10.897
redigeringer
Skovvejen 19: Forskelle mellem versioner
m
Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="
Laura B. (diskussion | bidrag) |
m (Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ===") |
||
| (42 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 4: | Linje 4: | ||
|height=200 | |height=200 | ||
|zoom=15 | |zoom=15 | ||
|center=56. | |center=56.16466185618451, 10.217060308581566 | ||
|align=right | |align=right | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:Skovvejen 19A .JPG|350px|thumb|right|Skovvejen 19A. Foto: Ib Nicolajsen, 2020]] | [[Fil:Skovvejen 19A .JPG|350px|thumb|right|Skovvejen 19A. Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv]] | ||
[[Fil: | [[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|200px|thumb|right|'''Skovvejen 19A''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Etageejendomme. '''Skovvejen 19D''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Villaer'']] | ||
[[ | '''Skovvejen 19A''' ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]] og med blik mod [[Aarhus Ø]] og [[Aarhus Lystbådehavn]]. Bygningen blev opført i 1911 for malermester [[Herman Poulsen]]. Det vides ikke, hvem arkitekten bag var. '''Skovvejen 19B''' og '''19C''' findes i baggården til nr. 19A. Ejendommene ligger separeret, men blev også opført i 1911 for malermester H. Poulsen. Nr. 19A og nr. 19B er opført i samme arkitektoniske stil. De tre ejendomme blev oprindeligt kaldt ''Solgaarden''. | ||
'''Skovvejen | '''Skovvejen 19D''' findes i 2. baggård til Skovvejen 19A. Bygningen blev opført i 1902 for gartner [[Søren Sørensen| Søren Sørensen]], der havde gartneriet ''Sollund''. | ||
'''Skovvejen | '''Skovvejen 19E''' ligger ved siden af Skovvejen 19D. Bygningen blev opført som et værksted på én etage omkring 1923 af fuldmægtig [[Christian Hindby|C. Hindby]] og blev udvidet med en etage i 1932. | ||
Ejendommene på Skovvejen 19 ligger alle på matriklen med nummeret 1118E, men de varierer arkitektonisk og har også særegne historiske fortællinger. Det lukkede baggårdsmiljø med 1.-og 2. baggård er velbevaret og efterlader et indblik i den byhistoriske udvikling og den befolkningsvækst og fortætning, der fandt sted i Aarhus fra midten af 1800-tallet. | |||
{{WaVE|text=Skovvejen 19 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}} | |||
=== SAVE-registrering === | |||
[[Fil:Skovvejen 19D og E.jpg|350px|thumb|right|Skovvejen 19D til højre og 19E til venstre. Nr. 19E blev først opført i 1923. Foto: Poul Pedersen (1928-2019), 1986]] | |||
Skovvejen 19A, 19B og 19D blev i 2012 bedømt bevaringsværdige efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor de fik en bevaringsmæssig værdi på '''4'''. Skovvejen 19C og 19E fik i den forbindelse en bevaringsmæssig værdi på henholdsvis '''5''' og '''6'''. | Skovvejen 19A, 19B og 19D blev i 2012 bedømt bevaringsværdige efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor de fik en bevaringsmæssig værdi på '''4'''. Skovvejen 19C og 19E fik i den forbindelse en bevaringsmæssig værdi på henholdsvis '''5''' og '''6'''. | ||
=== Kulturhistorisk beskrivelse=== | === Kulturhistorisk beskrivelse=== | ||
==== Baggrundshistorie ==== | ==== Baggrundshistorie ==== | ||
===== Skovvejen 19D===== | ===== Skovvejen 19D===== | ||
Bygningen på Skovvejen 19D var den første af de nuværende ejendomme, der blev opført på Skovvejen 19. I 1902 købte handelsgartner [[Søren Sørensen]] grunden af lærer [[P. Ingerslev]] og opførte den | Bygningen på Skovvejen 19D var den første af de nuværende ejendomme, der blev opført på Skovvejen 19. I 1902 købte handelsgartner [[Søren Sørensen]] grunden af lærer [[P. Ingerslev]] og opførte den villaejendom, der i dag har nummeret Skovvejen 19D. Søren Sørensen indrettede et gartneri på matriklen, der fik navnet ''Sollunden'' eller ''Sollund''. Ejendommen på Skovvejen 19D lå tilbagetrukket på grunden, og foran den, mod [[Skovvejen]], indrettede Sørensen gartneriet med bede, drivhuse osv. | ||
