Finsensgades Skole: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
 
(27 mellemliggende versioner af 9 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Finsensgades Skole og Skt. Johannes Kirke. Set mod Skt. Johannes Allé og Finsensgade. I baggrunden Langelandsgades Kaserne (Michele Alessio Caprani) 1909.jpg|200px|thumb|left|Finsensgades Skole og [[Skt. Johannes Kirke]]. Set mod Skt. Johannes Allé og [[Finsensgade]]. I baggrunden [[Artillerikasernen|Langelandsgades Kaserne]], 1909]]
<div class="tright">{{#display_map:
56.16984990077696, 10.209930326885852~[[Finsensgades Skole]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.16984990077696, 10.209930326885852
|align=right
}}</div>
[[Fil:000385556 l.jpg|350px|thumb|right|Finsensgades Skole - senere N. Kochs Skole - på Skt. Johannes Allé på Trøjborg. Foto: Aarhus Kommunale Værker, 1938, Aarhus Stadsarkiv.]]


Skoleåret, som vi kender det i dag, fra august til juli, blev først indført i 1946. Før den tid indledte skolerne det nye år først i maj, siden i april og sluttede tilsvarende tolv månedere senere med udgangen af henholdsvis april og marts. Sommerferien lå inde midt i forløbet, og der er derfor ikke noget mærkeligt i, at eleverne, der skulle fylde den nye skole på [[Trøjborg]], 12. juli 1907 sammen med deres lærere i sluttet trop marcherede fra skolerne i Vestergade, [[Paradisgades Skole|Paradisgade]] og Nørrebrogade til Finsensgade, hvor den netop tiltrådte overlærer Stilling kunne tage imod. Ikke mindre end 1185 børn fordelt på 40 klasser gik denne dag ind gennem skoleporten, 589 piger og 596 drenge.
Finsensgades Skole blev indviet i 1907 på hjørnet af [[Skt. Johannes Allé]] og [[Finsensgade]] (i dag [[Peter Sabroes Gade]]. I 1988 blev skolen lukket og bygningerne overtaget af [[N. Kochs Skole]].  


[[Fil:Skolebus på vej til svømmehallen fra Finsensgades Skole (Ukendt) 1950.jpg|200px|thumb|right|Skolebus på vej til svømmehallen fra Finsensgades Skole, 1950.]]
Finsensgades Skole blev opført i 1906-07 af arkitekt [[Ludvig Adolph Petersen (1848-1935)|Ludvig Adolph Petersen]]. Skolen bestod af en hovedfløj i tre etager foruden kælder- og loftslokaler og kunne huse 24 normalklasser. Derudover rådede skolen over et fritliggende gymnastikhus. Som den første skole i Aarhus gik man fra at anvende gasbelysning til elektronisk belysning. Regnskabet for byggeriet lød på 350.716 kroner og 34 øre – eller godt 24,3 millioner kr. i nutids penge.


