Jul i Aarhus: Forskelle mellem versioner

Så stor var knapheden i 1800-tallet, at mange så julens søde sager som unødig luksus. I 1821 beskrev Aarhus Stiftstidende skikken med at give julegaver i form af æbleskiver som værende ”til mavens fordærv”. I julen 1839 meddelte [[Aarhus Bagerlaug|bagerlavet i Aarhus]], at man for at afskaffe forældede og bekostelige skikke fremover ville undlade at bage julekager til jule- og nytårsgaver. Denne bekendtgørelse afstedkom et par vrede læserbreve. Således roste en læser med tyk ironi bagernes ”liberale tænkemåde” med at nægte ”de kære rollinger” de julekager, som de små havde glædet sig til at få til jul.  

=== Først skal træet spises ===

Juletræet er en tysk skik, som blev udbredt i København i begyndelsen af 1800-tallet. I 1836 omtaler Aarhus Stiftstidende for første gang den nye skik med ”at plante juletræ” med små lys og gaver til familiens børn. Siden middelalderen havde det været skik at give børn julegaver i anledning af Jesus’ fødselsdag. Af datidens reklamer fremgår det, at gaverne mest bestod af julekager og konfekt, men at børnene også fik billedbøger, spil og legetøj.  

I 1931 løste de forretningsdrivende i Ryesgade dette problem ved at hænge granguirlander op parallelt med husene. Året efter dukkede der også granguirlander op i [[Vestergade]] og [[M.P. Bruuns Gade]] – og denne gang med lys i. I Bruuns Gade havde man endda opstillet 30 kulørte lamper på to og en halv meter høje standere. ”Illumanitionens debut” i Bruuns Gade blev 5. december 1932 dækket af Århus Stiftstidende, som skrev: ”I tætte Stimer drog Folk fra den indre Bydel, gennem Strøggaderne og udefter mod [[Skt. Pauls Kirkeplads]], hvor det kæmpemæssige Juletræ lyste som en strålende Ildfakkel for enden af Brunnsgade … smukt tog den dobbelte Ildstribe sig ud, som den strakte sig fra Kirken helt ned til Broen”. Julesuccesen i Vestergade og Bruuns Gade gjorde, at i de følgende år fulgte gader som [[Frederiks Allé]], [[Immervad]], [[Jægergårdsgade]] og [[Nørregade]] trop. I slutningen 1930’erne var Aarhus således dækket af lysende granguirlander i december, og aarhusianerne behøvede ikke længere at tage til Randers for at opleve rigtig julestemning.

=== Sikken voldsom trængsel og alarm ===

=== På gåsejagt ===

Til tider kunne de aarhusianske husmødre have problemer med at fremskaffe and eller gås til julemaden, hvis de satsede på at købe den i de sidste dage op til juleaften. Aarhus Stiftstidende rapporterede i 1915 om de sidste indkøb 24. december: ”Efter Gæs og Ænder var der Juleaftensdag livlig Jagt. De var nemlig de fleste Steder ganske udsolgt tidligt paa Formiddagen”.

=== Bjørne og nisser===

===Julegaver til store og små===

=== Jul for de juleløse ===

Det var ikke kun i hjemmene i Aarhus, at julemaden var vigtig for at skabe julestemning. På De Gamles Hjem på Trøjborg, byens hospitaler og Fattiggården på Vester Allé sørgede man også for god julemad til de, som af den ene eller anden grund ikke kunne fejre julen hjemme. Også de indsatte i arresten på Vester Allé i 1923 fik lidt ekstra god mad i form af flæskesteg og sødsuppe, og de fik undtagelsesvis lov til at modtage godter fra familie og venner.  

Rådhuset har siden 1950’erne flere gange været vært for jul for de juleløse, hvor dørene åbnes op for byens udsatte. Her blev der ved lange borde serveret julemad og øl i rådhussalen, alt i mens et orkester spillede julen ind for de mange gæster.

===Sne på skinner og gader===

Endnu flere vil nok huske december i 1981. Med en gennemsnitstemperatur på minus 4°C, står denne december stadig som den koldeste december i moderne tid. I Aarhusområdet blev der målt temperaturer helt ned til minus 20°C natten til 18. december. Da der samtidigt var faldet sne i dagene op til, lå sneen fin og hvid julen over.  

===Snekastning===