Harald Søren Salling-Mortensen (1902-1969)

Arkitekt Harald Søren Salling-Mortensen - født den 6. juli 1902 i Esbjerg, død den 15. oktober 1969 i Aarhus.

Harald Salling Mortensen

Harald Salling Mortensen

Personlige detaljer

Navn Harald Salling Mortensen

Nationalitet Dansk

Født 1902

Død 1969

Forældre Lokomotivfører og borgmester Morten Mortensen og Augusta Elisabeth Salling

Ægtefælle(r) Karen Christence Elisabeth Kjær

Erhverv Arkitekt

Han voksede op i Esbjerg og blev i 1921 udlært tømrersvend. I 1923 dimitterede han fra Odense Tekniske Skole og i 1925-26 studerede han ved Kunstakademiet i København.

Harald Salling-Mortensens arbejde som arkitekt var koncentreret om Aarhus, men han stod også for flere sygehusprojekter udenbys. Han er særligt kendt for sine tegninger af institutionelle bygninger som skoler, kollegier, biblioteker og sygehuse.

Ophav og familie

Harald Salling-Mortensens barnesko blev trådt i Esbjerg, og det var også her, at han i 1921 blev udlært tømrersvend. I 1923 dimitterede han fra Odense Tekniske Skole, og samme år blev han ansat hos den allerede anerkendte Aarhus-baserede arkitekt Axel Høeg-Hansen med hvem han havde et tæt samarbejde indtil 1937. I årene 1925–1926 studerede han ved Kunstakademiet i København. Fra 1941 til 1948 var han bestyrelsesmedlem i Akademisk Arkitektforenings jyske afdeling.

Salling-Mortensens arkitektoniske virke var i høj grad koncentreret omkring Aarhus, men han stod også bag en række større sygehusbyggerier uden for byen. Han er især kendt for sine institutionelle byggerier, herunder skoler, kollegier, biblioteker og sygehuse.

Harald Salling-Mortensen var søn af lokomotivfører og senere borgmester Morten Mortensen og Augusta Elisabeth Salling. Den 26. december 1934 blev han gift i Esbjerg med Karen Christence Elisabeth Kjær (født den 27. juni 1911 i Aarhus), datter af kommunelærer Christian Kjær og Anna Hansen. Parret fik børnene Hanne og Sune Salling-Mortensen. Harald Salling-Mortensen er begravet på Vestre Kirkegård.

Landskendt Aarhusiansk arkitekt

I forbindelse med Harald Salling-Mortensens død den 15. oktober 1969 skrev Århus Stiftstidende, at selv om han var født i Esbjerg, regnede Aarhus ham for én af sine egne. Som ung flyttede han til Aarhus, hvor han som 24-årig blev ansat på Stadsarkitektens Kontor.

Salling-Mortensen opførte i løbet af sin karriere flere sygehusprojekter. Han var blandt andet med til at tegne Aarhus Amtssygehus samt sygeplejeskoler i Roskilde og Esbjerg og medvirkede desuden ved projekteringen af Roskilde Sygehus og Odense Amts og Bys Sygehus. Derudover deltog han i sygehusprojekter på Færøerne samt i Maribo, Nykøbing F., Slagelse, Odder, Esbjerg, Nakskov, Sorø, Grindsted, Bogense, Hillerød, Ringsted og Horsens. Ved sin død arbejdede han på projekteringen af et større plejehjem for Aarhus Kommune.

Århus Stiftstidende karakteriserede ham – efter sin død i 1969 – således: ”Både i den traditionelle og den mere ’fri’ stil var arkitekt Salling-Mortensen en mand, der søgte – og gik – nye veje.” Særligt blev hans private bolig på Adolph Meyers Vej 4 fremhævet som et markant eksempel på hans arkitektoniske virke.

Samarbejder

Harald Salling-Mortensen flyttede til Aarhus i begyndelsen af 1920’erne. Efter en kortere ansættelse på Stadsarkitektens Kontor fik han i 1923 arbejde hos arkitekt Axel Høeg-Hansen, som han senere indgik kompagniskab med. I 1930’erne fik han en række betydelige byggeopgaver i Aarhus, enten i samarbejde med den senere stadsarkitekt Alfred Mogensen eller med Axel Høeg-Hansen (Gejl, Ib. Århus – Byens Borgere 1165–2000, 2000).

