10.897
redigeringer
Laura B. (diskussion | bidrag) |
No edit summary |
||
(3 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist) | |||
Linje 3: | Linje 3: | ||
'''Skovvejskvarteret''' er et bykvarter, som ligger i den indre by i Aarhus ud mod [[Aarhusbugten]]. Kvarteret strækker sig langs [[Skovvejen]] og afgrænses af [[Dronning Margrethes Vej]] og [[Østbanetorvet]]. Kvarteret omfatter [[Skovvejen]], [[Østbanetorvet|Østbanetorvets]] nordlige side og [[Sandgravvej]]. | '''Skovvejskvarteret''' er et bykvarter, som ligger i den indre by i Aarhus ud mod [[Aarhusbugten]]. Kvarteret strækker sig langs [[Skovvejen]] og afgrænses af [[Dronning Margrethes Vej]] og [[Østbanetorvet]]. Kvarteret omfatter [[Skovvejen]], [[Østbanetorvet|Østbanetorvets]] nordlige side og [[Sandgravvej]]. | ||
Kvarteret er sammensat af [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)|villaer]] fra den første udflytterbølge ca. 1870-1895, arbejder- og håndværkerboliger, der blev opført i Aarhus i forbindelse med industrialiseringen, og senere tiders almene boligbyggerier. Særligt tætbebyggede arbejderboliger fra slutningen af 1800-tallet karakteriserer området. [[Arbejdernes Byggeforening]] opførte ejendomme på [[Skovvejen 21-51]] i perioden 1887-1893 og ejendomme langs [[Sandgravvej]] 3-5 i 1894. Ejendommene ligger der endnu. | |||
I dag er kvarteret et populært | I dag er kvarteret et populært område for både private boliger og erhverv, hvilket blandt andet skyldes dets tætte placering på [[Riis Skov]], [[Aarhusbugten]], [[Aarhus Havn|havnen]] og byens centrum. | ||
===Navnets oprindelse=== | ===Navnets oprindelse=== | ||
Linje 26: | Linje 26: | ||
Bebyggelsen langs vejen varierer lige fra enetages til seksetagers boliger. To byggerier skiller sig ud fra de øvrige. Det ældste er [[Studestalden]] fra 1865. Den blev opført i gotisk stil af arkitekt [[Carl Steinbrenner]] for rådmand og brændevinsbrænder [[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)|H.H.L. Bering Liisberg]]. Han havde brug for en stald til opfedning af de stude, han fodrede med bærme – et restprodukt fra spritproduktionen. | Bebyggelsen langs vejen varierer lige fra enetages til seksetagers boliger. To byggerier skiller sig ud fra de øvrige. Det ældste er [[Studestalden]] fra 1865. Den blev opført i gotisk stil af arkitekt [[Carl Steinbrenner]] for rådmand og brændevinsbrænder [[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)|H.H.L. Bering Liisberg]]. Han havde brug for en stald til opfedning af de stude, han fodrede med bærme – et restprodukt fra spritproduktionen. | ||
I 1936-1938 opførtes et andet markant bygningskompleks, nemlig [[Klintegården]], tegnet af ingeniør [[Hans Ove | I 1936-1938 opførtes et andet markant bygningskompleks, nemlig [[Klintegården]], tegnet af ingeniør [[Hans Ove Christensen|Hans Ove Christiansen (1886-1971)]]. De to hvide blokke blev opført i jernbeton med samtidens funktionelle udtryk. | ||
===Sandgraven=== | ===Sandgraven=== | ||
Sandgravvej er et levn fra byens baksandgrav, som lå i forlængelse af vejen. Selvom gaden først fik sit navn i 1890, har den eksisteret i området længe. Den fungerede som indkørselsvej til "byens baksandgrav på Knudrisbakke" - en grus- og sandgrav, hvorfra man bl.a. forsynede sig med sand og grus til brolægning og til sejlskibsballast. Omkring 1900 udgjorde sandgraven en udgravet plads på 1 ½ td. land omgivet af høje bevoksede skrænter. | [[Sandgravvej]] er et levn fra byens baksandgrav, som lå i forlængelse af vejen. Selvom gaden først fik sit navn i 1890, har den eksisteret i området længe. Den fungerede som indkørselsvej til "byens baksandgrav på Knudrisbakke" - en grus- og sandgrav, hvorfra man bl.a. forsynede sig med sand og grus til brolægning og til sejlskibsballast. Omkring 1900 udgjorde sandgraven en udgravet plads på 1 ½ td. land omgivet af høje bevoksede skrænter. | ||
==Skovvejskvarteret på AarhusArkivet == | ==Skovvejskvarteret på AarhusArkivet == |
redigeringer