Spanien: Forskelle mellem versioner
| (21 mellemliggende versioner af 10 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil: | <div class="tright">{{#display_map:lines= | ||
'''Spanien''' er | 56.14829344007092,10.209365013675855:56.151038120461145,10.210355043123265:56.151830428226376,10.21077609014531~Spanien~Fra Strandvejen til Dynkarken~red~0.40~10 | ||
|width=378 | |||
|height=200 | |||
|align=right | |||
}}</div> | |||
[[Fil:Bykort 1925-Grønland-Spanien.jpg|350px|thumb|right|Området omkring Spanien i 1925]] | |||
[[Fil:Jernbanebroen Spanien ca 1895.jpg|thumb|350px|right|Den ældste jernbanebro, bygget 1862, set fra syd mod [[Dynkarken]] ca. 1895.]] | |||
'''Spanien''' er en befærdet vej der ligger sig som en adskillelseslinje mellem midtbyen og dele af [[Sydhavnen]]. Vejen ligger i forlængelse af [[Strandvejen]] (den tidligere Hads Herredsvej) og strækker sig til [[Dynkarken]] ved [[Sønder Allé]]. Spaniens vejforløb blev anlagt omkring 1800. | |||
Navnet Spanien bruges også ofte om [[Badeanstalten Spanien]], der har adresse på Spanien. | |||
=== Gadenavnet === | === Gadenavnet === | ||
[[Fil:spanien-1905.jpg|thumb|350px|right|Spanien set mod [[Dynkarken]]. 1905]] | |||
[[Fil: | Gadenavnet, Spanien, stammer fra starten af 1800-tallet, hvor et kontingent spanske soldater i 1808 var indkvarteret i byen. Året forinden var Danmark igen blevet involveret på fransk side i Napoleonskrigene, der hærgede Europa på dette tidspunkt. I den forbindelse blev en fransk-spansk hær - under ledelse af Jean Baptiste Bernadotte, fra 1818 konge af Sverige-Norge som Karl 14. Johan – sendt gennem Danmark med Sverige som mål. En mindre del af hans hær blev indkvarteret i Jylland, bl.a. i Koldinghus, der brændte ved deres besøg, og i april kom de til Aarhus. | ||
Året forinden var Danmark igen blevet involveret på fransk side i Napoleonskrigene, der hærgede Europa | |||
De spanske soldater fyldte godt i den lille by, der i begyndelsen af 1800-tallet havde omkring 4000 indbyggere. Det var eftersigende dem, der introducerede aarhusianerne til cigaretten, og dem, der plantede ramsløgene i [[Riis Skov]]. Det sidste passer nu nok ikke, for ramsløget har været i Danmark lang tid før. | |||
Indtoget førte bl.a. til en del militært nybyggeri. Der blev opført et nyt vagthus, skanserne mod havet blev udvidet, bl.a. ved [[Mejlgade]], og ”de spanske stalde” blev opført i [[Polakhaven]], der hvor [[Aarhus Rutebilstation]] i dag ligger. Her havde polske hjælpetropper i 1659 søgt ly under svenskernes angreb på byen og dermed lagt navn til området. | |||
Endelig medførte spaniernes indtog en vis omsætning for byens næringsliv, bl.a. hos glarmesteren, der jævnlig måtte skifte ruderne i vagthuset, hvor det gik hedt for sig. Ligeledes i byens arrest var der liv og glade dage. Her måtte indkøbes nye madrasser, hvilket formodentlig var til arrestforvalterens glæde, da han fik et ekstragratiale på 3 skilling for hver spanier, han husede. | |||
I august, efter et halvt år, var det forbi. De spanske tropper gjorde oprør mod Napoleon og hans bror Josef, der skulle indsættes som konge i Spanien. Over hals og hoved begav spanierne sig nu af sted fra hele Danmark | I august, efter et halvt år, var det forbi. De spanske tropper gjorde oprør mod Napoleon og hans bror, Josef, der skulle indsættes som konge i Spanien. Over hals og hoved begav spanierne sig nu af sted fra hele Danmark, og fra Aarhus stævnede de ud i fire skibe, der blev beslaglagt i havnen. | ||
Gadenavnet ses første gang i [[Aarhus Byråd]]s protokoller i 1828, da | Gadenavnet, Spanien, ses første gang i [[Aarhus Byråd]]s protokoller i 1828, da Henrik Winderslew købte en grund ''"paa det saakaldede Spanien"'' uden for [[Mindeport]] (ved nuværende [[Sønder Allé]]). Købmand [[Rasmus Nielsen Malling (1767-1826)|Rasmus Nielsen Malling]] erhvervede sig også en række ejendomme her. | ||
=== Brugen af området === | === Brugen af området === | ||
[[Fil:Spanien 65.jpg|thumb| | [[Fil:Spanien 65.jpg|thumb|350px|right|Krydset [[Jægergårdsgade]]-Spanien set fra syd, ca. 1925. Bygningen i midten er [[Aarhus Kalkværk]]s kontorbygning, [[Spanien 65]], opført 1908.]] | ||
Oprindeligt var området ved det nuværende baneterræn ved Spanien | Oprindeligt var området ved det nuværende baneterræn ved Spanien udset til at være kirkegård. Denne plan måtte dog udsættes på grund af spaniernes indkvartering. | ||