Bystyret havde på ny brugt Ludv.A. Petersen som arkitekt, og Finsensgades Skole blev med tre hovedetager, kælder og udnyttet tagetage, fritliggende gymnastikhus og overlærer- og pedelbolig byens største og den første med elektrisk belysning. Foruden gymnastiksal, lokaler til husgerning og sløjd samt to sangsale rummede det store, højtliggende skolekompleks 24 almindelige klasseværelser. Skolen var endnu ikke eksamensmellemskole, det blev den først i 1919. I 1922 tilføjedes ved en ombygning endnu en gymnastiksal, og ved omfattende tilbygninger i begyndelsen af fyrrerne og igen omkring 1970 udvidedes skolen mod [[Trøjborgvej]] og [[Finsensgade]]. Indvielsen af [[Skovvangskolen]] i 1937 medførte, at overbelægningen på Finsensgade for en tid mindskedes, men efter en halv snes år steg elevtallet så voldsomt, at skolen i midten af 50´erne nødtvungent måtte finde plads til godt og vel 50 klasser med mere end 1500 elever i en grundskole med fem klassetrin, i mellemskolens to afdelinger og i realklasserne. Dette var kulminationen. Herefter faldt elevtallet støt, og antallet af ledige lokaler steg nogenlunde tilsvarende. Overflytning af hjælpeklasser og centerklasser fandt sted under navn af omstrukturering, og med knap 300 elever i 27 klasser ved 75 årsjubilæet i 1982 troede man sig på skolen sikret mod nedlæggelse. Men [[Aarhus Byråd|byrådet]] og rådmanden, som nu var blevet borgmester, ville det anderledes. Fredag, den 17. juni 1988 var det slut. Det blev den private [[N. Kochs Skole]], som købte Finsensgade og kom til at føre skoletraditionen på stedet videre.
===Fra byrådsforhandlinger til åbning og indvielse===
Forslaget om en ny skole blev fremsat for byrådet i marts 1906. Situationen på dette tidspunkt var, at alle kommuneskolepladser var optaget både for formiddags- og eftermiddagsklasserne. Mens man i byrådet hurtigt blev enige om, at behovet for en ny skole var reelt, gik debatten på størrelsen og beliggenheden for den nye skole. Valget faldt på en større byskole af samme type som [[Ingerslev Boulevards Skole]], og den nye skole skulle placeres på [[Trøjborg]] tæt ved [[Skt. Johannes Kirke]]. Grundet en forholdsvis kort tidsfrist besluttede byrådet at anvende arkitekt Ludvig A. Petersen, som også havde tegnet skolen på [[Frederiksbjerg]] og derfor med sine erfaringer herfra hurtigt kunne komme op med et projekt i samme stil. Petersen kom senere også til at tegne skolerne på [[Samsøgade]], [[N.J. Fjords Gade]] og [[Læssøesgade]].


Kvindeseminariet i Århus indledte sin virksomhed i 1909, og allerede året efter var man med indflytningen i bygningen på Trøjborgvej blevet nærmeste genbo til skolen på den anden side af gaden. Et samarbejde kom hurtigt i gang, og fra 1912 fungerede Finsensgade som eneste øvelsesskole for seminariet. Mange år senere blev der brug for flere, men det var Finsensgade, som i 1970 officielt fik betegnelsen "fast øvelsesskole". Som en følge af det faldende elevtal overførtes værdigheden i 1979 til [[Vejlby Skole]].
Skolen blev indviet den 11. juli 1907 ved et festligt arrangement med taler fra skoleudvalgets formand [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]], formand for skolekommissionen [[Marinus Theodor Christiansen Lyngby|pastor Lyngby]] og skolens overlærer [[Christian Vilhelm Stilling|Vilhelm Stilling]]. Inviteret var alle lokale skoleautoriteter, byrådet, arkitekten, bygningskonduktør og håndværkere samt kommuneskolernes samlede lærepersonale. Også pressen var til stede, og [[Aarhus Stiftstidende]] kunne efterfølgende berette om ”… et smukt og imponerende bygningskompleks, indrettet med alle den moderne tekniks fremskridt på skolebygningens og hygiejnens område. ”


I marts 1945 blev skolen beslaglagt af tyskerne og indrettet til flygtningelejr og lazaret. I september kunne skolen fungere på ny.  
Dagen efter blev skolen taget i brug af 1185 børn heraf 589 piger og 596 drenge samt skolens nyansatte lærere. Eftersom indvielsen af skolen lå midt i sommerferieperioden, blev eleverne allerede sendt på ferie efter første skoledag. Først efter sommerferien tog eleverne hul på undervisningen på den nye Finsensgades Skole.
 
