10.897
redigeringer
Vestergade 3: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| (13 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 17: | Linje 17: | ||
===Helligåndsklostret=== | ===Helligåndsklostret=== | ||
[[Helligåndsklostret]] lå lige uden for [[Borgporten]] ved [[Lille Torv]], omtrent på samme område som [[Magasin]] ligger i dag - og dermed lige i nærheden af Vestergade 3. Hvornår det blev grundlagt er uvist, men det er sandsynligt, at det har været omkring sidste del af 1200-tallet. Kirkegården forblev derefter i brug frem til ca. 1541. | [[Helligåndsklostret]] lå lige uden for [[Borgporten]] ved [[Lille Torv]], omtrent på samme område som [[Magasin]] ligger på i dag - og dermed lige i nærheden af Vestergade 3. Hvornår det blev grundlagt er uvist, men det er sandsynligt, at det har været omkring sidste del af 1200-tallet. Kirkegården forblev derefter i brug frem til ca. 1541. | ||
I forbindelse med ovennævnte udgravning af Vestergade 3, fandt arkæologer fra [[Moesgaard Museum]] rester fra det middelalderlige Helligåndshus i form af seks begravelser, formodentlig fra Helligåndsklostrets kirkegård. Disse blev lokaliseret i kælderen til ejendommens vestlige fløj. Ud over skeletter i de seks begravelser fandt man otte enkelte knogler fra andre individer. | I forbindelse med ovennævnte udgravning af Vestergade 3, fandt arkæologer fra [[Moesgaard Museum]] rester fra det middelalderlige Helligåndshus i form af seks begravelser, formodentlig fra Helligåndsklostrets kirkegård. Disse blev lokaliseret i kælderen til ejendommens vestlige fløj. Ud over skeletter i de seks begravelser fandt man otte enkelte knogler fra andre individer. | ||
| Linje 28: | Linje 28: | ||
I 1752 var gården beboet af Maren Olufsdatter Kjærsgaard og hendes søn, Ole Kjærsgaard. Senere overgik gården til købmand [[Oluf Kiersgaard (1717-1762)]], der tilsyneladende var en slægtning til de førnævnte. Det var formodentlig ved hans død i 1762 at gården blev overtaget af købmand [[Johannes Christensen Høst (1731-1802)]]. Af folketællinger fra 1787 kan man se, at Høst boede der sammen med hans kone, Bodil Marie Henningsen, samt hendes søn fra første ægteskab, deres to fælles børn, tre logerende og to skolediciple. | I 1752 var gården beboet af Maren Olufsdatter Kjærsgaard og hendes søn, Ole Kjærsgaard. Senere overgik gården til købmand [[Oluf Kiersgaard (1717-1762)]], der tilsyneladende var en slægtning til de førnævnte. Det var formodentlig ved hans død i 1762 at gården blev overtaget af købmand [[Johannes Christensen Høst (1731-1802)]]. Af folketællinger fra 1787 kan man se, at Høst boede der sammen med hans kone, Bodil Marie Henningsen, samt hendes søn fra første ægteskab, deres to fælles børn, tre logerende og to skolediciple. | ||
I 1785 solgte Johannes Christensen Høst Vestergade 3 til borgmester og hospitalsforstander [[Niels Rohde (1734 - 1800)|Niels Rohde]], som i 1796 solgte den videre til kammerherre og amtmand [[ | I 1785 solgte Johannes Christensen Høst Vestergade 3 til borgmester og hospitalsforstander [[Niels Rohde (1734 - 1800)|Niels Rohde]], som i 1796 solgte den videre til kammerherre og amtmand [[Caspar Wilhelm von Munthe af Morgenstierne (1744-1811)]]. At først en borgmester og derefter en amtmand fandt Vestergade 3 en passende bolig fortæller, at gården har været af en vis kaliber. I folketællingen fra 1801 kan man da også se, at Morgenstiernes husholdning rummede ikke mindre end 24 personer. Ud over Morgenstierne selv og hans kone, boede deres 10 børn og hele 12 tjenestefolk af forskellige slags på matriklen. | ||