Sørensen boede på Skovvejen 57, der i dag er [[Skovvejen 23]], indtil 1902, hvorefter han flyttede med sin familie ind i den nyopførte villaejendom på Skovvejen 19D, som fik tilnavnet | Sørensen boede på Skovvejen 57, der i dag er [[Skovvejen 23]], indtil 1902, hvorefter han flyttede med sin familie ind i den nyopførte villaejendom på Skovvejen 19D, som fik tilnavnet ”Villaen i haven” i Aarhus Vejviser. | ||
I [[Aarhus Stiftstidende]] blev der den 21. oktober 1902 for første gang reklameret for gartneriet på Skovvejen. Her fremgik det, at gartner Søren Sørensen anlagde haver for byens borgere. Havde det interesse, kunne man kontakte ham på telefon 812. | I [[Aarhus Stiftstidende]] blev der den 21. oktober 1902 for første gang reklameret for gartneriet på Skovvejen. Her fremgik det, at gartner Søren Sørensen anlagde haver for byens borgere. Havde det interesse, kunne man kontakte ham på telefon 812. | ||
I 1911 kunne avisen berette, at Sørensen havde solgt sit gartneri til malermester [[Herman Poulsen]]. Sørensen fortsatte | I 1911 kunne avisen berette, at Sørensen havde solgt sit gartneri og grunden på Skovvejen 19 til malermester [[Herman Poulsen]]. Sørensen fortsatte gartneriet på [[Tordenskjoldsgade 1|Tordenskjoldsgade nr. 1.]] | ||
=====Skovvejen 19A, 19B og 19C===== | =====Skovvejen 19A, 19B og 19C===== | ||
Kort efter overtagelsen af matriklen påbegyndte Herman Poulsen nedrivningen af et lille hus, der hidtil havde ligget ud mod Skovvejen. I Aarhus Stiftstidende kunne man læse, at Poulsen i forbindelse med nedrivningen af huset mod Skovvejen afholdt en auktion over de nedrevne materialer, da de var | Kort efter overtagelsen af matriklen påbegyndte Herman Poulsen nedrivningen af et lille hus, der hidtil havde ligget ud mod Skovvejen. I Aarhus Stiftstidende kunne man læse, at Poulsen i forbindelse med nedrivningen af huset mod Skovvejen afholdt en auktion over de nedrevne materialer, da de var ”i god og brugbar Stand”. | ||
Villaen på Skovvejen 19D blev stående, men på stykket ud mod Skovvejen opførte Poulsen de to etageejendomme, der i dag er Skovvejen 19A og 19B samt den bygning, der i dag er Skovvejen 19C. Det nye byggeri på Skovvejen fik navnet ''Solgaarden'' og var opkaldt efter S. Sørensens gartneri. Skovvejen 19D fortsatte som et gartneri under gartner Kjærbæk, mens de nye, store ejendomme ud mod Skovvejen blev benyttet til beboelse. | Villaen på Skovvejen 19D blev stående, men på stykket ud mod Skovvejen opførte Poulsen de to etageejendomme, der i dag er Skovvejen 19A og 19B, samt den bygning, der i dag er Skovvejen 19C. Det nye byggeri på Skovvejen fik navnet ''Solgaarden'' og var opkaldt efter S. Sørensens gartneri. Skovvejen 19D fortsatte som et gartneri under gartner Kjærbæk, mens de nye, store ejendomme ud mod Skovvejen blev benyttet til beboelse. | ||
=====Skovvejen 19E===== | =====Skovvejen 19E===== | ||
Den sidste bygning, der blev opført på Skovvejen 19, var Skovvejen 19E. Den 14. januar 1923 anmodede den daværende ejer fuldmægtig Christian Hindby om at få lov til at opføre en grundmuret papdækket enetages halvtagsbygning på fire fag, som skulle bruges til værksted. Værkstedet skulle få en størrelse på 46 kvadratmeter. Projektet blev godkendt, og bygningen blev opført ved siden af den gamle villa på Skovvejen 19D. I 1932 blev værkstedsbygningen udvidet med ét fag og én etage. | Den sidste bygning, der blev opført på Skovvejen 19, var Skovvejen 19E. Den 14. januar 1923 anmodede den daværende ejer, fuldmægtig Christian Hindby, om at få lov til at opføre en grundmuret, papdækket enetages halvtagsbygning på fire fag, som skulle bruges til værksted. Værkstedet skulle få en størrelse på 46 kvadratmeter. Projektet blev godkendt, og bygningen blev opført ved siden af den gamle villa på Skovvejen 19D. I 1932 blev værkstedsbygningen udvidet med ét fag og én etage. | ||