===Tidligt fri i vintertid===
Om de første år på Finsensgades Skole berettes det, hvordan elever fra [[Christiansbjerg]] blev sendt hjem en time eller to før tid om vinteren, når vejret var rigtigt slemt. Man ville undgå at eleverne ikke farrede vild i vintermørket. På det tidspunkt lå der ikke meget ud over den nye skole og Sankt Johannes Kirken på toppen af bakken på Trøjborg. Der hvor [[Aarhus Kommunehospital]] senere blev opført, lå der, ud over den gamle hovedbygning med sidebygning og enkelte små blokke, således kun marker. I området hvor [[Aarhus Universitet]] i dag ligger, lå dengang en grusgrav. Den nye skolebygning ragede altså - sammen med kirken - godt op i landskabet, da de første elever kom vandrende nede fra byen, for at tage den nye skole i brug.
 
===’Forsømmerbogen’===
I 1916 satte skolen rekord. Med 712 ulovlige forsømmelser var skolen den Aarhusskole med flest forsømmelser. Forsømmelser blev noteret ned af overlæreren, som hver morgen mellem klokken 8 og 9 besøgte hver klasse. Forsømmelser blev noteret ned i ’Forsømmerbogen’; en protokol der gav overlæreren overblik over de hyppigste syndere blandt eleverne.
 
Forsømmelserne skyldtes ofte, at forældrene havde brug for børnenes hjælp i erhvervet. Mange virksomheder var drevet på familiebasis, og det var nødvendigt, at børnene hjalp til med virksomhedens drift. Drengene hjalp som regel til i værkstedet eller som bude, mens pigerne assisterede i hjemmet eller i forretningen.
 
Som straf for forsømmelserne havde skolen mulighed for at idømme forældrene en mulkt (en bødestraf). Et eksempel herpå var 12 øre for førstegangsforseelser og herefter kunne den stige op til 1 krone ved gentagne overtrædelser.
 
===Skolegang under besættelsen===
Under [[besættelsen]] var flere aarhusianske skoler beslaglagt af tyskerne. De fungerede som indkvartering af både soldater og krigsfanger samt militære undervisningsfaciliteter. Det startede med fire ud af tolv kommuneskoler i [[Aarhus]] i 1942. For Finsensgades Skole fortsatte skolegangen frem til 1945, hvor skolen sammen med yderligere fire andre skoler blev beslaglagt af den tyske besættelsesmagt. Den 3. marts rykkede tyskerne ind og indrettede Finsensgades Skole først som underofficersskole og kort efter som lazarret.
 
Først tre måneder efter befrielsen var lokalerne på Finsensgades Skole rømmet, istandsat og rengjorte, og eleverne kunne igen tage skolen i brug. Genåbningen af skolen foregik under store festligheder med musik, taler og optog, præcis som det var tilfældet på de andre beslaglagte skoler. Efter krigen opførte skolen en mindeplade for tidligere elever af skolen, der havde mistet livet i modstandskampen. 
 
===Faldende elevtal og lukning===
 
Skolen oplevede i tiden efter krigen svingende elevtal. Efter rekordantal i midten af 1950’erne på omkring 1500 børn, kæmpede skolen med faldende elevtal og tomme lokaler. I 1988 var det slut med kommunal skolegang på Finsensgade, da byrådet besluttede at lukke skolen ned, og privatskolen [[N. Kochs Skole]] overtog bygningerne.
 
===Nils Malmros på Finsensgades Skole===
Filminstruktør [[Nils Malmros]] var i midten af 1950’erne elev i underskolen på Finsensgades Skole. I slutningen af 1960’erne vendte han tilbage til skolen for at optage filmen ”Lars Ole, 5c”. Filmen havde til formål at forsøge at indfange stemningen fra Malmros’ egen barndom og ungdom i 50’erne. Det gjaldt ikke mindst hans tid på Finsensgade Skole. Filmen havde et yderst begrænset budget, hvorfor Nils Malmros måtte hyre lokale skolebørn ind som skuespillere. Nogle af børneskuespillerne arbejdede for op til 5 kroner om dagen, mens andre gik med til at skyde et par scener, for til gengæld at filminstruktøren gik med til at spille en fodboldkamp efterfølgende.
 
