10.897
redigeringer
Skovvejen 15: Forskelle mellem versioner
m
Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="
Laura B. (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "<div class="tright">{{#display_map: 56.164484719015746, 10.216826803559794~Skovvejen 15 og Skovvejen 17; |width=378 |height=200 |zoom=15 |center= 56.164484719015746...") |
m (Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ===") |
||
| (7 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:Skovvejen 15-17 (1).JPG| | [[Fil:Skovvejen 15-17 (1).JPG|400px|thumb|right|Skovvejen 15 og Skovvejen 17. Foto: Ib Nicolajsen, 2020]] | ||
[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Skovvejen 15 og Skovvejen 17''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Butikker'']] | [[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Skovvejen 15 og Skovvejen 17''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Butikker'']] | ||
| Linje 27: | Linje 27: | ||
Skovvejen blev oprindeligt kaldt ”Vejen til Grenaa” eller ”Grenaa Landevej” og gik tidligere fra [[Mejlgades Port|Mejlgades port]] og langs kysten neden for [[Risskov]]. Vejen blev omlagt i 1800-tallet og blev forbundet med [[Kystvejen]], da den blev anlagt i 1870’erne. Skovvejen var således ganske tidligt en vigtig indfaldsvej til byen. | Skovvejen blev oprindeligt kaldt ”Vejen til Grenaa” eller ”Grenaa Landevej” og gik tidligere fra [[Mejlgades Port|Mejlgades port]] og langs kysten neden for [[Risskov]]. Vejen blev omlagt i 1800-tallet og blev forbundet med [[Kystvejen]], da den blev anlagt i 1870’erne. Skovvejen var således ganske tidligt en vigtig indfaldsvej til byen. | ||
Skovvejen havde frem til 1934 andre husnumre | Skovvejen havde frem til 1934 andre husnumre end dem, vi kender i dag. Aarhus fik ellers allerede i 1869 et nyt [[Husnumre i Aarhus|husnummersystem]], som i de fleste tilfælde også gælder for i dag, men på Skovvejen blev der først foretaget ændringer i husnumrene i 1934. Det betød, at Skovvejen 15 og 17 frem til 1934 havde adressen Skovvejen 47. De lå på matrikel nr. 1119, en stor matrikel, hvor Studestalden på Skovvejen 11 også lå. | ||
Det fremgår ikke af kilderne, hvornår den første bygning blev opført på Skovvejen 15-17. [[Studestalden]] på Skovvejen 11 var en af det første bygninger, der blev opført uden for [[Mejlgades Port]], og den lå derfor ved sin opførelse i landlige omgivelser. Man begyndte først for alvor at opføre ejendomme på området i 1890’erne, og på historiske kort over området kan man se, at der frem til et stykke op i 1900-tallet ikke var bebyggelse på den del af matriklen, der i dag er Skovvejen 15-17. Af Aarhus Vejvisere fremgår det, at grunden på Skovvejen 15-17 hørte til Skovvejen 11 frem til 1935. Området fungerede blandt andet som lagerplads til studestalden og derefter Jydsk Telefon A /S. I 1935 blev et lille område af Skovvejen 15-17 bebygget, men det var kun et smalt stykke mod det nuværende Skovvejen 19, hvor en tagdækkervirksomhed havde lokaler. Området ud for Skovvejen 11 var stadig ubebygget. På et tidspunkt mellem 1935 og 1954 blev der dog opført en bygning med et baghus på det område, der i dag er Skovvejen 11-15. Bygningen lå tilbagetrukket fra gadelinjen og bestod af én etage samt en garage og en lagerbygning i træ på én etage. Byggeriet var formentlig det første, der lå nøjagtigt på det nuværende Skovvejen 15-17, men det vides ikke, hvornår det præcist blev opført. | Det fremgår ikke af kilderne, hvornår den første bygning blev opført på Skovvejen 15-17. [[Studestalden]] på Skovvejen 11 var en af det første bygninger, der blev opført uden for [[Mejlgades Port]], og den lå derfor ved sin opførelse i landlige omgivelser. Man begyndte først for alvor at opføre ejendomme på området i 1890’erne, og på historiske kort over området kan man se, at der frem til et stykke op i 1900-tallet ikke var bebyggelse på den del af matriklen, der i dag er Skovvejen 15-17. Af Aarhus Vejvisere fremgår det, at grunden på Skovvejen 15-17 hørte til Skovvejen 11 frem til 1935. Området fungerede blandt andet som lagerplads til studestalden og derefter Jydsk Telefon A /S. I 1935 blev et lille område af Skovvejen 15-17 bebygget, men det var kun et smalt stykke mod det nuværende Skovvejen 19, hvor en tagdækkervirksomhed havde lokaler. Området ud for Skovvejen 11 var stadig ubebygget. På et tidspunkt mellem 1935 og 1954 blev der dog opført en bygning med et baghus på det område, der i dag er Skovvejen 11-15. Bygningen lå tilbagetrukket fra gadelinjen og bestod af én etage samt en garage og en lagerbygning i træ på én etage. Byggeriet var formentlig det første, der lå nøjagtigt på det nuværende Skovvejen 15-17, men det vides ikke, hvornår det præcist blev opført. | ||
