Forældreskolen

Indlæser kort...

Forældreskolen Aarhus er en privatskole grundlagt i 1867 af Peder Mortensen Albeck. Skolen har siden 1935 ligget på Marselis Boulevard 17.

P.M. Albecks Pogeskole, Forberedelsesskole til Katedralskolen

Det var krigen og nederlaget i 1864, der førte sønderjyden Peder Mortensen Albeck ("Palle Morten") til Aarhus. Som 22-årig lærer ville han som så mange andre i disse tider forsøge sig med en privat pogeskole, som naturligt nok kom til at bære hans navn. Starten gik i 1867, og 17 elever meldte sig under fanerne. Det gik godt for Palle Morten, flere og flere fandt vej først til Mejlgade 44, senere til et mere rummeligt lejemål i Rosensgade 34. Katedralskolens rektor Lund fik øje på Albeck, og allerede i 1870 var Lund på bekostning af H.E. Meyling og hans forberedelsesskole på Fredens Torv ude med en anbefaling af Albecks skole som forberedelsesskole til latinskolen. Ikke fordi rektor Lund var tilhænger af ministeriets planer om at nedlægge latinskolernes to nederste klasser. Sådanne overvejelser bekæmpede han med alle midler, men uden held.

I 1871 var den Hall´ske skolereform en kendsgerning, og for Lund var der ingen vej udenom. Han måtte med en pogeskole, og det blev ikke overraskende Albecks, indgå kontrakt om "aflevering" af sine 1. og 2. klasser, som i nye omgivelser blev til forberedelsesskolens 3. og 4. klasser. Hermed fik Albeck det blå stempel, som indebar både iøjnefaldende gevinster og tyngende forpligtelser. Således skulle en af katedralskolens lærere være medbestyrer; forberedelsesskolen ville aldrig kunne udvides "ud over latinskolens nuværende 2. klasse"; Albeck måtte acceptere, at seks af katedralskolens lærere blev medejere af skolen; de tungeste fag i 4. klasse, som for fremtiden var afgangsklassen, skulle forbeholdes katedralskolens lærere, og endelig blev det fastslået, at skolens navn fremover skulle være "Forberedelsesskole til Katedralskolens Latin- og Realklasser". Sådan var og forblev konstruktionen i det store og hele frem til 1926, da lektorvældet - med J. Flemming Nielsens ord - endelig blev brudt. Tiden var samtidig ved at rinde ud for Albecks Skole, for sådan blev den trods alle formaliteter ved med at hedde "ude i byen".

Albeck døde i 1913 efter 46 år som skolebestyrer, og lektor Mathias Møller Guldsmedgade 25 var endnu skolens domicil, da en kriselignende situation i 1925 førte til ophævelse af kontraktforholdet til katedralskolen. Reelt var monopolet for længst brudt. Albecks gamle skole var havnet i en håbløs situation, "det gjaldt livet". Krav om radikalt nye tiltag kunne ikke længere afvises. Mellem- og realskolen blev en realitet, og de seks skoleejende lektorer afstod for i alt 100.000 kr. skolebygningen i Guldsmedgade til "Forældreskolen i Aarhus A/S", som kunne præsentere sin første bestyrelse 17. juni 1926. Lektorvældet var en saga blot! Når der i en stilfærdig parentes ses bort fra, at den hidtidige skolebestyrer, lektor ved katedralskolen, Mathias Møller, fortsatte som lærer på skolen lige til sin død i 1937. Dette endda efter at han ved et "kup" 22. juni 1926 af den nye bestyrelses flertal af forældrerepræsentanter havde måttet resignere som formand efter blot fem dage på posten.

Forældreskolens første skolebestyrer blev den 31-årige Kaj Haagerup, som kom fra Nørre Aaby private Realskole. Han bestred embedet indtil 1959, og skolen fik med nye navigationsmuligheder på ny vind i sejlene. Med tilløb i 1928 og 1930 kunne det i 1932 konstateres, at der var piger i alle klasser, og at skolen havde fået status som fællesskole. Eksamensretten havde Mathias Møller som ansat ved katedralskolen ikke kunnet opnå, nu tilfaldt den uden problemer Kaj Haagerup, som i henholdsvis 1929 og 1930 kunne lade afholde skolens første mellemskole- og realeksamener.

