10.897
redigeringer
Vestergade 3: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| (6 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 17: | Linje 17: | ||
===Helligåndsklostret=== | ===Helligåndsklostret=== | ||
[[Helligåndsklostret]] lå lige uden for [[Borgporten]] ved [[Lille Torv]], omtrent på samme område som [[Magasin]] ligger i dag - og dermed lige i nærheden af Vestergade 3. Hvornår det blev grundlagt er uvist, men det er sandsynligt, at det har været omkring sidste del af 1200-tallet. Kirkegården forblev derefter i brug frem til ca. 1541. | [[Helligåndsklostret]] lå lige uden for [[Borgporten]] ved [[Lille Torv]], omtrent på samme område som [[Magasin]] ligger på i dag - og dermed lige i nærheden af Vestergade 3. Hvornår det blev grundlagt er uvist, men det er sandsynligt, at det har været omkring sidste del af 1200-tallet. Kirkegården forblev derefter i brug frem til ca. 1541. | ||
I forbindelse med ovennævnte udgravning af Vestergade 3, fandt arkæologer fra [[Moesgaard Museum]] rester fra det middelalderlige Helligåndshus i form af seks begravelser, formodentlig fra Helligåndsklostrets kirkegård. Disse blev lokaliseret i kælderen til ejendommens vestlige fløj. Ud over skeletter i de seks begravelser fandt man otte enkelte knogler fra andre individer. | I forbindelse med ovennævnte udgravning af Vestergade 3, fandt arkæologer fra [[Moesgaard Museum]] rester fra det middelalderlige Helligåndshus i form af seks begravelser, formodentlig fra Helligåndsklostrets kirkegård. Disse blev lokaliseret i kælderen til ejendommens vestlige fløj. Ud over skeletter i de seks begravelser fandt man otte enkelte knogler fra andre individer. | ||
| Linje 32: | Linje 32: | ||
===Gæstgiveri, farveri og bolig for velhavende enker=== | ===Gæstgiveri, farveri og bolig for velhavende enker=== | ||
[[Fil:Relief ved Vestergade 3.jpg|350px|thumb|right|Relief forestillende en scene fra et værtshus eller gæstgiveri. Relieffet er placeret i muren i porten til Vestergade 3's baggård. Det er af ukendt oprindelse. Fotograf Mia Gulvad Jørgensen, 2022.]] | [[Fil:Relief ved Vestergade 3.jpg|350px|thumb|right|Relief forestillende en scene fra et værtshus eller gæstgiveri. Relieffet er placeret i muren i porten til Vestergade 3's baggård. Det er af ukendt oprindelse. Fotograf Mia Gulvad Jørgensen, 2022.]] | ||
I 1805 solgte Morgenstierne sin gård til gæstgiver [[Ludvig | I 1805 solgte Morgenstierne sin gård til gæstgiver [[Ludvig Brun (1757-1837)|Ludvig Brun]], der få år forinden havde åbnet et af de første hoteller - eller "herbergerhuse", som de kaldtes - ved [[Mindeport]]. Her havde han tilsyneladende en del succes, da han pga. efterspørgsel kunne anlægge en keglebane og et lysthus i sin have, som snart derefter blev udlejet ''"til Adgang og Brug for [[Det forenede dramatiske Selskab|det forenede dram. Selskabs]] Medlemmer 2de Gange ugentlig, nemlig hver Onsdag og Søndag Eftermiddag"''. Det til trods må han have øjnet en mulighed, da den fornemme ejendom i Vestergade 3 blev sat til salg, og slået til. Det blev dog kun til fem års virksomhed i [[Vestergade]], før Ludvig Bruun ændrede både bopæl og næringsvej og flyttede til [[Snåstrup Mølle]] ved [[Harlev]]. | ||
I 1809 solgte Bruun således Vestergade 3 til gæstgiver [[Jens Dahl | I 1809 solgte Bruun således Vestergade 3 til gæstgiver [[Jens Dahl Ahrentzen]], der gav sit nye sted navnet "Giestgivergaarden", som var den den eneste i byen. Det var den på sin vis også, efter Ahrentzen i oktober 1812 fik bevilget kongeligt privilegium til at drive gæstgiveri for rejsende. Det betød, at han var den eneste i byen, der var berettiget til at drive et sådant gæstgiveri, og at ingen anden måtte huse rejsende eller lignende personer. Derfor kunne Ahrentzen kun tre måneder senere, i januar 1813, sagsøge [[Engelbrecht Wahl (1760-1825)]] for at gøre netop dette, og i februar blev han idømt en bøde på 20 rigsdaler til Aarhus' fattigkasse samt søgsmålets omkostninger på 30 rigsdaler. Herefter blev Ahrentzen genstand for hån i aviserne, men hvor meget, det ramte ham, er svært at sige. Han bibeholdt tilsyneladende en større vennekreds af betydningsfulde borgere, men alligevel begyndte han i juni 1813 at forsøge at sælge eller udleje sin gæstgivergård, hvilket måske kan tyde på at pusten var blevet taget ud af ham eller hans virksomhed. Det pludselige ønske om at afhænde Vestergade 3 kunne dog også skyldes sygdom, for i februar 1814 annoncerede han, at han på grund af svageligt helbred og planen om at skifte næringsvej stadig ønskede at sælge. | ||