Salling-Mortensen var sammen med Høeg-Hansen involveret i opførelsen af Aarhus Amtssygehus samt Århus Stiftstidendes hovedbygning i Kannikegade (Gejl, Ib. Århus – Byens Borgere 1165–2000, 2000). Fra 1935 til 1940 indgik Salling-Mortensen i et formelt kompagniskab med Axel Høeg-Hansen. Under arbejdet med at opføre Aarhus Amtssygehus på Tage-Hansens Gade fungerede Salling-Mortensen som Høeg-Hansens nærmeste samarbejdspartner. Senere stod Salling-Mortensen selv for flere udvidelser og tilbygninger til sygehuset.

Samarbejdet med Alfred Mogensen førte blandt andet til opførelsen af Aarhus’ nye hovedbibliotek (1934), der blev placeret i Mølleparken, og de to arkitekter arbejdede senere sammen om både Skovvangskolen (1935) og Møllevangskolen (1945). I disse år var Salling-Mortensen i særlig grad påvirket af Mogensens funktionalistiske stil. Samarbejdet med Mogensen om skolebyggerierne var præget af samtidens pædagogiske og arkitektoniske idealer om lys og luft, hvilket afspejles i skolernes planløsninger og rumlige disponering (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

Bygningerne fra denne periode bærer tydeligt præg af de to forskellige samarbejders karakter: Funktionalistiske træk ses i de projekter, hvor Alfred Mogensen deltog, og mere klassicistiske elementer i arbejderne sammen med Axel Høeg-Hansen (Gejl, Ib. Århus – Byens Borgere 1165–2000, 2000).

Tegnestue

Da Axel Høeg-Hansen i 1937 flyttede fra Aarhus, overtog Harald Salling-Mortensen Høeg-Hansens tegnestue. Denne drev Salling-Mortensen frem til sin død i 1969.

Efter Harald Salling-Mortensens død i 1969 blev tegnestuen overtaget af Erik Andersen i samarbejde med tre andre partnere. I 1996 blev tegnestuen solgt til Falch & Larsen A/S. Senere blev tegnestuen drevet videre under navnet Aarhus Arkitekterne A/S, men blev i 2016 opkøbt af det norske Link Arkitektur.

Salling-Mortensens gravsten

Harald Salling-Mortensens gravsten, der findes på Vestre Kirkegård, er bemærkelsesværdig og adskiller sig fra traditionelle gravminder. Han deler gravsten med sin hustru, som døde mere end 30 år efter ham.

Gravstenen afspejler i sin udformning tydeligt Salling-Mortensens arkitektoniske idealer: et modernistisk og funktionalistisk formsprog præget af rene linjer, kubiske former, funktionalitet og fravær af unødig dekoration. Selv typografien er stramt geometrisk opbygget, centreret og opdelt af en lodret midterlinje (Gravsted.dk).

Arbejde

Hovedbiblioteket 1934

Hovedbiblioteket i Mølleparken (opført 1934, udvidet 1967) blev tegnet af Harald-Salling Mortensen i samarbejde med arkitekt Alfred Mogensen. Bygningen er orienteret med sin lange facade og hovedindgang mod Mølleparken, Aarhus Å og de store institutioner på Bispetoften. Gennem årene er bygningen blevet om- og tilbygget uden at have sat væsentlige spor i hovedfacadens udtryk. Facaden fremstår med et markant centralt indgangsparti, bredt indrammede vinduer i den lange røde murstensfacade og en gennemført symmetrisk opbygning. Her kommer en tydelig blanding af nyklassicistiske og modernistiske idealer til udtryk. Til gengæld er bygningens planløsning blevet fuldstændigt ændret i forhold til de oprindelige tegninger fra Salling-Mortensen og Mogensen. Oprindeligt var biblioteket udformet med en T-formet plan, hvor den centralt placerede indgang gav adgang til udlån for voksne, læsesal og børnebibliotek (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

I takt med ændrede forestillinger om folkebibliotekets funktion og drift blev den tidligere stramme opdeling mellem afdelingerne opløst, og nye funktioner kom til. Samlet set fik biblioteket en mere uformel og åben atmosfære.

I 2015 flyttede hovedbiblioteket til Dokk1 på Aarhus Havn. Efter hovedbibliotekets flytninger, var der flere diskussioner om, hvad bygningen i Mølleparken skulle bruges til. Naturhistorisk Museum var interesseret i at overtage bygningen, men kunne ikke finde finansiering til at gennemføre den krævede ombygning. Ejendommen blev i stedet ombygget til at rumme hostel-/hotelvirksomhed.