I 1954 og 1955 anmodede matriklens ejer automobilforhandler Aage Heidemann om tilladelse til at fjerne bebyggelsen på adressen for til gengæld at opføre en enetages, 7-fags bygning med søjle/dragerkonstruktion. Byggeriet skulle inkludere en enetages, papdækket værkstedhal med ydermure af udmuret jernbetonskelet med kælder til garager, en enetages, grundmuret, jernbetondækket tilbygning til servicestation, en enetages grundmuret jernbetondækket tilbygning til værkførerkontorer og reservedelslager med delvis kælder til lager, en toetages grundmuret, papdækket tilbygning med stue til blikkenslagerværksted og førstesal til omklædning og frokoststue. Byggeriet var tegnet af arkitekterne [[Knud Blach Petersen]] og [[Herbert Jensen]]. I 1955 fik Heidemann tilladelse til at opføre byggeriet, og i 1959 blev ejendommen udvidet. | I 1954 og 1955 anmodede matriklens ejer automobilforhandler Aage Heidemann om tilladelse til at fjerne bebyggelsen på adressen for til gengæld at opføre en enetages, 7-fags bygning med søjle/dragerkonstruktion. Byggeriet skulle inkludere en enetages, papdækket værkstedhal med ydermure af udmuret jernbetonskelet med kælder til garager, en enetages, grundmuret, jernbetondækket tilbygning til servicestation, en enetages grundmuret jernbetondækket tilbygning til værkførerkontorer og reservedelslager med delvis kælder til lager, en toetages grundmuret, papdækket tilbygning med stue til blikkenslagerværksted og førstesal til omklædning og frokoststue. Byggeriet var tegnet af arkitekterne [[Knud Blach Petersen (1919-2008)]] og [[Herbert Jensen (1919-1967)]]. I 1955 fik Heidemann tilladelse til at opføre byggeriet, og i 1959 blev ejendommen udvidet. | ||
I 1983 blev byggeriet ændret således, at det i stedet for at være autoværksted nu kunne fungere som salgslokale for gulvtæpper. | I 1983 blev byggeriet ændret således, at det i stedet for at være autoværksted nu kunne fungere som salgslokale for gulvtæpper. | ||
Mellem 1983 og 2001 var der flere forespørgsler fra matriklens ejere, der ønskede at opføre forskellige bygninger på adressen. Byggerierne blev dog ikke godkendt eller opført. Det drejede sig eksempelvis om et kontorhus på 5 etager og en bygning med butikker i stueetagen og ungdomsboliger på de andre etager. | Mellem 1983 og 2001 var der flere forespørgsler fra matriklens ejere, der ønskede at opføre forskellige bygninger på adressen. Byggerierne blev dog ikke godkendt eller opført. Det drejede sig eksempelvis om et kontorhus på 5 etager og en bygning med butikker i stueetagen og ungdomsboliger på de andre etager. | ||
Da studestalden i 2001 blev renoveret, | Da studestalden i 2001 blev renoveret, opførte man samtidig den nuværende bygning på Skovvejen 15-17. Ejendommen fik 5 etager, hvoraf de øverste fire var til beboelse, mens stueetagen skulle have plads til en dagligvarebutik. | ||
==== Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden ==== | ==== Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden ==== | ||
[[Fil:Vestergaards tæppe center, Skovvejen 15-17.jpg| | [[Fil:Vestergaards tæppe center, Skovvejen 15-17.jpg|400px|thumb|right|Skovvejen 15-17. Aage Heidemanns bygning fra 1954. Den gamle bilforhandler rummerede på dette tidspunkt både Vestergaards Tæppe Center og Kvik-Køkkencenter. Foto: Poul Pedersen (1928-2019), 1986]] | ||
En af de tidligste erhverv, som fandtes på adressen, var S. Laursen og søn, der var en tagpapdækkerforretning, som blev drevet af [[H. Wilchen]]. Forretningen blev grundlagt i 1884, og flyttede formentlig til adressen i 1935. Virksomheden lå dog på et smalt stykke af grunden, der vendte ud mod Skovvejen 19, og dækkede således ikke hele det område, der i dag er Skovvejen 15-17. | En af de tidligste erhverv, som fandtes på adressen, var S. Laursen og søn, der var en tagpapdækkerforretning, som blev drevet af [[H. Wilchen]]. Forretningen blev grundlagt i 1884, og flyttede formentlig til adressen i 1935. Virksomheden lå dog på et smalt stykke af grunden, der vendte ud mod Skovvejen 19, og dækkede således ikke hele det område, der i dag er Skovvejen 15-17. | ||
| Linje 80: | Linje 80: | ||
''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|åstrækningen, den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].'' | ''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|åstrækningen, den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].'' | ||
== Se også == | === Se også === | ||
* Bygninger og adresser på [[Skovvejen]]. | * Bygninger og adresser på [[Skovvejen]]. | ||