Ingerslevs Boulevard: Forskelle mellem versioner
mIngen redigeringsopsummering |
Hemik (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
||
| (2 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
|align=right | |align=right | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:Ingerslevs Boulevard, 1909, ukendt fotograf.jpg|thumb|right| | [[Fil:Ingerslevs Boulevard, 1909, ukendt fotograf.jpg|thumb|right|350px|Ingerslevs Boulevard i 1909 med [[N.J. Fjordsgades Skole]] under opførelse til venstre i billedet og [[Ingerslevs Boulevards Skole]] i baggrunden. Til venste ses [[Amtssygehuset]].]] | ||
[[Fil:Bykort, Frederiksbjerg, 1900.jpg|thumb|right|350px|Udsnit over bykort over Aarhus ca. 1900. På kortet ses den projekterede Ingerslevs Boulevard med udspring ved [[Hans Broges Gade]] og slutning hvor [[Lundingsgade]] i dag støder sammen med boulevarden.]] | |||
[[Fil:Ingerslevs Boulevard 1952, Børge Venge.jpg|thumb|right|350px|Hvor den østlige ende af Ingerslevs Boulevard er domineret af forskellige offentlige byggerier, dominerer store, ensartede beboelseskarreer boulevardens vestlige ende. På billedet besigtiger områdets nysgerrige drenge skaderne efter en vinterstorm i februar 1952.]] | |||
'''Ingerslevs Boulevard''' er en boulevard beliggende i bydelen [[Frederiksbjerg]]. Gaden blev anlagt i 1903 og går fra [[Ingerslevs Plads]] til [[Harald Jensens Plads]]. | '''Ingerslevs Boulevard''' er en boulevard beliggende i bydelen [[Frederiksbjerg]]. Gaden blev anlagt i 1903 og går fra [[Ingerslevs Plads]] til [[Harald Jensens Plads]]. | ||
| Linje 20: | Linje 22: | ||
=== Nye gader – nye navne === | === Nye gader – nye navne === | ||
Kampmann og Ambt havde store planer for det nye område, og Ingerslevs Boulevard var med dets beplantede midterrabat kronen på værket. Boulevarden skulle strække sig fra [[Hans Broges Gade]] ned til området, hvor [[Skt. Lukas Kirke]] ligger i dag. Her for enden skulle som point-de-vue opføres en stor monumental offentlig bygning, mens der langs boulevarden skulle opføres fornemme beboelsesejendomme. Dele af planen blev realiseret – andre ikke. Den store offentlige bygning kom aldrig, ligesom byrådet også valgte at skrotte boulevardstykket op mod Hans Broges Gade. I stedet kom her en mere indsnævret udgave i [[Odensegade]]. Til gengæld blev boulevarden i 1912 forlænget i den vestlige ende, så den kom til at gå ned til [[de Mezas Vej]] - ved det nuværende Harald Jensens Plads. | Kampmann og Ambt havde store planer for det nye område, og Ingerslevs Boulevard var med dets beplantede midterrabat kronen på værket. Boulevarden skulle strække sig fra [[Hans Broges Gade]] ned til området, hvor [[Skt. Lukas Kirke]] ligger i dag. Her for enden skulle som point-de-vue opføres en stor monumental offentlig bygning, mens der langs boulevarden skulle opføres fornemme beboelsesejendomme. Dele af planen blev realiseret – andre ikke. Den store offentlige bygning kom aldrig, ligesom byrådet også valgte at skrotte boulevardstykket op mod Hans Broges Gade. I stedet kom her en mere indsnævret udgave i [[Odensegade]]. Til gengæld blev boulevarden i 1912 forlænget i den vestlige ende, så den kom til at gå ned til [[de Mezas Vej]] - ved det nuværende Harald Jensens Plads. | ||
| Linje 37: | Linje 37: | ||
Endnu et offentligt byggeri blev opført ved Boulevarden i 1968 da [[Aarhus Svømmestadion]] stod færdig. I første omgang fungerede svømmestadionet som friluftsbad, der i vinterhalvåret blev overdækket med en kunststofboble – først i 1986 fik svømmestadionet fast tag. I forbindelse med svømmestadionet blev også opført en boldspilshal. | Endnu et offentligt byggeri blev opført ved Boulevarden i 1968 da [[Aarhus Svømmestadion]] stod færdig. I første omgang fungerede svømmestadionet som friluftsbad, der i vinterhalvåret blev overdækket med en kunststofboble – først i 1986 fik svømmestadionet fast tag. I forbindelse med svømmestadionet blev også opført en boldspilshal. | ||
