Marselis slægten: Forskelle mellem versioner
Kurtl (diskussion | bidrag) m (→Constantijn Marselis - navnefar til Marselisborg: gods > Gods) |
|||
| (28 mellemliggende versioner af 9 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Århus Domkirke Marselis.jpg|thumb| | [[Fil:Århus Domkirke Marselis.jpg|thumb|350px|Epitafium i Aarhus Domkirke over baron Constantin Marselis (t.h.), hans hustru, Sophie Elisabeth Charisius, og hendes anden mand, baron Peter Rodsteen (t.v.).]] | ||
'''Marselis-slægten''', hvis navn kan findes i flere sammenhænge i Aarhus, stammer fra den hollandske Marselis-slægt fra 1600-tallet. | |||
Slægten kan føres tilbage til den hollandske storkøbmand Gabriel Marselis, der blev født omkring 1575 og døde i Hamborg 16. juli 1643. Han var gift med Anna l'Hermite (-1652), og sammen fik de otte børn, hvoraf to sønner fik tilknytning til Danmark. Det var [[Selio Marselis (1600-1663)]] og [[Gabriel Marselis (1609-1673)]]. | |||
==Selio | ===Marselis-slægten kommer til Danmark=== | ||
====Selio Marselis==== | |||
Selio Marselis blev født 15. december 1600 i Rotterdam og døde 20. marts 1663 i København. Han var en hollandsk storkøbmand og drev forretninger sammen med sin bror, Gabriel. Han havde store tilgodehavender hos den danske stat, for hvilke han fik jordegods som betaling. Han havde også forbindelser til Norge, og blev blandt andet i 1653 direktør for det norske postvæsen. | |||
=== | ====Gabriel Marselis==== | ||
[[Gabriel Marselis (1609-1673)|Gabriel Marselis]] blev født marts 1609 i Hamburg og døde 5. april 1673 i Amsterdam. Det var ham, der blev stamfader til den Marselis-slægt, som fik betydning for Aarhus. Han var - ligesom broderen Selio - en hollandsk storkøbmand, uddannet i sin fars købmandsforretning i Hamburg. Gennem faderen kom han i forbindelse med kong Christian IV og blev storleverandør til den danske hær og hoffet. Desuden drev han bjergværker i Norge. | |||
Den danske stat kom i gæld til ham, og til dækning heraf fik han tildelt flere jordegodser her i landet. Han blev i 1635 gift med [[Isabeau van der Straaten (1616-1652)]], med hvem han fik otte børn, blandt andre sønnerne [[Constantin Marselis (1647-1699)]] og [[Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683)]]. Gabriel Marselis blev adlet i 1665, og hans slægt vedblev længe at være en del af den danske adelsstand. | |||
== | ===Marseliserne i Aarhus=== | ||
Den ene søn, | ====Constantin Marselis - navnefar til Marselisborg==== | ||
Den ene søn, [[Constantin Marselis (1647-1699)]] (døbt 28. november 1647 i Amsterdam, død 16. juni 1699 i Danmark), tog som ung på studierejser i både Frankrig, Østrig og Italien. I 1667 blev han, sammen med broderen Vilhelm, kaldt til Danmark af kong Frederik III for at overtage bestyrelsen af de godser, som faderen havde overladt dem. Han blev i 1680 optaget i friherrestanden, og hans hovedgård, [[Havreballegård]], i Aarhus blev ophøjet til baroniet [[Marselisborg Gods|Marselisborg]]. | |||
Privat boede han på godset Stadsgård, som efter en ombygning i 1677 fik navnet [[Constantinsborg]]. Efter faderens død overtog han også flere store norske godser, blandt andet Buskeryd og Østfold Fylker. Udover godserne ejede han også en stor gård ved [[Borgporten]] på [[Store Torv]] i Aarhus. | |||
Efter hans død i 1699 fik han enke, [[Sophie Elisabeth Charisius (1647-1706)]], ophøjet Constantinsborg til stamhus. Det var, med 900 tdr. land, omtrent lige så stort som Marselisborg. | |||
Enken blev gift igen i 1703 med baron [[Peter Rodsteen (1662-1714)]], men døde allerede tre år senere, 21. maj 1706. Herefter blev hun begravet under stor pragtudfoldelse ved sin første mand, Constantin Marselis, i [[Aarhus Domkirke]]. I kirken er der et særligt kapel - Marselis-kapellet som slægten købte i 1702 - dedikeret til deres begravelse. Her står et epitafium forestillende Sophie Elisabeth Charisius (1647-1706) og hendes to ægtefæller. | |||
