Mejlgade 107
Mejlgade 107 ligger med facaden mod Østbanetorvet, Kystvejen og Aarhusbugten. Mejlgade 109 ligger på hjørnet af Mejlgade og Østbanetorvet og har også adressen Østbanetorvet 1. Ejendommen blev i folkemunde opkaldt efter et hotel, der lå i bygningen omkring år 1900, og har i mange år derfor gået under navnet Østbanehotellet.
Ejendommene har identiske facadedekorationer og fremtræder som én symmetrisk opbygget facade. De er tegnet af samme arkitekt og de vil derfor blive beskrevet i samme artikel.
Mejlgade 107 blev opført i 1890 for tømrermester R.N. Holst og var tegnet af arkitekt Nic. Petersen. Mansardetagen blev påsat i 1905. Mejlgade 109 blev opført af tømrermester H.F.C. Mikkelsen i 1895. Arkitekten var også Nic. Petersen, hvilket resulterede i den sammenhængende, symmetriske facade på de to ejendomme.
Ejendommene blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor de hver fik en bevaringsmæssig værdi på 4.
|
WaVE Kulturarvsområde
Mejlgade 107 og Mejlgade 109 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront. |
Kulturhistorisk beskrivelse
Baggrundshistorie
Mejlgade 107 blev opført i 1890 af tømrermester R.N. Holst, der nogle år efter også opførte naboejendommen på Mejlgade 105. Holst indrettede i 1905 forhusets kælder til værksted, som skulle fungere som hans personlige arbejdsplads, og i 1916 opførte han vandklosetter i ejendommen. I 1935 fik ejendommen et centralvarmeværk. Ejendommens ejer forpligtigede sig i den forbindelse til at sørge for, at brændslet blev holdt brandsikkert og adskilt fra kedlen.
Mejlgade 109 og Østbanetorvet 1 blev opført af tømrermester H.F.C. Mikkelsen i 1895. Ejendommens lejligheder havde 3-4 værelser, et køkken, et spisekammer og et badeværelse. Restauratør og hotelejer S.C. Flensted anmodede i 1913 sundhedskommissionen om tilladelse til at installere vandklosetter i ejendommen samt et par offentlige toiletter og pissoirer i baggården til Østbanetorvet 1. Byggeriet blev godkendt. Ved et eftersyn af de offentlige toiletter den 17. september 1914, kunne man konkludere, at byggeriet havde en række mangler. Vandkloset-kummerne var ikke oliemalede, udsugningskanaler manglede en rist, og et vandklosset skyllede ikke godt. Stadsingeniøren bad Flensted om at udbedre manglerne.
Tidligere bebyggelse på matriklen
Inden Kystvejen blev anlagt i begyndelsen af 1870’erne, gik Aarhusbugten helt op til Mejlgades matrikler. Det, der nu er Kystvejen, var indtil da strand og kystlinje. Dette gjaldt også for matrikel 1121, hvor Mejlgade 107 og 109 senere skulle komme til at ligge. Foran matriklen strakte Mejlgade sig, og lige derefter kom kysten.
I slutningen af 1800-tallet var matrikel 1121 stort set ubebygget. Matriklen lå i byens udkant, og man var først nu begyndt at opføre ejendomme på området. Matriklen var en del af to tønder land, som var ejet af sagfører N. Knudsen, og som lå overfor Østbanegården. På det store område lå der kun fire små ejendomme. Knudsen ønskede at sælge og havde i løbet af 1890’erne flere notitser i aviserne. Området, der var til salg, strakte sig mellem Mejlgade, Østbanetorvet og Knudrisgade. Knudsen ønskede at opdele og bortsælge dette område til bebyggelse af nye ejendomme. Ejendommene på Mejlgade 107 og 109 blev derfor det første egentlige byggeri på adresserne.
Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden
Ejendommen på Mejlgade 107 blev opført til beboelse og har hovedsageligt bestået af private lejligheder.
Mejlgade 109 (Østbanetorvet 1) har siden bygnings opførelse haft beværtning og restaurant i ejendommens nederste etage. I en årrække omkring år 1900 lå der et hotel i ejendommen. Det hed Østbanehotellet, som var et navn, der hang ved bygningen flere år efter, at hotellet var lukkede. Martin Andersen, der var hotellets ejer, kunne i Jyllands-Posten den 11. maj 1899 berette, at det nye hotel havde ”vel monterede Værelser til moderate Priser".
Hotelvirksomheden blev indskrænket til blot at være en restaurant i 1910'erne, og denne skulle senere blive til en café og beværtning. Restauranten og den senere beværtning lå i ejendommens nederste etage. Resturationslokalerne overtog, ligesom bygningen gjorde det, hotellets navn og hed i flere perioder Østbanehotellet eller Østbanecaféen. Lokalerne i ejendommens nederste etage fungerer stadig som beværtning i dag. Her ligger baren Harmonien, der har været i bygningen siden 1977.
Nogle af de restauratører, der ejede og førte forretning i ejendommen på Mejlgade 109/Østbanetorvet 1, var restauratør A. Danielsen, der ejede bygningen fra midten af 1890’erne. Derefter overtog Andreas Nielsen ejendommen, men videresolgte den i 1898 til gæstgiver Martin Andersen. I begyndelsen af 1900-tallet var ejeren af bygningen restauratør og hotelejer S.C. Flensted, og i 1918 købte hotelejer Peter Poulsen ejendommen. Fra anden halvdel af 1900-tallet var ejeren af restauranten i ejendommen restauratør Erhard Villiam Petersen.