Den østlige del af Ingerslevs Boulevard er således i dag præget af større offentlige byggerier, og efter sommerferien åbner endnu et af slagsen dørene op for publikum. På grunden af det gamle amtssygehus er Frederiksbjerg Skole pt. under opførelse – en ny og moderne bygning opført med mursten fra stedets tidligere bygninger. | Den østlige del af Ingerslevs Boulevard er således i dag præget af større offentlige byggerier, og efter sommerferien åbner endnu et af slagsen dørene op for publikum. På grunden af det gamle amtssygehus er Frederiksbjerg Skole pt. under opførelse – en ny og moderne bygning opført med mursten fra stedets tidligere bygninger. | ||
Ved den vestlige del af boulevarden ser bybilledet dog meget anderledes ud. Her er det store ensartede | Ved den vestlige del af boulevarden ser bybilledet dog meget anderledes ud. Her er det store ensartede beboelseskarréer, der dominerer. Mange af ejendommene er tegnet af prominente Aarhusarkitekter, blandt andre [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Høeg-Hansen]], som også stod bag beboelsesejendommene i [[Park Allé]] og den oprindelige [[Aarhus Idrætspark]]. | ||
=== Torvehandel === | === Torvehandel === | ||
Den i dag berømmede torvehandel på Ingerslevs Boulevard | Den i dag berømmede torvehandel på Ingerslevs Boulevard begyndte oprindeligt på [[Ingerslevs Plads]] tilbage i 1903. | ||
Først i forbindelse med byrådets budgetforhandlinger i 1952 blev det besluttet at flytte torvehandlen fra pladsen til den bilfri midterrabat på boulevarden. Til gengæld blev Ingerslevs Plads gravet op, og der blev anlagt underjordisk parkering på pladsen, så pladsen fik sit nuværende udseende. For at imødekomme torvehandlen blev midterarealet på boulevarden asfalteret ned til [[Vestergaards Gade]]. | Først i forbindelse med byrådets budgetforhandlinger i 1952 blev det besluttet at flytte torvehandlen fra pladsen til den bilfri midterrabat på boulevarden. Til gengæld blev Ingerslevs Plads gravet op, og der blev anlagt underjordisk parkering på pladsen, så pladsen fik sit nuværende udseende. For at imødekomme torvehandlen blev midterarealet på boulevarden asfalteret ned til [[Vestergaards Gade]]. Samtidig blev det påbudt fra politiets side at anlægge fodgængerovergange ud for både N.J. Fjordsgades Skole og Ingerslevs Boulevards Skole. | ||
=== Boulevardens udseende === | === Boulevardens udseende === | ||
Ingerslevs Boulevard blev oprindeligt anlagt med elmetræer i fire rækker og et otte meter bredt opholdsareal på midten. I 1940’erne var træerne blevet så store og tætte at boulevardens beboer var begyndte at klage over, at de tog lyset. I 1948 bevilligede byrådet derfor 24.900 kr. – svarende til godt en halv million kroner i dag – til en omlægning af midterrabatten på Ingerslev Boulevard. Den inderste række af træer blev fældet og det samme skete for hver andet af de resterende træer. Til gengæld blev der anlagt flisegange, blomsterbede og opsat bænke. | Ingerslevs Boulevard blev oprindeligt anlagt med elmetræer i fire rækker og et otte meter bredt opholdsareal på midten. I 1940’erne var træerne blevet så store og tætte at boulevardens beboer var begyndte at klage over, at de tog lyset. I 1948 bevilligede byrådet derfor 24.900 kr. – svarende til godt en halv million kroner i dag – til en omlægning af midterrabatten på Ingerslev Boulevard. Den inderste række af træer blev fældet og det samme skete for hver andet af de resterende træer. Til gengæld blev der anlagt flisegange, blomsterbede og opsat bænke. | ||
I 1996 måtte kommune fælde de resterende af de gamle elmetræer langs boulevarden på grund elmesyge. | I 1996 måtte kommune fælde de resterende af de gamle elmetræer langs boulevarden på grund elmesyge. Samtidig blev det besluttet, at midterrabatten skulle renoveres med blandt andet 126 lindetræer. Det blev landskabsarkitekt Torben Schønherr, der kom til at stå bag renoveringen. | ||
== Ingerslevs Boulevard på AarhusArkivet == | == Ingerslevs Boulevard på AarhusArkivet == | ||
| Linje 60: | Linje 58: | ||
* JP Århus 25.08.1999 | * JP Århus 25.08.1999 | ||
* Aarhus Amtstidende 12.01.1949 | * Aarhus Amtstidende 12.01.1949 | ||
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og | * Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018 | ||
[[Kategori: Gader & veje]] | [[Kategori: Gader & veje]] | ||
[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]] | [[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]] | ||