Folkebibliotekets betydning for Aarhus

Den 27. oktober 1934 bragte Århus Stiftstidende en omfattende artikel i anledning af det nye biblioteks åbning den efterfølgende mandag. Artiklen er forfattet af bibliotekar Emanuel Sejr, som både redegør for bibliotekets arkitektoniske tilblivelse og for dets betydning som kulturel institution i Aarhus.

Det nye bibliotek blev realiseret på baggrund af en arkitektkonkurrence, som blev vundet af Alfred Mogensen og Salling-Mortensen. Ifølge Sejr var biblioteket ikke blot ønskværdigt, men decideret nødvendigt for byen. Han understregede betydningen med ordene: “Som den sidste af de større Købstæder i Danmark har Aarhus da endelig faaet et moderne Folkebibliotek, og et Bibliotek, som fuldt ud staar paa Højde med Tidens Fordringer” (Århus Stiftstidende).

Sejr lagde i artiklen ikke skjul på, at bibliotekets udformning og arkitektoniske udtryk kan give anledning til delte meninger. Alligevel betoner han bygningens værdighed og placering, idet han skriver: “og enten man synes om Bygningens Udseende eller ej, maa man indrømme, at det er en anselig Bygning, og at den ligger overordentlig smukt i smilende Omgivelser”.

Møllevangskolen

Møllevangskolen på Møllevangs Allé 20 i Aarhus V er tegnet af Harald Salling-Mortensen i samarbejde med Alfred Mogensen.

Forarbejdet til Møllevangsskolen blev påbegyndt i 1941. Projekteringen og disponeringen af bygningsanlægget var i høj grad præget af krigstidens materialemangel, som fik afgørende indflydelse på arkitekturen. Dette særligt ses i udformningen af klassefløjene, hvor klasseværelserne vender deres korte side mod facaden. Hensigten var at begrænse bygningernes samlede udstrækning mest muligt. De relativt dybe klasseværelser oplyses fra to sider: dels via facadevinduer og dels gennem atelierlys fra vinduer placeret over midterkorridoren, hvilket sikrede et tilfredsstillende dagslys trods de kompakte bygningsvolumener (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

Endeligt størstedelen af skolen opført i ét plan, hvilket gjorde den til et af landets første ét-plans-skoler. Løsningen gjorde, at skolen kunne bygges i etaper og de forskellige afdelinger kunne tages i brug efterhånden som de blev færdige.

Skolen skulle fremstå som et symmetrisk opbygget anlæg med aula og specialklasser placeret i lave, enetages fløje. Den konsekvente anvendelse af rødt tegl, både i murværk og tagflader, skulle give anlægget et homogent og markant arkitektonisk udtryk. Det var planen, at skolen skulle opføres med to hovedfløje med i alt 36 normalklasser, en særklassefløj med aula samt faglokaler til skolekøkken, sløjd, naturhistorie og fysik, ligesom anlægget omfattede tre gymnastiksale. Desuden skulle der opføres en hjælpeskole, som samlede elever fra byens såkaldte hjælpeklasser.

Handelsbankens Hus

I starten af 1944 blev Handelsbankens Hus indviet på Rådhuspladsen som genbo til rådhuset (indviet 1941). Det betragtes som et af arkitektens hovedværker og markerer en ny og mere international stilart.

Handelsbankens daværende domicil lå på Lille Torv 6, men denne var blevet for lille. Byens udvikling og bankens ekspansion medførte behov for oprettelse af afdelinger. Den første - Søndre Afdeling - blev indviet i 1927. Men trods overførsel af en del af forretningerne til et afdelingsnet, stod det allerede i 1930’erne klart, at bankens hovedcentral måtte udvides. Det var baggrunden for, at banken i 1937 erhvervede den grund, hvor ‘Den Holst’ske Købmandsgaard’ lå, og projektet for det nye bankhus blev overdraget til arkitekt Salling-Mortensen og civilingeniørerne Niepoort og Wied og civilingeniør Haxen.