Optagelserne på Finsensgades Skole stod på i omkring 2,5 år, hvor skolen, som Nils Malmros selv fortæller, aldrig mistede tålmodigheden med instruktør og filmhold. Det viste sig at være besværet værd, da filmen blev lidt af et gennembrud for Malmros og skaffede ham en Bodil for filmen i 1975.
 
===Øvelsesskole for lærerseminariet===
[[Kvindeseminariet]] i Aarhus indledte sin virksomhed i 1909, og allerede året efter var man med indflytningen i bygningen på [[Trøjborgvej]] blevet nærmeste genbo til skolen på den anden side af gaden. Et samarbejde kom hurtigt i gang, og fra 1912 fungerede Finsensgade som eneste øvelsesskole for seminariet. I 1947 udviklede Finsensgades Skole og Aarhus Seminarium sit samarbejde med en årlig praktiklejrskole. Her fik seminariets elever muligheder for at styrke deres faglighed på praktisk vis og få kendskab til den særlige form for undervisning, der blev praktiseret på lejrskolerne.
 
Senere blev der brug for flere øvelsesskoler, men det var Finsensgades Skole, som i 1970 officielt fik betegnelsen "fast øvelsesskole". Som en følge af det fortsat faldende elevtal på skolen reduceredes virket som øvelsesskole, og værdigheden overgik i 1979 til [[Vejlby Skole]].
 
===Skolens sang===
Vor skole, vor skole på bjergets barske top,
 
med tykke og vejrbidte mure.
 
Ved kirken du løfter dig over byen op
 
ungdommelig uden en fure.
 
Du livets og lærdommens forpost mod nord,
 
vi hylder dig af hjertet med begejstring stor:
 
FINSENSGADE – vi skal aldrig glemme
 
minderne du gav os om vor bardomstid.
 
Bag de røde mure er vi hjemme,
 
om din ære vil vi holde vagt med flid.
 
 
Vor skole, vor skole vi mødte første gang
 
med mor eller far fast i hånden;
 
vi snøfted’ os gennem den første time lang
 
og blev så fortrolig med ånden.
 
For venskabet, som ud af hverdagen gror
 
vi hylder dig af hjertet med begejstring stor:
 
FINSENSGADE …
 
Vor skole, vor skole – tålmodig år for år
 
du fører os gennem dit rige.
 
Dit mål er det skønne, at alle stadig når
 
et trin mer’ på dannelsens stige.
 
Din stræben vi ærer med taktfyldte ord;
 
vi hylder dig af hjertet med begejstring stor:
 
FINSENSGADE …
 
 
Vor skole, vor skole – du viser vejen frem,
 
du leder vor tanke og færden;
 
i timen du åbner os porten lidt på klem
 
til visdommens ældgamle verden.
 
Til livets sejlads får vi tømret et ror;
 
vi hylder dig af hjertet med begejstring stor:
 
FINSENSGADE …
 
Vor skole, vor skole – du barndomstidens borg
 
på bjergets den stormende tinde.
 
Ved afskeden med dig i glæden blandes sorg,
 
vi elsker jo livet derinde.
 
Hvor skæbnen end strør os ud over vor jord,
 
vi hylder dig af hjertet med begejstring stor:
 
FINSENSGADE … 
 
===Overlærere og inspektører===
1907-1932: Overlærer [[Christian Vilhelm Stilling]]
 
1933-1954: Overlærer og senere inspektør [[Johannes Michael Mikkelsen Riber (1887-1954)|Johannes Riber]]
 
1954-1973: Inspektør [[Jens Gerhard Søndergård]]
 
1973-1988: Inspektør [[Henning Bjerring]]
 
==Se også==
* [[Skolevæsenet i Aarhus]]
 
== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==
 
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=108066 Finsensgades Skole]}}