Efter spanierne tog af sted, kom industrien til at præge Spanien. I 1850’erne lå her en cikoriefabrik og en sømfabrik, men udviklingen tog for alvor fart i 1862 med åbningen af Jyllands første jernbane, mellem Aarhus og Randers. Da blev den første stationsbygning opført, og i forbindelse til den også det jernbaneværksted, der lå mellem stationen og Spanien. I 1880 blev det til DSB’s [[Centralværksted]]. Centralværkstedet blev en af byens største arbejdspladser – i nogle perioder den største – og lagde indtil 2009 beslag på hele den vestlige side af Spanien. | |||
I 1949 var der 1850 ansatte, og en del af dem havde ad- og udgang via Spanien lige ved jernbanebroen. Den smalle og lave passage under broen og de ansatte ved Centralværkstedet gjorde sit til at besværliggøre de trafikale forhold. Lettere blev det ikke af, at der på den anden side af vejen var indgang til [[Midtkraft]], en af byens andre store virksomheder. | |||
Efter anlæggelsen af det første [[Aarhus Gasværk|gasværk]] i 1855 bredte [[Aarhus Belysningsvæsen]] - og siden Midtkraft - sig gradvis over området mellem Spanien og havnen. I takt med at byen fik brug for nye energikilder, kom elværket til i 1901. Efter endnu en udvidelse i 1935 opslugte belysningsvæsenet helt den lille gade, [[Grønland]], der lå mellem Spanien og [[Aarhus Havn|havnen]]. | |||
=== Spanien i dag === | === Spanien i dag === | ||
Det meste af den industri, der har præget gadens historie, er efterhånden forsvundet. Tilbage står nogle af de gamle bygninger: Overfor det nybyggede [[Aarhus City Tower]] benyttes belysningsvæsnets gamle kontorbygning, [[Spanien 19]], nu af [[Aarhus Kommune|kommunen]], og helt i bunden af Spanien troner [[Aarhus Kalkværk]]s gamle kontorbygning på hjørnet til [[Jægergårdsgade]]. | |||
Det meste af den industri, der har præget gadens historie, er efterhånden forsvundet. Tilbage står nogle af de gamle bygninger: | |||
En anden markant bebyggelse på Spanien er [[Badeanstalten Spanien]], der blev indviet i 1933. Gaden har endvidere lagt adresse til blandt andet kul- og koksfirmaet, [[Kampmann, Møller & Herskind]], og H.A. Langballes Aarhus Kalkværk. | |||
=== Bygninger og Ejendomme === | |||
* [[Badeanstalten Spanien]]. Ligger på adressen Spanien 1-7. | |||
* [[Spanien 19]]. Erhvervsejendom opført i 1937 som administrationsbygning for Aarhus Belysningsvæsen. | |||
* [[Spanien 45]]. | |||
* [[Spanien 63]]. Nedlagt adresse. Tidligere forretningsbygning for Langballe & Co. Tegnet af Carl E. Jensen. Opført 1931. Nedrevet for at give plads til ny Danske Bank bygning. | |||
* [[Spanien 65]]. Nedlagt adresse. Tidligere kontorbygning for Aarhus Kalkværk og bolig for bestyreren af kalkværket. Opført 1908-1910. Nedrevet for at give plads til ny Danske Bank bygning. | |||
= | {{WaVE|text=Spanien er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}} | ||
== Spanien på AarhusArkivet == | |||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=2274 Spanien]}} | |||
== Litteratur og kilder == | |||
* Rathlou, Viggo J.v. Holstein: Aarhus. Historisk-topografisk Beskrivelse med Biografier. 1920 | |||
* Sejr, Emanuel: Gamle Århusgader. Anden Samling. 1961 | |||
[[Kategori: Gader & veje]] | [[Kategori: Gader & veje]] | ||
[[Kategori: Det 19. århundrede]] | |||
Nuværende version fra 29. feb. 2024, 10:58
Spanien er en befærdet vej der ligger sig som en adskillelseslinje mellem midtbyen og dele af Sydhavnen. Vejen ligger i forlængelse af Strandvejen (den tidligere Hads Herredsvej) og strækker sig til Dynkarken ved Sønder Allé. Spaniens vejforløb blev anlagt omkring 1800.
Navnet Spanien bruges også ofte om Badeanstalten Spanien, der har adresse på Spanien.
Gadenavnet, Spanien, stammer fra starten af 1800-tallet, hvor et kontingent spanske soldater i 1808 var indkvarteret i byen. Året forinden var Danmark igen blevet involveret på fransk side i Napoleonskrigene, der hærgede Europa på dette tidspunkt. I den forbindelse blev en fransk-spansk hær - under ledelse af Jean Baptiste Bernadotte, fra 1818 konge af Sverige-Norge som Karl 14. Johan – sendt gennem Danmark med Sverige som mål. En mindre del af hans hær blev indkvarteret i Jylland, bl.a. i Koldinghus, der brændte ved deres besøg, og i april kom de til Aarhus.