I juli 1941 kunne man i Århus Stiftstidende læse, at handelsbanken endeligt havde fået lov at bygge, men at “Der skal søges Tilladelser i Øst og Vest”. Danmark var på dette tidspunkt besat af Tyskland under 2. Verdenskrig, og det var derfor sværere at opnå byggetilladelser. Arbejdet på det nye bankhus var regnet til at koste 3,5 million kroner og den estimerede byggetid var sat til to år. Planen var desuden at bruge en jernbeton-konstruktion i hovedbygningen, men i stedet måtte man bruge mursten.

Der var fra banken og Salling-Mortensens side gjort meget for, at bygningen kunne være en værdig genbo til Aarhus Rådhus. Facaden mod Rådhuspladsen var således beklædt med gråhvidt svensk marmor: Giallo Fleuri, der betyder en specifik overfladebehandling (en type snit/finish) til natursten, ofte gul kalksten, der giver stenen et blødt, bevægeligt udseende, som om den er formet af vinden, med synlige makrofossiler i et sandfarvet mønster, perfekt til at skabe rustikke eller antikke gulve og vægge (“Indvielse på Rådhuspladsen” i Danskernes Historie Online).

Den nye bank blev i pressen kaldt en af landets smukkeste og mest moderne, og man hæftede sig ved, at der i banklokalet næppe var en bog at se, fordi man havde afskaffet de store hovedbøger og var gået over til maskinbogholderi (“Indvielse på Rådhuspladsen” i Danskernes Historie Online). Århus Stiftstidende skrev den 20. februar 1944 blandt andet, at Handelsbankens Hus i krigens år blev bygget med næsten “amerikansk hastighed”.

Inde i banken var en stor bagvæg, der var beklædt fra gulv til loft med et asketræspanel– gennembrudt med ikke færre end 120.000 huller, der skulle dæmpe støjen i lokalet. På bagvæggen var indbygget et ur, bag hvis fine tremmeværk man kunne skimte telefonbetjeningen, som herfra kunne overse hele lokalet (“Indvielse på Rådhuspladsen” i Danskernes Historie Online). Bankens lokaler var trukket tilbage fra facaden, som blev forbeholdt til butikker.

Ejendommen fik dog en hård start, da blot to dage efter indvielsen blev udsat for et schalburgtageangreb, hvor facaden samt store dele af bygningens inventar blev ødelagt. Under et år senere var det et sabotageangreb, der ramte bygningen, hvor der ud over materiale skader omkom fire tyskere på en kommandocentral, der holdt til i bygningen.

Egen villa på Adolph Meyers Vej

I 1951 tegnede Harald Salling-Mortensen sit eget hus på Adolph Meyers Vej 4, hvor han boede sammen med sin hustru frem til sin død i 1969.

I forbindelse med et salg i 2025 blev huset beskrevet i Århus Stiftstidende som et velbevaret og helstøbt arkitektonisk værk fra efterkrigstiden. Ifølge husets købere, Realdania By og BYs administrerende direktør Peter Cederfeld, er Salling-Mortensens tidligere hjem et resultat af hans erfaringer fra de store institutionsbyggerier omsat til en mindre og mere intim skala. De samme arkitektoniske temaer – funktion, dagslys og materialitet – udfoldes her med en sjælden præcision og sensibilitet.

Huset er opført på en skrånende grund og forskudt i niveauer, så det fremstår i to etager mod den ene side og én etage mod den anden. Bygningen vender sig væk fra vejen og åbner sig mod haven med store vinduespartier og terrassedøre, som giver stue, spisestue og køkken direkte kontakt til udelivet.

Salling-Mortensens hus fremstår ikke blot som tidløst, men også som særdeles gennemtænkt i detaljen. Køkkenet blev udformet i samarbejde med køkkenkonsulent Ulla Tafdrup fra DAB, der målte og analyserede husmorens arbejdsrutiner og herefter indrettede rummet i klare funktionszoner. Denne arbejdsmetode blev senere et vigtigt greb i dansk boligarkitektur.

Den samme omhu genfindes i facadens udformning, hvor intet fremstår tilfældigt. Garageporten er udsmykket med inspiration fra kunstneren Richard Mortensen, kendt for sin geometrisk-abstrakte kunst med et stramt, men legende formsprog og fokus på linje, flade, rum og farve. Kældervinduernes tremmer er malet i regnbuens farver, tagrenderne er trekantede, og felter med filigranmurværk er indarbejdet for at trække dagslys ind i bygningen.

