Skovvejen 21-51

Fra AarhusWiki
(Omdirigeret fra Skovvejen 43)
Indlæser kort...
Skovvejen 39, 41, 43, 45, 47. Foto: Ib Nicolajsen, 2020
Skovvejen 21-51 hører til den bygningshistoriske kategori:
Private hjem; Huse

Skovvejen 21-51 ligger med facaden ud mod Skovvejen og med blik mod Aarhus Ø og Aarhus Lystbådehavn. Bygningerne blev opført af Arbejdernes Byggeforening i perioden 1887-1893 og fremstår som en sammenhængende bebyggelse. Arkitekten bag projektet kendes ikke.

I nr. 23 ligger Cirkuskroen, der døbt af den kendte cirkusfamilie Miehe, som i en årrække drev stedet. Cirkuskroen er et af de ældste værtshuse i Aarhus.

Ejendommene blev i 1996 bedømt bevaringsværdige efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor de fik en bevaringsmæssig værdi på 2-4.

Wave logo til boks v2.png WaVE Kulturarvsområde

Skovvejen 21-51 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront.

Kulturhistorisk beskrivelse

Baggrundshistorie

I 1887 begyndte ideerne til et nyt byggeprojekt at spire i Arbejdernes Byggeforening. Man ønskede at opføre flere nye huse ved Skovvejen, og bygningerne var tiltænkt foreningens medlemmer, der kunne være heldige at få fingrene i de nye huse, der tilbød bedre boligforhold end de gamle lejligheder, som ellers lå inde i midtbyen.

I Aarhus Amtstidende kunne man den 7. december 1888 læse, at Arbejdernes Byggeforening havde rejst taget på tre nye huse ved Skovvejen. Både nye og gamle medlemmer kunne i den forbindelse tage del i lodtrækningen om at overtage en af husene i juni 1889.

Af samme afvis fremgik det den 20. marts 1891, at Arbejdernes Byggeforening havde overtaget byggegrunde til 9 huse på Skovvejen ved siden af Sandgravsvejen. Den 2. december 1893 kunne Jyllands-Posten berette, at disse 9 huse nu var under opførelse. Husene ville komme til at bestå af 12 beboelseslejligheder, der hver bestod af 2-3 værelser. Lejlighederne havde derudover et køkken, en kælder, et loftsrum og en lille have. Den årlige leje lå omkring 100 kr. om året. Husene blev ikke bortloddede, som det ellers var set i byggeforeningen tidligere, men blev til gengæld udlejet til foreningens medlemmer.

Tidligere bebyggelse på matriklen

Skovvejen blev oprindeligt kaldt ”Vejen til Grenaa” eller ”Grenaa Landevej” og gik tidligere fra Mejlgades port og langs kysten neden for Risskov. Vejen blev omlagt i 1800-tallet og blev forbundet med Kystvejen, da den blev anlagt i 1870’erne. Skovvejen var således ganske tidligt en vigtig indfaldsvej til byen.

Skovvejen havde frem til 1934 andre husnumre end dem, vi kender i dag. Aarhus fik ellers allerede i 1869 et nyt husnummersystem, som i de fleste tilfælde også gælder for i dag, men på Skovvejen blev der først foretaget ændringer i husnumrene i 1934. Det betød, at Skovvejen 21-51 frem til 1934 havde adressen Skovvejen 55-85.

Inden Arbejdernes Byggeforening opførte husene på Skovvejen 21-51, fandtes ikke andet bebyggelse på matriklerne. I 1870’erne lå der generelt ikke mange bygninger på det stykke af Skovvejen. I slutningen af 1880’erne kom flere ejendomme til, og stykket blev for alvor først bebygget ved opførelsen af husene på Skovvejen 21-51 i perioden 1887-1893.

Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden

Ejendommene på Skovvejen 21-51 var opført til beboelse, og først langt senere begyndte erhverv at rykke ind i husene. Bygningerne har dog oftest været benyttet til private boliger.

Cirkuskroen er nok det mest kendte erhverv, der har været i ejendommene på Skovvejen. Værtshuset har ligget på adressen siden 1950’erne, hvor det blev overtaget af Eugen Miehe Pfänner og Oda Miehe Pfänner, der havde Cirkus Miehe. Værtshuset hed tidligere Skovvejens Kro, men blev omdøbt til Cirkuskroen af parret.