Det er via ham Constantin Marselis, at flere firmaer, institutioner og gader i dag har fået tilknyttet navnet Marselis. Eksempelvis [[Marselisborg Slot]], [[Hotel Marselis]], [[Marselisborg Gymnasium]], [[Marselis Boulevard]], [[Marselisborg Allé]]. | |||
====Vilhelm Marselis Güldencrone==== | |||
Constantins bror, [[Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683)]], blev baron og godsejer i Aarhus. Som ung blev han i 1661 optaget på Universitetet i Leiden, Tyskland, hvor han tog sin uddannelse, og kom herefter til Danmark. I 1673 overtog han herregårdene [[Moesgård herregård|Moesgård]] og [[Skumstrup]] ved Aarhus. Skumstrup blev senere omdannet til baroniet [[Vilhelmsborg]], der i dag er ridecenter. | |||
Samme år som overtagelsen af godserne i 1673 blev han gift med den da 13-årige adelsdatter [[Regitze Sophie Vind (1660-1692)]]. I 1679 blev han optaget i friherrestanden og fik tillagt navnet ''Güldencrone''. | |||
Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683) og Regitze Sophie Vind (1660-1692) fik i 1682 opsat en altertavle i [[Mårslet Kirke]] med deres våben. Altertavlen blev senere flyttet til [[Den Gamle By]] i Aarhus, og parret blev begravet på [[Malling Kirke|Malling kirkegård]]. | |||
Senere slægtled efter Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683) gik under navnet Güldencrone, der også ses stavet ''Gyldenkrone''. | |||
===Slægtens aarhusianske medlemmer=== | |||
Flere medlemmer fra Marselis-slægten, der senere dog tog navnet Güldencrone, var fremtrædende i Aarhus' historie, herunder: | |||
*[[Gabriel Marselis (1609-1673)]] | |||
*[[Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683)]] | |||
*[[Constantin Marselis (1647-1699)]] | |||
*[[Christian Güldencrone (1676-1746)]] | |||
*[[Vilhelm Frederik Güldencrone (1681-1708)]] | |||
*[[Jørgen Güldencrone (1682-1714)]] | |||
*[[Vilhelm Güldencrone (1701-1747)]] | |||
*[[Mathias Güldencrone (1703-1753)]] | |||
*[[Christian Frederik Güldencrone (1741-1788)]] | |||
*[[Frederik Julius Christian Güldencrone (1765-1824)]] | |||
===Se også=== | |||
*[[Marselisborg Gods]] | |||
*[[Constantinsborg]] | |||
*[[Vilhelmsborg]] | |||
*[[Moesgård herregård]] | |||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== | ||
*Første version af artiklen oprettet fra: Kurt Lundskov: ''Det gamle Aarhus. Historier fra byen - byens historie''. 2008 | *Første version af artiklen oprettet fra: Kurt Lundskov: ''Det gamle Aarhus. Historier fra byen - byens historie''. 2008 | ||
*Poul Harris: "Marselis-slægten - Blade af dens historie", Centrum, 1980 | |||
*Læs mere om Marselis-slægtens stamtavle [http://www.lundskov.dk/kongehus/register.php?personID=I6230&tree=treeroyal&generations=6 Lundskovs Konger & Fyrster] | *Læs mere om Marselis-slægtens stamtavle [http://www.lundskov.dk/kongehus/register.php?personID=I6230&tree=treeroyal&generations=6 Lundskovs Konger & Fyrster] | ||
[[Kategori: | [[Kategori:Royale, adelige & godsejere]] | ||
Nuværende version fra 9. feb. 2023, 14:17
Marselis-slægten, hvis navn kan findes i flere sammenhænge i Aarhus, stammer fra den hollandske Marselis-slægt fra 1600-tallet.
Slægten kan føres tilbage til den hollandske storkøbmand Gabriel Marselis, der blev født omkring 1575 og døde i Hamborg 16. juli 1643. Han var gift med Anna l'Hermite (-1652), og sammen fik de otte børn, hvoraf to sønner fik tilknytning til Danmark. Det var Selio Marselis (1600-1663) og Gabriel Marselis (1609-1673).
Marselis-slægten kommer til Danmark
Selio Marselis
Selio Marselis blev født 15. december 1600 i Rotterdam og døde 20. marts 1663 i København. Han var en hollandsk storkøbmand og drev forretninger sammen med sin bror, Gabriel. Han havde store tilgodehavender hos den danske stat, for hvilke han fik jordegods som betaling. Han havde også forbindelser til Norge, og blev blandt andet i 1653 direktør for det norske postvæsen.
