisk støtte fra staten, men da der herfra allerede var givet støtte til lufthavnsbyggeri i Aalborg, Kastrup og Rønne, måtte lufthavnen ved Egå opgives. | Inden området ved Egå blev omdannet til parcelhuskvarter, var der helt andre planer for det. I [[Aarhus Byråd]] ønskede man en bynær lufthavn af international standard, men lufthavnen ved [[Tirstrup Lufthavn|Tirstrup]] var for langt væk, og [[Kirstinesminde Flyveplads|lufthavnen ved Kirstineminde]] egnede sig heller ikke. Der for blev det besluttet at anlægge en ny lufthavnen øst for Egå ned mod vandet. Planen blev første gang introduceret i 1944, og umiddelbart efter krigen blev der arbejdet for at realisere den. Det krævede dog økonomisk støtte fra staten, men da der herfra allerede var givet støtte til lufthavnsbyggeri i Aalborg, Kastrup og Rønne, måtte lufthavnen ved Egå opgives. | ||
Hjortshøj blev efter kommunalreformen også karakteriseret af en anden slags vækst; nemlig bæredygtigt byggeri. I 1986 blev det social-økologiske andelssamfund Andelssamfundet i Hjortshøj stiftet, og i 1992 begyndte samfundet at opføre eksperimenterende og bæredygtige boliger ved Hjortshøj. Der bor i dag omkring 300 mennesker i andelssamfundet. | Hjortshøj blev efter kommunalreformen også karakteriseret af en anden slags vækst; nemlig bæredygtigt byggeri. I 1986 blev det social-økologiske andelssamfund Andelssamfundet i Hjortshøj stiftet, og i 1992 begyndte samfundet at opføre eksperimenterende og bæredygtige boliger ved Hjortshøj. Der bor i dag omkring 300 mennesker i andelssamfundet. | ||
Hen med 1990'erne var indbyggertallet omkring Skæring blev så stort, at der var behov for et selvstændigt sogn. Derfor blev [[Skæring Sogn]] udskilt fra Egå Sogn i 1996 efter, at [[Skæring Kirke]] var blevet indviet i 1994. | |||
== | === Se også === | ||
*[[Landkommunalstyret (sognekommuner)]] | |||
== Hjortshøj-Egå Kommune på AarhusArkivet == | |||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?collectors=110319 Se Hjortshøj-Egå Kommunes arkiv]}} | {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?collectors=110319 Se Hjortshøj-Egå Kommunes arkiv]}} | ||
== Litteratur og kilder == | |||
* [https://www.aakb.dk/node/337 Kontakt Hjortshøj-Egå-Skæring egnsarkiv her] | * [https://www.aakb.dk/node/337 Kontakt Hjortshøj-Egå-Skæring egnsarkiv her] | ||
* Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, J.P. Trap, København, 1859. | * Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, J.P. Trap, København, 1859. | ||
* Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, Anden udgave - V. bind, J.P. Trap, København, 1879. | * Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, Anden udgave - V. bind, J.P. Trap, København, 1879. | ||
* Statistisk årbog for Århus 1991, Aarhus Kommunes Statistiske Kontor, Universitetsforlaget i Aarhus, 1991. | * Statistisk årbog for Århus 1991, Aarhus Kommunes Statistiske Kontor, Universitetsforlaget i Aarhus, 1991. | ||
*Landsarkivet for Nørrejylland, Harry Christensen: Danske landkommuner 1842-1970: fortegnelse over kommuner under dansk landkommunal lovgivning : med omlægninger og nyere grænseændringer, 1976. | *Landsarkivet for Nørrejylland, Harry Christensen: Danske landkommuner 1842-1970: fortegnelse over kommuner under dansk landkommunal lovgivning : med omlægninger og nyere grænseændringer, 1976. | ||
* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/kommuner/artikel.aspx?artikel=landkommuner.xml Landkommunernes administration 1660 - 1970] | * [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/kommuner/artikel.aspx?artikel=landkommuner.xml Landkommunernes administration 1660 - 1970] | ||
[[Kategori: Kommunal forvaltning]] | [[Kategori:Kommunal forvaltning]] | ||
[[Kategori: | [[Kategori:Byer & bydele]] | ||
