11.873
redigeringer
Jul i Aarhus: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
|||
| Linje 100: | Linje 100: | ||
Rådhuset har siden 1950’erne flere gange været vært for jul for de juleløse, hvor dørene åbnes op for byens udsatte. Her blev der ved lange borde serveret julemad og øl i rådhussalen, alt i mens et orkester spillede julen ind for de mange gæster. | Rådhuset har siden 1950’erne flere gange været vært for jul for de juleløse, hvor dørene åbnes op for byens udsatte. Her blev der ved lange borde serveret julemad og øl i rådhussalen, alt i mens et orkester spillede julen ind for de mange gæster. | ||
==Hvid jul== | |||
===Sne på skinner og gader=== | |||
I 1915 var der snestorm over store dele af Danmark på juleaftensdag – også Aarhus blev ramt. ''”Det ublide Vejr”'', som Århus Stiftstidende kaldte det, forhindrede dog ikke de aarhusianske husmødre i at få de sidste juleindkøb i hus. | |||
Otte år senere var den gal igen. I december 1923 kunne Århus Stiftstidende rapportere: ''”Den voldsomme Snestorm, der Juleaften og Julenat gik over Danmark, har flere Steder anrettet Ravage og ikke mindst haft Indflydelse paa den i Forvejen overbelastede Trafik. Snefaldet var i Virkeligheden kolossalt, og da det samtidig baade fryste og blæste, blev det flere Steder Fygevejr 1. Juledag.”'' Særligt vakte det opsigt, at man måtte sende en sneplov fra Aarhus til Tvingstrup nord for Horsens juledagsmorgen for at befri et tog fra Fredericia. Det lykkedes at få toget fri, hvorefter de strandede passagerer blev sat af på Tvingstrup station. | |||
===Hvid december=== | |||
Statistisk set er chancen for hvid jul ikke stor. Alligevel oplevede Aarhus at have hvid jul fire år i træk fra 1938-41. Særligt i 1938 var der masser af sne, med de sædvanlige trafikale problemer og kaos til følge. I flere af vintrene under den tyske besættelse var der desuden lange perioder med kulde og sne. Vareknaphed og rationering gjorde disse julemåneder ekstra udfordrende. En udbredt beskæftigelse for byens børn var kul- og koksrapseri på havnen. Snerydningen blev desuden i disse år besværliggjort af, at motordrevne sneplove var forbudte på grund af benzinrationeringen. | |||
Nogle vil måske kunne huske december 1969, hvor mange veje i Aarhus og omegn blev lukket på grund af et kraftigt snevejr, som varede knap to døgn. Mange bilister blev fanget i snemasserne, og Falck måtte indkalde ekstra personale for at kunne hjælpe alle de bilister, som sad fast i sne og trafik. Frosttemperatur gjorde at sneen blev liggende, og Sneen blev liggende på grund af lave temperaturer og nogle få dage senere blæste det op. Snefygningen dækkede veje og skinner til igen og gjorde det besværligt for alle trafikanter, som ville rejse hjem til jul. | |||
Endnu flere vil nok huske december i 1981. Med en gennemsnitstemperatur på minus 4°C, står denne december stadig som den koldeste december i moderne tid. I Aarhusområdet blev der målt temperaturer helt ned til minus 20°C natten til 18. december. Da der samtidigt var faldet sne i dagene op til, lå sneen fin og hvid julen over. | |||
===Snekastning=== | |||
I 1800-tallet havde kommunen ansvaret for rydning af sne på de offentlige pladser og torve i byen samt vejene udenfor byen – den såkaldte snekastning. Grundejerne havde ansvaret for at rydde fortove og veje ved sine bygninger – en ordning grundejerforeningerne flere gange forsøgte at få ændret. Efterhånden overtog kommunen også ansvaret for en større del af snerydningen og i dag er det som bekendt kun fortovet, som grundejerne har ansvar for at rydde. | |||
Kommunen brugte løst ansatte arbejdere til at udføre den kommunale snekastning. De blev hyret på timebasis og skulle selv medbringe redskaber til at udføre arbejdet. I 1909 var lønnen for at arbejde som snekaster 43 øre i timen. Til sammenligning fik en ufaglært arbejder i købstæderne 3,33 kr. for en dags arbejde i 1901. Byrådet udpegede et par af byens borgere til at være snefogeder. Snefogederne fik et mindre vederlag mod at de sørgede for at hyre snekastere, overså arbejdet og udbetalte lønnen til de arbejdende. | |||