==== Tidligere bebyggelse på matriklen ==== | ==== Tidligere bebyggelse på matriklen ==== | ||
| Linje 52: | Linje 51: | ||
Skovvejen havde frem til 1934 andre husnumre, end dem vi kender i dag. Aarhus fik ellers allerede i 1869 et nyt [[Husnumre i Aarhus|husnummersystem]], som i de fleste tilfælde også gælder for i dag, men på Skovvejen blev der først foretaget ændringer i husnumrene i 1934. Det betød, at Skovvejen 19 frem til 1934 havde adressen Skovvejen 53. Adressen blev i 1920’erne opdelt i A, B, C, D og E efter de bogstaver, som de enkelte ejendomme også har i dag. Skovvejen 19A var således Skovvejen 53A. | Skovvejen havde frem til 1934 andre husnumre, end dem vi kender i dag. Aarhus fik ellers allerede i 1869 et nyt [[Husnumre i Aarhus|husnummersystem]], som i de fleste tilfælde også gælder for i dag, men på Skovvejen blev der først foretaget ændringer i husnumrene i 1934. Det betød, at Skovvejen 19 frem til 1934 havde adressen Skovvejen 53. Adressen blev i 1920’erne opdelt i A, B, C, D og E efter de bogstaver, som de enkelte ejendomme også har i dag. Skovvejen 19A var således Skovvejen 53A. | ||
Før opførelsen af villaen på Skovvejen 19D i 1902 | Før opførelsen af villaen på Skovvejen 19D i 1902 lå der et enkelt hus på to etager ud til Skovvejen. Det var det hus, der i 1911 blev revet ned til fordel for de nye beboelsesejendomme. Huset var opført i 1880’erne og lå alene på den store grund, der strakte sig fra Skovvejen til [[Knudrisgade|Knudrisbakken]], hvor [[Nordre Kirkegård]] ligger i dag. Matriklen var ejet af lærer P. Ingerslev, der i 1902 solgte grunden til gartner Søren Sørensen, som opførte den nye villa. | ||
Villaen på Skovvejen 19D blev opført tæt op ad den nuværende kirkegård | Villaen på Skovvejen 19D blev opført tæt op ad den nuværende kirkegård og lå dermed langt tilbagetrukket på matriklen. Det er blandt andet grunden til, at bygningen senere kom til at ligge i anden baggård til Skovvejen 19A. | ||
==== Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden ==== | ==== Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden ==== | ||
[[Fil:Skovvej 19C.jpg|350px|thumb|right|Skovvejen 19C. Foto: Poul Pedersen (1928-2019), 1986]] | |||
[[Fil:Skovvejen 19B.jpg|350px|thumb|right|Skovvejen 19B. Skovvejen 19D kan ses igennem porten, og Skovvejen 19A fornemmes i forgrunden. Foto: Poul Pedersen (1928-2019), 1986]] | |||
Skovvejen 19A, 19B og 19C blev opført som beboelsesejendomme. Enkelte erhverv har dog været på adresserne i tidens løb. Skovvejen 19D og 19E har til gengæld begge fungeret som erhvervsbygninger langt op i 1900-tallet. | Skovvejen 19A, 19B og 19C blev opført som beboelsesejendomme. Enkelte erhverv har dog været på adresserne i tidens løb. Skovvejen 19D og 19E har til gengæld begge fungeret som erhvervsbygninger langt op i 1900-tallet. | ||
| Linje 63: | Linje 66: | ||
Efter Solgaardens opførelse i 1911 rykkede mejeriprodukthandler [[E. Christensen]] ind i stueetagen på Skovvejen 19A. Denne forretning blev senere til et mejeriudsalg, der fandtes på adressen frem til slutningen af 1940’erne. Undertiden kom mejeriudsalget til at høre under [[Mejerier i Aarhus|De Forenede Mejeriers Udsalg]]. | Efter Solgaardens opførelse i 1911 rykkede mejeriprodukthandler [[E. Christensen]] ind i stueetagen på Skovvejen 19A. Denne forretning blev senere til et mejeriudsalg, der fandtes på adressen frem til slutningen af 1940’erne. Undertiden kom mejeriudsalget til at høre under [[Mejerier i Aarhus|De Forenede Mejeriers Udsalg]]. | ||