==Litteratur og kilder==
==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon
*Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon
*Finsensgades Skole 1907-1982. 1982. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A91156482 Bestil materiale]
*[http://byraadet.aarhusarkivet.dk/ Aarhus Byrådsforhandlinger]: 08.03.1906, 15.03.1906, 22.03.1906, 29.03.1906, 23.09.1909
 
*Finsensgades Skole 1907-1957. 1957. [https://www.aakb.dk/ting/object/775100-katalog%3A91156474 Bestil materiale]
====Se også====
*Finsensgades Skole 1907-1982. 1982. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D91156482 Bestil materiale]
* [[Skolevæsenet i Aarhus]]
*Aarhus Stiftstidende: 12.07.1907
*Skoler og Skolegang i Aarhus 1930-1970, Ib Gejl red., Århus Byhistoriske Udvalg, 1978 [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A05348420 Bestil materiale]


[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]
[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Nuværende version fra 5. sep. 2024, 12:09

Indlæser kort...
Finsensgades Skole - senere N. Kochs Skole - på Skt. Johannes Allé på Trøjborg. Foto: Aarhus Kommunale Værker, 1938, Aarhus Stadsarkiv.

Finsensgades Skole blev indviet i 1907 på hjørnet af Skt. Johannes Allé og Finsensgade (i dag Peter Sabroes Gade. I 1988 blev skolen lukket og bygningerne overtaget af N. Kochs Skole.

Finsensgades Skole blev opført i 1906-07 af arkitekt Ludvig Adolph Petersen. Skolen bestod af en hovedfløj i tre etager foruden kælder- og loftslokaler og kunne huse 24 normalklasser. Derudover rådede skolen over et fritliggende gymnastikhus. Som den første skole i Aarhus gik man fra at anvende gasbelysning til elektronisk belysning. Regnskabet for byggeriet lød på 350.716 kroner og 34 øre – eller godt 24,3 millioner kr. i nutids penge.

Fra byrådsforhandlinger til åbning og indvielse

Forslaget om en ny skole blev fremsat for byrådet i marts 1906. Situationen på dette tidspunkt var, at alle kommuneskolepladser var optaget både for formiddags- og eftermiddagsklasserne. Mens man i byrådet hurtigt blev enige om, at behovet for en ny skole var reelt, gik debatten på størrelsen og beliggenheden for den nye skole. Valget faldt på en større byskole af samme type som Ingerslev Boulevards Skole, og den nye skole skulle placeres på Trøjborg tæt ved Skt. Johannes Kirke. Grundet en forholdsvis kort tidsfrist besluttede byrådet at anvende arkitekt Ludvig A. Petersen, som også havde tegnet skolen på Frederiksbjerg og derfor med sine erfaringer herfra hurtigt kunne komme op med et projekt i samme stil. Petersen kom senere også til at tegne skolerne på Samsøgade, N.J. Fjords Gade og Læssøesgade.

Skolen blev indviet den 11. juli 1907 ved et festligt arrangement med taler fra skoleudvalgets formand Jakob Jensen, formand for skolekommissionen pastor Lyngby og skolens overlærer Vilhelm Stilling. Inviteret var alle lokale skoleautoriteter, byrådet, arkitekten, bygningskonduktør og håndværkere samt kommuneskolernes samlede lærepersonale. Også pressen var til stede, og Aarhus Stiftstidende kunne efterfølgende berette om ”… et smukt og imponerende bygningskompleks, indrettet med alle den moderne tekniks fremskridt på skolebygningens og hygiejnens område. ”

Dagen efter blev skolen taget i brug af 1185 børn heraf 589 piger og 596 drenge samt skolens nyansatte lærere. Eftersom indvielsen af skolen lå midt i sommerferieperioden, blev eleverne allerede sendt på ferie efter første skoledag. Først efter sommerferien tog eleverne hul på undervisningen på den nye Finsensgades Skole.