Erhard Villiam Petersen fik i 1960 en bøde på 10.000 kr. for at have unddraget toldvæsenet afgiftsbeløb ved at sælge spiritus fra sin forretning. Det beløb, der ikke var betalt afgift af, var 5.000 kr.
Arkitektonisk beskrivelse
Mejlgade 107
Mejlgade 107 er en 3 1/2-etages, 5-fags, grundmuret, mørk gråmalet bygning med mansardskifertag, 3 kviste, 4 ovenlys samt 2 skorstene. Ejendommen har lysere gråmalet facade-puds. Pudset tandsnitshovedgesims. Bygningens 2 sydligste fag er udformet som en risalit med pudsede hjørnelisener på 3. etage og kvaderpudsede hjørner på 2. etage. Gennemgående, pudset sålbænk, pudsede bånd over vinduer på 3. etage samt pudsede sålbænke med bånd på 2. etage. Pudsede vinduesindfatninger med slutsten på 2. og 3. etage, på 3. etage udformet som lisener og på 2. etage udført med konsolbårne fordakningen Glatpudsede brystninger under 2. etages vinduer. Kvaderpudset underetage med pudsede og profilerede sålbænke samt slutsten over vinduer og foroven afsluttet i kordongesims. Glatpudset, lysere gråmalet sokkel med let fremtrukket overgangsled samt granittrin ved indgangsparti. Nye, sortbejdsede, 2-fags vinduer med overrammer og helglasvinduer i kviste. Nyere, sortbejdsede helglasvinduer til kælder. Oprindelig indgangsdør i naturtræ med fyldinger og overvinduer. Nyere, sortbejdset, listebeklædt dør med rude til kælder. Den arkitektoniske kvalitet: middel. Den bygningsmæssige tilstand: middel. Samhørighed med omgivelserne: god. Omgivelsernes helhedskarakter: god. Kvalitetsgruppe II.
Mejlgade 109
Gælder også Østbanetorvet 1. Bygningen er opført i 3 1/2-etages, 11-fags, grundmuret, lys brunmalet hjørnebygning med 5 fag mod Østbanetorvet, 5 fag mod Mejlgade og 1 smigfag. Bølgeeternittag med 3 ovenlysvinduer og 1 skorsten. Gråmalet facadepuds. Pudset tandsnitshovedgesims. Smigfag og 2 tilstødende fag er på 2. og 3. etage fremtrukket som hjørnerisalit og afsluttet i tårnlignende, skiferbeklædt mansard med 2 kviste og fladt tag. Pudsede vinduesindfatninger på 2. og 3. etage. Konsolbårne fordakninger over vinduer på 2. etage samt pudsede sålbænke og glatpudsede brystninger. Indfatninger på 3. etage udformet som pilastre med en gennemgående fordakning og grundmuret, pudset sålbænk med pudset bånd. Hjørnerisalitten er markeret med pudsede kvadre på 2. etage og pilastre på 3 . etage. Gennemgående, pudset bånd mellem sålbænke på 2. etage. Pudset, refendfuget og gråmalet underetage, foroven med profileret overgangsled. Nyere, sortbejdsede helglasvinduer; et enkelt, 2-fags vindue med træbrystning i underetagen mod Østbanetorvet. Oprindelige, gråmalede karme isat helglasruder til kælder. Indgangsparti med nyere, brunbejdset, listebeklædt dør og sprossedelt overvindue og gitterport mod torvet. Indgangsparti mod Mejlgade med nyere, gråbejdset, pladebeklædt dør og afblændet overvindue. Den arkitektoniske kvalitet: middel Den bygningsmæssige tilstand: middel. Samhørighed med omgivelserne: god. Omgivelsernes helhedskarakter: middel. Kvalitetsgruppe II.
Miljøbeskrivelse
Den historiske havnefront er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.
Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod Aarhusbugten. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra Skansepalæet på Strandvejen i syd til Skovvejen i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.
Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.
Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og Mejlborg, domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.
Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.
Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet WaVE, som Aarhus Stadsarkiv tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: åstrækningen, den tidligere industrihavn og den historiske havnefront.
Se også
- Bygninger og adresser på Mejlgade.
Mejlgade 107 og Mejlgade 109 på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
|
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kulturmiljøer ved vandet
|
|
WaVE Kulturarvsområde
Mejlgade 107 og Mejlgade 109 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront. |
Litteratur og kilder
- Aarhus Kommunes registrant, http://webgis.aarhus.dk/kommuneatlas/registranter/stenbro/side10.htm
- Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012)
- Bygnings- og matrikelnummer omregner: http://www.folketimidten.dk/nrsoeg.cgi
- Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, Mejlgade 107
- Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, Mejlgade 109
- Geodatastyrelsen, Historiske kort på nettet, Ejerlav: Århus Bygrunde
- Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090
- Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Minejendom, Mejlgade 105
- Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
- AarhusWiki, Mejlgade, https://aarhuswiki.dk/wiki/Mejlgade
- Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Mejlgade 107
- Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Mejlgade 109
- Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Østbanetorvet 1
- Aarhus Vejviser, 1876-1980
- Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), 2. marts 1894, s. 4
- Jyllandsposten (1871-1937), 26. marts 1893, s. 4
- Jyllandsposten (1871-1937, 11. maj 1899, s. 4
