Langenæs: Forskelle mellem versioner

=== Før opførelsen af bykvarteret ===

Allerede i jægerstenalderen var der bopladser i ådalen, hvor Langenæsbydelen ligger i dag. Området blev først for alvor bebygget fra begyndelsen af 1900-tallet, hvor industrialiseringen medførte en stor befolkningstilvækst til Aarhus, og byen havde behov for at udvide sig mod syd.  

Ved [[Skanderborgvej]] lå tidligere den store mølle [[Magdalene Mølle]]. Den blev formentlig revet ned ved opførelsen af [[Marselisborg Hospital]] i 1913. Møllen blev brugt af bønder fra [[Viby]], og ved siden af møllen lå rugbrødsfabrikken "Magdalene Brød". Under Frederik 7. opstilledes en milesten foran møllen, der skulle markere den østjyske hovedlandevejsstrækning. Stenen står stadig på hjørnet af [[P. P. Ørums Gade]] og [[Skanderborgvej]].

=== Aarhus by overtog godsets jorder ===

=== Byggeplaner ved Langenæs ===

Efter opkøbet af Marselisborg Gods jorder ønskede byrådet at lave en samtalet bebyggelsesplan for Langenæsområdet. Man rettede i den forbindelse henvendelse til Københavns Stadsarkitekt [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)|Chr. Ambt]]. I 1898 blev et byplansforslag udarbejdet. Forslaget skitserede blandt andet Ringgadens sydlige forløb og foreslog derudover, at jernbanesporet løb gennem det nuværende Langenæs og direkte ned mod havnen. Jernbanen blev dog lagt til at gå rundt om Langenæs.  

I 1919-1920 udarbejdede afdelingsingeniør A. Frederiksen en byplan, der blev udgivet i en lille bog med titlen "Byplan for en Del af Aarhus og sydlig Opland". Planen fokuserede på Frederiksbjerg og Langenæs, som skulle bebygges med rektangulære karreer mellem færdselsvejene. Ideen var, at man på den måde udnyttede området bedst økonomisk.

Aarhus Kommune oprettede i vinteren 1949 en konkurrence om en fremtidig bebyggelses- og gadeplan for arealet "Langenæs". Danske arkitekter og ingeniører blev opfordret til at indsende tegninger.  

I forsommeren 1950 var en bebyggelsesplan dog endelig færdig. Ingeniør V. Malling og arkitekt Poul Erik Skriver blev, med et par modelleringer, kåret til vindere af den udskrevne konkurrence over områdets udvikling. Den bærende idé i deres forslag var, at området skulle have et vist helhedspræg. Der var et særligt fokus på kontrasterne mellem høj og lav bebyggelse og mellem det lukkede kvarter omkring søen med læ og idyl og den åbne udsigt ud over ådalen og Brabrand Sø. Her skulle 8.-10.000 mennesker have deres bolig og samtidig være afskærmet mod trafik, idet uvedkommende færdsel blev ledt udenom. "Den lette luftige karakter, den vidunderlige udsigt, det smukke terræn med slugten mod vest og endelig manglen på massive veje i hele kvarteret" skulle ifølge viceborgmester I.C. Sørensen gøre området til noget særligt.

=== Byggeriet blev udført ===

Byggeriet tog fart i slutningen af 1950'erne og var stort set tilendebragt i midten af 1960'erne. [[Arbejdernes Andelsboligforening, AAB|Arbejdernes Andels Boligforening]] fik tildelt grunde til 232 lejligheder som kompensation for tidligere afgivet areal.  

I 1958 og 1959 kunne Aarhus Amtstidende fortælle, at boligbyggeriet på Langenæs skred fremad med stor fart. "De moderne hjælpemidler - bl.a. fjernstyring af de store kraner" var ifølge avisen skyld i, at byggeriet snart ville stå færdigt. Den nye "skyskraber" på 15 etager var ifølge avisen sat sammen af forskallingsstativer, som var bygningens bærende element. Forskallingsstativerne var fremstillet af rør fra Skandinavisk Rørfabrik i Horsens. Stativerne var bygget som enheder, der nemt kunne flyttes med en kran, og man kunne derfor let udføre en fuld etage 12 gange 56 meter med søjler, etageadskillelser, vægge og elevatorskakte på 10-12 dage. Aarhus Amtstidende konkluderede: "Dette vidner om, hvor hurtigt og rationelt, Langenæsbyggeriet er".

Trods idealerne om lys og luft har området i dag byens højeste bebyggelsesprocent. Den tætte bebyggelse var da heller ikke noget, som vakte stor begejstring i alle kredse i samtiden. I november 1959 beskrev Aarhus Amtstidende, at man ud fra et "æstetisk synspunkt" strakt kunne fastslå, at det nye område langt fra var nogen "skønhedsaabenbaring". Avisen skrev: "Sjældent har paa et saa begrænset areal saa mange forskellige byggeformer været rystet sammen til en saa kras arkitektonisk cocktail, uden at der dog er tale om, at man bevidst har villet opnaa en stilbrydende virkning. Men den er der." De forskellige former for byggeri, både i farve, højde og stil, var særligt noget, man lagde mærke til. Slutteligt konkluderede avisen, at Langenæs-projektet var blevet så "forkludret", fordi der var taget en række kommunalpolitiske hensyn, som havde medført mange forskellige ændringer i byggeplanen.     

Områdets tætte placering på [[Harald Jensens Plads]] og krydset ved [[Skanderborgvej]] og [[Søndre Ringgade]] gør i dag området til et af Aarhus' travle trafikknudepunkter. Bevæger man sig væk fra de større veje og ind på de mindre, er området dog aflukket fra det meste trafik og støj.

=== Se også ===

* [[Langenæs Sogn]]