Bygningerne og Aarhushistorien

Skovvejen 25, 27 og 29. Foto: Ib Nicolajsen, 2020
Skovvejen 21, 23, 25. I nr. 23 ses Cirkuskroen med den gule facade. Foto: Ib Nicolajsen, 2020
Befolkningsvækst og trange kår

Aarhus oplevede en stor befolkningsvækst fra 1850’erne. Industrialiseringen satte for alvor skub i behovet for arbejdskraft, og indbyggertallet steg drastisk. Byen voksede dog ikke lige så hurtigt, og boligforholdene i midtbyen blev trange, ringere og uhygiejniske. Fortætningen af byen gjorde, at byens velbemidlede søgte væk fra den sammenklemte midte, mens det var den laverestående del af aarhusborgerne, som eksempelvis arbejderne, der blev i midtbyen. Den stigende pladsmangel og de til tider uhumske leveforhold, der kom som et resultat heraf, gjorde, at man begyndte at sigte mod også at oprette bedre boligforhold byens arbejdere.

Arbejdernes Byggeforening var en af de organisationer, der havde arbejdernes boligforhold for øje. Foreningen stod for opførelsen af flere bygninger, der var tiltænkt foreningens medlemmer, og husrækken på Skovvejen 21-51 var nogle af foreningens første byggeprojekter. Husenes lejligheder tilbød bedre boligforhold, end dem man fandt i den gamle bykerne, og lejerne havde desuden adgang til en lille have – et privilegium de fleste arbejdere i midtbyen ikke havde.

Cirkuskroen på Skovvej 23

Da Cirkuskroen åbnede i slutningen af 1950’erne blev den hurtigt en succes. I Aarhus Amtstidende fra 1960 fremgik en artikel med overskriften ”Folk synes der er en vis charme hos cirkusfolk”. Artiklen var et interview med Oda Miehe Pfänner om hende og mandens liv – både i Cirkus Miehe og som restauratører af Cirkuskroen på Skovvejen 23.

Oda Pfänner udtalte, at Cirkuskroens succes formentlig hang sammen med, at folk blev draget mod cirkusmennesker. I artiklen blev journalisten vist rundt i værtshuset, der var udsmykket med forskellige cirkusgenstande. Overalt kunne journalisten få øje på udstoppede dyr, klovnemasker og andre cirkusremedier. På den ene væg hang blandt andet hovedet af en stor udstoppet bisonokse, som journalisten beskrev som ”kolossalt”. Bisonen havde optrådt i cirkusset i mange år, men var en dag blevet vild og måtte aflives.

En hvid klovnemaske til en klovn, der hed Dummepeter, var den, der betød mest for Oda Pfänner. Da hun traf sin mand Eugen Miehe Pfänner i Aarhus, var han nemlig den hvide klovn i Cirkus Miehe. Hun var selv ansat i et borgerligt erhverv og havde aldrig været i berøring med cirkuslivet.

Oda Pfänner beskrev parrets forhenværende cirkusliv som nogle ”vidunderlige aar”, hvor parret altid var på farten rundt i Europa om sommeren, mens de om vinteren var hjemme i deres villa i Ydby i Thy, hvor familien Miehes slægtsgård havde ligget i 126 år. Oda Pfänner optrådte ikke selv i cirkusset, men solgte billetter og passede kassen.

Journalisten fik derudover en rundvisning i Pfänner-parrets lejlighed over Cirkuskronen på Skovvejen 23. Oda Pfänner fortalte i artiklen, at parret havde svært ved at vænne sig ved den lille lejlighed ved Cirkuskroen, der kun havde én stor stue og ét soveværelse. I Thy havde parret haft otte værelser. Lejligheden emmede også at cirkuslivet og på væggen hang der f.eks. en række elefantklokker, der var blevet brugt til forestillinger.

Oda Pfänner var den af parret, der stod for madlavningen, hvilket hun elskede. Opskrifterne kom bl.a. fra cirkusartister fra forskellige lande. Til journalistens spørgsmål om, hvorfor parret så ikke havde åbnet en spiserestaurant i stedet for en beværtning, svarede Pfänner, at så skulle det have været i Aalborg, da aarhusianerne efter hendes mening var alt for konservative, når det kom til mad.

