2.837
redigeringer
Dannbj (diskussion | bidrag) No edit summary |
Dannbj (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 29: | Linje 29: | ||
Trods en træg start kom der gang i arbejdshuset i løbet af året. Der blev fremstillet klæde, hestedækkener og linnedvarer m.v. Det stod imidlertid hurtigt klart, at man oparbejdede en gæld, der kun blev større og i januar 1763 standsede virksomheden. Samme år solgte Wilde nr. 39 og optog desuden et større lån. Året efter solgte Wilde imidlertid også nr. 41 og flyttede derefter tilbage til København. Kort tid før han døde i 1788 boede han på Christianshavn i Overgaden over vandet. | Trods en træg start kom der gang i arbejdshuset i løbet af året. Der blev fremstillet klæde, hestedækkener og linnedvarer m.v. Det stod imidlertid hurtigt klart, at man oparbejdede en gæld, der kun blev større og i januar 1763 standsede virksomheden. Samme år solgte Wilde nr. 39 og optog desuden et større lån. Året efter solgte Wilde imidlertid også nr. 41 og flyttede derefter tilbage til København. Kort tid før han døde i 1788 boede han på Christianshavn i Overgaden over vandet. | ||
xxx | |||
En overgang var ejendommen enkesæde for en præsteenke fra [[Hasle]]. [[Anne Olufsdatter Haarbye (1743-1827)]], der var datter af købmand [[Oluf Nielsen Haarbye]] og [[Anne Marichen Langballe]], blev i 1764 gift i [[Vor Frue Kirke]] med [[Henrik Grotum Meulengracht]], sognepræst for Hasle, [[Skejby]] og [[Lisbjerg]] sogne. Efter sin mands død i 1786 i Hasle flyttede hun hertil og boede her til 1802, hvorefter hun flyttede til midtbyen. | En overgang var ejendommen enkesæde for en præsteenke fra [[Hasle]]. [[Anne Olufsdatter Haarbye (1743-1827)]], der var datter af købmand [[Oluf Nielsen Haarbye]] og [[Anne Marichen Langballe]], blev i 1764 gift i [[Vor Frue Kirke]] med [[Henrik Grotum Meulengracht]], sognepræst for Hasle, [[Skejby]] og [[Lisbjerg]] sogne. Efter sin mands død i 1786 i Hasle flyttede hun hertil og boede her til 1802, hvorefter hun flyttede til midtbyen. | ||
Linje 40: | Linje 42: | ||
Da David Jacobsen i 1810 forlod Aarhus, rejste han tilbage til Aalborg, hvor han slog sig ned som købmand i Nyegade. | Da David Jacobsen i 1810 forlod Aarhus, rejste han tilbage til Aalborg, hvor han slog sig ned som købmand i Nyegade. | ||
I 1810 købte [[Jens Pedersen Bøggild]] fra Aalborg nr. 41 i Vestergade, så [[Thyrrie Pedersen Bøggild]], købmanden og en brorsøn i nr. 31-33 kunne få et sted at bo, efter at han måtte opgive sin købmandshandel. Thyrrie Bøggild blev i 1820 beskikket som bedemand i staden og graver ved Domkirken, og var dette til sin død i 1838. Sønnen [[Jens Bøggild]] overtog i 1823 ejendommen, men lod faderen blive boende hos ham. | I 1810 købte [[Jens Pedersen Bøggild]] fra Aalborg nr. 41 i Vestergade, så [[Thyrrie Pedersen Bøggild]], købmanden og en brorsøn i nr. 31-33 kunne få et sted at bo, efter at han måtte opgive sin købmandshandel. Thyrrie Bøggild blev i 1820 beskikket som bedemand i staden og graver ved Domkirken, og var dette til sin død i 1838. Sønnen [[Jens Bøggild]] overtog i 1823 ejendommen, men lod faderen blive boende hos ham. | ||
xxx | |||
Købmand [[Christen Alrøe]], der var ejer af naboejendommen nr. 43, erhvervede i 1857 også denne ejendom, men han måtte i 1864 afstå det hele. Herefter overtog værtshusholder [[Henrik Hastrup (1818-1884)]], der var født i Føvling, stedet i 1865 efter et udlægsskøde. Han omdannede købmandsbutikken til en beværtning med ’større Beqvemmelighed for Gæsterne ligesom der også findes fornødent Staldrum for Hestene’ og han gav i 1868 gæstgivergården navnet ’Nøjsomhed’. | Købmand [[Christen Alrøe]], der var ejer af naboejendommen nr. 43, erhvervede i 1857 også denne ejendom, men han måtte i 1864 afstå det hele. Herefter overtog værtshusholder [[Henrik Hastrup (1818-1884)]], der var født i Føvling, stedet i 1865 efter et udlægsskøde. Han omdannede købmandsbutikken til en beværtning med ’større Beqvemmelighed for Gæsterne ligesom der også findes fornødent Staldrum for Hestene’ og han gav i 1868 gæstgivergården navnet ’Nøjsomhed’. |
redigeringer