Marselisvænge III

Fra AarhusWiki
(Omdirigeret fra Marselis Boulevard 36)
Indlæser kort...

Marselisvænge III er en højhusbebyggelse fra 1966 på 14 etager med lejligheder beliggende på adressen Marselis Boulevard 34-36. Marselisvænge III er den anden af i alt 4 højhusbebyggelser af relativt ensartet udseende der blev opført i den sydlige del af bydelen Frederiksbjerg ud til Marselis Boulevard. Svend Andrésen fra Holme-Højbjerg var bygherre, mens de første tegninger til bygningen blev leveret af arkitektfirmaet Friis og Moltke i 1964.

84 lejligheder er der i bygningen. Bygningen opførtes delvis som montagebyggeri og delvis som traditionelt byggeri. I forbindelse med byggeriet etableredes et delvist nedgravet parkeringsanlæg over hvilket der blev lavet legeplads for kompleksets børn.

Med sin modernistiske stil skiller bygningen, og dets tre nabobygninger, sig markant ud fra det øvrige Frederiksbjerg der er præget af ejendomme primært opført omkring århundredeskiftet.

Ejendommen har historisk været underlagt en hjemfaldsklausul.

Se også

Marselisvænge III på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Marselisv%C3%A6nge+III

Litteratur og kilder