Børglum Kollegiet

Børglum Kollegiet i Risskov fra 1967 repræsenterer i både planløsning og form et markant opgør med tidligere tiders kollegiebyggeri, som var præget af lange korridorer og en monoton gentagelse af ensartede værelser med hotelagtig indretning. Anlægget er organiseret omkring en lav, langstrakt fællesbygning, som flankeres af syv fritliggende boligblokke, hver i fire etager. Fra hovedindgangen i vest løber et langt, indre strøg gennem fællesbygningen og videre mod øst, hvor det forbinder sig med et butikscenter, hvori kollegiets intense arkitektoniske formsprog er videreført. Fra dette strøg udgår overdækkede gangforløb til de enkelte boligblokke, og alle terrænforskelle er optaget i lange, sammenhængende ramper (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

De syv boligblokke er ens disponeret. På hver etage er der placeret mellem 12 og 16 værelser i en vifteform omkring et fællesrum med køkken og balkon. Hvert værelse har sin egen udsigt, hvilket – sammen med muligheden for individuel møblering – giver de små boliger en tydelig identitet (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

Bygningsanlægget er opført i gule tegl, mens de murede vægge i interiøret er hvidmalede. Belægningerne i og omkring fællesbygningen er udført i rødgule tegl. Det beherskede og konsekvente materialevalg bidrager til en stærk helhedsvirkning i det skulpturelt formede anlæg, der kendetegnes af utraditionelle rumforløb og en ofte effektfuld behandling af dagslyset (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

Arbejdernes Andels Boligforening, Afdeling 72

I dag kender vi området Nygade for Arbejdernes Andels Boligforenings røde boligbebyggelse med facader mod Vestergade, som er resultatet af den kommunale sanering i 1960’erne, hvor de små huse fra 1800-tallet blev nedrevet. Oprindeligt – i slutningen af 1950’erne – arbejdede kommunale politikere og planlæggere med visioner om at opføre et 11-etagers højhus på grunden. Baggrunden var, som både dengang og i dag, ønsket om en intensiv udnyttelse af byens arealer for at imødekomme en stigende befolkning. Hos det statslige Saneringsnævn, som skulle godkende og yde støtte til projektet, var der imidlertid modstand mod et højhusbyggeri på det begrænsede areal tæt ved Vor Frue Kirke og Kloster, og projektet blev derfor reduceret til bebyggelse i to etager.

Selve nybyggeriet blev først realiseret i 1970, da Arbejdernes Andels Boligforening opførte afdeling 72. Bebyggelsen blev udformet som funktionalistiske blokke i røde mursten. Arkitekt Harald Salling-Mortensen opfattede selv projektet som en moderne fortolkning af Nyboder i København. I en artikel i Århus Stiftstidende fra 2015, der gennemgår Nygades historie, bemærker journalisten dog nøgternt: “Om denne ambition lykkedes, må nok være op til beskueren at afgøre”.

I en tidligere artikel fra Århus Stiftstidende den 1. juni 1975 beskrives gaden i et tilbageblik: “’Danmarks ondeste gade’ – det kaldtes for en 20–30 år siden Nygade i Århus. I dag er arealet et boligmiljø, som – på moderne vis – har udviklet sit eget særpræg.” Artiklen fremhæver et levende og velfungerende boligmiljø med en blandet beboersammensætning af unge og ældre samt mange børn. Området beskrives som et sted, hvor beboerne opholder sig udendørs mellem husblokkene, benytter fællesarealerne og samles omkring det centrale bassin – en markant kontrast til gadens tidligere ry.

Året efter, den 31. juli 1976, skrev Århus Stiftstidende yderligere om forvandlingen: “Nu er Nygade pæn og sirlig: Gaden blev ryddet, og der blev bygget nydelige rødstenshuse, der – som den gamle Nygade – miljøpræger kvarteret. Der er tale om stilrene bygninger, som man skal vænne sig til.”

Harald Søren Salling-Mortensen (1902-1969) på AarhusArkivet

Søg billeder og kilder på AarhusArkivet Harald Salling-Mortensen

Kilder og litteratur

• Ib Gejl (red.): Århus: Byens borgere 1165-2000, Århus Byhistoriske Udvalg, 2000
• Weilbachs kunstnerleksikon
• Kommuneatlas – Arkitektur og byggeskik i byen (http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/arkitektur_byggeskik_byen/Arkitektur_byggeskik_byen_15.htm)