Flere håndværkserhverv havde lokaler i bygningen på Skovvejen 19D i perioden 1911-1950. Blandt andet | Flere håndværkserhverv havde lokaler i bygningen på Skovvejen 19D i perioden 1911-1950. Blandt andet tømrere og metalstøbere, der samtidig havde værksted i bygningen på Skovvejen 19E, som lå lige ved siden af. I 1930’erne havde [[Johannes Olsen]] blandt andet sit metalstøberi på Skovvejen 19E, og i 1940’erne blev metalstøberiet overtaget af tømrermester [[Christian Holm|C. Holm]], der også ejede alle ejendommene på matriklen. Skovvejen 19E blev i denne periode også værksted for malermester [[Jens Willemoes]] og tømrermester [[V. Anker]]. | ||
==== Bygningerne og Aarhushistorien ==== | ==== Bygningerne og Aarhushistorien ==== | ||
===== Byens villabebyggelser===== | |||
Villaen, der blev opført på Skovvejen 19D i 1902, var blot én af mange villaer, der begyndte at [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)|dukke op fra 1860’erne]]. | |||
Industrialiseringen bevirkede, at Aarhus i løbet af 1800-tallet oplevede en stor befolkningstilvækst. Det medførte en fortætning af byen, og flere store boligkvarterer med ejendomme på op til 5 etager samt bag-og sidehuse blev opført for at dække det store behov for boliger. | |||
Byens udbygning skabte en forringelse af byens rum, som blev mørkere og mere indelukket. Som en reaktion herpå begyndte byens velstillede borgere at søge mod grønnere alternativer og stille krav om lys, luft og renlighed. Det resulterede i opførelsen af en lang rækker villaer, der blev placeret tæt ved den tidligere bygrænse. Villaerne tilbød landlige omgivelser, mere plads og bedre sundhed-og hygiejneforhold. | |||
Villaen på Skovvejen 19D lå mod Risskov og landlige omgivelser på den anden side af den gamle bygrænse. Da villaen blev opført, lå den for sig selv og var omgivet af natur og plads. Senere steg befolkningstallet yderligere, og der skete en større udbygning af byen, som betød, at villaen pludselig lå placeret op af tæt bebyggelse. Dette er et mønster, der ses flere steder i byen. Byens gamle villakvarterer består af blandede bygningstyper med både villaer, byhuse og etageejendomme, hvilket vidner om byens historiske udvikling og udbygning. | |||
=====Trange kår og havnemiljøet===== | |||
Som tidligere nævnt hørte mange af beboerne og erhvervene i ejendommene på Skovvejen 19A, 19B, 19C, 19D og 19E til forskellige håndværksfag. Lejlighederne i ejendommene var forholdsvis små og ejendommenes beboere levede tæt op ad hinanden. Bygningerne blev opført i kølvandet af den store befolkningsvækst, der fandt sted i Aarhus fra 1850’erne, og som betød, at der flere steder skete en fortætning af byen. Det var hovedsageligt arbejderne og den laverestående del af befolkningen, der i denne periode levede under trange forhold. Da de nye ejendomme på Skovvejen 19 blev opført i 1911, tilbød de endog mere plads og bedre boligforhold end dem, der fandtes inde i den gamle bykerne. | |||
Ejendommene ved Skovvejen 19 havde desuden en fordelagtig placering i forhold til det [[Aarhus Havn|voksende havnemiljø]], der lå lige ude foran ejendommene. Flere beboere var tilknyttet fiskeri og søfart, og meget handel foregik omkring havnen. Håndværkserhvervene, som fandtes på adresserne, havde derfor gode vilkår i forhold til handelsmuligheder ved det pulserende havnemiljø. | |||
=====Skadedyrsproblemerne===== | =====Skadedyrsproblemerne===== | ||
I 1905 blev gartneriet | I 1905 blev gartneriet 'Sollund' omdrejningspunktet i en debat om skadedyr, efter at flere døde katte var fundet i gartneriets drivhuse og bede. Skovvejen var i denne periode plaget af mange strejfende katte, der generede gadens beboere. For at få system på katteproblemet begyndte gadens beboere at skyde flere af de vilde katte med haglbøsser. | ||