Køberen | Køberen, der samme år bed på krogen, var gæstgiver [[Peter Juncher]], som så ud til at komme fredeligt overens med Ahrentzens tidligere rival, Engelbrecht Wahl. I 1815 gik de i hvert fald sammen om at at annoncere en påmindelse om, at ingen andre end Juncher og Wahl selv, der som de eneste havde gæstgiverprivilegier i Aarhus, måtte huse rejsende. | ||
I 1822 solgte Juncher Vestergade 3 til farver [[Niels Frederik Jahnsen (1768-1828)]]. Gården var tilsyneladende velegnet som farvergård, da grunden i 1800-tallet strakte sig fra Vestergade og helt ned til [[Aarhus Å]], og farverne skulle bruge åens vand til deres produktioner. Desuden var Niels Frederik Jahnsen en betydningsfuld herre, da han var en del af [[de eligerede borgere]] i Aarhus. | I 1822 solgte Juncher Vestergade 3 til farver [[Niels Frederik Jahnsen (1768-1828)]]. Gården var tilsyneladende velegnet som farvergård, da grunden i 1800-tallet strakte sig fra Vestergade og helt ned til [[Aarhus Å]], og farverne skulle bruge åens vand til deres produktioner. Desuden var Niels Frederik Jahnsen en betydningsfuld herre, da han var en del af [[de eligerede borgere]] i Aarhus. | ||
| Linje 43: | Linje 43: | ||
==="et af de livligste og meest befærdede Steder i Byen"=== | ==="et af de livligste og meest befærdede Steder i Byen"=== | ||
I slutningen af 1840'erne blev det tid for Anders Rasmus Jahnsen at sælge Vestergade 3. Køberen var købmand [[Henrik Carl Liisberg (1810-1863)|Hendrik Carl Liisberg]], men han ønskede at blive boende i sit hjem i Frederiksgade og i stedet leje Vestergade 3 ud. Derfor indrykkede han følgende annonce i [[Aarhus Stiftstidende]]: | I slutningen af 1840'erne blev det tid for Anders Rasmus Jahnsen at sælge Vestergade 3. Køberen var købmand [[Henrik Carl Liisberg (1810-1863)|Hendrik Carl Liisberg]], men han ønskede at blive boende i sit hjem i [[Frederiksgade]] og i stedet leje Vestergade 3 ud. Derfor indrykkede han følgende annonce i [[Aarhus Stiftstidende]]: | ||
:''"I Gaarden Nr. 646 paa Vestergade, lige ved Torvet, paa et af de livligste og meest befærdede Steder i Byen, kan til October Flyttetid erholdes tilleie, enten samlet eller seperat:<br>A. I Stue-Etagen en Boutikleilighed best. af:<br>en Sal til Gaden paa 4 Fag, 10 Al. bred, et Værelse bag samme i Gaarden 4 Fag, 3½ Al. bredt, et Værelse ved Siden af Salen til Gaden, 1½ Fag, med gibsede Lofter, store Boutiksvinduer 4 Al. höie, et stort Pakloft.<br>B. I 1ste Sals-Etage en Beboelses-Leilighed, bestaaende af:<br>en Sal til Gaden paa 4 Fag, en dito til dito paa 3 dito, en Spisestue til Gaarden paa 3 dito, et Soveværelse til dito paa 3 dito, alle med gibsede Lofter og malede eller tapetserede, Kjökken 2 Fag, Spisekammer 2 Fag, Pigekammer 1 Fag, Loftsplads til Brændsel, egen Trappeopgang fra Porten af, samt Adgang til Vaskerhuus og Rulle; i Værelserne til Gaden blive nye store Vinduer indsatte og dobbelte Flöidöre i alle Værelserne.<br>Liebhavere behage at henvende sig til Eieren,<br>Kbmd. H. C. Liisberg paa Frederiksgade."'' | :''"I Gaarden Nr. 646 paa Vestergade, lige ved Torvet, paa et af de livligste og meest befærdede Steder i Byen, kan til October Flyttetid erholdes tilleie, enten samlet eller seperat:<br>A. I Stue-Etagen en Boutikleilighed best. af:<br>en Sal til Gaden paa 4 Fag, 10 Al. bred, et Værelse bag samme i Gaarden 4 Fag, 3½ Al. bredt, et Værelse ved Siden af Salen til Gaden, 1½ Fag, med gibsede Lofter, store Boutiksvinduer 4 Al. höie, et stort Pakloft.<br>B. I 1ste Sals-Etage en Beboelses-Leilighed, bestaaende af:<br>en Sal til Gaden paa 4 Fag, en dito til dito paa 3 dito, en Spisestue til Gaarden paa 3 dito, et Soveværelse til dito paa 3 dito, alle med gibsede Lofter og malede eller tapetserede, Kjökken 2 Fag, Spisekammer 2 Fag, Pigekammer 1 Fag, Loftsplads til Brændsel, egen Trappeopgang fra Porten af, samt Adgang til Vaskerhuus og Rulle; i Værelserne til Gaden blive nye store Vinduer indsatte og dobbelte Flöidöre i alle Værelserne.<br>Liebhavere behage at henvende sig til Eieren,<br>Kbmd. H. C. Liisberg paa Frederiksgade."'' | ||
