Marselis Boulevard

Marselis Boulevard er en større boulevard der går fra Strandvejen og frem til fortsættelsen i Åhavevej. Boulevarden adskiller Frederiksbjerg fra Kongsvang, Marseliskvarteret og Marselisborgskovene.

Den del af Marselis Boulevard, der strækker sig fra lidt øst for Dalgas Avenue til lidt vest for Birketinget hed tidl. "Ringgade". Vejen blev anlagt 1910, og i 1931 omdøbt til Søndre Ringgade. I 1932 omdøbtes vejen til Marselis Boulevard.

Strækningen fra P.P. Ørums Gade til Joh. Baunes Plads er anlagt i 1924, mens strækningen, som går fra Skanderborgvej til Åhavevej, tidligere hed Tunnelvej.

Navngivning

Boulevarden er navngivet i 1932 efter slægten Marselis, der efterlod sig flere spor i aarhusområdet og har givet navn til godset Marselisborg. Den hollandske bankier og handelsslægt Marselis havde i det 17. århundrede hjulpet kongerne med at dække krigsomkostningerne og kom derved til at spille en afgørende rolle i de danske finansforhold. For denne indsats og ved arv efter faren, Gabriel Marselis, fik Constantin Marselis besiddelsen Havreballegaard, der i 1680 blev ophøjet til baroni, og samme år omdøbtes godset til Marselisborg.

Den sidste private ejer af Marselisborg var indenrigsminister Hans Peter Ingerslev, som i 1896 solgte godset til Aarhus Kommune. Fra 1898 overtog Marselisborg Kostskole og lærde Skole hovedbygningen. De sidste rester af godsets bygninger blev nedrevet i 1911.

Forhandlinger mellem Kommunen og statsbanerne

Aarhus Kommune forhandlede med statsbanerne i årene før 1914 om anlæggelse af en sydlig havnebane. Det betød, at Kommunen dermed forpligtede sig på stille arealer til rådighed for statsbanerne fra 1914 og 20 år frem. Dette skal ses i lyset af den vej- og karréplan, som Aarhus Byråd i 1919 vedtog om at forlænge Skanderborgvej i sådan en grad, at en sydlig havnebane havde mulighed for at blive placeret i den brede boulevards midterareal.

Adresser og bygninger

• Marselis Boulevard 1. Amtmandsgården. Tre-fløjet rødstensbebyggelse opført i 1943 efter tegninger af bygmesteren, kgl. bygningsinspektør, Ejnar Packness.
• Marselis Boulevard 9. Direktør Oskar Møllers Villa på Ringgaden. Klassisk Palævilla opført i 1919 efter tegninger af arkitekt Thorkel Møller.
• Marselis Boulevard 11. Villa opført i 1935-36 for murermester S. Klostergaard Sørensen efter tegninger af Arkitektfirmaet R. Frimodt Clausen og E. Høvring Nielsen.
• Marselis Boulevard 15. C.G.F.s Stiftelse i Aarhus til Fordel for trængende Handlende og Haandværkere opført i 1924 efter tegninger af arkitekt Carl Vilhelm Puck.
• Marselis Boulevard 17. Forældreskolen, opført i 1932 som Frederiksbjerg Realskole efter tegninger af arkitekt Holger Lindhardt.
• Marselis Boulevard 19-49. Rækkevillaerne ved Marselis Boulevard. Opført 1934-38, efter tegninger af arkitekt Alfred Mogensen.
• Marselis Boulevard 28. Marselisvænge I. Modernistisk højhusbebyggelse fra 1961 tegnet af Friis og Moltke.
• Marselis Boulevard 30. Marselisvænge II. Modernistisk højhusbebyggelse fra 1968 tegnet af Friis og Moltke.
• Marselis Boulevard 32. Marselisvænge II. Modernistisk højhusbebyggelse fra 1968 tegnet af Friis og Moltke.
• Marselis Boulevard 34. Marselisvænge III. Modernistisk højhusbebyggelse fra 1966 tegnet af Friis og Moltke.
• Marselis Boulevard 36. Marselisvænge III. Modernistisk højhusbebyggelse fra 1966 tegnet af Friis og Moltke.
• Marselis Boulevard 38. Marselisvænge IV. Modernistisk højhusbebyggelse fra 1966-67 tegnet af Friis og Moltke.
• Marselis Boulevard 40. Marselisvænge IV. Modernistisk højhusbebyggelse fra 1966-67 tegnet af Friis og Moltke.

Marselis Boulevard på AarhusArkivet

Søg billeder og kilder på AarhusArkivet Marselis Boulevard

Litteratur og kilder

• Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018.
• Frederiksbjerg Vest. Århus Registrant. Magistratens 2. Afdeling. 1981.