Da parret overtog Skovvejen kro, var den ifølge Pfänner meget misvedligeholdt: ”De skulle for resten have set, hvordan her saa ud. Ja, jeg var om trent ved at fortvivle. Alt var vanrøgtet paa det groveste. Men vi maatte ud med faa dages varsel fra Havnecafeen, der skulle nedrives, og hørte tilfældigt om stedet her - og slog til”.

Cirkus Miehe bestod i 90 år. Det var et familieforetagende med en lang tradition af cirkusfolk bag sig. Det fungerede som omrejsende cirkus, men måtte lukke i 1958 pga. en stigende konkurrence fra blandt andet TV’et.

Arkitektonisk beskrivelse

Skovvejen 21

Matr. nr. 1118l. Skovvejen 21 er opført i 1887. 2 1/2-etages, 3-fags gulstensbygning med skifertag og 1 skorsten. Facaden gavlvendt og fremstår som risalit i den sammenhængende bebyggelse. Muret hovedgesims over rundbuefrise. Gennemgående, murede sålbænke på 1. og 2. etage og muret sokkelgesims. Nyere, brunbejdsede helglasvinduer og i gavl trekant et vinduesparti bestående af 2 2-fags vinduer med overramme samt I helglasvindue. Oprindelige støbejernsvinduer til kælder. Indgangsparti med nyere, åbent bislag og brunbejdset dør. Lille forhave med hegn mod gadeareal. Den arkitektoniske kvalitet: middel. Den bygningsmæssige tilstand: middel. Samhørighed med omgivelserne: god. Omgivelsernes helhedskarakter: middel. Dårligt tilpassede vinduer og døre. Uheldigt udformet vinduesåbning i gavltrekant. Kvalitetsgruppe II

Skovvejen 23

Matr. nr. 1118aq. Se Skovvejen 21. Forretningsfacaden etableret i 1915. 2 1/2-etages, 3-fags gulstensbygning med skifertag og 1 taskekvist. M ret hovedgesims over rundbuefrise og gennem gående, muret sålbænk på 2. etage. Underetagen om bygget til butik. Nyere, grønbejdsede helglasvinduer og 2-delte vinduer i kvist. Indgangsparti med overvindue og nyere, grønbejdset, pladebeklædt dør. Nyere, grønbejdset, pladebeklædt kælderdør. Grønbejdset træbeklædning på butiksfacaden. Flisebelagt forareal. 1) middel 2) middel 3) god 4) middel. Dårligt tilpassede vinduer og døre. Uheldig beklædning ved butik. Uheldig bemaling af 2. etage. Kvalitetsgruppe II.

Skovvejen 25

Matr. nr. 1118n. Se Skovvejen 21. Kvisten påsat i 1930. 2 1/2-etages, 3-fags gulstensbygning med papbelagt skifertag, 1 stor taskekvist og 1 skorsten. Muret hovedgesims over rundbuefrise. Gennemgående, murede sålbænke på 1. og 2. etage og muret sokkelgesims. Oprindelige, hvidmalede, 2-fags vinduer med overrammer, 3 2-fags vinduer i kvist og 2- fags vinduer til kælder. Indgangsdør med overvindue og nyere, grønmalet pladebeklædt dør. Oprindelig, grønmalet fyldingsdør til kælder. Muret brystning ved trappe. Lille forhave med hegn mod gadeareal. 1) middel 2) middel 3) god 4) middel. Dårligt tilpasset dør. Kvalitetsgruppe II.

Skovvejen 27

Matr. nr. 1118ar. Se Skovvejen 21. Nyere, hvidmalede, 2-lags vinduer med overrammer. Stort. 3-delt vindue på 2. etage og fransk altan i gavltekant. Indgangsparti med overvindue og nyere, blåmalet, listebeklædt dør. Støbt baldakin over indgangsparti og jern gelænder ved trappe. 1) middel 2) middel 3) god 4) middel. Uheldigt udformet vinduesåbning på 2. etage og døråbning i gavltrekant. Sætningsrevner i facaden. Kvalitetsgruppe II.