===Gæstgiveri, farveri og bolig for velhavende enker=== | ===Gæstgiveri, farveri og bolig for velhavende enker=== | ||
I | [[Fil:Relief ved Vestergade 3.jpg|350px|thumb|right|Relief forestillende en scene fra et værtshus eller gæstgiveri. Relieffet er placeret i muren i porten til Vestergade 3's baggård. Det er af ukendt oprindelse. Fotograf Mia Gulvad Jørgensen, 2022.]] | ||
I 1805 solgte Morgenstierne sin gård til gæstgiver [[Ludvig Brun (1757-1837)|Ludvig Brun]], der få år forinden havde åbnet et af de første hoteller - eller "herbergerhuse", som de kaldtes - ved [[Mindeport]]. Her havde han tilsyneladende en del succes, da han pga. efterspørgsel kunne anlægge en keglebane og et lysthus i sin have, som snart derefter blev udlejet ''"til Adgang og Brug for [[Det forenede dramatiske Selskab|det forenede dram. Selskabs]] Medlemmer 2de Gange ugentlig, nemlig hver Onsdag og Søndag Eftermiddag"''. Det til trods må han have øjnet en mulighed, da den fornemme ejendom i Vestergade 3 blev sat til salg, og slået til. Det blev dog kun til fem års virksomhed i [[Vestergade]], før Ludvig Bruun ændrede både bopæl og næringsvej og flyttede til [[Snåstrup Mølle]] ved [[Harlev]]. | |||
I 1809 solgte Bruun således Vestergade 3 til gæstgiver [[Jens Dahl Ahrentzen]], der gav sit nye sted navnet "Giestgivergaarden", som var den den eneste i byen. Det var den på sin vis også, efter Ahrentzen i oktober 1812 fik bevilget kongeligt privilegium til at drive gæstgiveri for rejsende. Det betød, at han var den eneste i byen, der var berettiget til at drive et sådant gæstgiveri, og at ingen anden måtte huse rejsende eller lignende personer. Derfor kunne Ahrentzen kun tre måneder senere, i januar 1813, sagsøge [[Engelbrecht Wahl (1760-1825)]] for at gøre netop dette, og i februar blev han idømt en bøde på 20 rigsdaler til Aarhus' fattigkasse samt søgsmålets omkostninger på 30 rigsdaler. Herefter blev Ahrentzen genstand for hån i aviserne, men hvor meget, det ramte ham, er svært at sige. Han bibeholdt tilsyneladende en større vennekreds af betydningsfulde borgere, men alligevel begyndte han i juni 1813 at forsøge at sælge eller udleje sin gæstgivergård, hvilket måske kan tyde på at pusten var blevet taget ud af ham eller hans virksomhed. Det pludselige ønske om at afhænde Vestergade 3 kunne dog også skyldes sygdom, for i februar 1814 annoncerede han, at han på grund af svageligt helbred og planen om at skifte næringsvej stadig ønskede at sælge. | |||
Køberen, der samme år bed på krogen, var gæstgiver [[Peter Juncher]], som så ud til at komme fredeligt overens med Ahrentzens tidligere rival, Engelbrecht Wahl. I 1815 gik de i hvert fald sammen om at at annoncere en påmindelse om, at ingen andre end Juncher og Wahl selv, der som de eneste havde gæstgiverprivilegier i Aarhus, måtte huse rejsende. | |||
I 1822 solgte Juncher Vestergade 3 til farver [[Niels Frederik Jahnsen (1768-1828)]]. Gården var tilsyneladende velegnet som farvergård, da grunden i 1800-tallet strakte sig fra Vestergade og helt ned til [[Aarhus Å]], og farverne skulle bruge åens vand til deres produktioner. Desuden var Niels Frederik Jahnsen en betydningsfuld herre, da han var en del af [[de eligerede borgere]] i Aarhus. | |||
