10.897
redigeringer
Kystvejen 49: Forskelle mellem versioner
m
Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="
Laura B. (diskussion | bidrag) |
m (Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ===") |
||
| (12 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 4: | Linje 4: | ||
|height=200 | |height=200 | ||
|zoom=15 | |zoom=15 | ||
|center=56. | |center=56.16109761, 10.21477073 | ||
|align=right | |align=right | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:Kystvejen 49 og 51.JPG|350px|thumb|right|Kystvejen 49 og 51. Foto: Ib Nicolajsen, 2020]] | [[Fil:Kystvejen 49 og 51.JPG|350px|thumb|right|Kystvejen 49 og 51. Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv]] | ||
'''Kystvejen 49''' og '''51''' ligger med facaden ud mod [[Kystvejen]] og [[Den historiske havnefront|havnefronten]]. Adresserne hører begge til den samme bygning, og de vil derfor blive beskrevet som én ejendom. Bygningen | [[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Kystvejen 49-51''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']] | ||
'''Kystvejen 49''' og '''51''' ligger med facaden ud mod [[Kystvejen]] og [[Den historiske havnefront|havnefronten]]. Adresserne hører begge til den samme bygning, og de vil derfor blive beskrevet som én ejendom. Bygningen blev opført i 1912 af tømrermester [[P.C. Pedersen]] og tegnet af arkitekt [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)|Thorkel Luplau Møller]]. | |||
Ejendommens kælderetage blev oprindeligt opført til kontorbrug, men blev i 1980’erne ombygget til lejligheder. | Ejendommens kælderetage blev oprindeligt opført til kontorbrug, men blev i 1980’erne ombygget til lejligheder. | ||
| Linje 39: | Linje 41: | ||
Ejendommen blev opført som beboelsesejendom og var derfor hovedsageligt bolig for en lang række beboere. Kælderetagen var oprindeligt tiltænkt kontorer, men ser også ud til at være blevet brugt til andre erhverv f.eks. som butik. Der har desuden også været kontorer på bygningens andre etager. Flere bankbogholdere, bogholdere, revisorer, konsulenter og repræsentanter havde eksempelvis deres kontorer i ejendommen gennem tiden. | Ejendommen blev opført som beboelsesejendom og var derfor hovedsageligt bolig for en lang række beboere. Kælderetagen var oprindeligt tiltænkt kontorer, men ser også ud til at være blevet brugt til andre erhverv f.eks. som butik. Der har desuden også været kontorer på bygningens andre etager. Flere bankbogholdere, bogholdere, revisorer, konsulenter og repræsentanter havde eksempelvis deres kontorer i ejendommen gennem tiden. | ||
Af erhverv, der har været på adressen, kan det nævnes, at ”[[Florida A/S]]” (smør og æg) havde butik i nr. 49 i 1920’erne. Kalkværksejer [[C. Christensen]] ejede Kystvejen 51 og havde sit kontor i ejendommen i 1930’erne, 1940’erne og 1950’erne. [[Danish Dairies]] (andelsselskab) havde lokaler i ejendommen i 1940’erne og 1950’erne. [[ | Af erhverv, der har været på adressen, kan det nævnes, at ”[[Florida A/S]]” (smør og æg) havde butik i nr. 49 i 1920’erne. Kalkværksejer [[C. Christensen]] ejede Kystvejen 51 og havde sit kontor i ejendommen i 1930’erne, 1940’erne og 1950’erne. [[Danish Dairies]] (andelsselskab) havde lokaler i ejendommen i 1940’erne og 1950’erne. [[Mejeriet Enigheden|Mejeriet ”enighedens”]] udsalg fandtes i kælderen på Kystvejen 49 i 1950’erne, hvor der allerede fra 1930’erne havde været mælkehandler. | ||
==== Bygningen og Aarhushistorien ==== | ==== Bygningen og Aarhushistorien ==== | ||
| Linje 70: | Linje 71: | ||
Den arkitektoniske kvalitet: god. Den bygningsmæssige tilstand: middel. Samhørighed med omgivelserne: god. Omgivelsernes helhedskarakter: middel. Kvalitetsgruppe II. Uheldig lukning af altaner på 5. etage. | Den arkitektoniske kvalitet: god. Den bygningsmæssige tilstand: middel. Samhørighed med omgivelserne: god. Omgivelsernes helhedskarakter: middel. Kvalitetsgruppe II. Uheldig lukning af altaner på 5. etage. | ||
===Miljøbeskrivelse=== | === Miljøbeskrivelse === | ||
[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet. | [[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet. | ||
Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet. | Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet. | ||
Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer. | Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer. | ||
Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet. | Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet. | ||
Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by. | Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by. | ||
''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier| | ''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].'' | ||
== Se også == | === Se også === | ||
* Bygninger og adresser på [[Kystvejen]]. | * Bygninger og adresser på [[Kystvejen]]. | ||
| Linje 91: | Linje 92: | ||
== Kulturmiljøer ved vandet == | == Kulturmiljøer ved vandet == | ||
{{WaVE|text=Kystvejen | {{WaVE|text=Kystvejen 49 og 51 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}} | ||
== Litteratur og kilder == | == Litteratur og kilder == | ||