Marselis slægten: Forskelle mellem versioner

 
(5 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist)
Linje 10: Linje 10:


====Gabriel Marselis====
====Gabriel Marselis====
[[Gabriel Marselis (1609-1673)|Gabriel Marselis]] blev født marts 1609 i Hamburg og døde 5. april 1673 i Amsterdam. Det var ham, der blev stamfader til den Marselis-slægt, som fik betydning for Aarhus. Han var - ligesom sin broderen Selio - en hollandsk storkøbmand, uddannet i sin fars købmandsforretning i Hamburg. Gennem faderen kom han i forbindelse med kong Christian IV og blev storleverandør til den danske hær og hoffet. Desuden drev han bjergværker i Norge.
[[Gabriel Marselis (1609-1673)|Gabriel Marselis]] blev født marts 1609 i Hamburg og døde 5. april 1673 i Amsterdam. Det var ham, der blev stamfader til den Marselis-slægt, som fik betydning for Aarhus. Han var - ligesom broderen Selio - en hollandsk storkøbmand, uddannet i sin fars købmandsforretning i Hamburg. Gennem faderen kom han i forbindelse med kong Christian IV og blev storleverandør til den danske hær og hoffet. Desuden drev han bjergværker i Norge.


Den danske stat kom i gæld til ham, og til dækning heraf fik han tildelt flere jordegodser her i landet. Han blev i 1635 gift med [[Isabeau van der Straaten (1616-1652)]], med hvem han fik otte børn, blandt andre sønnerne [[Constantin Marselis|Constantin Marselis (1647-1699)]] og [[Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683)]]. Gabriel Marselis blev adlet i 1665, og hans slægt vedblev længe at være en del af den danske adelsstand.
Den danske stat kom i gæld til ham, og til dækning heraf fik han tildelt flere jordegodser her i landet. Han blev i 1635 gift med [[Isabeau van der Straaten (1616-1652)]], med hvem han fik otte børn, blandt andre sønnerne [[Constantin Marselis (1647-1699)]] og [[Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683)]]. Gabriel Marselis blev adlet i 1665, og hans slægt vedblev længe at være en del af den danske adelsstand.


===Marseliserne i Aarhus===
===Marseliserne i Aarhus===
====Constantin Marselis - navnefar til Marselisborg====
====Constantin Marselis - navnefar til Marselisborg====
Den ene søn, [[Constantin Marselis]] (døbt 28. november 1647 i Amsterdam, død 16. juni 1699 i Danmark), tog som ung på studierejser i både Frankrig, Østrig og Italien. I 1667 blev han, sammen med broderen Vilhelm, kaldt til Danmark af kong Frederik III for at overtage bestyrelsen af de godser, som faderen havde overladt dem. Han blev i 1680 optaget i friherrestanden, og hans hovedgård, [[Havreballegård]], i Aarhus blev ophøjet til baroniet [[Marselisborg Gods|Marselisborg]].
Den ene søn, [[Constantin Marselis (1647-1699)]] (døbt 28. november 1647 i Amsterdam, død 16. juni 1699 i Danmark), tog som ung på studierejser i både Frankrig, Østrig og Italien. I 1667 blev han, sammen med broderen Vilhelm, kaldt til Danmark af kong Frederik III for at overtage bestyrelsen af de godser, som faderen havde overladt dem. Han blev i 1680 optaget i friherrestanden, og hans hovedgård, [[Havreballegård]], i Aarhus blev ophøjet til baroniet [[Marselisborg Gods|Marselisborg]].