Tidligt fri i vintertid

Om de første år på Finsensgades Skole berettes det, hvordan elever fra Christiansbjerg blev sendt hjem en time eller to før tid om vinteren, når vejret var rigtigt slemt. Man ville undgå at eleverne ikke farrede vild i vintermørket. På det tidspunkt lå der ikke meget ud over den nye skole og Sankt Johannes Kirken på toppen af bakken på Trøjborg. Der hvor Aarhus Kommunehospital senere blev opført, lå der, ud over den gamle hovedbygning med sidebygning og enkelte små blokke, således kun marker. I området hvor Aarhus Universitet i dag ligger, lå dengang en grusgrav. Den nye skolebygning ragede altså - sammen med kirken - godt op i landskabet, da de første elever kom vandrende nede fra byen, for at tage den nye skole i brug.

’Forsømmerbogen’

I 1916 satte skolen rekord. Med 712 ulovlige forsømmelser var skolen den Aarhusskole med flest forsømmelser. Forsømmelser blev noteret ned af overlæreren, som hver morgen mellem klokken 8 og 9 besøgte hver klasse. Forsømmelser blev noteret ned i ’Forsømmerbogen’; en protokol der gav overlæreren overblik over de hyppigste syndere blandt eleverne.

Forsømmelserne skyldtes ofte, at forældrene havde brug for børnenes hjælp i erhvervet. Mange virksomheder var drevet på familiebasis, og det var nødvendigt, at børnene hjalp til med virksomhedens drift. Drengene hjalp som regel til i værkstedet eller som bude, mens pigerne assisterede i hjemmet eller i forretningen.

Som straf for forsømmelserne havde skolen mulighed for at idømme forældrene en mulkt (en bødestraf). Et eksempel herpå var 12 øre for førstegangsforseelser og herefter kunne den stige op til 1 krone ved gentagne overtrædelser.

Skolegang under besættelsen

Under besættelsen var flere aarhusianske skoler beslaglagt af tyskerne. De fungerede som indkvartering af både soldater og krigsfanger samt militære undervisningsfaciliteter. Det startede med fire ud af tolv kommuneskoler i Aarhus i 1942. For Finsensgades Skole fortsatte skolegangen frem til 1945, hvor skolen sammen med yderligere fire andre skoler blev beslaglagt af den tyske besættelsesmagt. Den 3. marts rykkede tyskerne ind og indrettede Finsensgades Skole først som underofficersskole og kort efter som lazarret.

Først tre måneder efter befrielsen var lokalerne på Finsensgades Skole rømmet, istandsat og rengjorte, og eleverne kunne igen tage skolen i brug. Genåbningen af skolen foregik under store festligheder med musik, taler og optog, præcis som det var tilfældet på de andre beslaglagte skoler. Efter krigen opførte skolen en mindeplade for tidligere elever af skolen, der havde mistet livet i modstandskampen.

Faldende elevtal og lukning

Skolen oplevede i tiden efter krigen svingende elevtal. Efter rekordantal i midten af 1950’erne på omkring 1500 børn, kæmpede skolen med faldende elevtal og tomme lokaler. I 1988 var det slut med kommunal skolegang på Finsensgade, da byrådet besluttede at lukke skolen ned, og privatskolen N. Kochs Skole overtog bygningerne.

Nils Malmros på Finsensgades Skole

Filminstruktør Nils Malmros var i midten af 1950’erne elev i underskolen på Finsensgades Skole. I slutningen af 1960’erne vendte han tilbage til skolen for at optage filmen ”Lars Ole, 5c”. Filmen havde til formål at forsøge at indfange stemningen fra Malmros’ egen barndom og ungdom i 50’erne. Det gjaldt ikke mindst hans tid på Finsensgade Skole. Filmen havde et yderst begrænset budget, hvorfor Nils Malmros måtte hyre lokale skolebørn ind som skuespillere. Nogle af børneskuespillerne arbejdede for op til 5 kroner om dagen, mens andre gik med til at skyde et par scener, for til gengæld at filminstruktøren gik med til at spille en fodboldkamp efterfølgende.