Skovvejen 29

Matr. nr. 1118t. Bygningen er opført i 1888 af Arbejdernes Byggeforening. Generel beskrivelse - se Skovvejen 25. Skovvejen 29 har skifertag uden pap ¬ belægning, 1 kvist, 1 ovenlys og 1 skorsten. Nyere, listebeklædt dør. 1) middel 2) middel 3) god 4) middel. Kvalitetsgruppe II.

Skovvejen 31

Matr. nr. 1118u. Se Skovvejen 29. Generel beskrivelse - se Skovvejen 25. Skovvejen 31 har skifertag uden papbelægning, 2 ovenlysvinduer og 1 skorsten. Nyere, hvidmalede, 2-fags vinduer med overrammer og helglasvinduer til kælder. Oprindeligt indgangsparti med småsprosset overvindue og hvidmalet fyldingsdør. Oprindeligt, åbent, hvidmalet bislag med udskårne stolper og spærender. Nyere kælderdør med glasfyldinger. 1) middel 2) god 3) god 4) middel. Kvalitetsgruppe I.

Skovvejen 33

Matr. nr. 1118u. Se Skovvejen 29. Kvisten påsat i 1925. Generel beskrivelse — se Skovvejen 29. Skovvejen 33 har 1 kvist, 1 ovenlys og 1 skorsten. Oprindelige, hvidmalede, 2-fags vinduer på 1. etage, nyere vinduer i stil med de oprindelige på 2. etage og nyere, 3-fags vindue i kvist, glasbyggesten til kælder. Oprindeligt indgangsparti med småsprosset overvindue, rødmalet fyldingsdør og åbent, hvidmalet bislag. Rødmalet, pladebeklædt kælderdør. 1) middel 2) middel 3) god 4) middel. Kvalitetsgruppe II.

Skovvejen 35

Matr. nr. 1118æ. Bygningen er opført i 1889 for Arbejdernes Byggeforening. 2 1/2-etages, 3-fags gulstensbygning med papbelagt skifertag, 1 ovenlys og 1 skorsten. Facaden gavlvendt og fremstår som den ene halvdel af en stor midtrisalit i den sammenhængende bebyggelse. Muret hovedgesims over rundbuefrise; gennem gående, murede sålbænke på 1. og 2. etage samt muret sokkelgesims. I gavltrekant rund blænding med indfatning i formsten. Nyere, brunbejdsede, 2-fags vinduer med overramme og fransk altan i gavltrekant. Oprindelige støbejernsvinduer til kælder. Indgangsparti med nyere, brunbejdset tremmedør og oprindeligt, åbent bislag. Oprindelig, brunmalet fyldingsdør til kælder. 1) middel 2) middel 3) god 4) middel. Dårligt tilpassede vinduer og døre. Kvalitetsgruppe II.

Skovvejen 37

Matr. nr. 1118ø. Se Skovvejen 35. Generel beskrivelse — se Skovvejen 35. Skovvejen 37 har nyere, grønbejdsede, 2-fags vinduer med overrammer og oprindeligt, 1-fags vindue i gavltrekant. Ny, blåbejdset dør med glasfyldinger. 1) middel 2) middel 3) god 4) middel. Dårligt tilpassede vinduer. Kvalitetsgruppe II.

Skovvejen 39

Matr. nr. 1118aa. Se Skovvejen 35. Kvisten påsat i 1907 og senere ombygget. Generel beskrivelse — se Skovvejen 25. Skovvejen 39 har 1 stor kvist og 1 skorsten. Nyere, brunbejdsede, 2-fags vinduer med overramm e. Glasbyggesten til kælder. Indgangsparti med nyere, åbent bislag og brunbejdset glasfyldingsdør. Oprindelig, gråmalet fyldingsdør til kælder. 1) middel 2) middel 3) god 4) middel. Dårligt tilpassede vinduer og kvist. Sætningsrevner i facaden. Kvalitetsgruppe II.

Skovvejen 41

Matr. nr. 1118ab. Se Skovvejen 35. Kvisten er påsat i 1907 og senere ombygget. Generel beskrivelse - se Skovvejen 25. Skovvejen 41 har 1 stor kvist med fransk altan og 1 skorsten. Nyere, hvidmalede, 2-fags vinduer med 2 overrammer på 1. etage og 1 overramme på 2. etage. Helglasvinduer til kælder. Indgangsdør med nyere, gråmalet pladedør oprindelig karm med opsprosset overvindue og oprindeligt, åbent bislag med udskårne detaljer. Ny, gråmalet dør med glasfylding til kælder. 1) middel 2) middel 3) god 4) middel. Dårligt tilpassede vinduer på 2. etage og kvist. Kvalitetsgruppe II.