Gabriel Marselis
Gabriel Marselis blev født marts 1609 i Hamburg og døde 5. april 1673 i Amsterdam. Det var ham, der blev stamfader til den Marselis-slægt, som fik betydning for Aarhus. Han var - ligesom broderen Selio - en hollandsk storkøbmand, uddannet i sin fars købmandsforretning i Hamburg. Gennem faderen kom han i forbindelse med kong Christian IV og blev storleverandør til den danske hær og hoffet. Desuden drev han bjergværker i Norge.
Den danske stat kom i gæld til ham, og til dækning heraf fik han tildelt flere jordegodser her i landet. Han blev i 1635 gift med Isabeau van der Straaten (1616-1652), med hvem han fik otte børn, blandt andre sønnerne Constantin Marselis (1647-1699) og Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683). Gabriel Marselis blev adlet i 1665, og hans slægt vedblev længe at være en del af den danske adelsstand.
Marseliserne i Aarhus
Den ene søn, Constantin Marselis (1647-1699) (døbt 28. november 1647 i Amsterdam, død 16. juni 1699 i Danmark), tog som ung på studierejser i både Frankrig, Østrig og Italien. I 1667 blev han, sammen med broderen Vilhelm, kaldt til Danmark af kong Frederik III for at overtage bestyrelsen af de godser, som faderen havde overladt dem. Han blev i 1680 optaget i friherrestanden, og hans hovedgård, Havreballegård, i Aarhus blev ophøjet til baroniet Marselisborg.
Privat boede han på godset Stadsgård, som efter en ombygning i 1677 fik navnet Constantinsborg. Efter faderens død overtog han også flere store norske godser, blandt andet Buskeryd og Østfold Fylker. Udover godserne ejede han også en stor gård ved Borgporten på Store Torv i Aarhus.
Efter hans død i 1699 fik han enke, Sophie Elisabeth Charisius (1647-1706), ophøjet Constantinsborg til stamhus. Det var, med 900 tdr. land, omtrent lige så stort som Marselisborg.
Enken blev gift igen i 1703 med baron Peter Rodsteen (1662-1714), men døde allerede tre år senere, 21. maj 1706. Herefter blev hun begravet under stor pragtudfoldelse ved sin første mand, Constantin Marselis, i Aarhus Domkirke. I kirken er der et særligt kapel - Marselis-kapellet som slægten købte i 1702 - dedikeret til deres begravelse. Her står et epitafium forestillende Sophie Elisabeth Charisius (1647-1706) og hendes to ægtefæller.
Det er via ham Constantin Marselis, at flere firmaer, institutioner og gader i dag har fået tilknyttet navnet Marselis. Eksempelvis Marselisborg Slot, Hotel Marselis, Marselisborg Gymnasium, Marselis Boulevard, Marselisborg Allé.
Vilhelm Marselis Güldencrone
Constantins bror, Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683), blev baron og godsejer i Aarhus. Som ung blev han i 1661 optaget på Universitetet i Leiden, Tyskland, hvor han tog sin uddannelse, og kom herefter til Danmark. I 1673 overtog han herregårdene Moesgård og Skumstrup ved Aarhus. Skumstrup blev senere omdannet til baroniet Vilhelmsborg, der i dag er ridecenter.
Samme år som overtagelsen af godserne i 1673 blev han gift med den da 13-årige adelsdatter Regitze Sophie Vind (1660-1692). I 1679 blev han optaget i friherrestanden og fik tillagt navnet Güldencrone.
Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683) og Regitze Sophie Vind (1660-1692) fik i 1682 opsat en altertavle i Mårslet Kirke med deres våben. Altertavlen blev senere flyttet til Den Gamle By i Aarhus, og parret blev begravet på Malling kirkegård.
Senere slægtled efter Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683) gik under navnet Güldencrone, der også ses stavet Gyldenkrone.
Slægtens aarhusianske medlemmer
Flere medlemmer fra Marselis-slægten, der senere dog tog navnet Güldencrone, var fremtrædende i Aarhus' historie, herunder:
- Gabriel Marselis (1609-1673)
- Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683)
- Constantin Marselis (1647-1699)
- Christian Güldencrone (1676-1746)
- Vilhelm Frederik Güldencrone (1681-1708)
- Jørgen Güldencrone (1682-1714)
- Vilhelm Güldencrone (1701-1747)
- Mathias Güldencrone (1703-1753)
- Christian Frederik Güldencrone (1741-1788)
- Frederik Julius Christian Güldencrone (1765-1824)
Se også
Litteratur og kilder
- Første version af artiklen oprettet fra: Kurt Lundskov: Det gamle Aarhus. Historier fra byen - byens historie. 2008
- Poul Harris: "Marselis-slægten - Blade af dens historie", Centrum, 1980
- Læs mere om Marselis-slægtens stamtavle Lundskovs Konger & Fyrster