Da Niels Frederik Jahnsen døde i 1828 overtog hans enke, [[Else Hillerup Nissen]], Vestergade 3. Da hun døde i 1835 gik gården videre til farver [[Anders Rasmus Jahnsen (1800-1860)]], der formodentlig var deres søn. Han havde imidlertid sin egen større farvergård på hjørnet af [[Frederiksgade]] og [[Fiskergade]], hvor han valgte at blive boende. Tilsyneladende beholdte han alligevel gården i Vestergade 3, men lod i stedet sin moster, Ane Cathrine Rugaard f. Nissen, flytte ind. I folketællingen fra 1840 kan man se hende boende på adressen, hvor hun levede af sin formue. På dette tidspunkt var hun en 69-årig enke og havde en stor husholdning med adskillige tjenestefolk og logerende militærfolk. Inden 1845 flyttede Rugaard til en større gård i Frederiksgade 38-42, hvorefter søstrene Wilhelmine og Charlotte Hauch tog bolig i Vestergade 3. De levede ligeledes af deres midler, som formodentlig ikke var små. | Da Niels Frederik Jahnsen døde i 1828 overtog hans enke, [[Else Hillerup Nissen]], Vestergade 3. Da hun døde i 1835 gik gården videre til farver [[Anders Rasmus Jahnsen (1800-1860)]], der formodentlig var deres søn. Han havde imidlertid sin egen større farvergård på hjørnet af [[Frederiksgade]] og [[Fiskergade]], hvor han valgte at blive boende. Tilsyneladende beholdte han alligevel gården i Vestergade 3, men lod i stedet sin moster, Ane Cathrine Rugaard f. Nissen, flytte ind. I folketællingen fra 1840 kan man se hende boende på adressen, hvor hun levede af sin formue. På dette tidspunkt var hun en 69-årig enke og havde en stor husholdning med adskillige tjenestefolk og logerende militærfolk. Inden 1845 flyttede Rugaard til en større gård i Frederiksgade 38-42, hvorefter søstrene Wilhelmine og Charlotte Hauch tog bolig i Vestergade 3. De levede ligeledes af deres midler, som formodentlig ikke var små. | ||
==="et af de livligste og meest befærdede Steder i Byen"=== | ==="et af de livligste og meest befærdede Steder i Byen"=== | ||
I slutningen af 1840'erne blev det tid for Anders Rasmus Jahnsen at sælge Vestergade 3. Køberen var købmand [[Henrik Carl Liisberg (1810-1863)|Hendrik Carl Liisberg]], men han ønskede at blive boende i sit hjem i Frederiksgade og i stedet leje Vestergade 3 ud. Derfor indrykkede han følgende annonce i [[Aarhus Stiftstidende]]: | I slutningen af 1840'erne blev det tid for Anders Rasmus Jahnsen at sælge Vestergade 3. Køberen var købmand [[Henrik Carl Liisberg (1810-1863)|Hendrik Carl Liisberg]], men han ønskede at blive boende i sit hjem i [[Frederiksgade]] og i stedet leje Vestergade 3 ud. Derfor indrykkede han følgende annonce i [[Aarhus Stiftstidende]]: | ||
:''"I Gaarden Nr. 646 paa Vestergade, lige ved Torvet, paa et af de livligste og meest befærdede Steder i Byen, kan til October Flyttetid erholdes tilleie, enten samlet eller seperat:<br>A. I Stue-Etagen en Boutikleilighed best. af:<br>en Sal til Gaden paa 4 Fag, 10 Al. bred, et Værelse bag samme i Gaarden 4 Fag, 3½ Al. bredt, et Værelse ved Siden af Salen til Gaden, 1½ Fag, med gibsede Lofter, store Boutiksvinduer 4 Al. höie, et stort Pakloft.<br>B. I 1ste Sals-Etage en Beboelses-Leilighed, bestaaende af:<br>en Sal til Gaden paa 4 Fag, en dito til dito paa 3 dito, en Spisestue til Gaarden paa 3 dito, et Soveværelse til dito paa 3 dito, alle med gibsede Lofter og malede eller tapetserede, Kjökken 2 Fag, Spisekammer 2 Fag, Pigekammer 1 Fag, Loftsplads til Brændsel, egen Trappeopgang fra Porten af, samt Adgang til Vaskerhuus og Rulle; i Værelserne til Gaden blive nye store Vinduer indsatte og dobbelte Flöidöre i alle Værelserne.<br>Liebhavere behage at henvende sig til Eieren,<br>Kbmd. H. C. Liisberg paa Frederiksgade."'' | :''"I Gaarden Nr. 646 paa Vestergade, lige ved Torvet, paa et af de livligste og meest befærdede Steder i Byen, kan til October Flyttetid erholdes tilleie, enten samlet eller seperat:<br>A. I Stue-Etagen en Boutikleilighed best. af:<br>en Sal til Gaden paa 4 Fag, 10 Al. bred, et Værelse bag samme i Gaarden 4 Fag, 3½ Al. bredt, et Værelse ved Siden af Salen til Gaden, 1½ Fag, med gibsede Lofter, store Boutiksvinduer 4 Al. höie, et stort Pakloft.