I en annonce i Aarhus Stiftstidende den 8. februar beklagede flere ”dyrevenner” sig over, at det var blevet helt normalt at skyde en kat uden at være sikker på, at den var død. Lidende katte blev gang på gang fundet i gaden. De lå ofte og led i flere døgn, indtil de døde af deres sår, eller til medlidende mennesker dræbte dem. | I en annonce i Aarhus Stiftstidende den 8. februar beklagede flere ”dyrevenner” sig over, at det var blevet helt normalt at skyde en kat uden at være sikker på, at den var død. Lidende katte blev gang på gang fundet i gaden. De lå ofte og led i flere døgn, indtil de døde af deres sår, eller til medlidende mennesker dræbte dem. | ||
I annoncen kunne de dyrevenlige borgere berette, at det ikke kun var vilde katte, der blev ramt. En halv snes tamme katte skulle efter sigende også blive udsat for dødelige skudsår. Gadens beboere var derudover begyndt at forgifte kattene, der også på denne måde led en smertefuld død. Giften ramte også hunde og tamkatte. Artiklens forfattere beklagede det ”Afskyelige dyrplageri” og undrede sig særligt over, at man ville | I annoncen kunne de dyrevenlige borgere berette, at det ikke kun var vilde katte, der blev ramt. En halv snes tamme katte skulle efter sigende også blive udsat for dødelige skudsår. Gadens beboere var derudover begyndt at forgifte kattene, der også på denne måde led en smertefuld død. Giften ramte også hunde og tamkatte. Artiklens forfattere beklagede det ”Afskyelige dyrplageri” og undrede sig særligt over, at man ville fjerne kattene, når nu rotter og mus havde deres indtog i gadens huse. | ||
Slutteligt bad aarhusborgerne om en udtalelse fra ’Dyrenes Beskyttelse’, da man mente, at ”råheden” burde kunne straffes efter ”Bølleloven”. | |||
====Handlen med mejeriprodukter i Aarhus==== | =====Handlen med mejeriprodukter i Aarhus===== | ||
Skovvejen 19A lagde i flere år lokaler til mejerihandel. I begyndelsen af 1900-tallet var dagligvarehandelen i Aarhus vokset stødt. Særligt specialforretninger med frugt og grønt, kaffe og the, ost, fisk eller tobak oplevede stor vækst mellem 1870 og 1930’erne. De gamle blandede kramboder i købmandsgårdene var på retur, og der var en stigende efterspørgsel efter eksportvarer som korn, kvæg og smør. | Skovvejen 19A lagde i flere år lokaler til mejerihandel. I begyndelsen af 1900-tallet var dagligvarehandelen i Aarhus vokset stødt. Særligt specialforretninger med frugt og grønt, kaffe og the, ost, fisk eller tobak oplevede stor vækst mellem 1870 og 1930’erne. De gamle blandede kramboder i købmandsgårdene var på retur, og der var en stigende efterspørgsel efter eksportvarer som korn, kvæg og smør. | ||
Mejeriudsalgene (mælk- og brødbutikkerne) sprængte alle rammer, efterhånden som konkurrencen mellem de mange mejerier tog til i mellemkrigsårene. Mere end 500 var de steget til i 1935 med gennemsnitligt 175 kunder til hver. | [[Mejerier i Aarhus|Mejeriudsalgene]] (mælk- og brødbutikkerne) sprængte alle rammer, efterhånden som konkurrencen mellem de mange mejerier tog til i mellemkrigsårene. Mere end 500 var de steget til i 1935 med gennemsnitligt 175 kunder til hver. | ||
Den store efterspørgsel på smør resulterede i, at engroshandler [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)| | Den store efterspørgsel på smør resulterede i, at engroshandler [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Otto Mønsted]] i slutningen af 1800-tallet startede Danmarks første produktion af margarine i Aarhus. Margarinen blev et billigere alternativ til smørret. I 1911 blev firmaet til [[OMA]] (Otto Mønsted Aarhus). Den offentlige lovgivning i Danmark favoriserede dog smørproduktionen, hvilket resulterede i, at Mønsted i slutningen af 1800-tallet åbnede fabrikker i England. | ||
