Vestergade 41: Forskelle mellem versioner

{{Infoboks-bygning

|titel=Vestergade 41

Ejendommen på '''Vestergade 41''' er fra midten af 1700-tallet, hvor stedet var en arbejdsanstalt. Det rødmalede forhus er en delvist bevaret bindingsværksbygning, hvoraf nogle af detaljerne kom frem ved en istandsættelse i 1977.

[[Aarhus Fattigvæsen]] sluttede i 1757 en kontrakt med klædevæver [[Johan Gottfried Wilde (1710-1788)]], der boede Vestergade 41, om at stille to rum ud til gaden til rådighed for et sådant manufakturhus. Wilde, der var født i 1710 i Nordsachsen ved Leipzig, var omkring København, inden han i 1755 kom til Aarhus, hvor en pige, Johanne Christiane, blev døbt i Domsognet. Samme år flyttede han til Vestergade 39-41, hvor han optager lån i ejendommen. I 1758 tog han en tur til København for at indkøbe nogle typer af uld, som han ville få brug for ved driften af manufakturhuset.

Trods en træg start kom der gang i arbejdshuset i løbet af året. Der blev fremstillet klæde, hestedækkener og linnedvarer m.v. Det stod imidlertid hurtigt klart, at man oparbejdede en gæld, der kun blev større og i januar 1763 standsede virksomheden. Samme år solgte Wilde nr. 39 og optog desuden et større lån. Året efter solgte Wilde imidlertid også nr. 41 og flyttede derefter tilbage til København. Kort tid før han døde i 1788 boede han på Christianshavn i Overgaden over vandet.

[[Fil:Vg41.ann1.jpg|350px|thumb|right|En forhenværende danser ved Det Kgl. Teater havde indfundet sig hos den jødiske købmand David Jacobsen (1774-1844) i Vestergade 41. Den logerende var nemlig den nu omrejsende danselærer Ove Georg Frederik Bagge (1776-1838). I 1809 og 1810 annoncerede han med danseundervisning i Rådstuen på Store Torv. (Aarhuus Stiftstidende, 23. september 1809)]]

Ejendommen blev derefter overtaget af [[Elise Kauffmann]]. Hun udlejede lokaler til handlende som f.eks. [[David Jacobsen]]. I december 1806 lå der på postkontoret et uafhentet brev fra Aalborg til David Jacobsen, så han befandt sig formodentlig allerede i Aarhus. Han erhvervede i 1807 borgerskab som købmand.  

Der var også plads til forlystelser, når dagens gøremål var forbi. Man kunne omkring år 1800 mødes i [[Kronprindsens Klub]] i [[Kannikegade]]. Man mødtes for at diskutere emner som litteratur eller for at drikke, synge og spille kortspillet L’Hombre. En tredjedel af medlemmerne var købmænd. Var man til teater, mødtes man i “[[Det forenede dramatiske Selskab]]”. Der var også tilbud om at komme på dansegulvet. Man dansede vals og hopsa. Dette var også for købmand Jacobsen.

Indtil 1853 boede der bl.a. en sadelmagermester T. Christensen i ejendommen.

Købmand [[Christen Alrøe]], der var ejer af naboejendommen nr. 43, erhvervede i 1857 også denne ejendom, men han måtte i 1864 afstå det hele. Herefter overtog værtshusholder [[Henrik Hastrup (1818-1884)]], der var født i Føvling, stedet i 1865 efter et udlægsskøde. Han omdannede købmandsbutikken til en beværtning med ’større Beqvemmelighed for Gæsterne ligesom der også findes fornødent Staldrum for Hestene’ og han gav i 1868 gæstgivergården navnet ’Nøjsomhed’.   

Hans Ditlev Jensen istandsatte forhuset og nedrev de gamle stalde i baggården. Her lod han opføre en ny bygning med selskabslokaler og en moderne dansesal med fjedrende parketgulv, og stedet blev  omdøbt til [[Hotel Gammelgaard]]. Det var måske for gammeldags et navn til den kommende tid, så det blev i 1925 ændret til [[Hotel Apollo]].  

I de swingende 1920’ere var der jazzbal hver aften med musik fra et otte mands jazz-band med forskellige solister og af og til med danserinder. Dansen foxtrot fik her sit gennembrud i Aarhus. Smørbrødsmenuen bød på "halve Hummere naturel og Limfjords-Østers". Stedet fik i 1932 tilnavnet [[Røde Mølle]], måske efter fransk forbillede, men fortsatte med den samme dansemusik, ledet af kapelmesteren selv.