<br>B. I 1ste Sals-Etage en Beboelses-Leilighed, bestaaende af:<br>en Sal til Gaden paa 4 Fag, en dito til dito paa 3 dito, en Spisestue til Gaarden paa 3 dito, et Soveværelse til dito paa 3 dito, alle med gibsede Lofter og malede eller tapetserede, Kjökken 2 Fag, Spisekammer 2 Fag, Pigekammer 1 Fag, Loftsplads til Brændsel, egen Trappeopgang fra Porten af, samt Adgang til Vaskerhuus og Rulle; i Værelserne til Gaden blive nye store Vinduer indsatte og dobbelte Flöidöre i alle Værelserne.<br>Liebhavere behage at henvende sig til Eieren,<br>Kbmd. H. C. Liisberg paa Frederiksgade."'' | ||
| Linje 71: | Linje 78: | ||
*Dansk Demografisk Database, Folketællinger, Simpel søgning, amt: Århus, navn: Liisberg | *Dansk Demografisk Database, Folketællinger, Simpel søgning, amt: Århus, navn: Liisberg | ||
*Arkivalieronline, Folketællinger 1860, Århus, del IV, nr. 609-782, s. 38. https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=10171#10171,250893 | *Arkivalieronline, Folketællinger 1860, Århus, del IV, nr. 609-782, s. 38. https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=10171#10171,250893 | ||
*Sejrs sedler, 1801-08-22, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000114828 | |||
*Sejrs sedler, 1802-05-12, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000011615 | |||
*Sejrs sedler, 1802-02-20, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000039257 | *Sejrs sedler, 1802-02-20, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000039257 | ||
*Sejrs sedler, 1804-06-02, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000011616 | |||
*Sejrs sedler, 1804-10-31, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000049339 | *Sejrs sedler, 1804-10-31, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000049339 | ||
*Sejrs sedler, 1805-05-11, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000114837 | |||
*Sejrs sedler, 1809-08-19, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000011622 | *Sejrs sedler, 1809-08-19, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000011622 | ||
*Sejrs sedler, 1809-10-07, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000011626 | |||
*Sejrs sedler, 1812-10-13, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000000762 | |||
*Sejrs sedler, 1813-02-20, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000114849 | |||
*Sejrs sedler, 1813-07-03, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000000769 | |||
*Sejrs sedler, 1814-02-12, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000000771 | |||
*Sejrs sedler, 1815-05-15, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000114861 | |||
*Sejrs sedler, 1835-02-13, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000041012 | *Sejrs sedler, 1835-02-13, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000041012 | ||
*Sejrs sedler, 1848-04-10, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000082955 | *Sejrs sedler, 1848-04-10, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000082955 | ||
| Linje 86: | Linje 103: | ||
*Sejrs sedler, 1876-01-17, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000057000 | *Sejrs sedler, 1876-01-17, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000057000 | ||
*Aarhus Stiftstidende, 18. juli 1850, Side 3, "God Leilighed for en Manufactur-handler i Aarhuus." | *Aarhus Stiftstidende, 18. juli 1850, Side 3, "God Leilighed for en Manufactur-handler i Aarhuus." | ||
*Aarhus Stiftstidende, 20. august 1813, Side 3, "Bekiendtgørelser", "Under 9de f. M. er jeg..." | |||
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]] | [[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]] | ||