Eksporten af smørprodukter steg mellem 1870 og 1930’ere, og der opstod et stort marked for både smør og margarine i England. Før 1870 lå ingen af byens virksomheder på havneområdet. Dette ændrede sig med de nye handelsmønstre, der gjorde havneområdet til byens største arbejdsplads. Havnen var her porten til omverdenen, og mælkehandlen og mejeriudsalget på Skovvejen 19A lå dermed fordelagtigt i forhold til handelsforbindelser og import og eksport. Adressen befandt sig således både tæt på havnemiljøets muligheder og den dagligvarehandel, der koncentrerede sig om den gamle bykerne. | Eksporten af smørprodukter steg mellem 1870 og 1930’ere, og der opstod et stort marked for både smør og margarine i England. Før 1870 lå ingen af byens virksomheder på havneområdet. Dette ændrede sig med de nye handelsmønstre, der gjorde havneområdet til byens største arbejdsplads. Havnen var her porten til omverdenen, og mælkehandlen og mejeriudsalget på Skovvejen 19A lå dermed fordelagtigt i forhold til handelsforbindelser og import og eksport. Adressen befandt sig således både tæt på havnemiljøets muligheder og den dagligvarehandel, der koncentrerede sig om den gamle bykerne. | ||
=== Arkitektonisk beskrivelse=== | === Arkitektonisk beskrivelse=== | ||
====Skovvejen 19A===== | =====Skovvejen 19A===== | ||
Bygningen er en 4,5-etages, 3-fags rødstensbygning med mansardskifertag, 2 kviste samt 2 skorstene. Delvis gulmalet facadepuds. Pudset karnap fra 2. til 4. etage afsluttet i kvist med skiferbeklædt pyramidetag. Bred, pudset hovedgesims samt gennemgående sålbænke på 2., 3. og 4. etage. Murede bryn over vinduer på 2., 3. og 4. etage. Refendfuget og gulmalet underetage afsluttet af kordongesims. | Bygningen er en 4,5-etages, 3-fags rødstensbygning med mansardskifertag, 2 kviste samt 2 skorstene. Delvis gulmalet facadepuds. Pudset karnap fra 2. til 4. etage afsluttet i kvist med skiferbeklædt pyramidetag. Bred, pudset hovedgesims samt gennemgående sålbænke på 2., 3. og 4. etage. Murede bryn over vinduer på 2., 3. og 4. etage. Refendfuget og gulmalet underetage afsluttet af kordongesims. | ||
| Linje 104: | Linje 116: | ||
=====Skovvejen 19E===== | =====Skovvejen 19E===== | ||
Bygningen er opført som 1-etages værksted i 4 fag. Udvidet med 1 fag og forhøjet 1 etage i 1932. 2-etages, 5-fags, grundmuret og gulmalet bygning med bølgeeternittag. Muret, udkraget og gråmalet hovedgesims. Murede sålbænke. Nyere, hvidmalede helglasvinduer med overramme. | Bygningen er opført som 1-etages værksted i 4 fag. Udvidet med 1 fag og forhøjet 1 etage i 1932. 2-etages, 5-fags, grundmuret og gulmalet bygning med bølgeeternittag. Muret, udkraget og gråmalet hovedgesims. Murede sålbænke. Nyere, hvidmalede helglasvinduer med overramme. | ||
===Miljøbeskrivelse=== | ===Miljøbeskrivelse=== | ||
| Linje 119: | Linje 131: | ||
''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|åstrækningen, den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].'' | ''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|åstrækningen, den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].'' | ||
== Se også == | === Se også === | ||
* Bygninger og adresser på [[Skovvejen]]. | * Bygninger og adresser på [[Skovvejen]]. | ||
== Skovvejen 19 på AarhusArkivet == | == Skovvejen 19 på AarhusArkivet == | ||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=77413]}} | {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=77413 Skovvejen 19]}} | ||
== Kulturmiljøer ved vandet == | == Kulturmiljøer ved vandet == | ||
| Linje 143: | Linje 155: | ||
*Aarhus Vejviser, 1876-1949 | *Aarhus Vejviser, 1876-1949 | ||
* AarhusWiki, Skovvejen, https://aarhuswiki.dk/wiki/Skovvejen | * AarhusWiki, Skovvejen, https://aarhuswiki.dk/wiki/Skovvejen | ||
* AarhusWiki, Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort), https://aarhuswiki.dk/wiki/Villaer_i_1800-tallets_Aarhus_(oversigtskort) | |||
* Aarhus Amtstidende (1866-1965), 7. december 1888, s. 2 | * Aarhus Amtstidende (1866-1965), 7. december 1888, s. 2 | ||
* Aarhus Amtstidende (1866-1965), 20. marts 1891, s. 2 | * Aarhus Amtstidende (1866-1965), 20. marts 1891, s. 2 | ||