Optagelserne på Finsensgades Skole stod på i omkring 2,5 år, hvor skolen, som Nils Malmros selv fortæller, aldrig mistede tålmodigheden med instruktør og filmhold. Det viste sig at være besværet værd, da filmen blev lidt af et gennembrud for Malmros og skaffede ham en Bodil for filmen i 1975.

Øvelsesskole for lærerseminariet

Kvindeseminariet i Aarhus indledte sin virksomhed i 1909, og allerede året efter var man med indflytningen i bygningen på Trøjborgvej blevet nærmeste genbo til skolen på den anden side af gaden. Et samarbejde kom hurtigt i gang, og fra 1912 fungerede Finsensgade som eneste øvelsesskole for seminariet. I 1947 udviklede Finsensgades Skole og Aarhus Seminarium sit samarbejde med en årlig praktiklejrskole. Her fik seminariets elever muligheder for at styrke deres faglighed på praktisk vis og få kendskab til den særlige form for undervisning, der blev praktiseret på lejrskolerne.

Senere blev der brug for flere øvelsesskoler, men det var Finsensgades Skole, som i 1970 officielt fik betegnelsen "fast øvelsesskole". Som en følge af det fortsat faldende elevtal på skolen reduceredes virket som øvelsesskole, og værdigheden overgik i 1979 til Vejlby Skole.

Skolens sang

Vor skole, vor skole på bjergets barske top,

med tykke og vejrbidte mure.

Ved kirken du løfter dig over byen op

ungdommelig uden en fure.

Du livets og lærdommens forpost mod nord,

vi hylder dig af hjertet med begejstring stor:

FINSENSGADE – vi skal aldrig glemme

minderne du gav os om vor bardomstid.

Bag de røde mure er vi hjemme,

om din ære vil vi holde vagt med flid.


Vor skole, vor skole vi mødte første gang

med mor eller far fast i hånden;

vi snøfted’ os gennem den første time lang

og blev så fortrolig med ånden.

For venskabet, som ud af hverdagen gror

vi hylder dig af hjertet med begejstring stor:

FINSENSGADE …

Vor skole, vor skole – tålmodig år for år

du fører os gennem dit rige.

Dit mål er det skønne, at alle stadig når

et trin mer’ på dannelsens stige.

Din stræben vi ærer med taktfyldte ord;

vi hylder dig af hjertet med begejstring stor:

FINSENSGADE …


Vor skole, vor skole – du viser vejen frem,

du leder vor tanke og færden;

i timen du åbner os porten lidt på klem

til visdommens ældgamle verden.

Til livets sejlads får vi tømret et ror;

vi hylder dig af hjertet med begejstring stor:

FINSENSGADE …

Vor skole, vor skole – du barndomstidens borg

på bjergets den stormende tinde.

Ved afskeden med dig i glæden blandes sorg,

vi elsker jo livet derinde.

Hvor skæbnen end strør os ud over vor jord,

vi hylder dig af hjertet med begejstring stor:

FINSENSGADE …

Overlærere og inspektører

1907-1932: Overlærer Christian Vilhelm Stilling

1933-1954: Overlærer og senere inspektør Johannes Riber

1954-1973: Inspektør Jens Gerhard Søndergård

1973-1988: Inspektør Henning Bjerring

Se også

Finsensgades Skole på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Finsensgades Skole

Litteratur og kilder

  • Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon
  • Aarhus Byrådsforhandlinger: 08.03.1906, 15.03.1906, 22.03.1906, 29.03.1906, 23.09.1909
  • Finsensgades Skole 1907-1957. 1957. Bestil materiale
  • Finsensgades Skole 1907-1982. 1982. Bestil materiale
  • Aarhus Stiftstidende: 12.07.1907
  • Skoler og Skolegang i Aarhus 1930-1970, Ib Gejl red., Århus Byhistoriske Udvalg, 1978 Bestil materiale
Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Finsensgades_Skole&oldid=94407"