De spanske soldater fyldte godt i den lille by, der i begyndelsen af 1800-tallet havde omkring 4000 indbyggere. Det var eftersigende dem, der introducerede aarhusianerne til cigaretten, og dem, der plantede ramsløgene i Riis Skov. Det sidste passer nu nok ikke, for ramsløget har været i Danmark lang tid før.
Indtoget førte bl.a. til en del militært nybyggeri. Der blev opført et nyt vagthus, skanserne mod havet blev udvidet, bl.a. ved Mejlgade, og ”de spanske stalde” blev opført i Polakhaven, der hvor Aarhus Rutebilstation i dag ligger. Her havde polske hjælpetropper i 1659 søgt ly under svenskernes angreb på byen og dermed lagt navn til området.
Endelig medførte spaniernes indtog en vis omsætning for byens næringsliv, bl.a. hos glarmesteren, der jævnlig måtte skifte ruderne i vagthuset, hvor det gik hedt for sig. Ligeledes i byens arrest var der liv og glade dage. Her måtte indkøbes nye madrasser, hvilket formodentlig var til arrestforvalterens glæde, da han fik et ekstragratiale på 3 skilling for hver spanier, han husede.
I august, efter et halvt år, var det forbi. De spanske tropper gjorde oprør mod Napoleon og hans bror, Josef, der skulle indsættes som konge i Spanien. Over hals og hoved begav spanierne sig nu af sted fra hele Danmark, og fra Aarhus stævnede de ud i fire skibe, der blev beslaglagt i havnen.
Gadenavnet, Spanien, ses første gang i Aarhus Byråds protokoller i 1828, da Henrik Winderslew købte en grund "paa det saakaldede Spanien" uden for Mindeport (ved nuværende Sønder Allé). Købmand Rasmus Nielsen Malling erhvervede sig også en række ejendomme her.
Brugen af området
Oprindeligt var området ved det nuværende baneterræn ved Spanien udset til at være kirkegård. Denne plan måtte dog udsættes på grund af spaniernes indkvartering.
Efter spanierne tog af sted, kom industrien til at præge Spanien. I 1850’erne lå her en cikoriefabrik og en sømfabrik, men udviklingen tog for alvor fart i 1862 med åbningen af Jyllands første jernbane, mellem Aarhus og Randers. Da blev den første stationsbygning opført, og i forbindelse til den også det jernbaneværksted, der lå mellem stationen og Spanien. I 1880 blev det til DSB’s Centralværksted. Centralværkstedet blev en af byens største arbejdspladser – i nogle perioder den største – og lagde indtil 2009 beslag på hele den vestlige side af Spanien.
I 1949 var der 1850 ansatte, og en del af dem havde ad- og udgang via Spanien lige ved jernbanebroen. Den smalle og lave passage under broen og de ansatte ved Centralværkstedet gjorde sit til at besværliggøre de trafikale forhold. Lettere blev det ikke af, at der på den anden side af vejen var indgang til Midtkraft, en af byens andre store virksomheder.
Efter anlæggelsen af det første gasværk i 1855 bredte Aarhus Belysningsvæsen - og siden Midtkraft - sig gradvis over området mellem Spanien og havnen. I takt med at byen fik brug for nye energikilder, kom elværket til i 1901. Efter endnu en udvidelse i 1935 opslugte belysningsvæsenet helt den lille gade, Grønland, der lå mellem Spanien og havnen.
Spanien i dag
Det meste af den industri, der har præget gadens historie, er efterhånden forsvundet. Tilbage står nogle af de gamle bygninger: Overfor det nybyggede Aarhus City Tower benyttes belysningsvæsnets gamle kontorbygning, Spanien 19, nu af kommunen, og helt i bunden af Spanien troner Aarhus Kalkværks gamle kontorbygning på hjørnet til Jægergårdsgade.
En anden markant bebyggelse på Spanien er Badeanstalten Spanien, der blev indviet i 1933. Gaden har endvidere lagt adresse til blandt andet kul- og koksfirmaet, Kampmann, Møller & Herskind, og H.A. Langballes Aarhus Kalkværk.
Bygninger og Ejendomme
- Badeanstalten Spanien. Ligger på adressen Spanien 1-7.
- Spanien 19. Erhvervsejendom opført i 1937 som administrationsbygning for Aarhus Belysningsvæsen.
- Spanien 45.
- Spanien 63. Nedlagt adresse. Tidligere forretningsbygning for Langballe & Co. Tegnet af Carl E. Jensen. Opført 1931. Nedrevet for at give plads til ny Danske Bank bygning.
- Spanien 65. Nedlagt adresse. Tidligere kontorbygning for Aarhus Kalkværk og bolig for bestyreren af kalkværket. Opført 1908-1910. Nedrevet for at give plads til ny Danske Bank bygning.
|
WaVE Kulturarvsområde
Spanien er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront. |
Spanien på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Rathlou, Viggo J.v. Holstein: Aarhus. Historisk-topografisk Beskrivelse med Biografier. 1920
- Sejr, Emanuel: Gamle Århusgader. Anden Samling. 1961