Skovvejen 43

Matr. nr. 1118ac. Se Skovvejen 35. Generel beskrivelse - se Skovvejen 25. Skovvejen 43 har 2 ovenlys og 1 skorsten. Nyere, hvidmalede helglasvinduer med trækrude og helglasvinduer til kælder. Oprindeligt, hvidmalet indgangsparti med fyldingsdør og lukket bislag med småsprossede vinduer. Hvidmalet, pladebeklædt kælderdør. 1) middel 2) middel 3) god 4) middel. Dårligt tilpassede vinduer. Kvalitetsgruppe II.

Skovvejen 45

Matr. nr. 1118ai. Bygningen er opført i 1893 af Arbejdernes Byggeforening. Generel beskrivelse - se Skovvejen 21. Skovvejen 45 har papbelagt skifertag og 1 skorsten. Nye, hvidmalede, 2-fags vinduer med overrammer på 1. etage; stort, 3-delt vindue og helglasvindue med trækrude på 2. etage og oprindeligt. 2-fags vindue i gavl trekant. Indgangsparti med ny, brunbejdset fyldingsdør med glas i de øverste fyldinger, opsprosset overvindue og nyere betonbaldakin. Ældre, rødmalet fyldingsdør med rude til kælder. 1) middel 2) middel 3) god 4) middel. Uheldigt udformet vinduesåbning og dårligt tilpasset vindue på 2. etage. Sætningsrevner i facaden. Kvalitetsgruppe II.

Skovvejen 47

Matr. nr. I118ak. Se Skovvejen 45. Kvisten påsat i 1927. Generel beskrivelse - se Skovvejen 25. Skovvejen 47 har skifertag uden papbelægning, 1 kvist og 1 skorsten. Nyere aluminiumsvinduer med helglasruder på 1. etage; stort, 3-delt vindue og helglasvindue på 2. etage og 2-delt vindue i kvist. Oprindelige støbejernsvinduer til kælder. Oprindelig, gråmalet indgangsparti med bislag, nu lukket med bræddebeklædning, småsprosset overvindue og aluminiumsdør med glasfylding. Oprindelig, rødmalet fyldingsdør med småsprosset rude til kælder. 1) middel 2) middel 3) god 4) middel. Uheldigt udformet vinduesåbning på 2. etage og dårligt tilpassede vinduer og døre. Kvalitetsgruppe II,

Skovvejen 49

Matr. nr. 1118al. Se Skovvejen 45. Kviste påsat i 1922. Generel beskrivelse - se Skovvejen 25. Skovvejen 49 har 1 kvist og 1 skorsten. Nye, grønbejdsede, 2-fags vinduer med overrammer og 3-fags vindue i kvist. Oprindelige støbejernsvinduer til kælder. Indgangsparti med ny, grønbejdset pladedør, overvindue og åbent bislag. 1) middel 2) middel 3) god 4) middel. Dårligt tilpasset dør. Kvalitetsgruppe II.

Skovvejen 51

Matr. nr. 1118am. Se Skovvejen 45. Generel beskrivelse - se Skovvejen 21. Skovvejen 51 har nyere, brunbejdsede helglasvinduer og oprindeligt, brunmalet, 2-fags vindue i gavltrekant. Indgangsparti med nyere, brunbejdset, listebeklædt dør og opsprosset overvindue. 1) middel 2) middel 3) god 4) middel. Dårligt tilpassede vinduer og døre. Kvalitetsgruppe II.

Miljøbeskrivelse

Den historiske havnefront er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod Aarhusbugten. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra SkansepalæetStrandvejen i syd til Skovvejen i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og Mejlborg, domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet WaVE, som Aarhus Stadsarkiv tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: åstrækningen, den tidligere industrihavn og den historiske havnefront.

Se også

Skovvejen 21-51 på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Find mere information på AarhusArkivet

Skovvejen 21-51

Kulturmiljøer ved vandet

Wave logo til boks v2.png WaVE Kulturarvsområde

Skovvejen 21-51 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront.

Litteratur og kilder