En sammenlægning med Elise Smiths Skole, som i modsætning til Forældreskolen var løbet ind i mindre gunstige konjunkturer, overvejedes i 1933, men det blev ved forpostfægtningerne. Andre muligheder for den i pladshenseende trængte skole i Guldsmedgade tonede imidlertid frem i horisonten. Den velrenommerede og progressive Kirkegaards Skole i Grønnegade var i efteråret 1932 under navnet Frederiksbjerg Realskole flyttet ind i et splinternyt og meget avanceret hus på Søndre Ringgade, som allerede året efter tog navneforandring til Marselis Boulevard. Ejnar Kirkegaard (1883-1944)s kapitalgrundlag viste sig hurtigt at være utilstrækkeligt, og i 1935 kom det til en tvangsauktion, der som resultat fik, at Forældreskolen købte arkitekt Holger Lindhardts smukke funkishus med "folk og fæ". Skolen i Guldmedgade kunne forlades. Efter sommerferien 1935 mødte lærere og elever fra de to skoler op for på Marselis Boulevard 17 at tage hul på en fælles fremtid. Ikke mindre end 559 elever fordelt i to spor på de ti årgange. 20 klasser i 20 klasselokaler, som suppleredes af en række faglokaler. Lærere var der 26 af, og Haagerup blev bestyrer, mens Thorgils fra Kirkegaards skole blev viceskoleinspektør.

Nye spor var lagt ud, og dem er der med betydeligt held og megen forstand, men også med lejlighedsvis turbolens kørt videre på siden. Under 2. verdenskrig fik skolen gennem nogle år plads til en børnehave, og da det kommunale skolevæsen i månederne frem mod kapitulationen havde pladsproblemer som følge af tyskernes besættelse af en række skoler, nød afgangsklasserne på Kragelundskolen og Læssøesgades Skole godt af Forældreskolens gæstfrihed. Specialundervisningen startede i 1952, børnehaveklassen kom til i 1968, og observationsklassen for elever med adfærdsproblemer og psykiske afvigelser oprettedes i 1971. Tanker om et privat gymnasium knyttet til Forældreskolen har været fremme ved flere lejligheder, senest og nok mest seriøst i begyndelsen af 1980´erne, da et initiativ løb løbsk, fremturede og kollapsede, da "Foreningen til oprettelse af den selvejende institution Skt. Clemens Gymnasium i Århus" efter en ihærdig indsats måtte konstatere, at kun ni kandidater havde meldt sig.

Elevtallet kulminerede med 603 børn i 1958, og i 1967 blev skolen udvidet ved, at der til det oprindelige flade tag føjedes en tagetage. Købet af villaen Rungstedvej 4 i 1976 og dobbeltvillaen Rungstedvej 8-10 ti år senere gav mulighed for nye udvidelser, og hvor trængt skolen var med hensyn til plads, kom desværre også til udtryk derved, at det karakteristiske og monumentale indgangsparti blev lukket i 1983.

Omkring 1960 kom der gang i overvejelser, der som mål havde at erstatte aktieselskabsformen med indretning af skolen som en selvejende institution. "Motivet var ærligt og redeligt at slippe for den irriterende og belastende selskabsskat og samtidig få mulighed for at opnå statslån på gunstige vilkår til fremtidigt byggeri og skolens drift." Som det hedder i jubilæumsskriftet fra 1992. I marts 1964 var arbejdet med at finde frem til det fornødne antal aktionærer tilendebragt, og Albecks personlige satsning i 1867 resulterede hundrede år senere og efter mange sidespring undervejs i en fri grundskole, der som selvejende institution med en ansvarlig forældrekreds kunne føre en skoletradition videre under vilkår, Palle Morten aldrig ville have kunnet forestille sig.

Se også

Skolevæsenet i Aarhus