Privat boede han på godset Stadsgård, som efter en ombygning i 1677 fik navnet [[Constantinsborg]]. Efter faderens død overtog han også flere store norske godser, blandt andet Buskeryd og Østfold Fylker. Udover godserne ejede han også en stor gård ved [[Borgporten]] på [[Store Torv]] i Aarhus.
Privat boede han på godset Stadsgård, som efter en ombygning i 1677 fik navnet [[Constantinsborg]]. Efter faderens død overtog han også flere store norske godser, blandt andet Buskeryd og Østfold Fylker. Udover godserne ejede han også en stor gård ved [[Borgporten]] på [[Store Torv]] i Aarhus.
Linje 22: Linje 22:
Efter hans død i 1699 fik han enke, [[Sophie Elisabeth Charisius (1647-1706)]], ophøjet Constantinsborg til stamhus. Det var, med 900 tdr. land, omtrent lige så stort som Marselisborg.
Efter hans død i 1699 fik han enke, [[Sophie Elisabeth Charisius (1647-1706)]], ophøjet Constantinsborg til stamhus. Det var, med 900 tdr. land, omtrent lige så stort som Marselisborg.


Enken blev gift igen i 1703 med baron Peter Rodsteen (1662-1714), men døde allerede tre år senere, 21. maj 1706. Herefter blev hun begravet under stor pragtudfoldelse ved sin første mand, Constantin Marselis, i [[Aarhus Domkirke]]. I kirken er der et særligt kapel - Marselis-kapellet som slægten købte i 1702 - dedikeret til deres begravelse. Her står et epitafium forestillende Sophie Elisabeth Charisius (1647-1706) og hendes to ægtefæller.
Enken blev gift igen i 1703 med baron [[Peter Rodsteen (1662-1714)]], men døde allerede tre år senere, 21. maj 1706. Herefter blev hun begravet under stor pragtudfoldelse ved sin første mand, Constantin Marselis, i [[Aarhus Domkirke]]. I kirken er der et særligt kapel - Marselis-kapellet som slægten købte i 1702 - dedikeret til deres begravelse. Her står et epitafium forestillende Sophie Elisabeth Charisius (1647-1706) og hendes to ægtefæller.


Det er via ham Constantin Marselis, at flere firmaer, institutioner og gader i dag har fået tilknyttet navnet Marselis. Eksempelvis [[Marselisborg Slot]], [[Hotel Marselis]], [[Marselisborg Gymnasium]], [[Marselis Boulevard]], [[Marselisborg Allé]].
Det er via ham Constantin Marselis, at flere firmaer, institutioner og gader i dag har fået tilknyttet navnet Marselis. Eksempelvis [[Marselisborg Slot]], [[Hotel Marselis]], [[Marselisborg Gymnasium]], [[Marselis Boulevard]], [[Marselisborg Allé]].
Linje 39: Linje 39:
*[[Gabriel Marselis (1609-1673)]]
*[[Gabriel Marselis (1609-1673)]]
*[[Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683)]]
*[[Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683)]]
*[[Constantin Marselis (1647-1699)]]
*[[Christian Güldencrone (1676-1746)]]
*[[Christian Güldencrone (1676-1746)]]
*[[Vilhelm Frederik Güldencrone (1681-1708)]]
*[[Vilhelm Frederik Güldencrone (1681-1708)]]
Linje 55: Linje 56:
==Litteratur og kilder==
==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen oprettet fra: Kurt Lundskov: ''Det gamle Aarhus. Historier fra byen - byens historie''. 2008
*Første version af artiklen oprettet fra: Kurt Lundskov: ''Det gamle Aarhus. Historier fra byen - byens historie''. 2008
*Poul Harris: "Marselis-slægten - Blade af dens historie", 1980, Centrum
*Poul Harris: "Marselis-slægten - Blade af dens historie", Centrum, 1980
*Læs mere om Marselis-slægtens stamtavle [http://www.lundskov.dk/kongehus/register.php?personID=I6230&tree=treeroyal&generations=6 Lundskovs Konger & Fyrster]
*Læs mere om Marselis-slægtens stamtavle [http://www.lundskov.dk/kongehus/register.php?personID=I6230&tree=treeroyal&generations=6 Lundskovs Konger & Fyrster]


[[Kategori:Royale, adelige & godsejere]]
[[Kategori:Royale, adelige & godsejere]]